tirsdag den 11. oktober 2011

De nye/gamle love

Taget fra Navajo's blog:

The Seven Laws of the Great Spirit

“We have seven laws to guide us and advise us in our daily lives. The whites have ten called “commandments,” another example of English as military language, and it doesn’t sound good in song. Our languages are soft and musical, but we do the best we can to make things clear and to educate people in English.
We were given the code, the seven laws, by the Great Spirit himself a long time ago. An old Indian man who’s been gone for many years gave it to me a long time ago. I’d almost forgotten it, but then as I thought about it, it came back to me slowly but surely.

Number one is respect for proper authority. Our Native way of life teaches us respect for grandparents, chiefs, medicine people, and for Grandmother Moon, Mother Earth, and everything that has life. We are a law abiding people; I’ve sat on a few of our courts, In a small case there would be one judge reaching agreement with both parties in the contest. In a big case like murder or rape, three judges would reach agreement with both parties in contest. There was no appeal except going to the chief’s council, but because everything started out with an agreement for justice, the appeal didn’t usually do any good because the intent was to avoid having to put up with somebody wanting to overrule or destroy their own.

Number two is to preserve and promote the beauties of nature. I don’t believe there is anything like this in the books of Christians, Buddhists, or Muslims, but there should be.

Number three is to judge with kindness and wisdom. The white man’s bible tells you not to judge. Our law is to judge but with kindness and wisdom. Even a little baby starts to judge when it’s born about whether it’s hungry or wants a diaper change, and it will let you know. Great Spirit gave us a brain to use to exercise good judgment, whether it’s about a job or a relationship. We should use judgment in our daily lives so that we are not gullible or taken advantage of.

Number four is moderation in all things. We say that if it helps, it is good. We’re not told don’t do this or don’t do that, but rather to exercise moderation, and that covers a lot. We don’t want to be extremists, and this takes us out of the category of being fanatics.

Number five is to play fair in the game of life. It is not fair to take advantage of old people, women, or children. It is not fair to invade someone else’s land or home and demand that they fight you for it. Beating up your neighbors is not fair. Filling food with preservatives and drinking water with chemicals is not fair.

Number six is that a person’s word of honor is sacred. The United States government doesn’t make treaties with counties or states, only with sovereign nations. There were three hundred and ninety-seven treaties in the United States with Indians. All were broken by the government. We are asking these people to be honorable, to stop lying and stealing and breaking treaties. We have to be honorable ourselves if we wish for others to be honest. We have always kept our word, kept our treaties, because it was in our teachings.

Number seven is respect for differences, the basis of Indian teachings. Everything we do in our way of life has to be based on respect for other people and all living things. The Great Spirit made people of different colors like flowers. There are red flowers, white flowers, black flowers, and yellow flowers. These flowers all make us feel good when we look at them, and this is the way it is supposed to be when we walk among other people—we should walk with courtesy and respect, and never with aggression or lies because of their color or nationality. We should only think of beautiful things when we look at other people. People are not all the same, maybe someday we will be, but in any event that’s the white man’s propaganda. don’t believe it. The Creator made us in different colors, different nationalities, and that is the way he intended us to be. The same force put all of us here; all of us are supposed to live and bloom just like the flowers. We know that we all belong here in all our differences, and that we must get along with each other. It would be mighty boring if everyone looked alike.”

torsdag den 6. oktober 2011

..Tip tap tønde..

Så er det ved at være enden på en æra - og heldigvis starten på en helt ny og helt anderledes og dejlig een af slagsen.

Maya kalenderens "9th wave" slutter her d. 28. Oktober og det kan nok være, at der er mange folk kloden over, der glæder sig i denne stund!
Siden 9. Marts i år er der sket rigtig mange ting i Verden som et resultat af folks bevidsthedsudvidelse. Har du mon selv lagt mærke til det?

Jeg har. I dén grad! Selv min far på 70 år, der har begge ben solidt plantet i mulden og never-ever har talt ét eneste ord om religion eller andet, der ikke har noget at gøre med traktorer eller planteavl - er nu begyndt at åbne op for sine følelser, er med i det hele taget og spørger interesseret til spirituelle ting og emner (!)

Verden er en anden. Og det bli'r bare helt vildt! Lige omlidt!

Her er en youtube-video med en fyr, der forklarer omkring de 9 trin i Maya-pyramiden. Det er på engelsk og han taler ...lige ud af posen. Det er helt ok at trække på smilebåndet ;-)
Men jeg kan godt li' videoen, for den forklarer en masse ting på en enkelt måde.



Vi er nu nået længere end "den femte dag og nat" (31. juli - 17. aug. + 18. aug. - 4. sep.) og hvad der skete i de dage, kan du bla. læse om her.
Måske kunne det være sjovt at finde ud af, hvad der skete i Danmark i de dage - og måske også i dit eget liv?

Hvad jeg personligt synes er fantastisk er, at folk stopper op og stiller spørgsmål og tager stilling. The Story Of Stuff forklarer folk, at det er ok at undersøge ting og sig nej til fx gift i mad, tøj og andre varer. Det løfter sløret så at sige. Meget spændende!
Amerikanerne er trætte af at blive snydt af gigant-fimaerne og lade sig styre af det. Nu er Wall Street besat!
Lejre herhjemme springer nu ud som landet første øko-kommune!
Vi har et politisk parti, der vil ha' afskaffet militæret - helt!

Og jeg kan jo blive ved og ved. Ofter laver jeg en "Ole Henriksen" og hopper op og ned på stedet og klapper i mine hænder; I LOVE IT!

