tirsdag den 1. februar 2011

*Brrr*

Ja, man ku' snildt tro, at vi lige havde været et smut forbi Grønland..
Men det er altså bare stranden i Liseleje.
Saxe og jeg var alene hjemme i søndags og kørte derfor derned for at se hvordan stranden så ud i frostvejr. Og den så flot ud!

Brrr... men det var koldt! Hatten af for de tre unge mennesker, som vi så løb ud i bølgerne og dyppede sig(!)
Huset her er ko-o-oldt og vi drømmer om varmere himmelstrøg og halløj.
Og snart får vi dét ønske opfyldt; vi er inviteret til 30 års fødselsdag hos et par, som vi mødte på en ferie, da vi boede i Kina. Vi har ikke set dem siden Januar 2006, så det bli'r lidt sjovt.
Og det blir ikke mindre sjovt af, at der på indbydelsen stod: 35 grader i skyggen, paraply-drinks og badetøj og håndklæde obligatorisk!
Oh-lala.
Men hvordan det liiige lader sig gøre - se dét er et mysterium. For festen afholdes i Jönköping..!

Katrine

Ingen kommentarer: