mandag den 5. september 2011

Gud er remoulade

Igår var jeg til frokost i Regstrup. En lille by, hvor jeg engang boede en årrække med min mor og søster. Det hører til sjældenhederne, at min vej går til, og sågår bare gennem, denne by. Så igår var speciel på flere måder.
Jeg skulle mødes med nogle af mine medstuderende fra Gude-holdet. Vi har alle taget kursus 1 og 2 hos et par rimelig meget specielle damer i Holbæk og her efter et par måneder efter afslutningen, var det på tide at ses igen og høre, hvad, hvordan og hvorledes.
Kurserne hedder "Selvudvikling" og det må man sige kommer ud af det. På den helt spirituelle måde. Det sjove ved netop vores hold er, at vi alle "kører på" Gud-energien. Nogle har Buddha, Kristus, en helt tredie eller fjerde energi, men vi har altså Gud-energien.
Og hvad vil det sige?? Tja.. godt spørgsmål.
Flere på holdet har, eller har haft, flere oplevelser som man kun kan beskrive som "Gud" og andre kender dét med, at når Gud vil ha' en besked igennem via dem, så vold-sveder de og har lyst at flå alt deres tøj af og RÅBE, dét de nu føler, de bare MÅ råbe (ofte til en person de taler med eller evt. en forsamling). Det er måske ikke altid lige skægt - og så alligevel ;-) (Der er TONSVIS af humor på "den anden side", skulle jeg hilse at sige!)

Nå, men vi mødtes altså igår til frokost og fik et Gudsbenådet måltid! Og vi fik talt om, hvad der rører sig. Vores værtindes mand, der lige er hjemvendt fra Camino'en, fortalte et par historier fra turen og om de kæmpe spirituelle oplevelser han havde fået. Og folk kneb en tåre. Selv jeg var ved det. Og det var jo ikke fordi det var sørgeligt. Men når noget bare "passer sammen", "går ind i sjælen" - altså når noget er smukt på en helt særlig måde, så begynder vandet at stige i øjnene.
Vores værtinde (Anne) fortalte, at hun er i gang med at læse en trilogi, som er en selvbiografi af Jesus. Altså en ung, dansk pige har taget diktat fra Jesus og nu er der så tre bøger, man kan dykke ned i. Anne fortalte så, at når hun læser disse bøger, må hun lægge lommetørklæder ved øjnene, for vandet vælter simpelthen ud af dem og hun kan dårligt læse ordene. Og hun var i tvivl om, hvorfor det egentlig skete. Men så kom hun til et sted i den ene bog, hvor der stod, at Jesus faktisk havde det sammen "problem". Når han så eller følte Gud i en person, et sted eller en situation, så græd han. Altså ikke hulke-græde. Men tårerne triller bare. Fordi sjælen genkender og siger JA.
Og det forklarede jeg så til min mand, da jeg kom hjem igår aftes. Og han sagde, at det jo er derfor han græder, når han spiser ekseptionel god mad. Og det GØR han altså!
Og her for 5 minutter siden oplevede jeg det samme; Gud ER i remoulade! Og han er ihvertfald også i min mor's hjemmelavede rødbede-chutney!
Åh Gud! Det er bare så rigtigt!

Nå, men apropos Jesus. Så siger vores lærere, at Jesus selv er en spasmager. Når de arbejder clairvoyant og han kommer ind over, så er der straks fest og ballade på programmet. Og jeg kan kun bekræfte.
Jeg har et sæt "Saints & Angels"-kort, som man kan trække og få svar fra. De er vældig smukke og rigtig gode til en trøstende situation. I lørdags trak jeg så et kort på, hvordan vores møde ville gå og jeg trak så Kristus, som også står for Mirakler.
Igår lod jeg så mine venner trække hver deres kort og jeg skulle til at fortælle, hvilket kort jeg allerede havde trukket, men lod så alligevel være. Da min værtinde så trak selvsamme kort, slog jeg i bordet og råbte "HA! Hold kæft det sjovt!" og fortalte så historien. Og bagefter trak hendes mand så det samme kort igen!
Så Jesus er en sjov een - og ja, jeg må vist hellere læse lidt om ham i de nye bøger. Det var en del af beskeden.

Hvis du "tilfældigvis" læser alt dette, så kig lige efter beskeden til dig. Hvis du finder den, så skriv det gerne i en kommentar.
Ha en Guddommelig dag!

Hold fast - nu drejer vi!

Det siger jeg ofte til min dreng, når vi kører bil og jeg måske kører lidt for hurtigt i svingene.

Og nu tager denne blog altså også en drejning. -Fordi JEG har taget en drejning!
Og det er ikke pludseligt, nej. Det har taget noget tid at indrømme overfor mig selv, at NU er det på tide at være ... *ta-daa* mig selv. Og vise det. Og ikke gemme det af vejen, fordi nogen måske ikke forstår eller ikke er enig. Og det er jo noget pjat.
Jeg har i nogen tid rullet rundt i "Blog-land" og fundet de forskellige sider derude så ... måske ikke intet-sigende, men mere ... lige til at putte i en kasse. Meget tilpasset den generelle holdning. Ikke noget med at sige noget forkert - og HVIS nogen har turde skrive noget andet (evt. en "skæv" holdning, noget spirituelt eller blot noget om følelser) så har der været undskyldt stolpe op og stolpe ned.
Og det ærgrer mig. I den grad.
Jeg får lyst til at ruske liv i folk og sige "Kom nu! Hvad vil du i virkeligheden? Hvem ER du? Så sig dog NOGET!"

Så jeg må starte med at være mit eget gode eksempel og -om ikke andet- så vise mig selv og mine nærmeste, hvem jeg er. Og det er jo sjovt og lærerigt.

Så nu vil jeg gerne sige NOGET. ;-)