Så faldt jeg lige over en artikel, der handler om den Norske "Engle-prinsesse" Märtha Louise.
Og så sukkede jeg. Og blev også så'n lidt "Aj, altså, nu stopper de sgu!".
Flere bryder sig åbenbart ikke om, at hun fortæller hvem hun er og hvad hun kan. Sikke en forbrydelse! Når de nu EJER hende, må de vel også bestemme alt omkring hende! - lader det til at folket mener.
Og især KRISTNE bliver sure og fornærmede. Og lige præcis dét forstår jeg ikke!
Kristendommen er baseret på Biblen. Ikke sandt?! Jo. Og Biblen fortæller gladeligt om GUD, der talte til folk OG om ENGLE, der ligeså talte og viste sig for folk.
Det er vi enige om.
KRISTNE er også meget opsatte på, at 1)Budskabet kommer ud 2) At UDØVE kristendom.
Godt så.
Hvorfor er det så et problem, at folk taler med engle og/eller Gud??
Kirken burde jo blive jubel-lykkelig, når man står frem og understøtter Biblen!
Det lyder som om, at DE i virkeligheden IKKE TROR på dét, der står?!? Kan det have sin rigtighed??
Var Folkekirken ikke helt oppe at køre over, at der var en præst, der bekendte, at han faktisk ikke troede på dét han prædikede??
Men... viser det sig nu, at langt de fleste er i sammen båd som ham - ham som de rasede over?
Det er lidt som Kina, der officielt er Ateistisk, som nu VED LOV har forbudt re-inkarnation.
"Vi tror ikke på det, men vi forbyder det alligevel ved lov".
*Ryster på hovedet og himler*
Er der tilfældigvis en præst derude, der kan forklare mig, HVORFOR man kun må LÆSE om engle i Biblen, men altså ikke TALE med dem?
På forhånd tak.
Katrine
Viser opslag med etiketten brok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brok. Vis alle opslag
mandag den 28. februar 2011
mandag den 27. december 2010
Bagjul
I Torsdags sneg vi os ud på landet til mine forældre. Sneg os, både fordi det var hamrende glat men også fordi vi, af samme grund, nærmest havde fået forbud om at komme af ovennævnte forældre.
Men vi pakkede bilen med tæpper, frugt, aske og snekæder. Og så sneg vi os afsted med 50km/t.
Vi kom sikkert frem og SÅ var det jul!
Vi strøg direkte ud i sneen med kælkene og bagefter kastede vi hjemmebag i hovedet og bare "sad og sad" og kikkede ud på det fine juletræ i haven med lys på.
Saxe kartede rundt og glædede sig så meget, at han slet ikke kunne styre det.
Julemorgen vågnede han med et spjæt og kæmpestore øjne: "Det er jul NU!"
Og så var det jo op og pakke de sidste gaver ind og derefter til naboens fødselsdag med gammeldaws æbleskiver, bagt på brændekomfur og det hele. Min mor har boet i selvsamme hus og jeg har altid holdt af det. Der er bøger fra gulv til loft, gamle ikoner og brænde- og piberøgen hænger tykt - men på en rar måde. Alt er træværk og rustikt. Også møblerne.
Så dér var vi lige et par timer. Det var hyggeligt.
Afsted gennem sneen med Saxe på kælken og hjem for at gøre os klar til årets første og eneste tur i kirke. Søster Lystig og manden mødte os derhenne ...ja og så kørte det ellers.
Klokken 17.20 forlangte Junior, at NU skulle vi altså spise! Og så fik han et stykke and og et stykke gris. Andet ville han ikke ha' - nåjo og sodavand, som han fik lov til i dagens anledning.
Julemaden var selvfølgelig fortræffelig og jeg kunne næsten ikke være i mit nye tøj (det hjalp så heller ikke, at jeg havde taget 2kg på forinden..).
Endelig, ENDELIG nåede vi til gaverne og Saxe var ved at revne af glæde!
Desværre måtte søster og manden hjem samme aften, for hun var ikke helt frisk og de skulle også noget næste dag. Æv.
Men vi blev til og med 2. juledag og vi ville slet ikke hjem. Og vi blev ikke specielt begejstrede, da vi kom frem til et iskoldt hus uden vand...
Oh well, men idag kører vi hjem til nogle venner og laver pasta med Sørens nye pastamaskine og spiller Cranium, som jeg fik i gave. Og mon ikke vi kan få lov at låne deres vaskemaskine..?
Sneen er virkelig smuk, men orv hvor jeg ser frem til tøvejr igen!
Katrine
søndag den 5. december 2010
Kinesiske tilstande
...næsten da.
Jeg kom til at tænke på, hvordan det var, da vi boede i Shanghai. Og til forveksling minder vores nuværende bolig lidt om den tid. Nu må vi da snart ha' lært noget..?!?
Nå, men så fandt jeg sør'me min gamle blog, så nu kan I lige læse med:
Luksusproblemer, Januar2007
En liste over ting, jeg ikke har vænnet mig til :
1: At det om vinteren er koldere indenfor end udenfor.
2: At kunne se min egen ånde, når jeg opholder mig andre steder end i min stue.
3: At vores badeværelsesvindue ikke kan lukkes, så man får træk, når man er på wc.
4: At vores vand fra bruseren skiftesvis er varmt-VARMT-SKOLDHEDT...Lunkent-KOLDT-ISVAND med et interval på 10 sek..
5: At skulle tørre sig med et vådt håndklæde, pga at vores baderum damper fuldstændig til, grundet kold luft fra åbent vindue og skoldhedt vand fra lortebruser.
Liste over ting, jeg næsten har vænnet mig til:
1: At få min cykel stjålet.
2: At have fem lag tøj på, dag og nat i 2-3 måneder.
3: At lugte fælt, pga at ovenstående tøjlag sjældent bliver skiftet, fordi det er for koldt at tage nyt på.
4: At konstant at kunne høre trafikken udenfor, naboerne synge opera og tabe tunge ting på gulvet og højtalerudkaldene, der minder folk om at betale husleje.
5: At mine lugteorganer bliver voldtaget af alskens udformninger af STANK, hvergang jeg træder udenfor min dør.
Hey, det var da meget skægt at læse. Og jeg har lige talt efter; 5 ud af 10 punkter kan jeg sige "ja, desværre er det OGSÅ sådan her..nu. Æv."
Vi må da håw det blir bedre imårn!
Katrine
Jeg kom til at tænke på, hvordan det var, da vi boede i Shanghai. Og til forveksling minder vores nuværende bolig lidt om den tid. Nu må vi da snart ha' lært noget..?!?
Nå, men så fandt jeg sør'me min gamle blog, så nu kan I lige læse med:
Luksusproblemer, Januar2007
En liste over ting, jeg ikke har vænnet mig til :
1: At det om vinteren er koldere indenfor end udenfor.
2: At kunne se min egen ånde, når jeg opholder mig andre steder end i min stue.
3: At vores badeværelsesvindue ikke kan lukkes, så man får træk, når man er på wc.
4: At vores vand fra bruseren skiftesvis er varmt-VARMT-SKOLDHEDT...Lunkent-KOLDT-ISVAND med et interval på 10 sek..
5: At skulle tørre sig med et vådt håndklæde, pga at vores baderum damper fuldstændig til, grundet kold luft fra åbent vindue og skoldhedt vand fra lortebruser.
Liste over ting, jeg næsten har vænnet mig til:
1: At få min cykel stjålet.
2: At have fem lag tøj på, dag og nat i 2-3 måneder.
3: At lugte fælt, pga at ovenstående tøjlag sjældent bliver skiftet, fordi det er for koldt at tage nyt på.
4: At konstant at kunne høre trafikken udenfor, naboerne synge opera og tabe tunge ting på gulvet og højtalerudkaldene, der minder folk om at betale husleje.
5: At mine lugteorganer bliver voldtaget af alskens udformninger af STANK, hvergang jeg træder udenfor min dør.
Hey, det var da meget skægt at læse. Og jeg har lige talt efter; 5 ud af 10 punkter kan jeg sige "ja, desværre er det OGSÅ sådan her..nu. Æv."
Vi må da håw det blir bedre imårn!
Katrine
onsdag den 24. november 2010
Så blev det eddermugme vinter!
Vi bor i sommerhus. Ja. Men ejeren siger, at det ER helårs-isoleret. Han lyver. Vi er sikre på det. Her er ræddi koldt! Så vi sover alle tre inde i stuen i en stor bunke. Det er såmænd også ok-hyggeligt, men ikke rigtig holdbart i længden, vel..?!
Manden er udenbys, så imorges da Jr og jeg vågnede med sne på dynen (altså, næsten), så sagde han "Jeg vil ik' i børnehave. Jeg vil bare være hos dig." Og så gav jeg mig - for jeg var sgu også lidt træt og orkede ikke morgenræs i minus 5 grader.
(Og igår, da jeg aflyste min aftale med Søster Lystig, sagde jeg "Vi skal ikke ind til Sus, så du holder ikke fri fra børnehaven alligevel". Og han svarede "Jeg holder ikke fri børnehave?? Satan!")
