Vi har slynget ham lige fra fødslen. Hvordan vi kom på idéen, kan jeg slet ikke huske. Men da min svigerinde fik Robert, gav vi hende en strækvikle, som hun så desværre aldrig nåede at blive venner med...
Da vi så fik Saxe, lånte hun os viklen og det var en succes! Da han så blev 4 mdr gik vi over til en MeiTai, som Sørens mor havde syet til os. Den bruger vi stadigvæk, men har nu også fået os en fastvikle (en billig een - ønsker os en lækker vævet én af slagsen *drømme*), som han bare sidder SÅ godt i. Tit bliver han slynget om på ryggen, så han kan være med, når jeg fx hænger vasketøj op.
Da vi tog til England i Maj, anskaffede jeg mig også en ringslynge, men den kræver altså noget øvelse... Har kun brugt den få gange indtil videre. Men nu har min søde kusine lige foræret mig en polstret ringslynge, som jeg er spændt på at prøve snart.
Min ene veninde har, til både hendes og MIN store begejstring, taget begge koncepter til sig og er nu både slynge- og stofbleentusiast! Min anden veninde skal jeg overbevise i næste uge ;-) Jeg forærer hende en strækvikle, for hendes lille søn har ondt i mavsen og har brug for tæt kontakt - oprejst vel at mærke. Så.. nu må vi prøve dét!
Jeg har nogle måneder skrevet med inde på et forum, der hedder slyngebarn.dk, hvor andre slynge- og stofbleinteresserede kan mødes. Det har så også udviklet sig til møder IRL. Saxe og jeg var med til ét i Århus og igår var vi med inde i Ebeltoft.
Det er bare så skønt at komme ud og møde så dejligt afslappede mennesker, der tilmed deler nogle af eens interesser! Det var bare ren hygge :-)
Næste gang må vi lægge hus til!
Fru Frey - slyng(e)veninden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar