mandag den 28. februar 2011

Åh, Gud altså...

Så faldt jeg lige over en artikel, der handler om den Norske "Engle-prinsesse" Märtha Louise.
Og så sukkede jeg. Og blev også så'n lidt "Aj, altså, nu stopper de sgu!".
Flere bryder sig åbenbart ikke om, at hun fortæller hvem hun er og hvad hun kan. Sikke en forbrydelse! Når de nu EJER hende, må de vel også bestemme alt omkring hende! - lader det til at folket mener.
Og især KRISTNE bliver sure og fornærmede. Og lige præcis dét forstår jeg ikke!

Kristendommen er baseret på Biblen. Ikke sandt?! Jo. Og Biblen fortæller gladeligt om GUD, der talte til folk OG om ENGLE, der ligeså talte og viste sig for folk.
Det er vi enige om.
KRISTNE er også meget opsatte på, at 1)Budskabet kommer ud 2) At UDØVE kristendom.
Godt så.

Hvorfor er det så et problem, at folk taler med engle og/eller Gud??
Kirken burde jo blive jubel-lykkelig, når man står frem og understøtter Biblen!
Det lyder som om, at DE i virkeligheden IKKE TROR på dét, der står?!? Kan det have sin rigtighed??
Var Folkekirken ikke helt oppe at køre over, at der var en præst, der bekendte, at han faktisk ikke troede på dét han prædikede??
Men... viser det sig nu, at langt de fleste er i sammen båd som ham - ham som de rasede over?

Det er lidt som Kina, der officielt er Ateistisk, som nu VED LOV har forbudt re-inkarnation.
"Vi tror ikke på det, men vi forbyder det alligevel ved lov".
*Ryster på hovedet og himler*

Er der tilfældigvis en præst derude, der kan forklare mig, HVORFOR man kun må LÆSE om engle i Biblen, men altså ikke TALE med dem?
På forhånd tak.

Katrine

torsdag den 17. februar 2011

En slags afvænning/eksperiment # 1

Næh, denne gang er det hverken sukker, hvedemel eller remoulade ... men derimod...
SHAMPOO.

Jeg så en tråd på et forum, hvor der var een, der spurgte hvor mange, der egentlig havde droppet shampoo'en. Så jeg læste lidt og kiggede billeder og så torsdag i sidste uge, besluttede jeg at give det et skud!
Så idag er det 9 dage siden, jeg sidst skummede håret op med sæbe!

Jeg vasker normalt hår hver anden dag, for der er mit hår fedtet og klør også nogle gange. Så jeg var lidt spændt på, hvordan hovedbunden ville reagere.
Til min store overraskelse kløede det slet ikke! Mit hår var fedtet, jotak, men det var ikke sååå slemt igen.
Jeg vaskede bare mit hår med vand og jeg børster det med en natur-børste med vildsvinehår (som btw er helt fantastisk!). Man fordeler fedtet i hele håret bedre med en sådan børste - og nu forstår jeg hvorfor prinsesserne børstede deres hår 100 gange hver aften..

For et par dage siden var mit hår så klistret, at det var tid til at prøve et par gamle tricks; æggeblomme og eddike!
Og halløj hvor det virkede! Mit hår blev bare "super- NAJS" og var ikke længere fedtet.

Folk, der har gjort det her et stykke tid, reporterer at deres hår ændrer struktur og er lettere at sætte, nogle får fald eller krøller og det er i det hele taget en positiv og overraskende oplevelse.

Jep, så det er et af mine projekter for tiden ;-)

tirsdag den 15. februar 2011

Överraskning

Nå. Men vi blev inviteret til 30 års fødselsdag i Jönköping i weekenden af en pige, som vi havde mødt i Kina i 2006. Og hende og hendes kæreste havde vi så ikke set siden. Tiden flyver, I ved..
Så vi greb chancen, fik Saxen passet hos Søster Lystig i Kbh og kørte derefter over Bron i høj solskin. Det var første gang jeg (og bilen) kørte i et fremmed land, så det var lidt spændende!