Så jeg tændte op i brændeovnen, mens Jr spiste havregrød med kamel og smør.
Bagefter ville han ud i sneen - og da jeg naturligvis ikke havde taget hans flyverdragt med hjem fra børneren *doh* - måtte jeg improvisere med regntøj og jakker og huer. Og ad sti afsted!
Efter 5 minutter kunne jeg ikke se ham på terrassen... og heller ikke ud af det ene vindue.. og da jeg kiggede ud af hoveddøren kunne jeg bare se hans små fodspor forsvinde ud på vejen.
Med høj og skinger stemme råbte jeg SAAAAAXEEEEEE??? Intet svar. Prøvede at bevare roen.
-SAAAAAXEEEE???
-JA'AAA! råbte han endelig.
-KOM HEN TIL MOOOOR!
Og så kom han traskende med sin lille, blå skovl og murerske i hænderne.
-"Jeg skrabede bare din bil" :-D
Hvor sød er han ikke lige?!
Imorgen skal bilen ha' vinter-sutter på. Det er første gang jeg har købt sådan noget. Det var ret grinagtigt, da jeg stod i THansen og ikke engang anede hvilket mærke min bil er... Tilsidst var mit svar bare "hvad tror du selv?", når han fx spurgte om tommer og bolte..
Så har man nået dén alder.. Skørt.
Katrine
Manden er udenbys, så imorges da Jr og jeg vågnede med sne på dynen (altså, næsten), så sagde han "Jeg vil ik' i børnehave. Jeg vil bare være hos dig." Og så gav jeg mig - for jeg var sgu også lidt træt og orkede ikke morgenræs i minus 5 grader.
(Og igår, da jeg aflyste min aftale med Søster Lystig, sagde jeg "Vi skal ikke ind til Sus, så du holder ikke fri fra børnehaven alligevel". Og han svarede "Jeg holder ikke fri børnehave?? Satan!")
Så jeg tændte op i brændeovnen, mens Jr spiste havregrød med kamel og smør.
Bagefter ville han ud i sneen - og da jeg naturligvis ikke havde taget hans flyverdragt med hjem fra børneren *doh* - måtte jeg improvisere med regntøj og jakker og huer. Og ad sti afsted!
Efter 5 minutter kunne jeg ikke se ham på terrassen... og heller ikke ud af det ene vindue.. og da jeg kiggede ud af hoveddøren kunne jeg bare se hans små fodspor forsvinde ud på vejen.
Med høj og skinger stemme råbte jeg SAAAAAXEEEEEE??? Intet svar. Prøvede at bevare roen.
-SAAAAAXEEEE???
-JA'AAA! råbte han endelig.
-KOM HEN TIL MOOOOR!
Og så kom han traskende med sin lille, blå skovl og murerske i hænderne.
-"Jeg skrabede bare din bil" :-D
Hvor sød er han ikke lige?!
Imorgen skal bilen ha' vinter-sutter på. Det er første gang jeg har købt sådan noget. Det var ret grinagtigt, da jeg stod i THansen og ikke engang anede hvilket mærke min bil er... Tilsidst var mit svar bare "hvad tror du selv?", når han fx spurgte om tommer og bolte..
Så har man nået dén alder.. Skørt.
Katrine
torsdag den 3. juni 2010
Nu gider jeg ikke mere!
Idag på jobbet, lige inden jeg skulle hjem, kom en mor hen til mig og sagde, at hun gerne lige ville veksle et par ord med mig.
"Med MIG?!?", sagde jeg glad.
Ja, for dagen forinden havde jeg talt om Økologi med hendes 7-årige søn. Han og et par andre drenge havde ikke helt styr på termerne (de mente eksempelvis, at alle kyllinger var økologiske..), så jeg fortalte ganske kort, hvad forskellen på øko og "konventionel" er.
Jeg forklarede, at "almindelige" bønder fodrer deres dyr med mad, der indeholder giftige sager, der gør, at dyrene vokser hurtigere.
Ja, jeg brugte ordet gift. For det ER sgu gift. Køerne æder også mad, der er fyldt med pesticider - der som bekendt er gift.
Nå, men drengen havde naturligvis spurgt til det derhjemme og ville så vide, hvilken virkning det så havde på HANS krop.
(Og her skulle jeg så ha' spurgt hende, hvad de så havde valgt at svare ham..)
Men i og med, at drengen åbenbart ikke spiste så meget (som forældrene ønskede det) i forvejen, var hun jo blevet lidt gnaven over, at jeg havde oplyst hendes søn omkring de ovenstående ting. For han vil (naturligvis) ikke spise ting, der påvirker ham i negativ retning.
Udover damen og jeg, var der en kollega i rummet - en kollega, der i forvejen ikke bryder sig specielt meget om mig.. lad mig bare sige det sådan. Og det var jo totalt vand på hans mølle!! Jeg har fri imorgen, så jeg VED bare, at jeg "Den nye, anderledes og FARLIGE" vikar kommer på dagsordenen.
Jaja, det er HELT iorden at de andre taler usandsynligt grimt til ungerne hver dag, men at sige SANDHEDEN!?! *Uuuuuuuh* *Himler og vrænger*
Hvorfor fa'n er det uacceptabelt at fortælle børn sandheden??
I brokker jer jo også over, når Regeringen bliver taget i en løgn eller en HALV sandhed!! Men det er HELT OK at lyve overfor børnene eller blot fortælle dem noget af sandheden!
Jeg fatter det ikke.
Det er sgu på tide at tage børn alvorligt! De har RET til at få et svar, når de spørger!
Jeg gider det ikke mere! Jeg gider ikke arbejde et sted, hvor man bli'r kigget skummelt på, fordi man siger tingene, som de er. Jeg gider ikke arbejde et sted, hvor man hellere skal holde sin kæft, fremfor at sige sandheden om tingenes tilstand.
Jeg lyver altså ikke! Og jeg svarer ærligt, når jeg bliver spurgt!
Basta-bum!
Så pas på derude, hvis I hører, at der i jeres barns institution arbejder en lille, lyshåret dame!
Det er MIG - og jeg svarer på spørgsmål istedet for at værfe dem af!
Katrine (med røg ud af ørerne)
"Med MIG?!?", sagde jeg glad.
Ja, for dagen forinden havde jeg talt om Økologi med hendes 7-årige søn. Han og et par andre drenge havde ikke helt styr på termerne (de mente eksempelvis, at alle kyllinger var økologiske..), så jeg fortalte ganske kort, hvad forskellen på øko og "konventionel" er.
Jeg forklarede, at "almindelige" bønder fodrer deres dyr med mad, der indeholder giftige sager, der gør, at dyrene vokser hurtigere.
Ja, jeg brugte ordet gift. For det ER sgu gift. Køerne æder også mad, der er fyldt med pesticider - der som bekendt er gift.
Nå, men drengen havde naturligvis spurgt til det derhjemme og ville så vide, hvilken virkning det så havde på HANS krop.
(Og her skulle jeg så ha' spurgt hende, hvad de så havde valgt at svare ham..)
Men i og med, at drengen åbenbart ikke spiste så meget (som forældrene ønskede det) i forvejen, var hun jo blevet lidt gnaven over, at jeg havde oplyst hendes søn omkring de ovenstående ting. For han vil (naturligvis) ikke spise ting, der påvirker ham i negativ retning.
Udover damen og jeg, var der en kollega i rummet - en kollega, der i forvejen ikke bryder sig specielt meget om mig.. lad mig bare sige det sådan. Og det var jo totalt vand på hans mølle!! Jeg har fri imorgen, så jeg VED bare, at jeg "Den nye, anderledes og FARLIGE" vikar kommer på dagsordenen.
Jaja, det er HELT iorden at de andre taler usandsynligt grimt til ungerne hver dag, men at sige SANDHEDEN!?! *Uuuuuuuh* *Himler og vrænger*
Hvorfor fa'n er det uacceptabelt at fortælle børn sandheden??
I brokker jer jo også over, når Regeringen bliver taget i en løgn eller en HALV sandhed!! Men det er HELT OK at lyve overfor børnene eller blot fortælle dem noget af sandheden!
Jeg fatter det ikke.
Det er sgu på tide at tage børn alvorligt! De har RET til at få et svar, når de spørger!
Jeg gider det ikke mere! Jeg gider ikke arbejde et sted, hvor man bli'r kigget skummelt på, fordi man siger tingene, som de er. Jeg gider ikke arbejde et sted, hvor man hellere skal holde sin kæft, fremfor at sige sandheden om tingenes tilstand.
Jeg lyver altså ikke! Og jeg svarer ærligt, når jeg bliver spurgt!
Basta-bum!
Så pas på derude, hvis I hører, at der i jeres barns institution arbejder en lille, lyshåret dame!
Det er MIG - og jeg svarer på spørgsmål istedet for at værfe dem af!
Katrine (med røg ud af ørerne)
tirsdag den 4. maj 2010
Så var der dengang, hvor...
...Saxe på 2½ år selv tog mascara på (!)
Eddie Izzard in spe.
Ofte står han selv på sin skammel ude på badeværelset og børster tænder, vasker hænder og fedter med en klud, så han er klar til natten. Men den anden aften gik han lige skridtet videre.
Jeg havde lige trykket en bums (som egentlig nok bare var en lille talgknop) på ham, så I kan nok forstå min forbløffelse, da jeg pludselig så ham tage mor's mascara og far's deo på!!
Katrine -Hvem sagde, at tiden flyver?!?
PS: Og så siger de på jobbet, at 6-8 årige børn IKKE har motorik til at male sig selv og hinanden i ansigtet med maling og pensler..! Men dét er jo en helt anden snak (sagde hun sammenbidt)!
Eddie Izzard in spe.Ofte står han selv på sin skammel ude på badeværelset og børster tænder, vasker hænder og fedter med en klud, så han er klar til natten. Men den anden aften gik han lige skridtet videre.
Jeg havde lige trykket en bums (som egentlig nok bare var en lille talgknop) på ham, så I kan nok forstå min forbløffelse, da jeg pludselig så ham tage mor's mascara og far's deo på!!
Katrine -Hvem sagde, at tiden flyver?!?
PS: Og så siger de på jobbet, at 6-8 årige børn IKKE har motorik til at male sig selv og hinanden i ansigtet med maling og pensler..! Men dét er jo en helt anden snak (sagde hun sammenbidt)!
tirsdag den 27. april 2010
Just another day at work..
Ikke en skide-skæg een af slagsen... :-/
(Og dette billede er altså fra igår..)
Og JA, jeg er enig med de unger!
Æsj..
(Og dette billede er altså fra igår..)
Og JA, jeg er enig med de unger!
Æsj..
tirsdag den 2. marts 2010
Middelalderlige tendenser
Nuvel, vores nye hus er hyggeligt. Det er som at være i sommerhus - for det ER et sommerhus...
Men, det er K-O-L-D-T!
Altså, vi kan se vores egen ånde! Junior be'r om at få hue og vanter på. At bruge strøm til køleskabet er ligefrem tåbeligt, for her ER 5 grader. (Det er jo ret praktisk, når man glemmer at stille aftensmaden i køleren).
Imorges gik Manden i bad. I iskoldt bad. Han havde kigget på vandvarmeren og havde konstateret (uden briller), at den stod på "varmt vand".
Men da han havde hylet nogle minutter "det blir bare ikke varmt! Jeg har ingen testikler tilbage!!", drejede jeg termostaten 180 grader, så den rent faktisk stod på "varmt vand" og ikke "5 grader"...
Hvis jeg ikke får fat på noget brænde idag, anskaffer jeg mig sgu en ko, der kan sidde i sofaen og lune mig!
Katrine
Men, det er K-O-L-D-T!
Altså, vi kan se vores egen ånde! Junior be'r om at få hue og vanter på. At bruge strøm til køleskabet er ligefrem tåbeligt, for her ER 5 grader. (Det er jo ret praktisk, når man glemmer at stille aftensmaden i køleren).
Imorges gik Manden i bad. I iskoldt bad. Han havde kigget på vandvarmeren og havde konstateret (uden briller), at den stod på "varmt vand".
Men da han havde hylet nogle minutter "det blir bare ikke varmt! Jeg har ingen testikler tilbage!!", drejede jeg termostaten 180 grader, så den rent faktisk stod på "varmt vand" og ikke "5 grader"...
Hvis jeg ikke får fat på noget brænde idag, anskaffer jeg mig sgu en ko, der kan sidde i sofaen og lune mig!
Katrine
mandag den 1. marts 2010
Det begynder at ligne
SÅ er vi rykket!
I fredags var vi klar til det helt store ryk; havde allerede pakket og kørt et par læs ud i det nye hus og vi stod parate til at løbe ud af døren, da det hele koksede...
Vores (iøvrigt Superhelte-) ven havde ikke forstået, at han gerne måtte booke en kassevogn og derefter hente en gratis trailer, som vi skulle hente vores opmagasinerede ting i. Så der var nul og nix.
Heldigvis fik han fat på en anden dele-bil og ræsede fra KBH til Emdrup til Taastrup til Skibby og derefter op til os i det nye hus(!) Mine forældre kom i en pick-up og kunne også ha' en del. Vi kunne ha' noget i vores lille dyt, men vi mangler stadig de store skabe og et par små-ting. *Suk*
Det er forøvrigt rigtig god mental-træning at stå i de der "F***-hvad-gør-vi NU???"-situationer. Efter 3-5 min. var jeg ikke sur mere. Godt tegn.
Hey, og desuden kom der en dame og købte vores sofa! Super-blæret! Så skulle vi ikke slæwe på den. Den sagde lige "farvel" til mig ved at mase min finger så det "sang". Er du rådden, det gør NAS! Nejnejnej.. Søren råbte til mig, mens jeg hoppede op og ned på stedet og messede "avavavavavavavavavavavavav", at jeg skulle åbne og lukke hånden helt vildt hurtigt, så blodet kunne løbe til.
Men jeg snerrede/pev tilbage, at når jeg bare TÆNKTE på at bevæge hånden gjorde det ondt helt op i skulderen.
Jeg bevægede mig ud, for jeg ville se om jeg kunne bedøve fingeren med sne eller måske bare kaste op. Pludselig sagde Søren, at jeg da vist blødte. Åhnej, skulle jeg virkelig KIGGE på skaden??
Et stort hul i blommen, hvor blodet piblede ud og neglen så heller ikke for godt ud.
Min mor kom og gav mig plaster på - og hey, det HJALP faktisk! Det må ha' været en magisk kombi af trykket og de små, farverige dyr.
Nå, men nu er vi her. -Eller Saxe og jeg er her. Søren er på uddannelses-weekend.. Glæder mig til han kommer hjem og tænder op. Jeg har endnu ikke lært det og bander hvergang ilden går ud "Hvordan kan en hel BY brænde ned, når det er så skide-svært at antænde et stykke træ??"
Men udover, at her er p****-koldt er her hyggeligt. Jeg har lovet mig selv, at DENNE gang vil jeg gøre en indsats for at komme til at bo pænt. Altså, ikke pænt-pænt, men sådan at vi bli'r glade, når vi kigger os rundt og tingene passer nogenlunde sammen.
Kom sol og varme, så vi kan spise frokost på terrassen! :-)
Katrine
I fredags var vi klar til det helt store ryk; havde allerede pakket og kørt et par læs ud i det nye hus og vi stod parate til at løbe ud af døren, da det hele koksede...
Vores (iøvrigt Superhelte-) ven havde ikke forstået, at han gerne måtte booke en kassevogn og derefter hente en gratis trailer, som vi skulle hente vores opmagasinerede ting i. Så der var nul og nix.
Heldigvis fik han fat på en anden dele-bil og ræsede fra KBH til Emdrup til Taastrup til Skibby og derefter op til os i det nye hus(!) Mine forældre kom i en pick-up og kunne også ha' en del. Vi kunne ha' noget i vores lille dyt, men vi mangler stadig de store skabe og et par små-ting. *Suk*
Det er forøvrigt rigtig god mental-træning at stå i de der "F***-hvad-gør-vi NU???"-situationer. Efter 3-5 min. var jeg ikke sur mere. Godt tegn.
Hey, og desuden kom der en dame og købte vores sofa! Super-blæret! Så skulle vi ikke slæwe på den. Den sagde lige "farvel" til mig ved at mase min finger så det "sang". Er du rådden, det gør NAS! Nejnejnej.. Søren råbte til mig, mens jeg hoppede op og ned på stedet og messede "avavavavavavavavavavavavav", at jeg skulle åbne og lukke hånden helt vildt hurtigt, så blodet kunne løbe til.
Men jeg snerrede/pev tilbage, at når jeg bare TÆNKTE på at bevæge hånden gjorde det ondt helt op i skulderen.
Jeg bevægede mig ud, for jeg ville se om jeg kunne bedøve fingeren med sne eller måske bare kaste op. Pludselig sagde Søren, at jeg da vist blødte. Åhnej, skulle jeg virkelig KIGGE på skaden??
Et stort hul i blommen, hvor blodet piblede ud og neglen så heller ikke for godt ud.
Min mor kom og gav mig plaster på - og hey, det HJALP faktisk! Det må ha' været en magisk kombi af trykket og de små, farverige dyr.
Nå, men nu er vi her. -Eller Saxe og jeg er her. Søren er på uddannelses-weekend.. Glæder mig til han kommer hjem og tænder op. Jeg har endnu ikke lært det og bander hvergang ilden går ud "Hvordan kan en hel BY brænde ned, når det er så skide-svært at antænde et stykke træ??"
