Viser opslag med etiketten naboer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten naboer. Vis alle opslag

tirsdag den 10. maj 2011

Dejlige dage OG aftener

Sikke et lækkert vejr! Jeg er vild med Maj!
Igår aftes grillede vi på vores nye terrasse med nogle af vores nyeste venner, mens vi så solen passere henover kirken og ned bag blodbøgen i Vest.
Jeg lænede mig tilbage i min festivalklapstol og sagde: "Aj, jeg er bare GLAD!" (Og så råbte Junior ude fra toilettet "Jeg er færdiiiiig!"... og så var jeg stadig glad - bare på en anden måde).


Og Fredag og Lørdag var vi ude hos mine forældre, for jeg skulle afslutte mit 2'er kursus hos hende her og Lørdag lavede mig og Daddy Cool legetårn til de tre børneunger, mens Bedstemor og Saxe spillede badebold og glædede sig til at få lov at prøve rutchebanen.


Og der var småkager og the og små lam og køer og hygge generelt.
Og Lørdag aften blev bålet tændt og vi grillede pølser og bagte snobrød - ALLE SAMMEN!
Det havde bare været sådan nogle gode dage med fuld skrue, så efter et par bidder af pølsen, rullede Junior pludselig med øjnene og Bedstemor nåede lige at smide et tæppe bag ham og *BUM* så var han væk. (I søvne ku' han lige gumle lidt snobrød pr automatik, for at presse det sidste ud af citronen).


Det er aldrig set før, at han er faldet i søvn over maden!

Maj er bare en mega-spændende måned! Jeg er meget glad!

tirsdag den 4. januar 2011

Årh, hvad..?!

..det var en dejlig Nytårs-aften!
Vi tog hen til Øko-byen ved halv-fire-tiden og Søren gik fluks igang med kransekagen a.k.a. "Det skæve tårn i Dyssekilde". Og jeg gik ind til de andre og fik job i Sushi-fabrikken, hvor jeg nok producerede 1000 stykker maki(!)

Der blev også lavet forårsruller from scratch og da vi langt(!) om længe fik sat os til bords, var der riiiiigeligt af det hele! Og hold k***, det var lækkert!
Saxe var også godt tilfreds og bundede tilmed lige en kop Sake..
Efter maden kom der 1000 stykker kage, kaffe og the på bordet og isvafler til ungerne. Og da de havde spist op, var der dans i nabo-huset, for nogle af gæsterne var fra Sydamerika og havde naturligvis lige deres trommer, strengeinstrumenter, trompeter og fløjter med i tasken.
Og så blev det hurtigt midnat og vi nåede lige at vælte lidt forvirrede ind ad døren i fælleshuset, hvor en flok ældre holdt deres egen fest. Lige på slaget. Så jeg stod ude i gangen i gummistøvler og hoppede op og ned, for at være sikker på at komme "ordentlig" ind i det nye år.
Så så vi lidt fyrværkeri og derefter gik Søren og Saxe i seng, for Junior kunne næsten ikke holde til flere indtryk.
Jeg måtte ikke gå i seng, sagde "de unge", så jeg hankede lidt op i mig selv og traskede i forvejen til danse-huset. Men der var mørkt, så jeg gik tilbage til Sørens kransekage (som forøvrigt var sublim!) og fik mig en kop the og en snak med 8-årig pige, der sad og ventede på Viggo, der var ét år ældre og som havde lovet hende noget af sin Børne-champagne - og det glædede hun sig meget til.
Nå, men så kom "de unge" endelig og sagde, at nu havde de lavet en fest i danse-huset, så jeg trippede derover og prøvede virkelig at tage mig sammen. Men... det gik bare ikke rigtigt. Og da folk kom og begyndte at ryge indenfor, gik det helt skidt.
(Hvor har jeg bare vænnet mig til, IKKE at lugte og smage cigaretrøg!)
Jeg bambi'ede mig vej hen til vores venners hus og kravlede op på hemsen til Junior og Senior.
Føj, hvor jeg bare kunne lugte alt det røg!
Nå, men vi sov dejligt resten af natten og næste dag bød på sushi- og kransekagerester og en omgang Cranium!

Det var en dejlig start.

Katrine

PS: Ja, det er Saxe på videoen, der er iført lyserødt ski-undertøj. Hans bedste julegave! Vi fik først flået det af ham her natten til onsdag...

mandag den 27. december 2010

Bagjul

I Torsdags sneg vi os ud på landet til mine forældre. Sneg os, både fordi det var hamrende glat men også fordi vi, af samme grund, nærmest havde fået forbud om at komme af ovennævnte forældre.
Men vi pakkede bilen med tæpper, frugt, aske og snekæder. Og så sneg vi os afsted med 50km/t.
Vi kom sikkert frem og SÅ var det jul!
Vi strøg direkte ud i sneen med kælkene og bagefter kastede vi hjemmebag i hovedet og bare "sad og sad" og kikkede ud på det fine juletræ i haven med lys på.
Saxe kartede rundt og glædede sig så meget, at han slet ikke kunne styre det.

Julemorgen vågnede han med et spjæt og kæmpestore øjne: "Det er jul NU!"
Og så var det jo op og pakke de sidste gaver ind og derefter til naboens fødselsdag med gammeldaws æbleskiver, bagt på brændekomfur og det hele. Min mor har boet i selvsamme hus og jeg har altid holdt af det. Der er bøger fra gulv til loft, gamle ikoner og brænde- og piberøgen hænger tykt - men på en rar måde. Alt er træværk og rustikt. Også møblerne.
Så dér var vi lige et par timer. Det var hyggeligt.
Afsted gennem sneen med Saxe på kælken og hjem for at gøre os klar til årets første og eneste tur i kirke. Søster Lystig og manden mødte os derhenne ...ja og så kørte det ellers.

