tirsdag den 26. maj 2009

Forkert nummer

Mens jeg var igang med at bade Junior, ringede min mobil og jeg fór så ud efter den.
Men da den ringer virkelig kort tid ( ), nåede jeg selvfølgelig ikke at tage den.

Det var et udlansk nummer, kunne jeg se, så jeg tænkte, at det nok var mand (der er i Spanien), der prøvede at ringe fra en fastnet-tlf.

Så jeg ringede op igen:

Mand: Hallo?
Mig: Ja, hallo! Er Søren der?
Mand: Hallo??
Mig: Jaja, hallo! Har min mand lige ringet fra dette nummer?
Mand: Yes, hello??

Mig: ... Ah, uh.. Did someone just call me from this number??
Mand: Ah, yes, actually I just dialed the wrong number.
Mig: I see. Where are you calling from?
Mand: Abu Dhabi.

Mig: ... Have a nice day! *Lægge på og håbe, at det ikke lige kostede mig 1000 kr at ringe op til De Forenede Arabiske Emirater pr MOBIL!!!*


Hvor sødt af den fremmede mand, at han lige ville ringe og høre til mig - NÅR NU MIN MAND IKKE GØR DET!!


Katrine

søndag den 24. maj 2009

Vi vandt, sgu!

Vi vandt en give-away på AB's blog! *JÆJ*

Se lige nogle dejlige sommer-Crocs Saxe skal drøne rundt i fra NU af.


Han grinede allerede da han fik dem på første gang og var helt vild med, at han kunne kilde sig selv gennem hullerne ;-)


Vinderen!

*Danse-danse*

Jeg skal til at ha' min kondi tilbage - for jeg skal altså bruge den i Juli !!

Jeg skal ENDELIG til Den Årlige Sommer-WorkShop igen! Og i år bli'r den afholdt i gode, gamle Hamar i Norge.
Åh, hvor jeg dog savner at svinge en kårde og at sparke en liggende person i maven. Eller at vågne op i en sovesal, der lugter af sure tæer, og dét at spise Inga-Live's supper HVER dag til middagsmad.
I år skal det være!
Og jeg ta'r Junior med. Han skal se, hvad det er, han har afholdt mig fra at gøre i de sidste TO år!

Nå. Men min kondi, altså.
Jeg bryder mig på det bestemteste IKKE om at løbe og jeg kan ikke rigtig finde nogen aktivitet at gå til.
Men DANSE, dét kan jeg! Og det elsker jeg! OG det gi'r motion OG man bli'r glad i låget samtidig!

Så er det jo godt, at man har YouTube, så man lige kan finde yndlingsnumrene og så jerne rundt i stuen!




Katrine

fredag den 22. maj 2009

Mini-ferien

Mine forældre kom herover igår for at være lidt sammen med mig og Saxe.
-Hygge x 1000!

Vi smuttede en tur ned til stranden igår eftermiddags - efter kaffen og kagen, naturligvis.

Perle-hunden var også med og hun skulle da lige lave sjov med Saxe's hat.

Idag gik turen til Mols-bjerge. Vi fandt dem og gik helt til toppen af een af de TreHøje. Det blæste en pelikan på toppen! Både drengen og hunden lagde hver deres *host* visitkort - det ene STØRRE end det andet. No shit! Eller jo.. eller..

Men SIKKE en udsigt! (Det hvide, man kan se, er en flok geder).

Perle-hunden var også med og hun skulle da lige lave sjov med Saxe's hat.

Bagefter spiste vi vores madpakker et lille stykke derfra og så kørte vi mod Kalø slots-ruin, hvor vi fik en stor is hver, mens Saxe tog en lur i bilen.
Vi nåede lige at komme hjem, inden himlen åbnede sig. Hele gårdspladsen blev næsten oversvømmet og dét skulle Junior og Perle da se.
Saxe pegede ivrigt og sagde "SE! SE!" og Perle løftede ørerne og kiggede nysgerrigt ud ad vinduet.


De bli'r til imorgen. Skønt!

