torsdag den 3. juni 2010

Nu gider jeg ikke mere!

Idag på jobbet, lige inden jeg skulle hjem, kom en mor hen til mig og sagde, at hun gerne lige ville veksle et par ord med mig.
"Med MIG?!?", sagde jeg glad.
Ja, for dagen forinden havde jeg talt om Økologi med hendes 7-årige søn. Han og et par andre drenge havde ikke helt styr på termerne (de mente eksempelvis, at alle kyllinger var økologiske..), så jeg fortalte ganske kort, hvad forskellen på øko og "konventionel" er.
Jeg forklarede, at "almindelige" bønder fodrer deres dyr med mad, der indeholder giftige sager, der gør, at dyrene vokser hurtigere.
Ja, jeg brugte ordet gift. For det ER sgu gift. Køerne æder også mad, der er fyldt med pesticider - der som bekendt er gift.

Nå, men drengen havde naturligvis spurgt til det derhjemme og ville så vide, hvilken virkning det så havde på HANS krop.
(Og her skulle jeg så ha' spurgt hende, hvad de så havde valgt at svare ham..)
Men i og med, at drengen åbenbart ikke spiste så meget (som forældrene ønskede det) i forvejen, var hun jo blevet lidt gnaven over, at jeg havde oplyst hendes søn omkring de ovenstående ting. For han vil (naturligvis) ikke spise ting, der påvirker ham i negativ retning.

Udover damen og jeg, var der en kollega i rummet - en kollega, der i forvejen ikke bryder sig specielt meget om mig.. lad mig bare sige det sådan. Og det var jo totalt vand på hans mølle!! Jeg har fri imorgen, så jeg VED bare, at jeg "Den nye, anderledes og FARLIGE" vikar kommer på dagsordenen.
Jaja, det er HELT iorden at de andre taler usandsynligt grimt til ungerne hver dag, men at sige SANDHEDEN!?! *Uuuuuuuh* *Himler og vrænger*

Hvorfor fa'n er det uacceptabelt at fortælle børn sandheden??
I brokker jer jo også over, når Regeringen bliver taget i en løgn eller en HALV sandhed!! Men det er HELT OK at lyve overfor børnene eller blot fortælle dem noget af sandheden!
Jeg fatter det ikke.
Det er sgu på tide at tage børn alvorligt! De har RET til at få et svar, når de spørger!

Jeg gider det ikke mere! Jeg gider ikke arbejde et sted, hvor man bli'r kigget skummelt på, fordi man siger tingene, som de er. Jeg gider ikke arbejde et sted, hvor man hellere skal holde sin kæft, fremfor at sige sandheden om tingenes tilstand.
Jeg lyver altså ikke! Og jeg svarer ærligt, når jeg bliver spurgt!
Basta-bum!

Så pas på derude, hvis I hører, at der i jeres barns institution arbejder en lille, lyshåret dame!
Det er MIG - og jeg svarer på spørgsmål istedet for at værfe dem af!

Katrine (med røg ud af ørerne)

3 kommentarer:

mette b sagde ...

Ja sq!

Unknown sagde ...

Hmmm, jeg hører dig et rigtig langt stykke af vejen. Men nogen gange har jeg måtte veje mine ord, som lærer, fordi jeg kender det barn der spørger og fornemmer, at sandheden ikke nødvendigvis vil gøre tingene bedre for ham eller hende. Man behøver jo ikke lyve, men sandheden kan fortælles på mange måder.

Mht. til dine kolleger, så kender jeg godt fornemmelsen. Og lad dem ikke få dig. Du er sgu sej, og du vil de børn. Det er det allervigtigste i dit job. Så skide være med Gnavpotten og Træmanden og alle de andre gamle rødder.

Knus

Anonym sagde ...

lad os få flere små lyshårede damer der fortæller sandheden tak.... både med og uden røg ud af ørene...
Knus