Klokken 17.20 forlangte Junior, at NU skulle vi altså spise! Og så fik han et stykke and og et stykke gris. Andet ville han ikke ha' - nåjo og sodavand, som han fik lov til i dagens anledning.
Julemaden var selvfølgelig fortræffelig og jeg kunne næsten ikke være i mit nye tøj (det hjalp så heller ikke, at jeg havde taget 2kg på forinden..).
Endelig, ENDELIG nåede vi til gaverne og Saxe var ved at revne af glæde!

Desværre måtte søster og manden hjem samme aften, for hun var ikke helt frisk og de skulle også noget næste dag. Æv.
Men vi blev til og med 2. juledag og vi ville slet ikke hjem. Og vi blev ikke specielt begejstrede, da vi kom frem til et iskoldt hus uden vand...
Oh well, men idag kører vi hjem til nogle venner og laver pasta med Sørens nye pastamaskine og spiller Cranium, som jeg fik i gave. Og mon ikke vi kan få lov at låne deres vaskemaskine..?

Sneen er virkelig smuk, men orv hvor jeg ser frem til tøvejr igen!

Katrine

lørdag den 5. december 2009

Come knock on our door..

Se lige en flok høns, der stod ude foran vores hoveddør og ville ind!
Høns, i bogstaveligste forstand!


Så er man rigtigt på landet.

Her er så hyggeligt heroppe. Og da vi vågnede onsdag morgen, var der rimfrost over det hele, hvilket gjorde det endnu finere. Jeg elsker rimfrost.

Da Saxe var i dagpleje, lokkede/tvang Søren mig med ud på en jogge-tur rundt i området. Det gik fint - og et par timer efter kunne jeg allerede mærke mine ankler og lægmuskler. Man skal jo løbe på forfoden som en GAZELLE, siger eksperten!
Så vi sprang afsted *boing-boing* over de frosne vandpytter og jordknolde.


Saxe havde rigtig hygget sig med Benn, der er hans nye Dagplejefar. De startede dagen med et besøg hos Ellen, hvor de lavede QiGong og legede Bjørnen Sover.
Det er bare noget HELT andet! Og Saxe nyder det - og det gør vi ihvertfald også!

Her bor Ellen.

Igår havde han sin første hele dag og Benn fortalte, at de havde leget med en Kaj-dukke og det havde været den sjoveste leg NOGENSINDE.
Imorges, da Saxe vågnede, kiggede han glad på mig og sagde:
"Benn. Kaj. Fingre. Av!"

Yes. Det er vist det rigtige sted, han er havnet.

På mandag er det Anders og Marianne, der banker på døren. Og vi kan næsten ikke vente :-)

Katrine

mandag den 30. november 2009

Farvel og Goddag

Så er vi flyttet. Helt.
Nu bor vi igen på Djævle-øen.Vores låne-hus.

Jeg er stadig ikke rigtig med, men min kære mand er simpelthen HJEMME! Intet mindre. Sidst, jeg så ham så glad, var da han genfandt sin stjålne cykel nede ved campingpladsen.
Han har, i følge ham selv, aldrig været god til det dér sociale liv, men jeg skal da lige love for, at han nu ta'r revanche!

Da vi landede i lørdags besluttede vi at gå en lille tur, og et par meter fra huset stødte vi på een af naboerne, der var på vej hen til os med en skål popcorn for at byde velkommen. Hyggeligt.

Længere henne ad vejen var der gang i pandekagebagning over bål og Saxe fik en pandekage med på vejen. Samtidig blev vi inviteret på aftensmad hos Saxes nye dagpleje-familie. Hvor lækkert var det ikke lige?!

Så efter et smut i Netto i Hundested og en eftermiddagslur, smuttede vi over plænen og hen til middag. Vi blev hele 10 mennesker! Det havde jeg ikke regnet med, men det var simpelthen så'n en dejlig aften.

Saxes dagpleje.

Idag var vi igen ovre hos dem, for Saxe skulle besøge de andre børn i dagplejen. Vi var der blot i en time og så hjem igen. Saxe hænger meget på os og har brug for tid og tryghed, så det får han og vi har heldigvis masser af tid til det.

I eftermiddags bankede det pludselig på døren og "popcorn-naboen" kom et smut på visit med sin baby. Så sad vi og fik en kop te og fik sludret lidt.
Jeg har ikke prøvet at blive taget SÅ godt imod før, så det er totalt uvant - men virkelig rart!

Jeg håber dette er stedET, for jeg orker næsten ikke flytte mere rundt...


Katrine

tirsdag den 24. februar 2009

Kinesermad

Igår besluttede vi, langt om længe, at invitere naboen over til aftensmad.
Og hvad ville være mere passende end at servere kinesisk mad?!

Så vi gik igang med at finde opskrifter og derefter lagde en plan for hvilke retter, vi kunne tænke os. Og SÅ var det ellers bare at rulle ærmerne op.

Kinesisk mad er jo sådan noget, der skal være hurtigt at lave. - Derfor stod vi i køkkenet i over 4 timer...

Men øj, hvor det smagte. Næsten helt rigtigt!


Vi fik lavet JiaoZi, TuDouSi, MianTiao og selvfølgelig MiFan. Og så den klassiske agurke-forret. Nåja, og jeg fik lavet dybstegt kylling med sur/sød-sovs!

Naboerne kunne heldigvis li' det, selvom det kneb lidt med at få styr på pindene.

Så... det er helt sikkert ikke sidste gang, vi kaster os ud i det Kinesiske køkken.


Kokkepigen