Men udover, at her er p****-koldt er her hyggeligt. Jeg har lovet mig selv, at DENNE gang vil jeg gøre en indsats for at komme til at bo pænt. Altså, ikke pænt-pænt, men sådan at vi bli'r glade, når vi kigger os rundt og tingene passer nogenlunde sammen.
Kom sol og varme, så vi kan spise frokost på terrassen! :-)
Katrine
mandag den 8. februar 2010
Provo!
ARGH! Trodsalder. Rammer. Hårdt. Må. Råbe. I. En. Pude!
Vores søde, nemme Saxelicious har forvandlet sig til en skrigende, sparkende, bidende, fejende-alt-af-bordet-i-raseri monster-dreng!
(Okay, ikke HELE tiden, men ofte!)
Hvert minut afprøver han sit meget grundige test-system af på os og vi får fnat og spat og alt muligt! Og jeg støvsuger og tørrer op og skrubber kuglepen af gulv og borde.
Tyngdekraften bliver udforsket til stadighed og mine stemmebånd ligeså.
Når man ikke vil ha' sin egen hue på..
"HVOR højt kan Mor mon råbe?? Hvor mange tusind havregryn kan jeg fordele over hele stue-etagen, inden jeg skal i seng? Hvor mange knapper kan jeg pille af computer-tastaturet, før Papao blir vred? Gad vide om katten river mig, hvis jeg hiver den i halen for ti-tusinde gang??"
Håber de glade farver smitter af på ham
Moren, den lettere tyndslidte
Vores søde, nemme Saxelicious har forvandlet sig til en skrigende, sparkende, bidende, fejende-alt-af-bordet-i-raseri monster-dreng!
(Okay, ikke HELE tiden, men ofte!)
Hvert minut afprøver han sit meget grundige test-system af på os og vi får fnat og spat og alt muligt! Og jeg støvsuger og tørrer op og skrubber kuglepen af gulv og borde.
Tyngdekraften bliver udforsket til stadighed og mine stemmebånd ligeså.
Når man ikke vil ha' sin egen hue på..
*GAH!*
Men trods-alder til trods, så husker jeg, at han er derinde et sted.. Nu er jeg ved at hækle en vest til ham, så han i det mindste SER sød ud!
Håber de glade farver smitter af på hamMoren, den lettere tyndslidte
lørdag den 19. december 2009
Antrophantastisk læge!
I torsdags skulle vi en tur ind til Kjøwenhavnstrup, for Saxe havde en tid hos lægen, men først ville jeg besøge Danmarks Bedste Vugger på Østerbro.
De skulle ha' julefrokost kl. 11, så det passede lige med, at hvis vi sled os gennem snedriverne, så lungerne hang forpinte ud af halsen, kunne vi nå toget og være der til tiden.
Men nu var det jo pludselig blevet vinter... så sporskifterne var frosset fast og det gav problemer for togtrafikken -som vanligt.
Så da lokalbanen nåede stoppet inden Hillerød, skulle vi stå af og gå over på modsatte perron og stå på toget. Så så man os med barnevogn og knægt slæbe os OVER SKINNERNE(!), mens toget kom og folk, der bare stod og så til! ("&#$€!?!") Dét var simpelthen vilkårene!
Da vi nåede Hillerød og skulle skifte til S-tog, måtte vi vente 20 minutter.. Vi kom med og ankom til Nordhavn St. laaang tid efter. (Og da vi kom ud, trådte jeg selvfølgelig lige ned i en 20cm dyb ispyt! *typisk*)
Så, vi nåede ikke til julefrokost, men jeg skal love for, at vi ikke blev snydt alligevel! Pia, som er den ubestridte leder af Danmark Bedste Vugger, trakterede os med flæskesteg, kartofler, surt & sødt og brun sovs. Brun sovs i kaskader! *Uhm*
Saxe fik en godtepose med to dyr, rosiner og en clementin. Og så gik han ellers ombord i alt legetøjet, som han havde helt for sig selv, da alle ungerne var lagt ud at sove.
Nøj, hvor vi hyggede os! Og Søren kunne ikke holde nallerne i ro, så pludselig lå een af pædagogerne på madrassen og fik en lille behandling, mens de andre så på. Så måske kommer der en lille firma-aftale i hus. - Dét var der ihvertfald stemning for.
Bagefter puttede vi Saxe i vognen, så han ku' sove lidt, og vandrede mod bussen, der skulle køre os til Frederiksberg. Vi gik selvfølgelig en dejlig, iskold omvej - for det ku' vi da lissågodt *himle*.
Vi ankom Frederiksberg i RIGTIG god tid, men besluttede alligevel at tage hen at vente hos lægen .. nu da Saxe var vågnet efter en lur på 20 min...
Nå, men lægen: Saxe havde på det sidste haft alle mulige mærkelige symptomer og dem havde jeg fortalt om til vores dagplejefar. Ham, hans kone og hans mor anbefalede os så deres læge, der er en Antroposofisk Læge.
Jeg kendte INTET til sådan een, men nikkede bare og lod som om. Han lød dygtig og rar. Og sådan en læge, må man da prøve.
Så sådan endte vi på Frederiksberg hos Hr. Abildgård dén torsdag.
Han var ½ time bagud med sine klienter, så vi ventede en rum tid med en træt Saxe. Men da det blev vores tur, glemte vi bare tilfrosne sporskiftere, våde sokker og ventetid.
Han var SÅ rar! Og hvor var det fedt med en LÆGE, der kiggede på HELE mennesket og ikke kun en mikro-del.
Saxe var så dygtig, at han måtte påpege, at han aldrig havde set mage. *Me'et stolte var og er vi*
Vi var derinde i en hel time og der blev gået grundigt tilværks. Saxe fik ordineret naturmedicin; til hosten, til fordøjelsen, til eksemet og noget mod kontrol. (Damen på apoteket i Hundested kiggede godt nok en ekstra gang på recepten og sagde, at det var vist noget, de måtte bestille hjem.)
Men sikken en dejlig oplevelse! Det kan kun anbefales - hvis man er en smule "alternativ" that is ;-)
Katrine
De skulle ha' julefrokost kl. 11, så det passede lige med, at hvis vi sled os gennem snedriverne, så lungerne hang forpinte ud af halsen, kunne vi nå toget og være der til tiden.
Men nu var det jo pludselig blevet vinter... så sporskifterne var frosset fast og det gav problemer for togtrafikken -som vanligt.
Så da lokalbanen nåede stoppet inden Hillerød, skulle vi stå af og gå over på modsatte perron og stå på toget. Så så man os med barnevogn og knægt slæbe os OVER SKINNERNE(!), mens toget kom og folk, der bare stod og så til! ("&#$€!?!") Dét var simpelthen vilkårene!
Da vi nåede Hillerød og skulle skifte til S-tog, måtte vi vente 20 minutter.. Vi kom med og ankom til Nordhavn St. laaang tid efter. (Og da vi kom ud, trådte jeg selvfølgelig lige ned i en 20cm dyb ispyt! *typisk*)
Så, vi nåede ikke til julefrokost, men jeg skal love for, at vi ikke blev snydt alligevel! Pia, som er den ubestridte leder af Danmark Bedste Vugger, trakterede os med flæskesteg, kartofler, surt & sødt og brun sovs. Brun sovs i kaskader! *Uhm*
Saxe fik en godtepose med to dyr, rosiner og en clementin. Og så gik han ellers ombord i alt legetøjet, som han havde helt for sig selv, da alle ungerne var lagt ud at sove.
Nøj, hvor vi hyggede os! Og Søren kunne ikke holde nallerne i ro, så pludselig lå een af pædagogerne på madrassen og fik en lille behandling, mens de andre så på. Så måske kommer der en lille firma-aftale i hus. - Dét var der ihvertfald stemning for.
Bagefter puttede vi Saxe i vognen, så han ku' sove lidt, og vandrede mod bussen, der skulle køre os til Frederiksberg. Vi gik selvfølgelig en dejlig, iskold omvej - for det ku' vi da lissågodt *himle*.
Vi ankom Frederiksberg i RIGTIG god tid, men besluttede alligevel at tage hen at vente hos lægen .. nu da Saxe var vågnet efter en lur på 20 min...
Nå, men lægen: Saxe havde på det sidste haft alle mulige mærkelige symptomer og dem havde jeg fortalt om til vores dagplejefar. Ham, hans kone og hans mor anbefalede os så deres læge, der er en Antroposofisk Læge.
Jeg kendte INTET til sådan een, men nikkede bare og lod som om. Han lød dygtig og rar. Og sådan en læge, må man da prøve.
Så sådan endte vi på Frederiksberg hos Hr. Abildgård dén torsdag.
Han var ½ time bagud med sine klienter, så vi ventede en rum tid med en træt Saxe. Men da det blev vores tur, glemte vi bare tilfrosne sporskiftere, våde sokker og ventetid.
Han var SÅ rar! Og hvor var det fedt med en LÆGE, der kiggede på HELE mennesket og ikke kun en mikro-del.