Katrine

mandag den 18. maj 2009

Oprydning

Da vi for noget tid siden overnattede i Vejle, lånte jeg en bog med hjem fra Sørens tante Åse;
"Ryd op i dit liv med FengShui".
Den er faktisk rigtig interessant. Den er letlæselig, morsom og har nogle gode pointer.
Jeg er nu nået cirka halvvejs i den (for det er jo ikke ligefrem "Katrine-tid" så ofte, som man måske kunne ønske sig nogle gange..), men den har allerede gjort et indtryk på mig!

Jeg lagde mentalt en "indretnings-BaGua" over vores bolig-plantegning forleden og fandt derved ud af, at vi roder i vores "Hus for selvudvikling m.m.".
Dét går jo ikke, vel!!

Så Søren ryddede SÅ flot op i vores spisekammer (med labels og jeg skal gi' dig, skal jeg!) og derefter kom turen til vores loft!

Loft, som i ... stedet-hvor-alt-vi-ikke-har-plads-til-ryger-hen = 5 mia. kasser og halløj.

Der blev bestilt stadeplads på den lokale Bagagerums-marked, så igår stod vi glade og forhåbningsfulde oppe på kommunens parkeringsplads og havde linet alt vores skrammel op!


Det var ikke mindre end... en hyggelig dag. Det var lidt koldt, jojo.. men det regnede slet ikke. OG og og .. vi fik da solgt noget!
En liste-skærer, osteknive, bordskånere, en pude/radio, en sweater, 2 malerier, kinesisk tøj og et par bamser (som den lille dreng så solgte videre i sin egen bod... Han tjente 1kr, så det var sgu okay).

Saxe forelskede sig i nabo-bodens lilla børne-cykel. Han stod bare og holdte godt fast i den og sagde "SE! Aiiiiii" og kunne slet ikke gå fra den igen.
Vi kunne få den for sølle 40kr, men altså.. han ville jo først kunne passe den om 2-3 år.
Men det var rigtig sødt og jeg kan da godt mærke indeni, at jeg ville ha' nydt at gi' ham den og se ham trække rundt med. -Men ikke så meget, når han skrigende ville smide sig på jorden, fordi han ikke ville kunne KØRE på den. Vel?!

Tilgengæld købte hans Far en lille traktor og to poser Dublo til ham istedet. Så han blev skam ikke snydt, den bette*.

Vi tjente vist omkring 500kr. Pladsen kostede så 205kr og legetøjet 105kr og Sørens nye svømmefødder (til når han skal høste tang... fordi det er sundt *himle*) 10kr.
Så der kan lige blive råd til en iskage eller to.


Kræmmerinden

*Jysk udtryk (red.)

lørdag den 16. maj 2009

Lørdag morgen.

Junior vil jo op og se dags inden kl 06 - HVER morgen! Også selvom det er lørdag og Mor gerne vil sove bare liiiiiiidt længere.

Jeg troede ellers, at jeg var smart. For jeg tog ham op, puslede, gav varme sokker på, stillede en tallerken med morgenmad og en tudekop frem, så han SELV kunne forsynes sig, mens jeg smuttede i seng igen. *Griner lusket*

Men altså... så nemt gik det ikke. Hvergang jeg var lige ved at falde i søvn, fik jeg enten dunket en tom tallerken i hovedet eller blev prikket i øjet. Da han tilsidst kom hen og viste mig en tom skål og sit drivvåde tøj... ja, så måtte jeg jo se i øjnene, at jeg SKULLE stå op! *ØV!*

Kl. 09 var vi nede på stranden, iført regntøj og huer og med hver vores spand og skovl i hånden.
Jeg ville samle noget sand til Saxe, så han har noget at lege med herhjemme. (Nu mangler jeg så bare en kasse, som det kan være i...)
Ja, jeg VED godt, at det er mere eller mindre ulovligt, men altså.. den smule, tænkte jeg, og skulede op mod dén bil, hvori der sad to mænd og holdte øje med mig.
De holdte jo nok ikke øje med mig. Men inde i mit hovede var de allerede 1) ved at ringe til politiet eller 2) de VAR politiet!
Så jeg lod spandene med sand stå og fjollede rundt med Saxe. Jeg skulle også lige ringe lidt.
Nå, men tilsidst ville Saxe hjem og så måtte jeg jo tage mod til mig og losse de spande med stjålen sand ind i bilen og køre afsted.
Jeg gjorde det!
Så nu har jeg ½ meter sand ... som jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af.



