Viser opslag med etiketten glæden ved at bo på landet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten glæden ved at bo på landet. Vis alle opslag

tirsdag den 10. maj 2011

Dejlige dage OG aftener

Sikke et lækkert vejr! Jeg er vild med Maj!
Igår aftes grillede vi på vores nye terrasse med nogle af vores nyeste venner, mens vi så solen passere henover kirken og ned bag blodbøgen i Vest.
Jeg lænede mig tilbage i min festivalklapstol og sagde: "Aj, jeg er bare GLAD!" (Og så råbte Junior ude fra toilettet "Jeg er færdiiiiig!"... og så var jeg stadig glad - bare på en anden måde).


Og Fredag og Lørdag var vi ude hos mine forældre, for jeg skulle afslutte mit 2'er kursus hos hende her og Lørdag lavede mig og Daddy Cool legetårn til de tre børneunger, mens Bedstemor og Saxe spillede badebold og glædede sig til at få lov at prøve rutchebanen.


Og der var småkager og the og små lam og køer og hygge generelt.
Og Lørdag aften blev bålet tændt og vi grillede pølser og bagte snobrød - ALLE SAMMEN!
Det havde bare været sådan nogle gode dage med fuld skrue, så efter et par bidder af pølsen, rullede Junior pludselig med øjnene og Bedstemor nåede lige at smide et tæppe bag ham og *BUM* så var han væk. (I søvne ku' han lige gumle lidt snobrød pr automatik, for at presse det sidste ud af citronen).


Det er aldrig set før, at han er faldet i søvn over maden!

Maj er bare en mega-spændende måned! Jeg er meget glad!

tirsdag den 1. februar 2011

*Brrr*

Ja, man ku' snildt tro, at vi lige havde været et smut forbi Grønland..
Men det er altså bare stranden i Liseleje.
Saxe og jeg var alene hjemme i søndags og kørte derfor derned for at se hvordan stranden så ud i frostvejr. Og den så flot ud!

Brrr... men det var koldt! Hatten af for de tre unge mennesker, som vi så løb ud i bølgerne og dyppede sig(!)
Huset her er ko-o-oldt og vi drømmer om varmere himmelstrøg og halløj.
Og snart får vi dét ønske opfyldt; vi er inviteret til 30 års fødselsdag hos et par, som vi mødte på en ferie, da vi boede i Kina. Vi har ikke set dem siden Januar 2006, så det bli'r lidt sjovt.
Og det blir ikke mindre sjovt af, at der på indbydelsen stod: 35 grader i skyggen, paraply-drinks og badetøj og håndklæde obligatorisk!
Oh-lala.
Men hvordan det liiige lader sig gøre - se dét er et mysterium. For festen afholdes i Jönköping..!

Katrine

mandag den 27. december 2010

Bagjul

I Torsdags sneg vi os ud på landet til mine forældre. Sneg os, både fordi det var hamrende glat men også fordi vi, af samme grund, nærmest havde fået forbud om at komme af ovennævnte forældre.
Men vi pakkede bilen med tæpper, frugt, aske og snekæder. Og så sneg vi os afsted med 50km/t.
Vi kom sikkert frem og SÅ var det jul!
Vi strøg direkte ud i sneen med kælkene og bagefter kastede vi hjemmebag i hovedet og bare "sad og sad" og kikkede ud på det fine juletræ i haven med lys på.
Saxe kartede rundt og glædede sig så meget, at han slet ikke kunne styre det.

Julemorgen vågnede han med et spjæt og kæmpestore øjne: "Det er jul NU!"
Og så var det jo op og pakke de sidste gaver ind og derefter til naboens fødselsdag med gammeldaws æbleskiver, bagt på brændekomfur og det hele. Min mor har boet i selvsamme hus og jeg har altid holdt af det. Der er bøger fra gulv til loft, gamle ikoner og brænde- og piberøgen hænger tykt - men på en rar måde. Alt er træværk og rustikt. Også møblerne.
Så dér var vi lige et par timer. Det var hyggeligt.
Afsted gennem sneen med Saxe på kælken og hjem for at gøre os klar til årets første og eneste tur i kirke. Søster Lystig og manden mødte os derhenne ...ja og så kørte det ellers.