Saxe var så dygtig, at han måtte påpege, at han aldrig havde set mage. *Me'et stolte var og er vi*
Vi var derinde i en hel time og der blev gået grundigt tilværks. Saxe fik ordineret naturmedicin; til hosten, til fordøjelsen, til eksemet og noget mod kontrol. (Damen på apoteket i Hundested kiggede godt nok en ekstra gang på recepten og sagde, at det var vist noget, de måtte bestille hjem.)
Men sikken en dejlig oplevelse! Det kan kun anbefales - hvis man er en smule "alternativ" that is ;-)
Katrine
mandag den 14. december 2009
Pis og Lort
To ting, jeg er rigtig træt af...
Kort tid efter vi var flyttet, fik Saxe dårlig mave. Eksplosiv dårlig mave hver 4 dag. Nå, men det er jo, hvad dét er!
Men! Her i huset passer vi jo en kat. En rigtig sød og kælen kat, der med det samme kom og sov på vores ben - uanset, hvor vi var.
Den skulle sove indenfor, fik vi at vide, for den æder naboens kattemad og skræmmer de andre katte væk.
Fint nok.
Den sov trygt i vores seng i flere nætter. Men så pludselig begyndte den at sk*** i en bestemt lænestol! Stakkels, tænkte jeg, så vi huskede at lukke den en ekstra gang ud, inden vi skulle i seng.
Men den blev ved! Hver morgen har vi tørret kattelort op. Eller kattepis.
Så.. igår aftes lukkede jeg den ude i bryggerset med vand og mad og en kattebakke. Den var helt klar IKKE tilfreds!
Da jeg blev vækket imorges kl. 03.30 kradsede den på døren og jeg kiggede ud til den. Den havde lagt en lort ved siden af kattebakken(!), men havde dog været så venlig at komme kattegrus henover...
Den kom så ind i stuen, for nu havde den jo skidt færdig. - Troede jeg!
Da jeg stod op igen kl.07.30 var der lort til mig i stolen OG eksplosiv bæ henad gulvet.
Een ting er at tørre sit barns lort op. Det gør sgu ikke så meget. Men en KAT!?! *Bvadr*
Idag må jeg sige til naboen, at katten altså sover UDE fra NU af! Så må hun fjerne sit kattemad eller tage sine egne katte ind.
Det går jo ik'.
Katrine - næsten med en permanent rynke på næsen.
Kort tid efter vi var flyttet, fik Saxe dårlig mave. Eksplosiv dårlig mave hver 4 dag. Nå, men det er jo, hvad dét er!
Men! Her i huset passer vi jo en kat. En rigtig sød og kælen kat, der med det samme kom og sov på vores ben - uanset, hvor vi var.
Den skulle sove indenfor, fik vi at vide, for den æder naboens kattemad og skræmmer de andre katte væk.
Fint nok.
Den sov trygt i vores seng i flere nætter. Men så pludselig begyndte den at sk*** i en bestemt lænestol! Stakkels, tænkte jeg, så vi huskede at lukke den en ekstra gang ud, inden vi skulle i seng.
Men den blev ved! Hver morgen har vi tørret kattelort op. Eller kattepis.
Så.. igår aftes lukkede jeg den ude i bryggerset med vand og mad og en kattebakke. Den var helt klar IKKE tilfreds!
Da jeg blev vækket imorges kl. 03.30 kradsede den på døren og jeg kiggede ud til den. Den havde lagt en lort ved siden af kattebakken(!), men havde dog været så venlig at komme kattegrus henover...
Den kom så ind i stuen, for nu havde den jo skidt færdig. - Troede jeg!
Da jeg stod op igen kl.07.30 var der lort til mig i stolen OG eksplosiv bæ henad gulvet.
*PUUUUUUUUUUUUH*
Een ting er at tørre sit barns lort op. Det gør sgu ikke så meget. Men en KAT!?! *Bvadr*
Idag må jeg sige til naboen, at katten altså sover UDE fra NU af! Så må hun fjerne sit kattemad eller tage sine egne katte ind.
Det går jo ik'.
Katrine - næsten med en permanent rynke på næsen.
fredag den 6. november 2009
Når eens barn bli'r rettet.
Igår, mens jeg sad i møde med en advokat, kiggede Saxe op på mig (han sad på mit skød) og sagde:
"Moar? Moar? Moar?"
Først lod jeg mig ikke mærke af det, for jeg sad jo og lyttede til advokatens anekdote (ja, det var en anekdote). Men da han blev ved med "Moar? Moar?" kunne jeg ikke ignorere det.
Mig: Hvorfor kalder du mig Mor? Det er så stenet, mand! Hvad hedder jeg?
Advokat: ...Æh.. Er det da ikke din søn??
Mig: Jojo, men han har altid kun kaldt mig Babao, men nu retter folk ham jo og siger "Mor" om mig. Og havde jeg jo lige vænnet mig til det .. og bla-bla-bla...
Advokat: ...?!?.. Æh..okay.. men hvor kom jeg fra..
Så.. nu bli'r jeg altså kaldt lidt af hvert. Men det er jeg jo så vant til fra alle mine arbejdspladser. (For Katrine er jo sådan et svært navn..).
Oh well. Så længe han ikke kalder mig Kirsten.
Babao. Blev der sagt!
"Moar? Moar? Moar?"
Først lod jeg mig ikke mærke af det, for jeg sad jo og lyttede til advokatens anekdote (ja, det var en anekdote). Men da han blev ved med "Moar? Moar?" kunne jeg ikke ignorere det.
Mig: Hvorfor kalder du mig Mor? Det er så stenet, mand! Hvad hedder jeg?
Advokat: ...Æh.. Er det da ikke din søn??
Mig: Jojo, men han har altid kun kaldt mig Babao, men nu retter folk ham jo og siger "Mor" om mig. Og havde jeg jo lige vænnet mig til det .. og bla-bla-bla...
Advokat: ...?!?.. Æh..okay.. men hvor kom jeg fra..
Så.. nu bli'r jeg altså kaldt lidt af hvert. Men det er jeg jo så vant til fra alle mine arbejdspladser. (For Katrine er jo sådan et svært navn..).
Oh well. Så længe han ikke kalder mig Kirsten.
Babao. Blev der sagt!
fredag den 23. oktober 2009
Sikke noget rod..
Ja.. vores planer om at flytte op i smølfehuset gik i vasken for nylig. Vi havde (næsten) hele tiden haft en underlig fornemmelse ved de der udlejere.. Så vi ringede og sagde "nejtak alligevel". Uha-uha, damen blev arrig! Det var ikke sjovt.
Men altså, begge parter har en del at lære; Vi skal ihvertfald lære noget om penge og orden - og ikke mindst, at man IKKE skal give folk penge, førend end kontrakt er udfærdiget og underskrevet! Og de skal ihvertfald lære at opføre sig ordentlig- og sikkert også en masse andre ting!
Vil I høre, hvad der fik vores alarmklokker til at ringe?
1) Vi skulle springe til med det samme. Som i NUNUNU!
2) De blev gnavne over, at vi ikke kunne flytte ind en uge senere.
3) Vi skulle SKYNDE os at betale depositum, så de kunne holde huset for os.
4) De bad Søren lave en kontrakt, men trak det så tilbage.
5) Vi fandt ud af, at de havde lagt sig ud med øko-samfundet, økonomisk og i nogle tilfælde personligt.
6) De blev "bange" for en standard lejekontrakt.
7) Sendte deres egen kontrakt, der stred imod alle love og regler.
8) Vi ringede og fortalte, at den var mangelfuld, men de ville ikke lave den om.
9) Vi sagde nejtak på dét grundlag og fik grimme ord smidt i nakken.
10) Vi har nu 7500kr ude at hænge og anbefalede breve kører nu frem og tilbage.
Nå.. så ja.. det er noget værre noget.
Jeg havde også nået at skifte adresse og dagplejer og vi havde selvfølgelig også sagt dagplejen og vores hjem her op.
Men vi fandt et andet sted deroppe, så vi flytter istedet d.1. December.
Vi stresser helt vildt. Indeni. Og jeg er nu blevet syg/sløj. Der er ihvertfald noget galt ;-)
Har haft et par lange arbejdsdage og det kunne jeg åbenbart ikke holde til med alt det andet oveni.
Der er meget at se til og der er mange brikker, vi skal ha' til at falde på plads.
Pyha.
Men det skal nok gå, vi skal bare liiiiiige...
Katrine
Men altså, begge parter har en del at lære; Vi skal ihvertfald lære noget om penge og orden - og ikke mindst, at man IKKE skal give folk penge, førend end kontrakt er udfærdiget og underskrevet! Og de skal ihvertfald lære at opføre sig ordentlig- og sikkert også en masse andre ting!
Vil I høre, hvad der fik vores alarmklokker til at ringe?
1) Vi skulle springe til med det samme. Som i NUNUNU!
2) De blev gnavne over, at vi ikke kunne flytte ind en uge senere.
3) Vi skulle SKYNDE os at betale depositum, så de kunne holde huset for os.
4) De bad Søren lave en kontrakt, men trak det så tilbage.