Det er en rigtig, rigtig spændende tid vi er i - lige nu!

mandag den 5. september 2011

Gud er remoulade

Igår var jeg til frokost i Regstrup. En lille by, hvor jeg engang boede en årrække med min mor og søster. Det hører til sjældenhederne, at min vej går til, og sågår bare gennem, denne by. Så igår var speciel på flere måder.
Jeg skulle mødes med nogle af mine medstuderende fra Gude-holdet. Vi har alle taget kursus 1 og 2 hos et par rimelig meget specielle damer i Holbæk og her efter et par måneder efter afslutningen, var det på tide at ses igen og høre, hvad, hvordan og hvorledes.
Kurserne hedder "Selvudvikling" og det må man sige kommer ud af det. På den helt spirituelle måde. Det sjove ved netop vores hold er, at vi alle "kører på" Gud-energien. Nogle har Buddha, Kristus, en helt tredie eller fjerde energi, men vi har altså Gud-energien.
Og hvad vil det sige?? Tja.. godt spørgsmål.
Flere på holdet har, eller har haft, flere oplevelser som man kun kan beskrive som "Gud" og andre kender dét med, at når Gud vil ha' en besked igennem via dem, så vold-sveder de og har lyst at flå alt deres tøj af og RÅBE, dét de nu føler, de bare MÅ råbe (ofte til en person de taler med eller evt. en forsamling). Det er måske ikke altid lige skægt - og så alligevel ;-) (Der er TONSVIS af humor på "den anden side", skulle jeg hilse at sige!)

Nå, men vi mødtes altså igår til frokost og fik et Gudsbenådet måltid! Og vi fik talt om, hvad der rører sig. Vores værtindes mand, der lige er hjemvendt fra Camino'en, fortalte et par historier fra turen og om de kæmpe spirituelle oplevelser han havde fået. Og folk kneb en tåre. Selv jeg var ved det. Og det var jo ikke fordi det var sørgeligt. Men når noget bare "passer sammen", "går ind i sjælen" - altså når noget er smukt på en helt særlig måde, så begynder vandet at stige i øjnene.
Vores værtinde (Anne) fortalte, at hun er i gang med at læse en trilogi, som er en selvbiografi af Jesus. Altså en ung, dansk pige har taget diktat fra Jesus og nu er der så tre bøger, man kan dykke ned i. Anne fortalte så, at når hun læser disse bøger, må hun lægge lommetørklæder ved øjnene, for vandet vælter simpelthen ud af dem og hun kan dårligt læse ordene. Og hun var i tvivl om, hvorfor det egentlig skete. Men så kom hun til et sted i den ene bog, hvor der stod, at Jesus faktisk havde det sammen "problem". Når han så eller følte Gud i en person, et sted eller en situation, så græd han. Altså ikke hulke-græde. Men tårerne triller bare. Fordi sjælen genkender og siger JA.
Og det forklarede jeg så til min mand, da jeg kom hjem igår aftes. Og han sagde, at det jo er derfor han græder, når han spiser ekseptionel god mad. Og det GØR han altså!
Og her for 5 minutter siden oplevede jeg det samme; Gud ER i remoulade! Og han er ihvertfald også i min mor's hjemmelavede rødbede-chutney!
Åh Gud! Det er bare så rigtigt!

Nå, men apropos Jesus. Så siger vores lærere, at Jesus selv er en spasmager. Når de arbejder clairvoyant og han kommer ind over, så er der straks fest og ballade på programmet. Og jeg kan kun bekræfte.
Jeg har et sæt "Saints & Angels"-kort, som man kan trække og få svar fra. De er vældig smukke og rigtig gode til en trøstende situation. I lørdags trak jeg så et kort på, hvordan vores møde ville gå og jeg trak så Kristus, som også står for Mirakler.
Igår lod jeg så mine venner trække hver deres kort og jeg skulle til at fortælle, hvilket kort jeg allerede havde trukket, men lod så alligevel være. Da min værtinde så trak selvsamme kort, slog jeg i bordet og råbte "HA! Hold kæft det sjovt!" og fortalte så historien. Og bagefter trak hendes mand så det samme kort igen!
Så Jesus er en sjov een - og ja, jeg må vist hellere læse lidt om ham i de nye bøger. Det var en del af beskeden.

Hvis du "tilfældigvis" læser alt dette, så kig lige efter beskeden til dig. Hvis du finder den, så skriv det gerne i en kommentar.
Ha en Guddommelig dag!

Hold fast - nu drejer vi!

Det siger jeg ofte til min dreng, når vi kører bil og jeg måske kører lidt for hurtigt i svingene.

Og nu tager denne blog altså også en drejning. -Fordi JEG har taget en drejning!
Og det er ikke pludseligt, nej. Det har taget noget tid at indrømme overfor mig selv, at NU er det på tide at være ... *ta-daa* mig selv. Og vise det. Og ikke gemme det af vejen, fordi nogen måske ikke forstår eller ikke er enig. Og det er jo noget pjat.
Jeg har i nogen tid rullet rundt i "Blog-land" og fundet de forskellige sider derude så ... måske ikke intet-sigende, men mere ... lige til at putte i en kasse. Meget tilpasset den generelle holdning. Ikke noget med at sige noget forkert - og HVIS nogen har turde skrive noget andet (evt. en "skæv" holdning, noget spirituelt eller blot noget om følelser) så har der været undskyldt stolpe op og stolpe ned.
Og det ærgrer mig. I den grad.
Jeg får lyst til at ruske liv i folk og sige "Kom nu! Hvad vil du i virkeligheden? Hvem ER du? Så sig dog NOGET!"

Så jeg må starte med at være mit eget gode eksempel og -om ikke andet- så vise mig selv og mine nærmeste, hvem jeg er. Og det er jo sjovt og lærerigt.

Så nu vil jeg gerne sige NOGET. ;-)

onsdag den 8. juni 2011

Et DØD-lækkert og for nogen muligvis provokerende indlæg

DØDEN.

Der har været rigtig meget omkring den det sidste lange stykke tid, synes jeg. Eller.. det er der jo hele tiden. Men der har været mange indlæg på bloggerne og på Facebook. Og folk er kede og sure og gi'r udtryk for at "det er uretfærdigt" og at "livet er hårdt for nogen" og deslige.