Klokken 17.20 forlangte Junior, at NU skulle vi altså spise! Og så fik han et stykke and og et stykke gris. Andet ville han ikke ha' - nåjo og sodavand, som han fik lov til i dagens anledning.
Julemaden var selvfølgelig fortræffelig og jeg kunne næsten ikke være i mit nye tøj (det hjalp så heller ikke, at jeg havde taget 2kg på forinden..).
Endelig, ENDELIG nåede vi til gaverne og Saxe var ved at revne af glæde!

Desværre måtte søster og manden hjem samme aften, for hun var ikke helt frisk og de skulle også noget næste dag. Æv.
Men vi blev til og med 2. juledag og vi ville slet ikke hjem. Og vi blev ikke specielt begejstrede, da vi kom frem til et iskoldt hus uden vand...
Oh well, men idag kører vi hjem til nogle venner og laver pasta med Sørens nye pastamaskine og spiller Cranium, som jeg fik i gave. Og mon ikke vi kan få lov at låne deres vaskemaskine..?

Sneen er virkelig smuk, men orv hvor jeg ser frem til tøvejr igen!

Katrine

torsdag den 16. december 2010

Forventningens glæde


Hver morgen blev jeg vækket af et "Jeg elsker dig, Mor".
Nu lyder det "Mor! Det er jul nu?!?"
Han glæder sig, den bette. Helt vildt!
Han pakker konstant ting - alle mulige ting, sakse, puslebrikker, skrald - ind i gamle aviser og kommer med julelys i øjnene og forærer os dem. Og så pakker vi op og siger "Naaarj, det var liiige hvad jeg ønskede mig."
Det blir en vild jul.
Jeg selv er også nogenlunde i julehumør. Hvergang jeg kører bil kører radioen på 100% julemusik og det er faktisk ikke så ringe. Jeg har nået at bage klejner og honningkager, men jeg har endnu ikke drukket glögg.. Vi har ikke pyntet op til jul, men Saxes to nisser er da fremme + den juledekoration han lavede i børneren.
Næsten alle gaverne er i hus og pakket ind. Flere er hjemmelavede og manden er virkelig glad for, at han giftede sig med en krea-dame, så han sparer lidt dér (og det faktum, at han så ikke skal bryde sit hovede med at finde på gave-idéer..).

Vores lejlighed er endelig blevet solgt. Så'n rigtigt! Og vi er glade! Men... vi har altså en del at lære om penge.. stadigvæk. Det er noget med gamle mønstre og overbevisninger og alt det jazz. Og idag får vi at vide, om vi står overfor endnu en flytning. Den tredie inden for et år. Men til et bedre og varmere sted. Prismæssigt ligger det så også i den anden ende end hvad vi er vant til, og det er jo lidt dér hunden ligger begravet.
Men kvali koster og vi skal lære, at vi rent faktisk er det værd.

Det blir dejligt at komme ud på landet og spise julemad og gå vinterture - og jeg drømmer om, at vi alle sammen skal spille spil, men jeg vist desværre den eneste med den idé... Men det KUNNE altså være hyggeligt!

Glædelig ju'ul derude. Og pas på hinanden.

Katrine

tirsdag den 30. november 2010

Winter wonderla'hand




Og så var vi lige ude hos mine forældre, hvor der - jeg sværger- altid er mere sne end andre steder!
Og i sådan et vejr, gør det bestemt ikke noget, at min far har en juletræsplantage, der lige gør, at julehyggen blir skruet en anelse mere i vejret..!

Jeg syntes, at vi skulle gå en tur i skoven og selvfølgelig trække Junior på hans nye kælk. Da jeg havde aset og maset mig 50m gennem sneen, måtte jeg indrømme, at det IKKE var helt gennemtænkt.
Og så tog min Far over. Tak. Og sidenhen min mand. Tak igen.

Vi havde været til mine forældres 130 års fødselsdag og sikken fest det var!! Hammond-orgel, fisketallerken, buffet, ønske-is-dessert, kaff' og kaw og dans og sange og taler ..og ..og..og DET HELE!
Og vi overnattede ude i deres udestue, hvor vi kunne ligge og kigge ud på al sneen og juletræet med lys i.
Og om morgenen var der lækker-lækker morgenmad... og vi ville slet ikke hjem igen.

Behøver jeg at nævne, hvor meget vi ser frem til hvid jul på landet??

Katrine

onsdag den 24. november 2010

Så blev det eddermugme vinter!

Vi bor i sommerhus. Ja. Men ejeren siger, at det ER helårs-isoleret. Han lyver. Vi er sikre på det. Her er ræddi koldt! Så vi sover alle tre inde i stuen i en stor bunke. Det er såmænd også ok-hyggeligt, men ikke rigtig holdbart i længden, vel..?!
Manden er udenbys, så imorges da Jr og jeg vågnede med sne på dynen (altså, næsten), så sagde han "Jeg vil ik' i børnehave. Jeg vil bare være hos dig." Og så gav jeg mig - for jeg var sgu også lidt træt og orkede ikke morgenræs i minus 5 grader.

(Og igår, da jeg aflyste min aftale med Søster Lystig, sagde jeg "Vi skal ikke ind til Sus, så du holder ikke fri fra børnehaven alligevel". Og han svarede "Jeg holder ikke fri børnehave?? Satan!")


Så jeg tændte op i brændeovnen, mens Jr spiste havregrød med kamel og smør.
Bagefter ville han ud i sneen - og da jeg naturligvis ikke havde taget hans flyverdragt med hjem fra børneren *doh* - måtte jeg improvisere med regntøj og jakker og huer. Og ad sti afsted!
Efter 5 minutter kunne jeg ikke se ham på terrassen... og heller ikke ud af det ene vindue.. og da jeg kiggede ud af hoveddøren kunne jeg bare se hans små fodspor forsvinde ud på vejen.
Med høj og skinger stemme råbte jeg SAAAAAXEEEEEE??? Intet svar. Prøvede at bevare roen.
-SAAAAAXEEEE???
-JA'AAA! råbte han endelig.
-KOM HEN TIL MOOOOR!

Og så kom han traskende med sin lille, blå skovl og murerske i hænderne.
-"Jeg skrabede bare din bil" :-D

Hvor sød er han ikke lige?!

Imorgen skal bilen ha' vinter-sutter på. Det er første gang jeg har købt sådan noget. Det var ret grinagtigt, da jeg stod i THansen og ikke engang anede hvilket mærke min bil er... Tilsidst var mit svar bare "hvad tror du selv?", når han fx spurgte om tommer og bolte..
Så har man nået dén alder.. Skørt.

Katrine

tirsdag den 9. november 2010

Nu med pels

Selv vores bil fryser, så den har fået pels..


Man kan godt mærke, at efteråret er godt igang. Men vi glæder os over de mange solskinsdage vi har haft.
Vi fryser her i huset, så vi kigger efter noget andet. Faktisk har vi fundet et sted, men vi ved ikke, om det er os, der får det.
Vi skal liiige ha' styr på det ene og andet først. Det er dét med bjørnen og skindet, du ved..

Men der sker meget; Saxe nåede at gå i sin nye børnehave i fire dage, inden vi meldte ham ud igen.. Ja, men vi var bare ikke tilfredse med det sted. Og det var ikke personligt - men der var bare for mange mennesker og de voksne kunne knapt hænge sammen pga alt det virvar.
Så nu er han startet i en Naturbørnehave - der godt nok ligge lidt længere væk - men tilgengæld kan de voksne li' deres job og der er plads både ude og inde. Og pædagogikken er meget mere os.
Han var der et par timer igår med sin Far og idag blev jeg hos ham en time og så tog jeg på "arbejde". Da jeg hentede ham igen, var de nærmest målløse over, hvor dygtig han havde været. "Det er jo som om, han altid har gået her!?!"
Ja, han er meget nem, tillidsfuld og tryg ved, at vi går fra ham - for VI har tillid til ham. Og så er han bare helt speciel ;-)

Om ganske få dage skal vi fejre hans fødselsdag og han glææææder sig! Og har forøvrigt gjort det de sidste 2-3 måneder. Alt har han planlagt og der kommer MANGE gæster!
Det bli'r en dejlig dag!

Katrine

lørdag den 3. juli 2010

Et år i kamphønens tegn

Just hjemvendt fra endnu en dejlig tur på stranden - og kan ikke understrege nok, hvor lækkert det er, at bo 5 min. derfra!
Solen hamrer ned - endelig - og vi nyder det i fulde drag. Hvert år overraskes jeg over, hvor meget solstråler hjælper på humøret!