5) Vi fandt ud af, at de havde lagt sig ud med øko-samfundet, økonomisk og i nogle tilfælde personligt.
6) De blev "bange" for en standard lejekontrakt.
7) Sendte deres egen kontrakt, der stred imod alle love og regler.
8) Vi ringede og fortalte, at den var mangelfuld, men de ville ikke lave den om.
9) Vi sagde nejtak på dét grundlag og fik grimme ord smidt i nakken.
10) Vi har nu 7500kr ude at hænge og anbefalede breve kører nu frem og tilbage.
Nå.. så ja.. det er noget værre noget.
Jeg havde også nået at skifte adresse og dagplejer og vi havde selvfølgelig også sagt dagplejen og vores hjem her op.
Men vi fandt et andet sted deroppe, så vi flytter istedet d.1. December.
Vi stresser helt vildt. Indeni. Og jeg er nu blevet syg/sløj. Der er ihvertfald noget galt ;-)
Har haft et par lange arbejdsdage og det kunne jeg åbenbart ikke holde til med alt det andet oveni.
Der er meget at se til og der er mange brikker, vi skal ha' til at falde på plads.
Pyha.
Men det skal nok gå, vi skal bare liiiiiige...
Katrine
fredag den 18. september 2009
Ja, jeg er ret speciel.
Nu har jeg, den sidste måneds tid, arbejdet som lærer-vikar på to af de lokale folkeskoler.
Det er faktisk skægt. Det er jo ikke Verdens nemmeste job (selvom det er tæt på), men det er lærerigt *hø-hø* og fedt at kunne få taletid med unge mennesker.
De fleste elever blir tit i tvivl om hvorvidt jeg er vikaren eller en ny pige i klassen. - Men stort set ALLE lærerne ser mig som en elev!
Heldigvis har jeg endelig nået alderen, hvor jeg kan grine af det...
Okay, jeg holder mig ret godt, men helt ærligt - jeg ligner sgu ikke een på 14!
Det er helt klart min manglende højde, der gør det. De kan stå LIGE ved siden af mig og surt spørge eleverne, hvor deres lærer er. Og når jeg så prikker dem på skulderen og siger "Hér!" blir de meget pinlige og prøver at forklare sig. *Himle*
Fordi de tror, jeg er 14, kan jeg mærke, at der også hersker tvivl om hvorvidt jeg er i stand til at se efter en flok teenagere.
Nuvel, jeg ved da, at det ikke er mange 30-årige, der kommer springende i gadedrengeløb ned ad gaden eller gangen. Eller hopper op i luften og smækker hælene sammen. Eller blinker til folk og gi'r dem et skulderklem og en "Det sagd' hun oss' igår"-vits med på vejen.
Jeg er meget afslappet. Mere end de fleste nok. Måske lidt for meget?? Neeeeeeeeeeej...
Folk kan sagtens tåle en krammer - også selvom de ikke kender mig og katederet kan sagtens tåle, at man sidder på det og svinger med benene. Sagtens!
Men ikke desto mindre, så betyder det, at ungerne ligeså slapper mere af og er glade i timerne. Og i frikvarterene kommer de løbende og får et knus - og hvor er det FEDT at se 20 ansigter lyse op, når de ser een komme mod deres klasselokale og derefter høre råbene "JUHU, det er Katrine!"
Jeg har fået nogle gode snakke med nogle af ungerne omkring skoler, forskellige undervisningsformer og indstillinger til livet generelt. De er sgu kvikke og fornuftige at høre på!
Arj, hvor skal der bare laves FULDSTÆNDIG om på den folkeskole!! De børn kan og vil så meget - og det oplever jeg ikke, at der er plads til.
1 ud af 20 er jo glad for skolen. Det' fa'me ikke mange. Og sådan har det altid været (vil jeg vove at påstå).
Var DU glad for skolen?? Så'n rigtigt?
Jeg havde det ok med på min gamle skole, men jeg var også et 9/10-tal (på den gamle skala) hele perioden ud.
Men vi kender jo alle sammen de 2-3 stykker i klassen, der dårligt kan klare sig og føler sig dumme og udenfor, når de blir hentet af special-undervisningslæreren. Dem, der sidder og hænger og siger "det ved jeg ik'", "det er kedeligt og åndssvagt" og "kan vi ik' bare få fri?".
Det er hårdt at stå at se på 12-årige, der ser ud som om, at de har opgivet skolen, livet og glæden ved at lære.
Men det kan man vel vænne sig til?
Er det bare mig, der er FOR speciel?
Katrine
Det er faktisk skægt. Det er jo ikke Verdens nemmeste job (selvom det er tæt på), men det er lærerigt *hø-hø* og fedt at kunne få taletid med unge mennesker.
De fleste elever blir tit i tvivl om hvorvidt jeg er vikaren eller en ny pige i klassen. - Men stort set ALLE lærerne ser mig som en elev!
Heldigvis har jeg endelig nået alderen, hvor jeg kan grine af det...
Okay, jeg holder mig ret godt, men helt ærligt - jeg ligner sgu ikke een på 14!
Det er helt klart min manglende højde, der gør det. De kan stå LIGE ved siden af mig og surt spørge eleverne, hvor deres lærer er. Og når jeg så prikker dem på skulderen og siger "Hér!" blir de meget pinlige og prøver at forklare sig. *Himle*
Fordi de tror, jeg er 14, kan jeg mærke, at der også hersker tvivl om hvorvidt jeg er i stand til at se efter en flok teenagere.
Nuvel, jeg ved da, at det ikke er mange 30-årige, der kommer springende i gadedrengeløb ned ad gaden eller gangen. Eller hopper op i luften og smækker hælene sammen. Eller blinker til folk og gi'r dem et skulderklem og en "Det sagd' hun oss' igår"-vits med på vejen.
Jeg er meget afslappet. Mere end de fleste nok. Måske lidt for meget?? Neeeeeeeeeeej...
Folk kan sagtens tåle en krammer - også selvom de ikke kender mig og katederet kan sagtens tåle, at man sidder på det og svinger med benene. Sagtens!
Men ikke desto mindre, så betyder det, at ungerne ligeså slapper mere af og er glade i timerne. Og i frikvarterene kommer de løbende og får et knus - og hvor er det FEDT at se 20 ansigter lyse op, når de ser een komme mod deres klasselokale og derefter høre råbene "JUHU, det er Katrine!"
Jeg har fået nogle gode snakke med nogle af ungerne omkring skoler, forskellige undervisningsformer og indstillinger til livet generelt. De er sgu kvikke og fornuftige at høre på!
Arj, hvor skal der bare laves FULDSTÆNDIG om på den folkeskole!! De børn kan og vil så meget - og det oplever jeg ikke, at der er plads til.
1 ud af 20 er jo glad for skolen. Det' fa'me ikke mange. Og sådan har det altid været (vil jeg vove at påstå).
Var DU glad for skolen?? Så'n rigtigt?
Jeg havde det ok med på min gamle skole, men jeg var også et 9/10-tal (på den gamle skala) hele perioden ud.
Men vi kender jo alle sammen de 2-3 stykker i klassen, der dårligt kan klare sig og føler sig dumme og udenfor, når de blir hentet af special-undervisningslæreren. Dem, der sidder og hænger og siger "det ved jeg ik'", "det er kedeligt og åndssvagt" og "kan vi ik' bare få fri?".
Det er hårdt at stå at se på 12-årige, der ser ud som om, at de har opgivet skolen, livet og glæden ved at lære.
Men det kan man vel vænne sig til?
Er det bare mig, der er FOR speciel?
Katrine
fredag den 11. september 2009
Efterårs-stemning
Så er den første efterårsmåned godt igang, men heldigvis er der stadig masser af solskinsdage tilbage.
Jeg vil lige vise et par stemnings-billeder af Junior, mens jeg overvejer, hvad det egentlig er, jeg vil skrive.. ;-)
...Ja.. okay.
Tiden flyver bare. Jeg har rundet de 30 og har måske een eller anden hemmelig krise ét eller andet sted. Jeg har længe drømt om et rigtigt hjem og jeg har endnu ikke fået det. (Altså, nu taler vi jo HUS). Og som det ser ud, må jeg vente noget tid endnu. *Suk*
Total finanskrise i Casa RankenbergFrey! Total nederen! Hvis vi havde råd til en flyttebil, var vi skredet. Så.. det er dét vi pt sparer op til.
Nå, men samtidig med at jeg er så over-rocker-lykkelig for min lille familie, så savner jeg bare dengang jeg bare var mig og jeg bare kunne rejse hvorhen jeg ville og bruge alle mine penge på workshops. Jeg savner virkelig at rejse ud og lære noget og være sammen med mine Nordiske venner! Og jeg savner tiden før forsikringer, vægtafgifter, dagplejepladser og alt muligt andet gejl!
*Dyb vejrtrækning*
Men nu er jeg her. Og det er også ok. Og vi skal nok få det hele til at funke, så der stadig kan være plads til vores specielle drømme og fremtidsfantasier.
