onsdag den 4. maj 2011

En ny verden


Jeg er jo sprunget ud som kunstner. Simpelthen. Nu er det dét, jeg kalder mig, når folk spørger. Og det gør de jo.
Det er vigtigt at vide, hvad folk laver.
Jeg har bare ikke rigtig fattet det endnu, for jeg kan aldrig huske, hvad nogen laver, men jeg ved altid om de har det godt eller skidt.

Nå. Men min allersødeste mand har hanket op i mig og fået mig igang! Han har inviteret mig med ind til et par af hans ManuVision-behandlinger, for jeg kan noget andet end han kan og supplerer ham godt. -Og det har været sjovt og yderst interessant!
Jeg har også selv behandlet på egen hånd og det gik rigtig godt!
Og apropos hånd, så er jeg begyndt at øve mig mere på min kiromanti. Og det er OGSÅ rigtig sjovt!

MasSøren har også gang i den Store Markedføring og til den har han shanghai'et MorSomMor til at stå for ArtWork.
Og så var jeg lissom igang!
Idag har jeg malet og rumsteret og lagt flere billeder ud på min side. Så tag liiige et kig på den, hva'! *hopper op og ned og klapper i hænderne*

Men det er godt nok nyt det hele! Og meget spændende - på flere planer.
Manden sagde til mig forleden: "Du ER god! Tør du indrømme overfor dig selv, at du er så dygtig, at du kan tage penge for dit arbejde?"
...Den måtte jeg lige overveje.

Joh, der er nok at arbejde med. Både indeni og udenpå.

2 kommentarer:

mor sagde ...

Jo du er god, og helt fantastisk opfindsom og kreativ.

Katrine sagde ...

Tak Mor. Hvor er du sød :-)