Jeg vil fortælle, at sådan har jeg også selv haft det tidligere. Måske endda til for ganske kort tid siden. Fordi det er sådan jeg har fået det lært. Døden er ikke noget vi er herre over og det er en dårlig og farlig ting. Og den "engel" der kommer og henter os er tilmed også uhyggelig!

Jeg opdagede, at jeg jeg lod min frygt for døden styre mit liv. Jeg udviklede noget, som jeg selv kaldte OCD; jeg skulle udføre forskellige handlinger, for ellers ville mine kære dø!
Men en venlig dame gjorde mig opmærksom på, at det skam ikke var "OCD", men min frygt og begrænsninger, som vi kalder EGO.
Ego er den stemme i dit hovede som prøver at bilde dig en masse vrøvl ind, såsom "Du er ikke god/klog/smuk/høj/tynd/bla-bla nok!" Og den siger også grimme ting om andre mennesker og situationer. Det en stemme, der prøver at styre dit liv.
Prøv at lytte til den og hør hvad den egentlig siger - og om det er noget, du vil stå inde for.

Nå. Men min egen far, der i efteråret fyldte 70 år, lader også spørgsmålet om døden fylde en del. Så jeg fandt en bog til ham, som jeg syntes han skulle læse. Den hedder "Ét med Gud" af Neale Donald Walsh.
(Neale har tidligere udgivet trilogien "Samtaler med Gud" som mange måske har hørt om.)
Min far læste den første tredie-del og opgav så, da det var som sort snak for ham, sagde han. Og det er jo fordi, dét han er blevet lært om livet og døden, er radikalt anderledes end dét, der står i bogen.
Jeg snuppede så selv bogen med hjem og læste den over ½ år, mens hele min verden- og dødsopfattelse svirpede rundt og lavede badutspring.
Da jeg lukkede bogen for et par måneder siden, var min verden forvandlet.

Jeg tror på, at det er Gud, der taler gennem de bøger som Neale har skrevet, for når jeg læser ordende giver det genklang indeni mig. Det er som om jeg husker det, der bliver sagt. Jeg ved det er sandt dybt inde i min sjæl. Tingene giver bare pludselig mening. Det er rart. I modsætning til de overbevisninger jeg blev lært, da jeg voksede op.
Som helt lille barn vidste jeg godt, hvad døden var og trøstede min mor, da hendes far døde, kan jeg huske. Og jeg selv havde samtaler med Gud. Og Jesus for den sags skyld.

Når noget ikke føles rart helt indeni, så er det ikke sandt. Så er det som en falsk og skinger akkord i din sjæl. Og det kan alle mærke.

Så hvad sker der inde i dig, når jeg fortæller, at det er synd for børn der dør og det er unfair, at de skal lide og går glip af den gode mor og far og søskende, der havde så megen kærlighed at give det og som det nu aldrig skal opleve.. ?

Føles det rigtigt indeni dig? Eller føler du vrede og ked-af-det-hed og bliver vred på Gud?

Hvis jeg så nu fortæller, at børn der dør er Avatarer, der udelukkende er her for at tilgodese andres dagsorden. ALLE, der kommer i berøring med, eller blot hører om, barnets død har noget at lære og det tager barnet hånd om. Det er den største gave!

Hvordan har du det indeni nu?

Mange vil mærke en dyb glæde og at sjælen siger "Ja, det er sandt, jeg husker det!"
Men mange vil hurtigt høre deres Ego sige, "Ja, GID det var så vel, men det ER det jo ikke! Se nu hvor ulykkelige alle er! Det er ihvertfald IKKE en gave! *Fnys* "
Og Ego bliver ved og ved og gør dig rigtig gal i skralden - hvis du tillader det vel at mærke.

Alle dødsfald er perfekte; Den perfekte timing og de perfekte omstændigheder. Alt.
Og man dør kun, når man selv vælger det. Man bliver simpelthen spurgt. Ja eller nej.
Og nej, der er ikke nogen Skærsild eller Limbo. Ikke nogen vred og skuffet Gud, der "kommer og dømmer levende og døde". Der er kun ren kærlighed.

Og egentlig ville det være mere rart, hvis ikke længere kaldte det Døden. Men en transformation eller skabelsesproces. Fødslen og døden er nemlig det samme. Og fødselen kalder vi en smuk skabelsesproces.
Der bliver man "sluset ud" fra den anden side - og jeg er ret sikker på, at dér er der ingen, der står og græder og siger "Åh, hvor er det synd for hende. Hun blev født. Og nu kan vi ikke længere give hende al vores kærlighed.."
Det er en fest. Et væsen har selv valgt sin vej og udfører den - i kærlighed.
Og således som i Himlen som på Jorden. Det er ét og samme sted. Ingen er adskilt. Nogensinde.
"There is only one of us in the room".

Nærstudér samtlige religiøse eller videnskabelige tekster og du vil se, at der står det samme. Du vil se, at alt er godt. Du vil se, at der er et evigt liv. Du vil se, at alt, der forbinder os, er kærlighed.
Det er alt der er. Amen.

Katrine

Ps: Der er et link til Neale Donald Walsh blog her på min side og hvis du læser den, garanterer jeg, at du får noget at tænke over. Og tak for det :-)

tirsdag den 10. maj 2011

Dejlige dage OG aftener

Sikke et lækkert vejr! Jeg er vild med Maj!
Igår aftes grillede vi på vores nye terrasse med nogle af vores nyeste venner, mens vi så solen passere henover kirken og ned bag blodbøgen i Vest.
Jeg lænede mig tilbage i min festivalklapstol og sagde: "Aj, jeg er bare GLAD!" (Og så råbte Junior ude fra toilettet "Jeg er færdiiiiig!"... og så var jeg stadig glad - bare på en anden måde).


