tirsdag den 30. marts 2010

Vær ik' en påskekylling!


Kom ud af skallen og gør en rar ting for dig selv.

MasSøren gi'r 100kr rabat til jer, der bestiller en tid* her i Påskedagene!

Søren

*) Selve behandlingen må altså gerne være efter d.5.april.

How to..

1: Tænd stearinlys og placer det i vindueskarm.
2: Træk rullegardin lidt ned, men vær sikker på, at det er i sikker afstand fra ild.
3: Fordyb dig i telefonsamtale og læn dig gerne op ad vindueskarm og nyd udsigten til haven.
4: Fingér med rullegardin og bemærk herefter, at der strømmer røg forbi dig + selvfølgelig lugten heraf.
5: Mens du løber huset igennem for at finde vandforstøver (eller andet, der kan indeholde vand), afslut da pænt din samtale og sluk umiddelbart derefter det flammende gardin!

Katrine. Det var ik' med vanille. Jeg sværger!

søndag den 28. marts 2010

Når man ikke kan sove..

...hjælper det tit at lægge sig med hovedet i ben-enden af sengen.

Man kan evt. også bare smide sig på tværs henover sin Far.

Moren.

lørdag den 27. marts 2010

Som at være der selv


Igår aftes (da der IKKE var x-factor..), tog jeg i biffen med Faster Fie.
Jeg regnede ud, at det var (og hold nu fast) FJERDE gang på to år, at jeg begav mig derhen, hvor film SKAL ses!
Øj, det var godt!
Det var min første film-i 3D-oplevelse. Og...... WOW! Vi så Alice in Wonderland og det var helt forrygende. Kan KUN anbefale at se den. Gad SÅ godt at se den sammen med mine forældre! Eller måske Avatar, som jeg selv endnu ikke har set. Det må jo være helt afsindig vildt for dem. Mor, gør det! Og tag Far med.

Hvordan var det der 3D så? - Det var lissom din egen verden... bare uden den fjerde dimension, altså lugte, føle, osv.
Var det så lissom at være der selv? - Ja, der var faktisk nogle scener, hvor jeg tænkte f-ordet og havde lyst til at række ud efter katten med det brede smil og ae den!
Det var rigtig, rigtig flot, det må jeg sige. Glæder mig til at se flere 3D-film!

Fie og jeg i mørket med 3D-briller på.
Fie ser bare godt ud i alting. Snyd.

Nå, men efter filmen gik vi ud og fik lidt mam og bageefter skulle vi med toget, der selvfølgelig kørte nu nu nu, så vi måtte spæne ned ad trapperne. Jeg skulle klippe og i det samme lød fløjten og Faster Fie råbte "KOM NU! KOM NU!" og jeg væltede hen til døren, tabte min åbne taske, men fik samlet den op, mens jeg sprang ind i toget!!
Hmm... tabte jeg mon noget? Nej, det gjorde jeg sikkert ikke. Og HVIS jeg havde, så var det sikkert ikke noget vigtigt.
Jeg mærkede efter... *GISP* "Mine nøgler!!"
Både bil-nøgler OG nøglerne til lejligheden (som jeg skulle fremvise næste dag) var VÆK!

Faster Fie styrtede afsted efter en konduktør, der skulle ringe til NOGEN, som kunne samle mine nøgler op fra skinnerne.
Jeg sad og stirrede ud i luften og udbrød "Arj, hvor klassisk. Det er totalt film-agtigt."
Jeg rodede lidt mere i tasken. Og *HURRA* de var faldet ned i det store rum og havde forputtet sig mellem lange underbukser og appelsiner.
Vi fortalte konduktøren det og lovede ham, at vi aldrig mere ville springe på et tog, hvor fløjten havde lydt!

Uha, sikken en dag..

Katrine

fredag den 26. marts 2010

Pr. E-post

Se, jeg fik et postkort fra Saxe i min virtuelle postkasse her til morgen.


Han hygger sig med Farfar, gør han!

Moren, der synes, at aftenerne er lidt ensomme... GODT, der kommer X-Factor iaften!! ;-)

torsdag den 25. marts 2010

Smil gennem tårer

Okay, måske liiige melodramatisk nok, men altså...