Da jeg kom hjem fra sommer workshoppen i Norge sidste år, ønskede jeg, at dette år (jeg regner jo fra sommer til sommer og ikke Nytår til Nytår..) ville blive et år i kampens tegn. Altså, jeg mente jo, at jeg ville lave en masse stage fighting. Men kamp har jeg fået. Også til stregen.

I efteråret ville vi leje et hus, men sprang fra, da udlejerne pludselig virkede suspekte og en liiille smule agressive... og de løb så med vores penge. Vi gik så til en advokat og her den anden dag, fik vi brev om, at vi havde fået rettens ord for, at vi skulle ha' vores penge tilbage. Så det var vel nok lækkert! (Nu må vi så se, hvornår de kommer..)
I efteråret satte jeg også min gamle lejlighed til salg, men lejede den samtidig ud til to fulde islændinge.. Dårlig kombi. Så vi sidder stadig med den. Men med Guds og internettes hjælp, skulle den gerne være os af hænde me'et snart!!
Så fik jeg job som vikar i en SFO, hvor jeg sandelig også fik kamp til stregen.. Og jeg har nu lært, at jeg ikke gider det mere. Og det er faktisk en lettelse.
Så blev pludselig formand for StageFightDanmark! Og det er en helt ny verden for mig. Super alt muligt!
Så startede jeg på et kursus hos en skøn dame, som gjorde mig opmærksom på den kamp jeg har kørende med mit ego. Spændende-spændende. I alle dimensioner, so to speak.
Min søster koblede mig sammen med et eventfirma, så for nogle uger siden trak jeg i musketér-tøjet og tæskede løs på børn med skumsværd ude i Ulvedalene. *Sweet*
Nogle dage efter fik jeg 9 unger til at slås med hinanden foran hele deres skole. - Til ungernes store glæde og de voksnes store skræk og forargelse.

Og nu, på fredag, runder jeg mit år af ved at tage tilbage på sommer workshoppen. Dette år i Finland! Og UDEN mand og barn! I 10 dage!
Jeg får skiftesvis lyst til at steppe og til at tude. Det bli'r så fedt! Nu er det MIN-MIN-MIN tur!
Og jeg er "Advanced" og jeg skal ha' nye lærere fra USA og jeg skal ha' nye fag og og og..! *Klapper i sine solbrune hænder*

Ah... sikke et år. Fuld af halløj og alt muligt. Jeg har ihvertfald ikke kedet mig. Og turen har givet mig MANGE sommerfugle i maven!

Katrine - snart fit for fight!

søndag den 27. juni 2010

En fugl i hånden

Det var hvad, jeg havde idag!
En lille svale-unge, der var ved at lære at flyve, sad pludselig på fliserne ude i mine forældres gårdsplads. Saxe og jeg gik hen og satte os på hug og kiggede på den. Og da den blev siddende og ikke virkede bange krøb vi nærmere og nærmere. Til sidst tog jeg den op.
Den var så fin og krøb bare helt ned i min hånd og missede med øjnene.
Saxe mente, at den var ked af det, fordi den ikke kunne finde sin mor og far. Men han forklarede den, at de bare var på arbejde..
Søren sagde, at dens søskende var inde i laden og i fuld sving med flyve-lektionerne, så jeg skulle sætte den op på taget af traktoren, så kattene ikke kunne nå den. Så jeg klatrede én-håndet op på traktordækket og prøvede at sætte fuglen af. Men den puttede sig bare mere ned i min hånd. Hm. Så rakte jeg den lidt op i luften og den kravlede op på min pegefinger og sad dér. Hm. Forældrene drønede frem og tilbage og når ungen fik øje på dem spærrede den næbbet op og så derefter lidt skuffet ud, da der ikke faldt noget af.. Så jeg prøvede at sende Saxe afsted efter fluer. (Jamen, for hulen altså, hvad skulle jeg da stille op?? *Kaster armene i vejret*)
Nå, men pludselig fik den øje på sine søskende og så pippede den lidt og fløj over til dem.
Og jeg kunne atter kravle ned igen. En oplevelse rigere.

