Viser opslag med etiketten slynger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten slynger. Vis alle opslag

tirsdag den 4. maj 2010

Tyw-li

Så oprandt Den Store Dag, som jeg havde fantaseret om så længe; Saxes første tur i Tivoli!
Een af grundene til, at jeg lod mig formere!
Åh, så mange muntre og overgearede timer, jeg har tilbragt i dén have *drømme*.
Så i fredags, da det selvfølgelig stod ned i stænger, skulle det være. Moster Sus tog med - og sikke en dag vi havde! Det var meget bedre, end jeg havde forestillet mig.

Da vi kom ind, spurgte Saxe hvad det hele var for noget og jeg svarede, at det jo vare Tivoli, som vi havde talt om. "Nååå", sagde han. Og så traskede vi afsted, mens han kiggede sig lidt overvældet omkring.

Da vi så spottede veteranbilerne, blev han HELT elektrisk; "Saxe oss' prøve! Saxe gerne køre!" Og da billetautomaten drillede mig og påstod, at det altså koster 50 (HALVTREDS!) kroner for 2½ min., og det derfor tog mig lidt ekstra tid at sætte visa-kortet i, råbte han "Kom nu, KOM NUUUU!" og hev Moster Sus i armen og slæbte hende hen til køen!
Og så stod jeg dér og var en rigtig forælder med sit råbende barn, der hoppede op og ned og konstant prøvede at springe over i køen ved at kravle under spærringerne. Det var intet mindre end herligt!
Hvor han dog nød de 2½ min., så det var næsten alle pengene værd.

*Weee*

Bagefter bød Moster på sandwich, for stakkels Saxe havde tabt sin elskede madpakke, som han partout SELV ville bære i sin alt for lille lomme. Vi opdagede det, da han glad bad om den og jeg måtte løbe ud i regnen for at lede efter den. -Den lå helt henne ved bilerne og nogen havde allerede trådt den flad..

Han var trist. Meget trist.
Men han fik noget sandwich og så gik det igen.
Det hjalp desuden på humøret at få lov at flyve en flyvemaskine!

Bagefter gik vi ned og så på fiskene og hajerne. Saxe spurgte flere gange, hvor de hajer var henne? Og vi pegede og sagde "Dér!", men han var ikke overbevist. Ikke så imponerende, åbenbart, når man har været i Kattegatcentret i Grenå flere gange og se de RIGTIGE hajer...

Det var sådan en dejlig dag og selvfølgelig ville man ikke hjem igen..! Det var et surt barn, jeg tvang op på ryggen af mig.

I bussen hjem faldt han i søvn og Moster og jeg sov også såsnart vi trådte ind ad døren. Man bli'r så dejlig træt af alle de dufte, lyde og oplevelser i Tyw-li.
Om aftenen fik vi kylling og is og så kunne man nærmest ikke blive mere lykkelig ;-)

Katrine

torsdag den 25. marts 2010

Smil gennem tårer

Okay, måske liiige melodramatisk nok, men altså...

Jeg er alene hjemme! Helt til Søndag!
Junior og Senior er i Jylland og jeg oplever for første gang at være uden barn i FIRE hele dage!!
*SKRIIIIIG*
Igår vinkede jeg bravt farvel til dem fra bus888 stoppested på Q8-tanken i Holbæk, holdte tårerne tilbage og smilede så bredt jeg kunne (og dét er ræddi bredt!).
Pyha, den var svær. Min store, lille dreng. Uden sin Moar. Eller... det er jo nok mere moren uden sin dreng..

Bagefter kørte jeg hen og besøgte min mor's kusines datter (ER hun så min grand-kusine??). Nå, men hende havde jeg ikke set siden 3.g, tror jeg. Det var så i '98!
Hun var nemlig *ups* blevet gravid IGEN, så hun ville gerne høre lidt mere om de der smarte slynger, så hun rent faktisk kan ha' arme, SELVOM hun så har 2 børn!
Det var overraskende hyggeligt, må jeg sige. Jeg anede ikke, at vi havde så mange ting til fælles. Så.. det var en rigtig dejlig eftermiddag, hvor tiden fløj og jeg først var hjemme i hytten igen over spisetid.

Så var der dømt Katrine-alene-hjemme-mad, som jeg ikke vil beskrive her, for så bli'r I nok dårlige.. og en tøse-film, "It's complicated".
Og så på hovedet i seng!

Jeg vågnede så her imorges og opdagede, at ... *trommehvirvel*
JEG HAVDE SOVET IGENNEM!!
Det er jo helt vildt! Det er 2. gang det er sket på 2 ½ år! Årh, hvad, det føles godt!

Selvom jeg savner Junior helt ind i sjælen, så husker jeg at NYDE at være alene og mærke mig selv igen. *Dyb vejrtrækning*



Katrine. Ha' en da-ha-hajlig dag! :-)

torsdag den 11. december 2008

Jul i Den Gamle By - og lidt i Den Nye.. oss'

Igår havde vi en deeeeeejlig dag!
Annette kom og hentede os i sin lille bil og så gik turen ellers til den store stad, Århus.

Først tog vi i Den Gamle By, hvor der blev julet igennem med de fiiiiiinste, flettede julehjerter, man overhovedet kan forstille sig. Juletræerne i de små hjem var pyntet så fint med fe-hår, engle, trommer og flag - som det sig hør og bør!