Jeg er alene hjemme! Helt til Søndag!
Junior og Senior er i Jylland og jeg oplever for første gang at være uden barn i FIRE hele dage!!
*SKRIIIIIG*
Igår vinkede jeg bravt farvel til dem fra bus888 stoppested på Q8-tanken i Holbæk, holdte tårerne tilbage og smilede så bredt jeg kunne (og dét er ræddi bredt!).
Pyha, den var svær. Min store, lille dreng. Uden sin Moar. Eller... det er jo nok mere moren uden sin dreng..

Bagefter kørte jeg hen og besøgte min mor's kusines datter (ER hun så min grand-kusine??). Nå, men hende havde jeg ikke set siden 3.g, tror jeg. Det var så i '98!
Hun var nemlig *ups* blevet gravid IGEN, så hun ville gerne høre lidt mere om de der smarte slynger, så hun rent faktisk kan ha' arme, SELVOM hun så har 2 børn!
Det var overraskende hyggeligt, må jeg sige. Jeg anede ikke, at vi havde så mange ting til fælles. Så.. det var en rigtig dejlig eftermiddag, hvor tiden fløj og jeg først var hjemme i hytten igen over spisetid.

Så var der dømt Katrine-alene-hjemme-mad, som jeg ikke vil beskrive her, for så bli'r I nok dårlige.. og en tøse-film, "It's complicated".
Og så på hovedet i seng!

Jeg vågnede så her imorges og opdagede, at ... *trommehvirvel*
JEG HAVDE SOVET IGENNEM!!
Det er jo helt vildt! Det er 2. gang det er sket på 2 ½ år! Årh, hvad, det føles godt!

Selvom jeg savner Junior helt ind i sjælen, så husker jeg at NYDE at være alene og mærke mig selv igen. *Dyb vejrtrækning*



Katrine. Ha' en da-ha-hajlig dag! :-)

tirsdag den 23. marts 2010

Mens vi venter..

...så ku' man jo passende nyde foråret!

Selvom det har været en dejlig vinter med 1000 gange mere lys end vanligt, så kan det nok være, at folk i år nyder foråret ENDNU mere!
Den har været længe ventet og nu er den her.
Øj, vi glædes og er taknemmelige - for det hele.

Katrine

søndag den 21. marts 2010

Kom så, Blogland!

Nu skal den andel eddergodyl'me videre til en glad, glad køber!

COME ON!

Jeg troede jo lige jeg havde fundet den rigtige, men det var det altså ikke... Æv-bæv

Dejlig 2-værelses andelslejlighed på Halmtorvet på 47 m2 + loftrum (og muligvis kommende altan).
Super central med 5 min. gang til Hovedbanegården, 2 min. til Netto og 10 sek. til Vesterbros bedste Thai-restaurant ;-)
Oprindeligt sat til 699.000kr, men sat ned til 599.000kr, da linoliumsgulvet i entré og køkken trænger til en opfriskning/evt. udskiftning.
Huslejen er sat til 3046kr/md INKL. aconto varme, vand, internet og antenne.

Udsigt, udefra og køkkenet.

Gården. Privat vaskeri til højre lige udenfor billedet.

Læg en kommentar, send en mail, send linket til evt. interesserede! Vi viser naturligvis frem! :-)

http://www.rankenbergfrey.dk/andelslejlighed_halmtorvet36.htm

Katrine - med krydsede fingre og det hele!

onsdag den 17. marts 2010

Whatever you say

Samtale mellem Saxe og jeg på vej hjem i bilen.

Katrine: Saxe, hvad siger hesten?
Saxe: Prrrrr
K: Hvad siger Tigerdyret?
S: Hu-hu-uuuuu!

S: Plys er en pige.
K: Narj. Plys er en dreng.
S: Nej! PLYS ER EN PIGE!!!
K: ......... ok..

S: Boris er en dreng. Benn er en dreng.
K: Hvad er Mor så?
S: Mor er træt..

Katrine - ja, lidt træt.

søndag den 7. marts 2010

Weekend i Æwltoft



Katrine - med friske batterier.

torsdag den 4. marts 2010

Jeg matcher!

Katrine, med endnu en herlig erfaring.

Give-away på anden blog

Jeg er med i denne Give-away på Smilerynker.dk.


Man kan vinde et gavekort på 500kr til NatureBaby.dk! Og den butik har vi jo været rigtig glade for. Det var dér, vi købte Saxes første stofbleer fra og de blødeste, lækreste body'er.

Katrine - Uha, jeg vil gerne vinde!

onsdag den 3. marts 2010

Housewarming - literally!