Katrine -Nu med ti fugle på taget istedet.

søndag den 13. juni 2010

Omlidt er vi fuldtallige igen

Søren har været på uddannelses-internat i Sverige HELE ugen! Og omlidt kommer han hjem. *Jæj*
Det har været okay-nok at være alene med Saxe, men de sidste par dage, må jeg dog indrømme, at jeg har været lidt bidsk og mindre rummelig...
Han er jo fantastisk sød og dejlig, men han er nået til "er-du-sikker-på-at-dér-går-grænsen"-fasen.. Han er glad for at kravle op på bordene og tage ting, som han helst ikke skal pille ved.
Jeg VED godt, at creme er dejligt at mase ud mellem fingrene, men måske man kunne spørge først eller bare nøjes med en lille smule istedet for en hel bøtte? Og nej, hormon-creme er heller ikke fedt at smøre sig ind i!

Nå, men idag har vi hygget os og bagt en kage til Far...


...Og bagefter gik vi en tur i skoven, hvor de lokale børnehaver og vuggestuer holder udstilling for tiden. Skide-godt koncept! Det var SÅ dejligt at gå tur mellem alle de fine ting, de havde hængt op i træerne langs de stier, der er.


JAH, nu er han her - SÅ skal vi spise kage!

Ex-græsenken.

tirsdag den 8. juni 2010

Aaaaah

Idag valgte solen at komme frem for fulde hammer, så da jeg havde hentet Junior fra dagplejen (og vi lige havde hoppet 2000 gange på trampolinen på legepladsen) kørte vi på stranden.

Ah, Saxe nød det - og det gjorde jeg også!

En blå himmel med hvide skyer og guldgris på. Så bli'r man da glad (eller.. JEG gør ihvertfald).

Og årets første, rigtige soppe-tur. Det var et hit! Det bli'r lækkert, når vi skal ud at bade senere på året.

Katrine ... med sol-fregner på næsen.

mandag den 24. maj 2010

Man må gerne hugge FOR sine venner

Sidste weekend var vi til "Hugge-fest" hos vores ven og dagplejefamilie i Dyssekilde.
Hugge-fest er sådan een man kan holde, hvis man har en masse brænde, der skal nå at kløves inden Skt. Hans. Så inviterer man en masse venner og hygger sig i dagevis med brænde, mad, bål og halløj.
Søren nød at hjælpe og fandt det faktisk sjovt at lege med den store økse.

Benn havde lige haft fødselsdag, så hans kone havde bagt en kage, som vi delte. Der var også varm chokolade og lækker middags- og aftensmad.
Sikken dag!
Og inden vi trillede hjem i seng, slog vi et slag om stranden - og prøv lige at se dén solnedgang!

Katrine

tirsdag den 2. marts 2010

Middelalderlige tendenser

Nuvel, vores nye hus er hyggeligt. Det er som at være i sommerhus - for det ER et sommerhus...

Men, det er K-O-L-D-T!
Altså, vi kan se vores egen ånde! Junior be'r om at få hue og vanter på. At bruge strøm til køleskabet er ligefrem tåbeligt, for her ER 5 grader. (Det er jo ret praktisk, når man glemmer at stille aftensmaden i køleren).

Imorges gik Manden i bad. I iskoldt bad. Han havde kigget på vandvarmeren og havde konstateret (uden briller), at den stod på "varmt vand".
Men da han havde hylet nogle minutter "det blir bare ikke varmt! Jeg har ingen testikler tilbage!!", drejede jeg termostaten 180 grader, så den rent faktisk stod på "varmt vand" og ikke "5 grader"...

Hvis jeg ikke får fat på noget brænde idag, anskaffer jeg mig sgu en ko, der kan sidde i sofaen og lune mig!

Katrine

søndag den 21. februar 2010

Sneet inde


Igår kørte vi ud til mine forældre på landet for at hygge og fordi så vi idag kunne følges ad ind til Søster Lystig og Mand på Amager.
Men.. vi er sgu sneet inde!


Jeg har tidligere fortalt folk, at der herude, hvor mine forældre bor, er mere sne end andre steder. Men folk har jo aldrig troet på mig.. Nevermind, for det er rigtigt!


Min far, Saxe og hunden har været ude at rydde sne på de nærmeste grusveje + hevet et par bilister fri. Men vi kan ikke komme helt ud på "den store vej", så nu sidder vi her og håber, at sneploven kommer forbi, så vi kan komme afsted. Der venter jo frokost og hyggelige folk på os!