Og Fredag og Lørdag var vi ude hos mine forældre, for jeg skulle afslutte mit 2'er kursus hos hende her og Lørdag lavede mig og Daddy Cool legetårn til de tre børneunger, mens Bedstemor og Saxe spillede badebold og glædede sig til at få lov at prøve rutchebanen.


Og der var småkager og the og små lam og køer og hygge generelt.
Og Lørdag aften blev bålet tændt og vi grillede pølser og bagte snobrød - ALLE SAMMEN!
Det havde bare været sådan nogle gode dage med fuld skrue, så efter et par bidder af pølsen, rullede Junior pludselig med øjnene og Bedstemor nåede lige at smide et tæppe bag ham og *BUM* så var han væk. (I søvne ku' han lige gumle lidt snobrød pr automatik, for at presse det sidste ud af citronen).


Det er aldrig set før, at han er faldet i søvn over maden!

Maj er bare en mega-spændende måned! Jeg er meget glad!

onsdag den 4. maj 2011

En ny verden


Jeg er jo sprunget ud som kunstner. Simpelthen. Nu er det dét, jeg kalder mig, når folk spørger. Og det gør de jo.
Det er vigtigt at vide, hvad folk laver.
Jeg har bare ikke rigtig fattet det endnu, for jeg kan aldrig huske, hvad nogen laver, men jeg ved altid om de har det godt eller skidt.

Nå. Men min allersødeste mand har hanket op i mig og fået mig igang! Han har inviteret mig med ind til et par af hans ManuVision-behandlinger, for jeg kan noget andet end han kan og supplerer ham godt. -Og det har været sjovt og yderst interessant!
Jeg har også selv behandlet på egen hånd og det gik rigtig godt!
Og apropos hånd, så er jeg begyndt at øve mig mere på min kiromanti. Og det er OGSÅ rigtig sjovt!

MasSøren har også gang i den Store Markedføring og til den har han shanghai'et MorSomMor til at stå for ArtWork.
Og så var jeg lissom igang!
Idag har jeg malet og rumsteret og lagt flere billeder ud på min side. Så tag liiige et kig på den, hva'! *hopper op og ned og klapper i hænderne*

Men det er godt nok nyt det hele! Og meget spændende - på flere planer.
Manden sagde til mig forleden: "Du ER god! Tør du indrømme overfor dig selv, at du er så dygtig, at du kan tage penge for dit arbejde?"
...Den måtte jeg lige overveje.

Joh, der er nok at arbejde med. Både indeni og udenpå.

fredag den 15. april 2011

Påske-Skæg


Junior ønsker sig breve med posten (den rigtige!) hver evig eneste dag. Og hvor er han god til at manifestere, den knejt!
Han har fået hele TRE "ægge-breve", Glasposten fra Ebeltoft (hvor han selv er at finde på s.10!) og hans nye sygesikringskort!
Lykken er gjort!
Det første æggebrev er gættet og det blev fluks forvandlet til det fiiineste Påskeæg - som var en ren skat! Åh, hvor blev det nydt.
De to andre skal stadig gættes. Men det kræver jo, at man selv spørger.. og det må man nok lige bruge lidt tilløb til.


Og så kom Hr Skæg. Til nabobyen. Og sang om bogstaver. Som vi elsker.
Og vi gav den gas! Især Superman - med S på maven og kappe og vilde fagter!
Og siden har vi ikke kunne få "1½ kg cornflakes" og "et dobbelt-v-c" ud af hovedet...
Et HIT, siger jeg! Uendelig megen ros til Hr Skæg og hans band!!
Og fik man lige kuldegysninger, da alle børnene kunne bogstaverne, fordi de "havde set ham i fjernsynet" ?!
Junior her kan stave sit eget navn og har siden vi begyndte at se "Skæg med bogstaver" kunne genkende bogstaver og høre hvilket forbogstav ord starter med!
Hurra for legende let indlæring!

fredag den 8. april 2011

Fedt fedt fedt

Så er vi flyttet - igen!
Vi flyttede fra det lille, kolde "sommerhus" og bor nu i en hvid, men varm kasse tæt på vores nye venner. -Og igår kom et par af vores nyeste venner forbi og sagde, at de flytter herop om et par måneder! Øj, sikke en dejlig overraskelse!!
(Og så er der flere, der kan passe Saxe, når Mor og Far skal ud at kæreste den. *Gnække*)

Og så har MorSomMor været ude at pynte Verden atter en gang. Junior's børnehave fyldte 10 år og jeg forærede dem et vægmaleri til deres fællesrum. Jeg elsker bare at tegne på væggen! Så, alle er glade - og det kan vi jo godt li'.

MasSøren's forretning går også stille og roligt fremad. Han giver behandlinger om tirsdagen på klinikken i Hillerød og samme aften er der ManuVision drop-in træning selvsamme sted. -Hvis nogen skulle ha mod og lyst på en træningsform, som er helt anderledes og udfordrende for både fysikken og den indre stemme, der synes det er såååå synd for een.
Pissegod træning, der gi'r sved på panden ..og alle andre steder!

Manden er på faste nu og jeg har trappet ned med ham de sidste to uger. Så det er minus hvede, sukker, koffein og kød.
Jeg har faktisk ikke crave't sukker denne gang, hvilket var en overraskelse. Men jeg har spist og spist og nu kan jeg lugte og smage at udrensningen er igang.
Jæj. Og jeg skal til børnefødselsdag imorgen... Og jeg, der bare ÆLSKER børnefødselsdage med boller og små pølsehorn og kager og halløj.
Jeg må tage mine egne dadel/banan/ét-eller-andet-muffins med... *æsj* Men jeg jo godt af det og jeg er også glad for personlige udfordringer, som jeg selv kan styre. Så blir det lidt en leg for mig.