Men hold k***, hvor ville jeg gerne stikke af og lege 23 år igen!
Katrine
Jeg vil lige vise et par stemnings-billeder af Junior, mens jeg overvejer, hvad det egentlig er, jeg vil skrive.. ;-)
...Ja.. okay.
Tiden flyver bare. Jeg har rundet de 30 og har måske een eller anden hemmelig krise ét eller andet sted. Jeg har længe drømt om et rigtigt hjem og jeg har endnu ikke fået det. (Altså, nu taler vi jo HUS). Og som det ser ud, må jeg vente noget tid endnu. *Suk*
Total finanskrise i Casa RankenbergFrey! Total nederen! Hvis vi havde råd til en flyttebil, var vi skredet. Så.. det er dét vi pt sparer op til.
Nå, men samtidig med at jeg er så over-rocker-lykkelig for min lille familie, så savner jeg bare dengang jeg bare var mig og jeg bare kunne rejse hvorhen jeg ville og bruge alle mine penge på workshops. Jeg savner virkelig at rejse ud og lære noget og være sammen med mine Nordiske venner! Og jeg savner tiden før forsikringer, vægtafgifter, dagplejepladser og alt muligt andet gejl!
*Dyb vejrtrækning*
Men nu er jeg her. Og det er også ok. Og vi skal nok få det hele til at funke, så der stadig kan være plads til vores specielle drømme og fremtidsfantasier.
Men hold k***, hvor ville jeg gerne stikke af og lege 23 år igen!
Katrine
lørdag den 5. september 2009
Lørdags play-date
Idag havde jeg Saxe alene, så jeg tænkte, at det ville være oplagt med en tur i Kattegat-centret nu vi HAR det årskort!
Så jeg aftalte med Nanna, at vi ville komme og hente hende og Elias, så de også kunne få noget ud af dagen.
Jeg fandt en rute-beskrivelse på Krak og kørte afsted i god tid. Turen skulle tage ca. 20 min. og det gik fint - lige indtil vejnavnene IKKE længere passede!!! *@£?&%!!*
TRE KVARTER kørte jeg rundt på f****** Djursland og kunne bare IKKE finde den flække, jeg skulle til.
Nå, men efter et par opringninger, venden-ommer og skældsord fandt jeg det endelig og vi kunne komme videre.
Det var bare et hit for de unger! Og Nanna og jeg havde en hyggelig tur også ;-)
Der var "røre-bassiner", hvor man .. well... kunne stikke fingrene i vandet og røre fiskene. Der var en rokke, der - i min fantasi - troede den var en delfin. Den opførte sig ihvertfald sådan; Den kom op i overfladen og baskede med vingerne og snurrede rundt og smilede til os så godt den kunne.
Tja, alle kan blive fanget af rampelyset - selv en rokke! ;-)
Jeg var imponeret!
Der skal vi helt klart hen igen!
Katrine
PS: Og tjek lige hvor FUNKY naturen er!! :-)
Så jeg aftalte med Nanna, at vi ville komme og hente hende og Elias, så de også kunne få noget ud af dagen.
Jeg fandt en rute-beskrivelse på Krak og kørte afsted i god tid. Turen skulle tage ca. 20 min. og det gik fint - lige indtil vejnavnene IKKE længere passede!!! *@£?&%!!*
TRE KVARTER kørte jeg rundt på f****** Djursland og kunne bare IKKE finde den flække, jeg skulle til.
Nå, men efter et par opringninger, venden-ommer og skældsord fandt jeg det endelig og vi kunne komme videre.
Det var bare et hit for de unger! Og Nanna og jeg havde en hyggelig tur også ;-)
Der var "røre-bassiner", hvor man .. well... kunne stikke fingrene i vandet og røre fiskene. Der var en rokke, der - i min fantasi - troede den var en delfin. Den opførte sig ihvertfald sådan; Den kom op i overfladen og baskede med vingerne og snurrede rundt og smilede til os så godt den kunne.Tja, alle kan blive fanget af rampelyset - selv en rokke! ;-)
Jeg var imponeret!
Der skal vi helt klart hen igen!
Katrine
PS: Og tjek lige hvor FUNKY naturen er!! :-)
mandag den 15. juni 2009
Træt med træt på
Jeg er splat. Jeg har 1000 ting, jeg skal/skulle lave, men istedet sætter jeg mig hver aften her i sofaen og ser serier og propper chokolade i munden.
Jeg har sååååååååååååå brug for en ferie. En rejse. Et sted, hvor vi INTET skal udover at opleve og nyde.
Jeg har ikke været ude at rejse i over et år!! Det er jo fuldstændigt uhørt! En skandale!!
Men om en måned render jeg rundt i Norge med en kårde i hånden og Junior sidder og leger på gulvet - som den mest velopdragne dreng i Verden (blev der sagt!).
Ah, udenlandsk luft. Og bjerge. Og mine gamle venner fra hele Europa + et par stykker fra USA og Rusland.
Men det virker som lang tid ligenu.
Vi har rigtig travlt på arbejdet; I fredags havde vi fest for 80 3.klassesbørn, så det var en laaaaaang dag. På tordag skal vi ha' cirkus-forestilling og ungerne glemmer det hele tiden og bliver simpelthen væk fra træningen. Og i næste uge står jeg for "Kinesisk uge".
Nåja, og jeg fejrer også min fødselsdag på lørdag. Men det skal nok blive en dejlig dag. Stille og roligt. Ikke noget fancy. Bare venner, bål, karaoke og forhåbentlig lunt og tørt vejr!
*Dyb vejrtrækning*
Jeg er blevet sagt op på jobbet. Eller.. min kontrakt er udløbet. Det var en tidsbegrænset stilling, men der var udsigt til forlængelse, sagde de. Det blev så ikke til noget pga for få børn i klubben. Normeringer og så'n.
Så.. det er selvfølgelig en lille stress-faktor i øjeblikket. Men det skal nok løse sig. Det er jo ikke første gang, at jeg står uden job. ;-)
Jeg ser det som noget positivt; det er fordi jeg skal til at lave noget mere spændende nu! Jeg ved bare ikke endnu hvad det er. - Eller gør jeg? ;-)
Nå... men som sagt, jeg har 1000 ting at lave. Ligenu fx, skal jeg ud af hænge bleer op og bagefter må jeg hellere rydde lidt op...... *Suk*
Jeg skal møde kl 8 imorgen, fordi vi skal ha' møde og jeg skal være med til at lave morgenmad til personalet. Efter arbejde ta'r jeg en kollega med hjem, som Søren skal behandle og så skal vi ha' noget mad bagefter.
..Og behøver jeg at nævne, at huset er totalt rodet til?? Som altid BTW!
Hvorfor blir det VED med at ske? Man når jo lige at gøre det hele pænt og 2 sekunder efter *knipser med fingrene* ligner det hele lort igen!
Jeg vil ha' en hushjælp. NU! ..........Eller måske bare et familie-kursus i oprydning.
Men jeg gider jo ikke alt det dér. Ligenu vil jeg hellere skide på det hele, se endnu et afsnit af min serie og så smutte i seng.
Hmm... så er det jo godt, at jeg er A-menneske, for så kan jeg istedet stå møg-tidligt op og rydde op.
Er det en aftale "Fremtids-Katrine"? Yes, det er det da! (Jeg VED, at hun blir gnaven imorgen. Men pyt med det. Hun blir god igen).
Katrine, der VIRKELIG trænger til ferie!
Jeg har sååååååååååååå brug for en ferie. En rejse. Et sted, hvor vi INTET skal udover at opleve og nyde.
Jeg har ikke været ude at rejse i over et år!! Det er jo fuldstændigt uhørt! En skandale!!
Men om en måned render jeg rundt i Norge med en kårde i hånden og Junior sidder og leger på gulvet - som den mest velopdragne dreng i Verden (blev der sagt!).
Ah, udenlandsk luft. Og bjerge. Og mine gamle venner fra hele Europa + et par stykker fra USA og Rusland.
Men det virker som lang tid ligenu.
Vi har rigtig travlt på arbejdet; I fredags havde vi fest for 80 3.klassesbørn, så det var en laaaaaang dag. På tordag skal vi ha' cirkus-forestilling og ungerne glemmer det hele tiden og bliver simpelthen væk fra træningen. Og i næste uge står jeg for "Kinesisk uge".
Nåja, og jeg fejrer også min fødselsdag på lørdag. Men det skal nok blive en dejlig dag. Stille og roligt. Ikke noget fancy. Bare venner, bål, karaoke og forhåbentlig lunt og tørt vejr!
*Dyb vejrtrækning*
Jeg er blevet sagt op på jobbet. Eller.. min kontrakt er udløbet. Det var en tidsbegrænset stilling, men der var udsigt til forlængelse, sagde de. Det blev så ikke til noget pga for få børn i klubben. Normeringer og så'n.