Katrine

PS: De første to billeder er fra igår.

torsdag den 17. december 2009

Vinterbilleder

Lidt billeder fra igår, hvor der lå halvt så meget sne som idag(!)

Udsigt over Dyssekilde.

Den første kælketur. *Weee* ½km i timen!

Det (åbenbart) traditionelle Babao/Saxe-vinterbillede.

Katrine

lørdag den 5. december 2009

Come knock on our door..

Se lige en flok høns, der stod ude foran vores hoveddør og ville ind!
Høns, i bogstaveligste forstand!


Så er man rigtigt på landet.

Her er så hyggeligt heroppe. Og da vi vågnede onsdag morgen, var der rimfrost over det hele, hvilket gjorde det endnu finere. Jeg elsker rimfrost.

Da Saxe var i dagpleje, lokkede/tvang Søren mig med ud på en jogge-tur rundt i området. Det gik fint - og et par timer efter kunne jeg allerede mærke mine ankler og lægmuskler. Man skal jo løbe på forfoden som en GAZELLE, siger eksperten!
Så vi sprang afsted *boing-boing* over de frosne vandpytter og jordknolde.


Saxe havde rigtig hygget sig med Benn, der er hans nye Dagplejefar. De startede dagen med et besøg hos Ellen, hvor de lavede QiGong og legede Bjørnen Sover.
Det er bare noget HELT andet! Og Saxe nyder det - og det gør vi ihvertfald også!

Her bor Ellen.

Igår havde han sin første hele dag og Benn fortalte, at de havde leget med en Kaj-dukke og det havde været den sjoveste leg NOGENSINDE.
Imorges, da Saxe vågnede, kiggede han glad på mig og sagde:
"Benn. Kaj. Fingre. Av!"

Yes. Det er vist det rigtige sted, han er havnet.

På mandag er det Anders og Marianne, der banker på døren. Og vi kan næsten ikke vente :-)

Katrine

mandag den 30. november 2009

Farvel og Goddag

Så er vi flyttet. Helt.
Nu bor vi igen på Djævle-øen.Vores låne-hus.

Jeg er stadig ikke rigtig med, men min kære mand er simpelthen HJEMME! Intet mindre. Sidst, jeg så ham så glad, var da han genfandt sin stjålne cykel nede ved campingpladsen.
Han har, i følge ham selv, aldrig været god til det dér sociale liv, men jeg skal da lige love for, at han nu ta'r revanche!

Da vi landede i lørdags besluttede vi at gå en lille tur, og et par meter fra huset stødte vi på een af naboerne, der var på vej hen til os med en skål popcorn for at byde velkommen. Hyggeligt.

Længere henne ad vejen var der gang i pandekagebagning over bål og Saxe fik en pandekage med på vejen. Samtidig blev vi inviteret på aftensmad hos Saxes nye dagpleje-familie. Hvor lækkert var det ikke lige?!

Så efter et smut i Netto i Hundested og en eftermiddagslur, smuttede vi over plænen og hen til middag. Vi blev hele 10 mennesker! Det havde jeg ikke regnet med, men det var simpelthen så'n en dejlig aften.

Saxes dagpleje.

Idag var vi igen ovre hos dem, for Saxe skulle besøge de andre børn i dagplejen. Vi var der blot i en time og så hjem igen. Saxe hænger meget på os og har brug for tid og tryghed, så det får han og vi har heldigvis masser af tid til det.

I eftermiddags bankede det pludselig på døren og "popcorn-naboen" kom et smut på visit med sin baby. Så sad vi og fik en kop te og fik sludret lidt.
Jeg har ikke prøvet at blive taget SÅ godt imod før, så det er totalt uvant - men virkelig rart!

Jeg håber dette er stedET, for jeg orker næsten ikke flytte mere rundt...


Katrine

lørdag den 15. august 2009

Regnvejrshyggedag

Saxe og jeg har været alene hjemme idag -og vi har RÅhygget os!

Vi stod op og spiste havregrød med bær og bagefter surfede vi lidt på BBC'CBeebies side og lærte lidt engelsk med Louie.
Så trak vi i regntøjet og sprang ud af døren og ned i den nærmeste OG største vandpyt på hele gårdspladsen! Det var et HIT! Vi gik op ad grusvejen og prustede af hestene, der var kommet en tur på græs.
På vejen tilbage mødte vi bonden, som lige lærte Saxe, at man da kan åbne munden på vid gab og så DRIKKE af det vand, der løber udover tagrenden... Tak for det - eller noget.... Det bli'r Far sikkert glad for ;-)


Da sulten meldte sig, skyndte vi os ind og fik det våde tøj af. Og så vankede der rugbrødsmadder med rør-æg, torskerogn og remoulade.