Når vi blir' store, vil vi også være så'n nogle gode forældre!!

Se lige, hvad der ventede mig, da jeg kom hjem fra arbejde igår!


Hvor glad tror I lige jeg var?? ØJ! Jeg var lige ved at skvulpe over.
Jeg er bare så glad, så glad - og VARM! Helt indeni.

Taktaktaktaktaktaktaktaktaktaktaktak !!!

Katrine

tirsdag den 2. marts 2010

Middelalderlige tendenser

Nuvel, vores nye hus er hyggeligt. Det er som at være i sommerhus - for det ER et sommerhus...

Men, det er K-O-L-D-T!
Altså, vi kan se vores egen ånde! Junior be'r om at få hue og vanter på. At bruge strøm til køleskabet er ligefrem tåbeligt, for her ER 5 grader. (Det er jo ret praktisk, når man glemmer at stille aftensmaden i køleren).

Imorges gik Manden i bad. I iskoldt bad. Han havde kigget på vandvarmeren og havde konstateret (uden briller), at den stod på "varmt vand".
Men da han havde hylet nogle minutter "det blir bare ikke varmt! Jeg har ingen testikler tilbage!!", drejede jeg termostaten 180 grader, så den rent faktisk stod på "varmt vand" og ikke "5 grader"...

Hvis jeg ikke får fat på noget brænde idag, anskaffer jeg mig sgu en ko, der kan sidde i sofaen og lune mig!

Katrine

mandag den 1. marts 2010

Det begynder at ligne

SÅ er vi rykket!

I fredags var vi klar til det helt store ryk; havde allerede pakket og kørt et par læs ud i det nye hus og vi stod parate til at løbe ud af døren, da det hele koksede...
Vores (iøvrigt Superhelte-) ven havde ikke forstået, at han gerne måtte booke en kassevogn og derefter hente en gratis trailer, som vi skulle hente vores opmagasinerede ting i. Så der var nul og nix.
Heldigvis fik han fat på en anden dele-bil og ræsede fra KBH til Emdrup til Taastrup til Skibby og derefter op til os i det nye hus(!) Mine forældre kom i en pick-up og kunne også ha' en del. Vi kunne ha' noget i vores lille dyt, men vi mangler stadig de store skabe og et par små-ting. *Suk*
Det er forøvrigt rigtig god mental-træning at stå i de der "F***-hvad-gør-vi NU???"-situationer. Efter 3-5 min. var jeg ikke sur mere. Godt tegn.

Hey, og desuden kom der en dame og købte vores sofa! Super-blæret! Så skulle vi ikke slæwe på den. Den sagde lige "farvel" til mig ved at mase min finger så det "sang". Er du rådden, det gør NAS! Nejnejnej.. Søren råbte til mig, mens jeg hoppede op og ned på stedet og messede "avavavavavavavavavavavavav", at jeg skulle åbne og lukke hånden helt vildt hurtigt, så blodet kunne løbe til.
Men jeg snerrede/pev tilbage, at når jeg bare TÆNKTE på at bevæge hånden gjorde det ondt helt op i skulderen.
Jeg bevægede mig ud, for jeg ville se om jeg kunne bedøve fingeren med sne eller måske bare kaste op. Pludselig sagde Søren, at jeg da vist blødte. Åhnej, skulle jeg virkelig KIGGE på skaden??
Et stort hul i blommen, hvor blodet piblede ud og neglen så heller ikke for godt ud.
Min mor kom og gav mig plaster på - og hey, det HJALP faktisk! Det må ha' været en magisk kombi af trykket og de små, farverige dyr.

Nå, men nu er vi her. -Eller Saxe og jeg er her. Søren er på uddannelses-weekend.. Glæder mig til han kommer hjem og tænder op. Jeg har endnu ikke lært det og bander hvergang ilden går ud "Hvordan kan en hel BY brænde ned, når det er så skide-svært at antænde et stykke træ??"


Men udover, at her er p****-koldt er her hyggeligt. Jeg har lovet mig selv, at DENNE gang vil jeg gøre en indsats for at komme til at bo pænt. Altså, ikke pænt-pænt, men sådan at vi bli'r glade, når vi kigger os rundt og tingene passer nogenlunde sammen.

Kom sol og varme, så vi kan spise frokost på terrassen! :-)

Katrine

Tungen lige i munden

Skal man mon frydes eller væmmes..? ;-)

Katrine