fredag den 23. juli 2010

Tell me more, tell me more - Did she put up a fight!?

Fem dage efter hjemkomst fra årets Summer Workshop - og jeg er stadig lidt træt..
Pyha, 10 ( T I !!) fantastiske dage i Tampere, Finland. UDEN mand og barn - Kun mig... nåja, og 55 andre.
Ååååååååååååååååååååååååååååååååh!! Så. Skønt. Du. Ikke. Fatter. Det.

Jeg elsker, ELSKER sommer workshopperne! Mine søde venner fra hele Verden, hvoraf de fleste ser jeg kun den ene gang om året. Vi mødes og snakken går med det samme. Og så slås vi. I MANGE timer. Og vi griner. Og hygger. Og spiser skodmad og drikker øller, vodka-shots og cider (som åbenbart er en stor ting i Finland..?). Og vi sveder. I år mere end vanligt, da Finland slog varme-rekord og vi trænede 8-11 timer om dagen i rum, hvor vinduerne ikke kunne åbnes I 38 GRADERS VARME!!
Min søster spurgte mig, hvordan jeg kunne tabe 2kg. Ovenover står svaret.

Jeg tog flyet alene til Helsinki og skulle så videre til Tampere. I Københavns lufthavn mødte jeg så en tysk dame, der skulle samme vej som jeg, så vi slog følge. Hun havde en krystal/urtebiks som kørte efter Hildegard Von Bingens principper, men talte dog mest om sine Berner sennen hunde... Samtlige steder, hvor jeg skulle vise mit pas gav det problemer, fordi jeg pga giftemål har skiftet navn. Så hver gang måtte jeg LOVE, at jeg ville få mig et nyt pas! *Suk* (Udenrigsministeriets ord er åbenbart ikke nok...) Nå, men det gav jo lidt ekstra spænding til turen. Må jeg/må jeg ikke komme med.?
Fremme i Tampere, var jeg godt træt efter en lang rejsedag og tænkte ved mig selv, at på de 5 timer kunne ha' været fremme i Mongoliet.. Nå, men nu skulle jeg jo finde bussen til City. Et Japansk par dukkede op og de fortalte gebrokkent, at de også skulle samme vej. Jeg spottede en taxa, hev fat i en finsk ung mand, der kunne tolke for mig og den ældre chauffør og vupti var jeg på vej mod målet med to japanere, en finne og en besparelse på ihvertfald 7 Euro!
Jeg spurgte det unge par, hvad de dog lavede i Finland? De var på deres Honeymoon. Men hvorfor... Finland?? "We leally like.. *Hihihi* eh... Moomin!" Well, duh, Katrine..!

Efter en dejlig gå-tur fra centrum til Lapinkaari hostel fandt jeg min danske ven og fik heldigvis lov at crashe på hans gulv, da der var gået rod i værelsesfordelingerne. Og så var min ferie igang!
Dagen efter summede jeg bare rundt og legede med på de andres hold og om aftenen gik vi ud på bar.
En stenet ting ved Finland var, at alle (ALLE!) havde giga tattoos, sort tøj og sort eller pink hår.. Og alle vegne blev der spillet hård rock og der kørte dødsmetal-musikvideoer på skærmene. Helt modsat Danmark, hvor DR har givet hård rock ½ time søndag aften.. Jeg fik en Breezer, et vodka-shot og en up-cider... og da jeg fandt mig selv på dametoilettet og sagde til en pige "Hey, you look goooooood..!" aftalte jeg med mig selv, at jeg IKKE skulle drikke mere. Klokken 03.30 ville jeg hjem, så jeg fandt arrangøren oppe i baren, for jeg ville forsikres om, at det var sikkert at gå hjem alene om natten. Desværre var han finne (= vanvittig beruset), så han svarede mig, at hvis der skete noget, skulle jeg bare ringe til ham og så ville han skrive mig en seddel..
Efter et par forsøg opgav jeg at få et fornuftigt svar ud af ham, så jeg gik ud og opdagede, at det IKKE bli'r mørkt OVERHOVEDET, når man er på de breddegrader. *Doh*

Dagen efter havde vi fri-dag og vi tog en båd til en ø, hvor vi kunne bade. Øj, hvor var det en dejlig dag. En dag, der blev afsluttet på bar med fodbold-finale - og et telefonopkald fra manden derhjemme, at han havde brækket kravebenet og derfor skulle opereres dagen efter.. Altså, altså.

Og så gik Advanced-holdet igang! Bokkan, Kårde og kappe, Marozzo, unarmed og skydevåben..Oh-la-la! Kan man blive lykkeligere??
Jeg lærte SÅ meget og fik to nærdødsoplevelser og alting! En kårde var 2cm fra at gennembore min hals og jeg fik hamret en (ikke ladet) 9mm pistol i øjet. What a rush!

Og nye venner og nye oplevelser og nye lærere og og og..

Katrine.. Those Su-hum-mer ni-hiiiiiights!!

lørdag den 3. juli 2010

Et år i kamphønens tegn

Just hjemvendt fra endnu en dejlig tur på stranden - og kan ikke understrege nok, hvor lækkert det er, at bo 5 min. derfra!
Solen hamrer ned - endelig - og vi nyder det i fulde drag. Hvert år overraskes jeg over, hvor meget solstråler hjælper på humøret!

Da jeg kom hjem fra sommer workshoppen i Norge sidste år, ønskede jeg, at dette år (jeg regner jo fra sommer til sommer og ikke Nytår til Nytår..) ville blive et år i kampens tegn. Altså, jeg mente jo, at jeg ville lave en masse stage fighting. Men kamp har jeg fået. Også til stregen.

I efteråret ville vi leje et hus, men sprang fra, da udlejerne pludselig virkede suspekte og en liiille smule agressive... og de løb så med vores penge. Vi gik så til en advokat og her den anden dag, fik vi brev om, at vi havde fået rettens ord for, at vi skulle ha' vores penge tilbage. Så det var vel nok lækkert! (Nu må vi så se, hvornår de kommer..)
I efteråret satte jeg også min gamle lejlighed til salg, men lejede den samtidig ud til to fulde islændinge.. Dårlig kombi. Så vi sidder stadig med den. Men med Guds og internettes hjælp, skulle den gerne være os af hænde me'et snart!!
Så fik jeg job som vikar i en SFO, hvor jeg sandelig også fik kamp til stregen.. Og jeg har nu lært, at jeg ikke gider det mere. Og det er faktisk en lettelse.
Så blev pludselig formand for StageFightDanmark! Og det er en helt ny verden for mig. Super alt muligt!
Så startede jeg på et kursus hos en skøn dame, som gjorde mig opmærksom på den kamp jeg har kørende med mit ego. Spændende-spændende. I alle dimensioner, so to speak.
Min søster koblede mig sammen med et eventfirma, så for nogle uger siden trak jeg i musketér-tøjet og tæskede løs på børn med skumsværd ude i Ulvedalene. *Sweet*
Nogle dage efter fik jeg 9 unger til at slås med hinanden foran hele deres skole. - Til ungernes store glæde og de voksnes store skræk og forargelse.

Og nu, på fredag, runder jeg mit år af ved at tage tilbage på sommer workshoppen. Dette år i Finland! Og UDEN mand og barn! I 10 dage!
Jeg får skiftesvis lyst til at steppe og til at tude. Det bli'r så fedt! Nu er det MIN-MIN-MIN tur!
Og jeg er "Advanced" og jeg skal ha' nye lærere fra USA og jeg skal ha' nye fag og og og..! *Klapper i sine solbrune hænder*

Ah... sikke et år. Fuld af halløj og alt muligt. Jeg har ihvertfald ikke kedet mig. Og turen har givet mig MANGE sommerfugle i maven!

Katrine - snart fit for fight!

En helt ny betydning

... af at flette tæer ;-))

Katrine - bare fordi vi kan.