Lissom med mit hår. Jeg har nu ikke vasket hår med shampoo i 2 mdr, tror jeg. Jeg vaskede jo så bare med æggeblommer og eddike istedet, men mit hår blev stadig fedtet efter et par dage. Kloge hoveder sagde så, at æg fungerer som sæbe, så det var jo lidt "forfra" igen.
Så nu er der gået to uger blot med vand.
Jeg anede ikke, at hår kunne blive SÅ fedtet!! *glo* Når jeg tager elastikken ud af hestehalen, bliver håret bare siddende! Imorges støttede junior på mit hovede, da jeg skulle hjælpe ham bukserne på - og han trak hånden til sig og udbrød "AD! Dit hår er helt fedtet!"
Men jeg er jo nysgerrig nok til at se, hvad der sker efter 2 mdr. Det skulle eftersigende blive helt blødt og lækkert - og dét gider jeg godt opleve!
Jeg børster det nogle gange om dagen (og vasker børsten med shampoo indimellem) og har det ellers bare sat op. Det klør ikke og det lugter ikke. Det skinner bare rigtig meget. Af fedt.

Og så går vi og planlægger vores Earthship-byggeri og tilhørende "skov-have". Foreningen er i fuld gang og imorgen på Østerbro er der GRØN MESSE, hvor der vil være interview med en af medlemmerne, der ved en hulens masse om Earthships.
Det er bare rigtig, rigtig spændende at være med til at skabe noget så stort og eventyrligt.
Vores gode ven, Anders, er pt i Taos i New Mexico for at være med til at bygge Eartships. Du kan læse om det på bloggen på vores hjemmeside. Det er en kæmpe oplevelse for ham - og en kæmpe bonus for os herhjemme!

Ellers ikke så meget. Vi drømmer om snart at komme på vores bryllupsrejse - mon ikke det også er på tide..?

Katrine

lørdag den 26. marts 2011

To biiiitte små detaljer

Den første er at Foreningen Earthship Danmark nu er blevet til noget. Der var generalforsamling i går aftes (d. 25/03) i Cafeen i Økosamfundet Dyssekilde. Masser af fantastiske mennesker dukkede op, og vi er nu en fin forening.

Den anden del er at Sørens klinik i Hillerød er ååååben. Åbningstid fra 9-18 hver tirsdag med ManuVision træning fra 18-19:30

onsdag den 16. marts 2011

Hvis man sørger over Japan..

...og forøvrigt alle de andre steder, hvor folk "mister" livet, så kan jeg anbefale at tage et kig ind på Neale Donald Walsh's blog, hvor han i de kommende dage vender emnet.

Han er fantastisk til at formulere sig og tilmed meget blid.
Hans side og hans bøger er GU(L)D!

Katrine

lørdag den 12. marts 2011

torsdag den 10. marts 2011

Og således fødtes der ...

...En ny hjemmeside!

MorSomMor er opstået og I er velkomne til at kigge på den lille ny, som nok skal vokse sig større og stærkere med tiden.
Nu skal det være! Så nu er det!

*Dyb og kontrolleret rolig (og slet ikke panisk nej) vejrtrækning*
Katrine

mandag den 7. marts 2011

Super Duper


Her til morgen sendte vi Superman på dagens mission i børnehaven!
Rigtig sej med farvet hår, sideskilning og den rigtige positur.
Desværre var den "farlige, store" dreng der og begyndte straks at chante "Uderhyler-underhyler!" og fik de andre med.
Jeg påpegede da så, at rigtige superhelte HAR underhylere på - og hvor var HANS måske henne? Hva-hva-hva?? (KØBE-Batman, tænkte jeg og rakte tunge af ham...). Ok det var måske lidt overkill at række tunge af en 5-årig, men altså... Han blev også lidt vild bagefter og sprang op for at ville overfalde mig.. Men jeg var da klar! Han ku' da bare komme an! (Han blev stoppet af pædagogen dog).

Nå, men sikke et dejligt solskinsvejr! Og sikke en dejlig weekend vi havde!
Vi drønede til Fyn og fik afprøvet vores nye Bropas. Jeg skulle til Svendborg og besøge hende her, for hun ville opfylde mit ønske og lære mig håndlæsning.
Årh, det er spændende, mand! Helt vildt!
Og mens jeg sad dér og sugede til mig, tonsede Junior og Senior rundt i Legelandet og skød med bold-kanoner og rutchede i plastikrør til de blev helt elektriske.
Og bagefter fik vi en god snak med vores nye venner om trommer og håndlæsere og mere mellem himmel og jord. Og så skulle MasSøren liiige behandle lidt og SÅ kørte vi videre til Bullerup, hvor vi hyggede med gamle venner og brownies ...og...og...og..!

Næste dag kørte vi ind til Odense og behandlede en veninde, der trængte og oplevede hendes nye bolig hos en meget... eksentrisk(!) kunstner dame. En meget ...speciel.. oplevelse.
Okaaaay.. og bagefter gik vi en forårstur langs åen og sludrede.

Og nu er vi hjemme og Bedsterne kommer idag for at hente Superman i børnehaven, så jeg skal igang med at bage Fastelavnsboller. Yum-yum.

Katrine

mandag den 28. februar 2011

Åh, Gud altså...

Så faldt jeg lige over en artikel, der handler om den Norske "Engle-prinsesse" Märtha Louise.
Og så sukkede jeg. Og blev også så'n lidt "Aj, altså, nu stopper de sgu!".
Flere bryder sig åbenbart ikke om, at hun fortæller hvem hun er og hvad hun kan. Sikke en forbrydelse! Når de nu EJER hende, må de vel også bestemme alt omkring hende! - lader det til at folket mener.
Og især KRISTNE bliver sure og fornærmede. Og lige præcis dét forstår jeg ikke!

Kristendommen er baseret på Biblen. Ikke sandt?! Jo. Og Biblen fortæller gladeligt om GUD, der talte til folk OG om ENGLE, der ligeså talte og viste sig for folk.
Det er vi enige om.
KRISTNE er også meget opsatte på, at 1)Budskabet kommer ud 2) At UDØVE kristendom.
Godt så.