Moren

onsdag den 13. maj 2009

What's this???

Vi har lige haft dejligt besøg fra England. Svigernes gode, gamle venner, deres datter og barnebarn kom nemlig en tur til Danmark. De to sidstnævnte, som jeg forøvrigt aldrig havde mødt før, skulle bo et par dage hos os, hvilket vi havde glædet os til.
Vi havde det SÅ hyggeligt! Drengen, der var med, er lige 4mdr yngre end Saxe. Han kan endnu ikke gå, men tilgengæld kan han forstå stort set alt OG så kan han en masse ord - på engelsk endda!! ;-)

Hele weekenden (og dagene efter) har vi haft sangen "What's this?" (fra Tim Burton's The Nightmare Before Christmas) på hjernen, fordi...... der blev spurgt WHAT'S THIS?? rigtig, rigtig mange gange!

Det meste af fredagen skulle Saxe lige se Sam (som drengen hedder) an. Han havde svært ved at forstå, hvorfor han skulle slås oven i hovedet og fik grublet lidt over det.
Men lørdag tog vi i Ree Park og derefter begyndte de to så småt at lege og lave ballade sammen.

Her følger lidt stemningsbilleder fra besøget.



Sam lærte af Saxe at sige "AHH", når man har drukket en tår vand.Og Saxe lærte af Sam tegnet for "Jeg er tørstig" (Sam kan nemlig også lidt baby-tegn).

De må gerne komme på besøg en anden gang!


Katrine

En sjælden gæst

Se, hvem der har slået sig ned, sammen med nogle venner, herude ved Ebeltoft!


"Stork, stork Langeben
Med de røde hoser.
Hvor har du glemt dit ene ben?
-I Farao's moser!"


Weekend hos Moster og Onkel

En lille billed-serie fra da vi var på Amager forrige weekend :-)


"Jeps, nu skal jeg nok lige hjælpe dig lidt, Onkel Filip. SÅ!"


"Hey, SE! Mosters solbriller er da for cool til mig."


*Snif-snif*

Ren hygge :-)

tirsdag den 12. maj 2009

fredag den 8. maj 2009

*Snip-snip*

Saxe har jo fået hår. En del hår. Faktisk mere end vi nogensinde havde troet.
Aj, okay... men det trængte til at blive klippet for 2. gang. Så derfor, mens han sad med sine morgen-havregryn, snuppede jeg saksen og klippede løs efter fri fantasi!

Det er selvfølgelig ikke nemt at klippe et lille barn. De vender og drejer sig, vil se med og skubber eens hånd væk. Nåja.. og 1000 andre ting.

Jeg gjorde det så godt jeg kunne!!! Jeg sværger. Men altså.. jeg kom til at klippe ham i øret.

Ja, nu har jeg sagt det!

Han pev meget lidt, men var heldigvis meget sulten, så han spiste bare videre bagefter. *Phew*
Men jeg har det bare stadig lidt dårligt indeni..

Søren gav ham en tur med trimmeren senere, så nu er han en rigtig sommerdreng!


Katrine Saksehånd (eller Saxe-øre??)

Note til selv (2):

Husk at kigge i gulvspanden INDEN du fylder den med vand og sæbe og vasker gulvet!!

..Det KUNNE jo være, at NOGEN tænkte, at det var en fin ny plads til fjernbetjeningen...


*Suk*

mandag den 4. maj 2009

Må jeg godt.....

...få sådan een???


Saxe, der aldrig før i sit korte liv, har set noget SÅ fedt som denne bike!!