I Lomma samlede i et andet par op og jeg overlod glad føresædet til dem, lænede mig tilbage og nød min medbragte speltmors-snacks; nødder, tørret frugt og lakridsrødder. Underligt, at det kun var Søren og jeg, der ville ha' noget..
1 time hvor Søren snakkede svensk med dem og 2 timer i mere eller mindre tavshed.

Vi kom endelig frem til ... en lejlighed, som vist var vores venindes søsters. Der var 7 andre Svenskere, som heller ikke forstod et ord af hvad jeg sagde. Vi skulle alle sove der om natten, fik vi at vide.
Værtsparret kom ud fra badeværelset og vi hilste på dem og spurgte selvfølgelig, hvad der skulle ske til festen. Det hele var nemlig meget hemmeligt. Der stod på invitationen, at man skulle møde op i badetøj og håndklæde. (Og tilfældigvis fik vi at vide over Facebook, at man også kunne ha' sommertøj på/med - hvilket jeg blev ret glad for senere hen).
Ja, så alle var meget nysgerrige og især alle pigerne (inkl. MIG) oplevede hvor kontrol-freak-agtige vi kunne være, når det kom til planlægning af påklædning(!)
Søren, der for tiden afprøver kontaktlinser, tog dem ud, da man ikke må bade i klorvand med dem. Så.. nu var vi klar!

Vi kørte så i kortage nogle kilometer (i -14*c) og havnede på en parkeringsplads, hvorfra vi fulgte fyrfadslys af en sti.
Uh, hvor jeg fantaserede om et badeland med rigtig sandstrand og boblebade og massører!
Men..... det var så ikke lige dén weekend det gik i opfyldelse.

Vi kom frem til et ret lille forsamlingshus, som havde en meget lille entré, hvor folk stod og smed deres tøj. Og så kom man ind i halvmørket, hvor salsa-musikken buldrede løs og der var disket op med paraply-drinks og tapas på baren.
Den ene halvdel af rummet var transformeret til en sandkasse med sandlegetøj og en parasol, som jeg parkerede mig selv under. Der var fyret godt op for radiatorene - men ikke nok til, at jeg smed tøjet og rendte rundt i bikini..! (Desuden ville det nok også kræve mere end ½ pinacolada - og da jeg skulle køre, såeh..).
Det var hyggeligt. Det var det. Trods ingen fattede et ord af, hvad jeg sagde (nogle spurgte, om jeg KUN var Dansk eller om jeg også talte et andet sprog) og at jeg følte mig gammel, da jeg kiggede på playlisten og IKKE fandt nogle numre fra det forrige årtusinde..

01.30 var Søren og jeg tilbage i lejligheden og lagde beslag på sofaen og nogle vattæpper. Jeg gik nærmest ud som et lys og sov fantastisk!
Næste dag kørte vi ud i det svenske sne-landskab, for at se et par renoverede gårde. Den første var fødselarens forældres "hobby"; et ældgammelt hus, som de havde gjort til et museum. Super-flot og imponerende!
Og det andet hus var fødselarens og kærestens eget, som de havde købt af hendes bedstemor og har været igang med et par år efterhånden. Meget flot! Kæmpe arbejde!
Vægmalerier var der mange af i dette hus.
Det anede jeg ikke, man havde dengang.


En lem til "Luffer" (landevejens svende), hvor de kunne sove lunt.
Et lille rum over ovnen, der kunne lukkes, så man ikke ku' lugte dem.


Tja.. og så kørte vi hjem. Nogle timer i tavshed igen og så en burger og så videre.
Hentede en meget vel-stimuleret dreng i Kbh og spiste Buzz Lightyear-kage, inden vi rullede den sidste time hjem. Trætte, men glade.

Katrine

torsdag den 10. februar 2011

Åh, tiden flyver

Ofte opfører han sig også som en teenager...!

Og Saxe er også i rivende udvikling ... ;-)

onsdag den 2. februar 2011

Kuk-kuk? Er du derinde?