Hvorfor er det så et problem, at folk taler med engle og/eller Gud??
Kirken burde jo blive jubel-lykkelig, når man står frem og understøtter Biblen!
Det lyder som om, at DE i virkeligheden IKKE TROR på dét, der står?!? Kan det have sin rigtighed??
Var Folkekirken ikke helt oppe at køre over, at der var en præst, der bekendte, at han faktisk ikke troede på dét han prædikede??
Men... viser det sig nu, at langt de fleste er i sammen båd som ham - ham som de rasede over?

Det er lidt som Kina, der officielt er Ateistisk, som nu VED LOV har forbudt re-inkarnation.
"Vi tror ikke på det, men vi forbyder det alligevel ved lov".
*Ryster på hovedet og himler*

Er der tilfældigvis en præst derude, der kan forklare mig, HVORFOR man kun må LÆSE om engle i Biblen, men altså ikke TALE med dem?
På forhånd tak.

Katrine

torsdag den 17. februar 2011

En slags afvænning/eksperiment # 1

Næh, denne gang er det hverken sukker, hvedemel eller remoulade ... men derimod...
SHAMPOO.

Jeg så en tråd på et forum, hvor der var een, der spurgte hvor mange, der egentlig havde droppet shampoo'en. Så jeg læste lidt og kiggede billeder og så torsdag i sidste uge, besluttede jeg at give det et skud!
Så idag er det 9 dage siden, jeg sidst skummede håret op med sæbe!

Jeg vasker normalt hår hver anden dag, for der er mit hår fedtet og klør også nogle gange. Så jeg var lidt spændt på, hvordan hovedbunden ville reagere.
Til min store overraskelse kløede det slet ikke! Mit hår var fedtet, jotak, men det var ikke sååå slemt igen.
Jeg vaskede bare mit hår med vand og jeg børster det med en natur-børste med vildsvinehår (som btw er helt fantastisk!). Man fordeler fedtet i hele håret bedre med en sådan børste - og nu forstår jeg hvorfor prinsesserne børstede deres hår 100 gange hver aften..

For et par dage siden var mit hår så klistret, at det var tid til at prøve et par gamle tricks; æggeblomme og eddike!
Og halløj hvor det virkede! Mit hår blev bare "super- NAJS" og var ikke længere fedtet.

Folk, der har gjort det her et stykke tid, reporterer at deres hår ændrer struktur og er lettere at sætte, nogle får fald eller krøller og det er i det hele taget en positiv og overraskende oplevelse.

Jep, så det er et af mine projekter for tiden ;-)

tirsdag den 15. februar 2011

Överraskning

Nå. Men vi blev inviteret til 30 års fødselsdag i Jönköping i weekenden af en pige, som vi havde mødt i Kina i 2006. Og hende og hendes kæreste havde vi så ikke set siden. Tiden flyver, I ved..
Så vi greb chancen, fik Saxen passet hos Søster Lystig i Kbh og kørte derefter over Bron i høj solskin. Det var første gang jeg (og bilen) kørte i et fremmed land, så det var lidt spændende!

I Lomma samlede i et andet par op og jeg overlod glad føresædet til dem, lænede mig tilbage og nød min medbragte speltmors-snacks; nødder, tørret frugt og lakridsrødder. Underligt, at det kun var Søren og jeg, der ville ha' noget..
1 time hvor Søren snakkede svensk med dem og 2 timer i mere eller mindre tavshed.

Vi kom endelig frem til ... en lejlighed, som vist var vores venindes søsters. Der var 7 andre Svenskere, som heller ikke forstod et ord af hvad jeg sagde. Vi skulle alle sove der om natten, fik vi at vide.
Værtsparret kom ud fra badeværelset og vi hilste på dem og spurgte selvfølgelig, hvad der skulle ske til festen. Det hele var nemlig meget hemmeligt. Der stod på invitationen, at man skulle møde op i badetøj og håndklæde. (Og tilfældigvis fik vi at vide over Facebook, at man også kunne ha' sommertøj på/med - hvilket jeg blev ret glad for senere hen).
Ja, så alle var meget nysgerrige og især alle pigerne (inkl. MIG) oplevede hvor kontrol-freak-agtige vi kunne være, når det kom til planlægning af påklædning(!)
Søren, der for tiden afprøver kontaktlinser, tog dem ud, da man ikke må bade i klorvand med dem. Så.. nu var vi klar!

Vi kørte så i kortage nogle kilometer (i -14*c) og havnede på en parkeringsplads, hvorfra vi fulgte fyrfadslys af en sti.
Uh, hvor jeg fantaserede om et badeland med rigtig sandstrand og boblebade og massører!
Men..... det var så ikke lige dén weekend det gik i opfyldelse.

Vi kom frem til et ret lille forsamlingshus, som havde en meget lille entré, hvor folk stod og smed deres tøj. Og så kom man ind i halvmørket, hvor salsa-musikken buldrede løs og der var disket op med paraply-drinks og tapas på baren.
Den ene halvdel af rummet var transformeret til en sandkasse med sandlegetøj og en parasol, som jeg parkerede mig selv under. Der var fyret godt op for radiatorene - men ikke nok til, at jeg smed tøjet og rendte rundt i bikini..! (Desuden ville det nok også kræve mere end ½ pinacolada - og da jeg skulle køre, såeh..).
Det var hyggeligt. Det var det. Trods ingen fattede et ord af, hvad jeg sagde (nogle spurgte, om jeg KUN var Dansk eller om jeg også talte et andet sprog) og at jeg følte mig gammel, da jeg kiggede på playlisten og IKKE fandt nogle numre fra det forrige årtusinde..