Så blev det tid til at lære om vandfarverne og der blev lavet 4 flotte tegninger! Man fik selvfølgelig også lov til at male på sin mor's hænder, sine egne hænder og sit ansigt.


Bagefter var det tid til en middagslur, så vi krøb ind i den store seng og puttede. Ahh... En lille lur er bare guld værd! (Især når eens unge endelig ligger stille, så man kan sove sammen.)

Da Saxe vågnede satte vi os foran fjerneren med the, melon og popcorn og så en sjov film - og een til bagefter ;-)


Nu har vi spist aftensmad sammen og Saxe har fået et bad og er nu lagt i seng. Det har været sådan en dejlig dag. Dejligt ikke at være sur eller stresset, men bare har kunnet NYDE hinandens selskab.

Saxe har flere gange idag selv løbet ud og ville på wc, så det er rigtig, rigtig flot! Han har også tisset et par gange på gulvet - men da han opdagede det, løb han afsted til toilettet.

Og så har han tilmed lært nye ord: Rød, hvid, blå, regner, øjenbryn og Saxe. -Bare idag!!


Moren, glad og stolt

torsdag den 13. august 2009

Tu-tu?

Dét ord hører vi rigtig mange gange om dagen for tiden!

Tu-tu er Saxes ord for køretøj - men mest for traktor. Traktoren er det mest fascinerende køretøj af dem alle!

Så forleden gik vi en tur ned i maskinhallen og kiggede på Tu-tu.


Sådan noget knastørt støv-jord er jo ret sjovt at lege med.


Og så blir man så dejlig beskidt af det! :-)


Heldigvis er det mindst ligeså sjovt at komme i bad.


Moren - der trasker bagefter...

mandag den 6. juli 2009

Stress af..

Det gode ved at være arbejdsløs er jo, at man har FRI! Jeg dur bare ikke til at være fastansat og arbejde HVER dag. *Gys*
JO, pengene er virkelig rare og det er da også fedt at se andre mennesker og få en hverdag til at køre og bla-bla. Men jeg føler mig totalt bundet og fanget og bli'r helt panisk ved tanken om, at jeg ikke bare kan tage ud at rejse, hvis jeg ville. Jeg skulle spørge OM LOV! Og så ville jeg skylde timer og skulle ha' dårlig samvittighed overfor de andre osv.

Nej, jeg vil meget hellere ha' mig eget. Eller i det mindste ha' noget med mine venner - derhjemme, helst.

Men det var faktisk et rigtig godt job, jeg havde. Og dagen efter jeg var stoppet var underlig. Jeg havde LYST til at gå på arbejde, men måtte ikke...

Nå, men nu har jeg efterhånden vænnet mig til det og nu nyder jeg sommeren!


Vi har haft kærestedag (hvor vi så ordnede have... Men den TRÆNGTE altså.) og vi har været på stranden, som en rigtig, lille familie. Med solcreme og pandekager med sand i og alting.

Vi har haft besøg af Sarah fra USA og fejrede 4th of July med hende. Vi grillede burgere og spiste apple pie, mens vi så en film med Steve Carell. Sweet!
Dagen efter viste Saxe og jeg hende Ree Park og det var en hyggelig dag - og jeg fik bekræftet, at jeg VIRKELIG trænger til at få mit engelske opfrisket(!) GAAH, jeg taler dårligt, mand! (Men det danske halter jo også stadig. Åndssvage ammehjerne/søvnmangel!!)


Idag har jeg alene-tid! Saxe er afleveret hos DP'en og blev modtaget med kys og kram af hans lille veninde, der havde haft ferie. Så jeg sidder her med god samvittighed og tænker over de ting, jeg skal nå at få fra hånden, inden vi smutter til Norge næste mandag. - Og det er ikke så lidt.
Arj, der er et par sy-projekter og ellers skal jeg bare ha' styr på alt vores grej, jeg skal slæwe med.

Det blir SÅ godt med en rigtig-rigtig ferie!!

Katrine