Vi blev trakteret med kæmpe klejner og en vanilllekrans, der bare smagte. *Uhm*
Hos den gamle isenkræmmer blev mandelgaven indkjøbt. Og inde i stuen hos en gammel kone, trådte Søren til og hjalp hende med at hænge en veluftende urt op over døren, hvor hun ikke selv kunne nå. Han fik en bid fedtemad med sild som tak. (Og han ku' li' det!)


Det var så fint derinde. Folkene var klædt så pænt på og frosten lå i et flot lag over hele urtehaven og på tagene. Kapervognene kørte med 2-spand rundt i byen med glade mennesker som passagere.
Vi så en stor udstilling af sprællemænd og nisser og Saxe sad på ryggen af mig og råbte "SE!", når han ikke havde munden fuld af vanillekrans.

Da vi blev trætte i benene og sultne i maverne, tog vi ind til centrum og fandt caféen "Sofies forældre". HIMLEN, for folk med børn på slæb!!!
Der var proppet med mødregrupper og babyer. Det var SÅ rart, at man ikke skulle føle sig i vejen, fordi man havde sit barn med.


Vi spiste sandwiches og drak kaffe og var lige ved at blive hængende... men vi havde ærinder, så vi trak i det varme tøj igen og smuttede ud i kulden.
Nogle af de allersidste julegaver blev købt og der blev kigget vinduer og drømt om alle de ting, man ikke lige sådan har råd til og Saxe tog en lur på ryggen af sin far.

Ved halv-fem-tiden kørte vi hjemad i tågen og den tætte trafik. Trætte og sultne, men glade indeni, fordi det havde været sådan en god dag! :-)


Katrine

tirsdag den 2. december 2008

Jul på Fregatten

I lørdags var der Den Store Juletræsfest her i Ebeltoft!
Der havde jo ellers udspillet sig et drama i lokal-sprøjten i flere uger, da kommunen her er så fattig, at der nok ikke ville blive råd til Byens Juletræ! Julen var nærmest aflyst!!
Men "nu er det alligevel blevet jul", kan vi læse i dagens udgave af Ebeltoft Folketidende.

Så.. i lørdags var der halløj. Julemanden ankom med båd til havnen og vejen gik til Det Gamle Rådhus på torvet. Dér blev der delt godteposer ud og vægterne sang et par sange. Derefter gik Ebeltoft Garden i spidsen for Julemanden og hans familie og fakkelbærende borgere fulgte trop - ned til Fregatten Jylland.


Dér stødte vi til. Det regnede jo, så vi kunne godt undvære den gåtur. Desuden var der fri entré på fregatten, så vi slog til og sprang ombord.


Uha, den er stor! Og flot!


Julemanden kom ombord og mens vi var under dæk og jeg skvattede ned ad en jerntrappe og slog albuen, blev juletræet tændt.


Bagefter gik vi fra borde og kanonen blev fyret af. *BOM* Jeg hvinede og Søren fik ondt i ørerne (han skulle jo holde Saxe for hans ører).

Ja.. det var dét. Så tog vi en tur i Føtex og kørte hjem.

Katrine, der er en landkrabbe uden lige!

fredag den 26. september 2008

Rå-hygge i slyngelstuen!

Jeg har haft besøg idag! Af tre skjønne slyngler og deres unger.


Stearinlys på bordet, brownies, hjemmebagte boller, kaff' og te'e.. *Ahh* Det var lige hvad jeg trængte til! :-)


4 timer med hygge-sladder og benene oppe. -Det gider man godt sådan en fredag! Jeg vil gøre det igen............ SNART :-)


Katrine

lørdag den 16. august 2008

Slyngebarnet

Saxe er et slyngebarn *Jah-jah-jaah* ;-)
Vi har slynget ham lige fra fødslen. Hvordan vi kom på idéen, kan jeg slet ikke huske. Men da min svigerinde fik Robert, gav vi hende en strækvikle, som hun så desværre aldrig nåede at blive venner med...


Da vi så fik Saxe, lånte hun os viklen og det var en succes! Da han så blev 4 mdr gik vi over til en MeiTai, som Sørens mor havde syet til os. Den bruger vi stadigvæk, men har nu også fået os en fastvikle (en billig een - ønsker os en lækker vævet én af slagsen *drømme*), som han bare sidder SÅ godt i. Tit bliver han slynget om på ryggen, så han kan være med, når jeg fx hænger vasketøj op.



Da vi tog til England i Maj, anskaffede jeg mig også en ringslynge, men den kræver altså noget øvelse... Har kun brugt den få gange indtil videre. Men nu har min søde kusine lige foræret mig en polstret ringslynge, som jeg er spændt på at prøve snart.

Min ene veninde har, til både hendes og MIN store begejstring, taget begge koncepter til sig og er nu både slynge- og stofbleentusiast! Min anden veninde skal jeg overbevise i næste uge ;-) Jeg forærer hende en strækvikle, for hendes lille søn har ondt i mavsen og har brug for tæt kontakt - oprejst vel at mærke. Så.. nu må vi prøve dét!


Jeg har nogle måneder skrevet med inde på et forum, der hedder slyngebarn.dk, hvor andre slynge- og stofbleinteresserede kan mødes. Det har så også udviklet sig til møder IRL. Saxe og jeg var med til ét i Århus og igår var vi med inde i Ebeltoft.
Det er bare så skønt at komme ud og møde så dejligt afslappede mennesker, der tilmed deler nogle af eens interesser! Det var bare ren hygge :-)
Næste gang må vi lægge hus til!



Fru Frey - slyng(e)veninden