01.30 var Søren og jeg tilbage i lejligheden og lagde beslag på sofaen og nogle vattæpper. Jeg gik nærmest ud som et lys og sov fantastisk!
Næste dag kørte vi ud i det svenske sne-landskab, for at se et par renoverede gårde. Den første var fødselarens forældres "hobby"; et ældgammelt hus, som de havde gjort til et museum. Super-flot og imponerende!
Og det andet hus var fødselarens og kærestens eget, som de havde købt af hendes bedstemor og har været igang med et par år efterhånden. Meget flot! Kæmpe arbejde!
Vægmalerier var der mange af i dette hus.
Det anede jeg ikke, man havde dengang.


En lem til "Luffer" (landevejens svende), hvor de kunne sove lunt.
Et lille rum over ovnen, der kunne lukkes, så man ikke ku' lugte dem.


Tja.. og så kørte vi hjem. Nogle timer i tavshed igen og så en burger og så videre.
Hentede en meget vel-stimuleret dreng i Kbh og spiste Buzz Lightyear-kage, inden vi rullede den sidste time hjem. Trætte, men glade.

Katrine

torsdag den 10. februar 2011

Åh, tiden flyver

Ofte opfører han sig også som en teenager...!

Og Saxe er også i rivende udvikling ... ;-)

onsdag den 2. februar 2011

Kuk-kuk? Er du derinde?

Igår var jeg på arbejde (faktisk for første gang siden jeg stoppede i Oktober) -og jeg var på arbejde som vikar i klubben (red: hvor jeg stoppede i Okt.).
Og hvorfor så det?
Jo, jeg er blevet hyret til et maleprojekt med børnene i næste uge og så blev jeg lige spurgt, om jeg ville hjælpe lidt, ved at tage et par vikar-timer hist og her. Og jeg sagde ja, fordi børnene og hende, der spurgte er så søde og jeg ved, de savner mig.
Så igår var jeg afsted - og fik bekræftet, at dét jeg ikke fik den faste stilling, jeg søgte i efteråret, var noget af det bedste, der kunne ske.
At passe børn (uanset alder) er bare ikke mig! Jeg vil rigtig gerne arbejde SAMMEN MED børn, men jeg orker ikke al den "det må du/det må du IKKE"-halløj hele tiden. Totalt drænende!

Nå, men det jeg vil frem til er, hvor VIGTIGT det er at indse, hvad man IKKE vil og derved finde ud af, hvad man VIL! Og så gøre det!
Mine kollegaer dernede er søde, kompetente folk, men de laver bare heller ikke dét de drømmer om. Og jeg kunne remse op i flæng alle de folk, der har et arbejde - bare for at ha' et arbejde. Og når man spørger folk, hvad de drømmer om at arbejde med, ved de faktisk godt. Men de har 5 mia. undskyldninger for IKKE at gøre det.
Hvad handler det dog om??
Frygt... søde venner.
Og det er sørme ikke frygt for at være en fiasko - men en frygt for at opleve, hvor fantastiske de egentlig er!

Prøv at forestille jer en Verden, hvor alle udrettede dét, de havde lyst til! Og nej, ALLE vil ikke være det samme eller ligge hjemme på sofaen. Alle har een eller anden form for skabertrang i sig og det kan være indenfor matematik, sang, ballondyr... alt muligt!
ALT ER MULIGT.

Folk har en indgroet idé om, at der er noget, de SKAL. "Man SKAL ha' en uddannelse! Man SKAL ha' et job! Man SKAL tjene så og så meget for at kunne LEVE af det!"
Dette udsagn kommer ikke inde fra dem selv. Det er noget de tror, at andre synes og derfor prøver at leve op til det for ikke at føle sig anderledes.
Og når man pensler det sådan ud, kan enhver jo se, at det ER noget pjat.

Du lever først fuldt ud, når du udlever dine drømme og derved oplever dig selv fuldt ud.
Og selvfølgelig er det det hele værd!
Ingen har lyst til at sidde som 80-årig og ærgre sig over, at de aldrig kom på den Jordomrejse, fordi de var bange for at miste deres job (som de forøvrigt ikke trivedes i, men beholdte i 40 år..). Eller de aldrig fik skrevet den bog, eller ikke tog uddannelsen som møbelsnedker, fordi de troede at deres far ville blive ked af det, hvis de ikke blev revisorer.. Og eksemplerne er endeløse - og lige sørgelige.
Og alle er de en illusion.

Dine forældre har deres liv. Dine børn har deres liv. Og du - du har dit EGET liv!
Hvad skal det indeholde? Det er dig, der bestemmer - sjovt nok ;-)

Katrine

PS: Og hvis man er mere nysgerrig på emnet, kan jeg anbefale at kigge ind på Sofia's blog, som man kan finde ude i spalten til højre.

tirsdag den 1. februar 2011

*Brrr*

Ja, man ku' snildt tro, at vi lige havde været et smut forbi Grønland..
Men det er altså bare stranden i Liseleje.
Saxe og jeg var alene hjemme i søndags og kørte derfor derned for at se hvordan stranden så ud i frostvejr. Og den så flot ud!

Brrr... men det var koldt! Hatten af for de tre unge mennesker, som vi så løb ud i bølgerne og dyppede sig(!)
Huset her er ko-o-oldt og vi drømmer om varmere himmelstrøg og halløj.
Og snart får vi dét ønske opfyldt; vi er inviteret til 30 års fødselsdag hos et par, som vi mødte på en ferie, da vi boede i Kina. Vi har ikke set dem siden Januar 2006, så det bli'r lidt sjovt.
Og det blir ikke mindre sjovt af, at der på indbydelsen stod: 35 grader i skyggen, paraply-drinks og badetøj og håndklæde obligatorisk!
Oh-lala.
Men hvordan det liiige lader sig gøre - se dét er et mysterium. For festen afholdes i Jönköping..!

Katrine

lørdag den 29. januar 2011

'Olo?