Igår var jeg på arbejde (faktisk for første gang siden jeg stoppede i Oktober) -og jeg var på arbejde som vikar i klubben (red: hvor jeg stoppede i Okt.).
Og hvorfor så det?
Jo, jeg er blevet hyret til et maleprojekt med børnene i næste uge og så blev jeg lige spurgt, om jeg ville hjælpe lidt, ved at tage et par vikar-timer hist og her. Og jeg sagde ja, fordi børnene og hende, der spurgte er så søde og jeg ved, de savner mig.
Så igår var jeg afsted - og fik bekræftet, at dét jeg ikke fik den faste stilling, jeg søgte i efteråret, var noget af det bedste, der kunne ske.
At passe børn (uanset alder) er bare ikke mig! Jeg vil rigtig gerne arbejde SAMMEN MED børn, men jeg orker ikke al den "det må du/det må du IKKE"-halløj hele tiden. Totalt drænende!

Nå, men det jeg vil frem til er, hvor VIGTIGT det er at indse, hvad man IKKE vil og derved finde ud af, hvad man VIL! Og så gøre det!
Mine kollegaer dernede er søde, kompetente folk, men de laver bare heller ikke dét de drømmer om. Og jeg kunne remse op i flæng alle de folk, der har et arbejde - bare for at ha' et arbejde. Og når man spørger folk, hvad de drømmer om at arbejde med, ved de faktisk godt. Men de har 5 mia. undskyldninger for IKKE at gøre det.
Hvad handler det dog om??
Frygt... søde venner.
Og det er sørme ikke frygt for at være en fiasko - men en frygt for at opleve, hvor fantastiske de egentlig er!

Prøv at forestille jer en Verden, hvor alle udrettede dét, de havde lyst til! Og nej, ALLE vil ikke være det samme eller ligge hjemme på sofaen. Alle har een eller anden form for skabertrang i sig og det kan være indenfor matematik, sang, ballondyr... alt muligt!
ALT ER MULIGT.

Folk har en indgroet idé om, at der er noget, de SKAL. "Man SKAL ha' en uddannelse! Man SKAL ha' et job! Man SKAL tjene så og så meget for at kunne LEVE af det!"
Dette udsagn kommer ikke inde fra dem selv. Det er noget de tror, at andre synes og derfor prøver at leve op til det for ikke at føle sig anderledes.
Og når man pensler det sådan ud, kan enhver jo se, at det ER noget pjat.

Du lever først fuldt ud, når du udlever dine drømme og derved oplever dig selv fuldt ud.
Og selvfølgelig er det det hele værd!
Ingen har lyst til at sidde som 80-årig og ærgre sig over, at de aldrig kom på den Jordomrejse, fordi de var bange for at miste deres job (som de forøvrigt ikke trivedes i, men beholdte i 40 år..). Eller de aldrig fik skrevet den bog, eller ikke tog uddannelsen som møbelsnedker, fordi de troede at deres far ville blive ked af det, hvis de ikke blev revisorer.. Og eksemplerne er endeløse - og lige sørgelige.
Og alle er de en illusion.

Dine forældre har deres liv. Dine børn har deres liv. Og du - du har dit EGET liv!
Hvad skal det indeholde? Det er dig, der bestemmer - sjovt nok ;-)

Katrine

PS: Og hvis man er mere nysgerrig på emnet, kan jeg anbefale at kigge ind på Sofia's blog, som man kan finde ude i spalten til højre.

tirsdag den 1. februar 2011

*Brrr*

Ja, man ku' snildt tro, at vi lige havde været et smut forbi Grønland..
Men det er altså bare stranden i Liseleje.
Saxe og jeg var alene hjemme i søndags og kørte derfor derned for at se hvordan stranden så ud i frostvejr. Og den så flot ud!

Brrr... men det var koldt! Hatten af for de tre unge mennesker, som vi så løb ud i bølgerne og dyppede sig(!)
Huset her er ko-o-oldt og vi drømmer om varmere himmelstrøg og halløj.
Og snart får vi dét ønske opfyldt; vi er inviteret til 30 års fødselsdag hos et par, som vi mødte på en ferie, da vi boede i Kina. Vi har ikke set dem siden Januar 2006, så det bli'r lidt sjovt.
Og det blir ikke mindre sjovt af, at der på indbydelsen stod: 35 grader i skyggen, paraply-drinks og badetøj og håndklæde obligatorisk!
Oh-lala.
Men hvordan det liiige lader sig gøre - se dét er et mysterium. For festen afholdes i Jönköping..!

Katrine