Så.. det er selvfølgelig en lille stress-faktor i øjeblikket. Men det skal nok løse sig. Det er jo ikke første gang, at jeg står uden job. ;-)
Jeg ser det som noget positivt; det er fordi jeg skal til at lave noget mere spændende nu! Jeg ved bare ikke endnu hvad det er. - Eller gør jeg? ;-)
Nå... men som sagt, jeg har 1000 ting at lave. Ligenu fx, skal jeg ud af hænge bleer op og bagefter må jeg hellere rydde lidt op...... *Suk*
Jeg skal møde kl 8 imorgen, fordi vi skal ha' møde og jeg skal være med til at lave morgenmad til personalet. Efter arbejde ta'r jeg en kollega med hjem, som Søren skal behandle og så skal vi ha' noget mad bagefter.
..Og behøver jeg at nævne, at huset er totalt rodet til?? Som altid BTW!
Hvorfor blir det VED med at ske? Man når jo lige at gøre det hele pænt og 2 sekunder efter *knipser med fingrene* ligner det hele lort igen!
Jeg vil ha' en hushjælp. NU! ..........Eller måske bare et familie-kursus i oprydning.
Men jeg gider jo ikke alt det dér. Ligenu vil jeg hellere skide på det hele, se endnu et afsnit af min serie og så smutte i seng.
Hmm... så er det jo godt, at jeg er A-menneske, for så kan jeg istedet stå møg-tidligt op og rydde op.
Er det en aftale "Fremtids-Katrine"? Yes, det er det da! (Jeg VED, at hun blir gnaven imorgen. Men pyt med det. Hun blir god igen).
Katrine, der VIRKELIG trænger til ferie!
tirsdag den 3. marts 2009
Jeg insisterer!
Jeg insisterer og slår i bordet; NU vil jeg ha' forår, sol og sommer!
Jeg har hovedet fyldt med snot og lungerne er jeg ved at hoste op. *GAAH*
Saxe er næsten ovre samme tur og Søren er lige "gået i gang" med sin omgang. Vi er en køn trio.
Vi sover bare så elendigt og skiftes til at vække hinanden med hoste, næsepudsning eller snorken.
Åh, bare det snart er slut...
Men der er da rare ting også;
Vintergækker og erantis står og pynter ude på gårdspladsen og omme i vores have.
Min søde mand har givet mig en ny symaskine, som allerede kom med posten idag! Snart skal den afprøves, for jeg har mange idéer til nyt tøj til Junior.
Jeg har fået job. Jow-jow. Og starter i slutningen af denne måned.
Det skal nok blive morsomt og jeg ser frem til det. Det gør jeg faktisk.
Jeg har mange 30 års fødselsdage i år - Inkl. min egen!! Meget planlægning - på den gode måde.
Katrine - Må jeg godt snart smide de lange underbukser?
Jeg har hovedet fyldt med snot og lungerne er jeg ved at hoste op. *GAAH*
Saxe er næsten ovre samme tur og Søren er lige "gået i gang" med sin omgang. Vi er en køn trio.
Vi sover bare så elendigt og skiftes til at vække hinanden med hoste, næsepudsning eller snorken.
Åh, bare det snart er slut...
Men der er da rare ting også;
Vintergækker og erantis står og pynter ude på gårdspladsen og omme i vores have.
Min søde mand har givet mig en ny symaskine, som allerede kom med posten idag! Snart skal den afprøves, for jeg har mange idéer til nyt tøj til Junior.
Jeg har fået job. Jow-jow. Og starter i slutningen af denne måned.
Det skal nok blive morsomt og jeg ser frem til det. Det gør jeg faktisk.
Jeg har mange 30 års fødselsdage i år - Inkl. min egen!! Meget planlægning - på den gode måde.
Katrine - Må jeg godt snart smide de lange underbukser?
søndag den 15. februar 2009
Vel hjemme
Ja, så er vi hjemme igen.
Vi RENDTE rundt om Domkirken, som BTW ikke er Vor Frue kirke, som vi og svigermor troede... og ledte efter den kinesiske restaurant, Lotus.
Spurgte MANGE folk, som ikke lige kendte den..
Fandt tilsidst ud af, at det vistnok lå et andet sted.. :gaah:
Fandt ENDELIG Lotus og havde knapt med tid, fordi koncerten var blevet rykket ½ time.
Kom ind og fik anvist et bord. Så sad vi dér...
Efter 5 min. gik min mand ned og spurgte efter menu-kort. Havde vi ikke fået det?? Nå, så havde de nok glemt os!!
Æh.. okay. Det er så iorden, for det ser ud som om I har travlt.
Nejnej, vi glemte jer bare og vi kommer ikke så tit i den afdeling, hvor I sidder.
Så så vi menuen... Meget lidt kinesisk og derfor lidt for meget kinesisk.. Tjenerne var vietnamesere + en enkelt mørk pige og de serverede SUSHI og KÆNGURO?!?!?!
Der var ikke engang spisepinde. Så.. vi skred igen.
Vi spurtede ned til den Thailandske og lovede hinanden, at vi fremover KUN vil spise på Thailandske restauranter! (Som vi forøvrigt plejer )
Der var selvfølgelig ikke plads til os, så vi stod atter ude i kulden med knurrende maver og nul tid og sure miner.
Vi gik så, i vores desperation, over på den anden side af gaden, hvor der var en café, der serverede varm mad.
Da jeg skulle bestille, blev jeg som vanligt helt og aldeles USYNLIG for bartenderen og minutterne tikkede afsted.
Min mand måtte tilsidst træde til og bestilte så to burgere, som vi ventede en lille halv time på.
MEN, de var HELDIGVIS gode! Og de røg ned på 10 minutter og så var vi ellers ude af døren igen og nåede ned til Studenterhuset og fik en god plads.
Så kom Sebastian på og spillede PRÆCIS (som i PRÆCIS!! ) den samme koncert som han gjorde for ...siger og skriger... over 1 år siden! Men samme historier, jokes, ALT.!
Men Sebastian er altid rar at lytte til, så vi nød det, selvom vi var hamrende trætte og gabte og hang indover hianden.
Var hjemme lidt i midnat og gik (næsten) direkte i seng. Anden nat uden Saxe (første gang var på bryllupsnatten) og vi sov godt. Jeg vågnede selvfølgelig nogle gange, fordi 1) det er en vane og 2) jeg var badet i mælk...
NU vil vi køre ind til Nedergade og kramme Saxen og spise lækker brunch!
Katrine
Vi RENDTE rundt om Domkirken, som BTW ikke er Vor Frue kirke, som vi og svigermor troede... og ledte efter den kinesiske restaurant, Lotus.
Spurgte MANGE folk, som ikke lige kendte den..
Fandt tilsidst ud af, at det vistnok lå et andet sted.. :gaah:
Fandt ENDELIG Lotus og havde knapt med tid, fordi koncerten var blevet rykket ½ time.
Kom ind og fik anvist et bord. Så sad vi dér...
Efter 5 min. gik min mand ned og spurgte efter menu-kort. Havde vi ikke fået det?? Nå, så havde de nok glemt os!!
Æh.. okay. Det er så iorden, for det ser ud som om I har travlt.
Nejnej, vi glemte jer bare og vi kommer ikke så tit i den afdeling, hvor I sidder.
Så så vi menuen... Meget lidt kinesisk og derfor lidt for meget kinesisk.. Tjenerne var vietnamesere + en enkelt mørk pige og de serverede SUSHI og KÆNGURO?!?!?!
Der var ikke engang spisepinde. Så.. vi skred igen.
Vi spurtede ned til den Thailandske og lovede hinanden, at vi fremover KUN vil spise på Thailandske restauranter! (Som vi forøvrigt plejer )
Der var selvfølgelig ikke plads til os, så vi stod atter ude i kulden med knurrende maver og nul tid og sure miner.
Vi gik så, i vores desperation, over på den anden side af gaden, hvor der var en café, der serverede varm mad.
Da jeg skulle bestille, blev jeg som vanligt helt og aldeles USYNLIG for bartenderen og minutterne tikkede afsted.
Min mand måtte tilsidst træde til og bestilte så to burgere, som vi ventede en lille halv time på.
MEN, de var HELDIGVIS gode! Og de røg ned på 10 minutter og så var vi ellers ude af døren igen og nåede ned til Studenterhuset og fik en god plads.
Så kom Sebastian på og spillede PRÆCIS (som i PRÆCIS!! ) den samme koncert som han gjorde for ...siger og skriger... over 1 år siden! Men samme historier, jokes, ALT.!
Men Sebastian er altid rar at lytte til, så vi nød det, selvom vi var hamrende trætte og gabte og hang indover hianden.
Var hjemme lidt i midnat og gik (næsten) direkte i seng. Anden nat uden Saxe (første gang var på bryllupsnatten) og vi sov godt. Jeg vågnede selvfølgelig nogle gange, fordi 1) det er en vane og 2) jeg var badet i mælk...
NU vil vi køre ind til Nedergade og kramme Saxen og spise lækker brunch!
Katrine
Abonner på:
Opslag (Atom)