Da vi var i føromtalte Ebeltoft City, greb vi chancen og styrtede hvinende og nyforelskede afsted til en barnefri kæreste-aften.
Vi tog i Storebjørn og så MEGA MIND! I 3D!
MEGA-god film!
Den havde dog dansk tale opdagede vi.. Da vi så rulleteksterne og så at selveste Will Ferrell (og en masse andre sjove folk) lagde stemme til figurerne ærgrede vi os lidt. Men oh well..
Da vi kom hjem fra Jylland, så vi den Amerikanske version og opdagede til vores store overraskelse, at den DANSKE version var LANGT sjovere!
Det er da vist første gang, dét er sket.

SÅ! Sus ind og se den. På dansk. I 3D. Den er forrygende.
Animationen er helt og aldeles magnifique(!) Men kan ligefrem se og fornemme stoffet i deres dragter. Og på vinduerne er der endda streger efter vinduespudsningen!
Ad sti afsted!

Katrine

fredag den 28. januar 2011

Transparent and glasslike

I weekenden var vi i Ebeltoft for at besøge Farmor og Farfar - og det var jo (som vanligt) ikke en så tosset idé.
Og så fik jeg også set vores gode venner, Leif og Christina's, nye butik i selvsamme by.
PUST hedder den - og den er bestemt et besøg værd!
Glas siger mig sjældent noget, men jeg indrømmer, at der er flere af deres ting, der godt ku' snige sig ind på min ønskeseddel.

Deres nye sted, som både er butik og værksted, hvor man kan se dem puste glas, mens man nyder en kop kaffe, ligger lige overfor Glasmuseet. Så det er nemt at finde, når man først er i Ebeltoft.
Tag et kig forbi dér og/eller deres hjemmeside.

Katrine

Award debut, Såmænd.



  • By accepting this award I will complete the following:
  • Thank and link back to the person who awarded me.
  • Share 8 things about myself.
  • Pay it forward to 8 bloggers that I have recently discovered.
  • Contact those bloggers and tell them about their awards.
Det' da fi'int! Takker og bukker.

1) Jeg elsker at skabe. Både mig selv og ting.
2) Jeg hælder mere til tankeoverføring fremfor ord og tekst.
3) Jeg blir helt vildt glad, når jeg får ting til at ske.
4) Jeg lytter meget til HayHouseRadio.com
5) Jeg spørger ofte folk om de er glade i deres liv.
6) Jeg har ingen decideret uddannelse (udover min gymnasie-eksamen).
7) Jeg elsker spaghetti med remoulade, ketchup, cocktailpølser og ost.
8) Jeg tror, at ALT er muligt og INTET kan lade sig gøre.

Jeg gi'r den videre til Zarah, for jeg har altså ikke opdaget 8 (OTTE!?!) bloggere på det seneste. Og Zarah er sød - og tilmed sjov. Så hun får den.

Katrine

torsdag den 13. januar 2011

fredag den 7. januar 2011

Job done!

Sidste år (og det er jo efterhånden laaang tid siden) blev jeg færdig med mit store vægmaleri på Lerbjergskolen i Hundested.
Det var en sjov og lærerig process for mig - og nu for de børn og voksne, der har deres gang i dette data-lokale.

Jeg er selv meget tilfreds med resultatet og det er inspektøren også, så han har bedt mig om at komme med en ny skitse til det andet computerrum. Jeg er super-glad!


Katrine

tirsdag den 4. januar 2011

Årh, hvad..?!

..det var en dejlig Nytårs-aften!
Vi tog hen til Øko-byen ved halv-fire-tiden og Søren gik fluks igang med kransekagen a.k.a. "Det skæve tårn i Dyssekilde". Og jeg gik ind til de andre og fik job i Sushi-fabrikken, hvor jeg nok producerede 1000 stykker maki(!)

Der blev også lavet forårsruller from scratch og da vi langt(!) om længe fik sat os til bords, var der riiiiigeligt af det hele! Og hold k***, det var lækkert!
Saxe var også godt tilfreds og bundede tilmed lige en kop Sake..
Efter maden kom der 1000 stykker kage, kaffe og the på bordet og isvafler til ungerne. Og da de havde spist op, var der dans i nabo-huset, for nogle af gæsterne var fra Sydamerika og havde naturligvis lige deres trommer, strengeinstrumenter, trompeter og fløjter med i tasken.
Og så blev det hurtigt midnat og vi nåede lige at vælte lidt forvirrede ind ad døren i fælleshuset, hvor en flok ældre holdt deres egen fest. Lige på slaget. Så jeg stod ude i gangen i gummistøvler og hoppede op og ned, for at være sikker på at komme "ordentlig" ind i det nye år.
Så så vi lidt fyrværkeri og derefter gik Søren og Saxe i seng, for Junior kunne næsten ikke holde til flere indtryk.
Jeg måtte ikke gå i seng, sagde "de unge", så jeg hankede lidt op i mig selv og traskede i forvejen til danse-huset. Men der var mørkt, så jeg gik tilbage til Sørens kransekage (som forøvrigt var sublim!) og fik mig en kop the og en snak med 8-årig pige, der sad og ventede på Viggo, der var ét år ældre og som havde lovet hende noget af sin Børne-champagne - og det glædede hun sig meget til.
Nå, men så kom "de unge" endelig og sagde, at nu havde de lavet en fest i danse-huset, så jeg trippede derover og prøvede virkelig at tage mig sammen. Men... det gik bare ikke rigtigt. Og da folk kom og begyndte at ryge indenfor, gik det helt skidt.
(Hvor har jeg bare vænnet mig til, IKKE at lugte og smage cigaretrøg!)
Jeg bambi'ede mig vej hen til vores venners hus og kravlede op på hemsen til Junior og Senior.
Føj, hvor jeg bare kunne lugte alt det røg!
Nå, men vi sov dejligt resten af natten og næste dag bød på sushi- og kransekagerester og en omgang Cranium!

Det var en dejlig start.

Katrine

PS: Ja, det er Saxe på videoen, der er iført lyserødt ski-undertøj. Hans bedste julegave! Vi fik først flået det af ham her natten til onsdag...