Tyw-li

Så oprandt Den Store Dag, som jeg havde fantaseret om så længe; Saxes første tur i Tivoli!
Een af grundene til, at jeg lod mig formere!
Åh, så mange muntre og overgearede timer, jeg har tilbragt i dén have *drømme*.
Så i fredags, da det selvfølgelig stod ned i stænger, skulle det være. Moster Sus tog med - og sikke en dag vi havde! Det var meget bedre, end jeg havde forestillet mig.

Da vi kom ind, spurgte Saxe hvad det hele var for noget og jeg svarede, at det jo vare Tivoli, som vi havde talt om. "Nååå", sagde han. Og så traskede vi afsted, mens han kiggede sig lidt overvældet omkring.

Da vi så spottede veteranbilerne, blev han HELT elektrisk; "Saxe oss' prøve! Saxe gerne køre!" Og da billetautomaten drillede mig og påstod, at det altså koster 50 (HALVTREDS!) kroner for 2½ min., og det derfor tog mig lidt ekstra tid at sætte visa-kortet i, råbte han "Kom nu, KOM NUUUU!" og hev Moster Sus i armen og slæbte hende hen til køen!
Og så stod jeg dér og var en rigtig forælder med sit råbende barn, der hoppede op og ned og konstant prøvede at springe over i køen ved at kravle under spærringerne. Det var intet mindre end herligt!
Hvor han dog nød de 2½ min., så det var næsten alle pengene værd.

*Weee*

Bagefter bød Moster på sandwich, for stakkels Saxe havde tabt sin elskede madpakke, som han partout SELV ville bære i sin alt for lille lomme. Vi opdagede det, da han glad bad om den og jeg måtte løbe ud i regnen for at lede efter den. -Den lå helt henne ved bilerne og nogen havde allerede trådt den flad..

Han var trist. Meget trist.
Men han fik noget sandwich og så gik det igen.
Det hjalp desuden på humøret at få lov at flyve en flyvemaskine!

Bagefter gik vi ned og så på fiskene og hajerne. Saxe spurgte flere gange, hvor de hajer var henne? Og vi pegede og sagde "Dér!", men han var ikke overbevist. Ikke så imponerende, åbenbart, når man har været i Kattegatcentret i Grenå flere gange og se de RIGTIGE hajer...

Det var sådan en dejlig dag og selvfølgelig ville man ikke hjem igen..! Det var et surt barn, jeg tvang op på ryggen af mig.

I bussen hjem faldt han i søvn og Moster og jeg sov også såsnart vi trådte ind ad døren. Man bli'r så dejlig træt af alle de dufte, lyde og oplevelser i Tyw-li.
Om aftenen fik vi kylling og is og så kunne man nærmest ikke blive mere lykkelig ;-)

Katrine

Omprogrammering

For ikke så længe siden, var jeg på besøg hos min søde veninde og hos hende fik jeg øje på en bog, der stod i hjørnet. "Millionøse-metoden". Det var een, som hendes kæreste havde vundet i mandelgave og dén måtte jeg da lige høre mere om!
Hun havde læst en smule af den og fortalte i hovedtræk, hvad hun indtil videre havde lært.
Tankegange kunne jeg sagtens genkende, for jeg har i løbet af de sidste 5-10 år kendt til The Secret, Louise Hay, Eckhart Tolle og i den dur. Faktisk tror jeg, at jeg har haft det med fra spæd, men har efterhånden lade det sluse ud pga andre menneskers overbevisninger.

Da jeg var lille, talte jeg med Gud og fik svar på de spørgsmål, jeg stillede - som noget af det mest naturlige for mig. I folkeskolen opdagede jeg, at der fandtes Buddhisme og blev overrasket, for jeg troede, at det bare var MIN måde at tænke på. I konfirmationsgave ønskede jeg mig (og fik) Den 9. Indsigt på bog.

Nå, men selvom jeg inderst inde har haft denne viden inderst inde, så har jeg alligevel kun brugt den sjældent.
Den kommer til udtryk på dén måde, at jeg VED, at det hele nok skal gå, selvom kontoen er tom og vi skal flytte, men ikke ved hvorhen.
Men... hvorfor bli'r de samme ting ved med at ske? Hvorfor er der altid kun akkurat nok til at overleve og ikke til luksus?
Det måtte jeg jo vide, så Søren fik byttet sin julegave-bog til "Millionøse-metoden" og lavede fluks to øvehæfter til os hver, så vi kunne komme igang!

Nu er vi efterhånden nået 3/4 igennem bogen og øvehæftet - og sikke nogle åbenbaringer vi har fået! Det gælder virkelig om, at blive stillet de rigtige spørgsmål, så kan man få nogle helt vilde svar fra sig selv!
Jeg har sgudda aldrig tænkt over, hvad jeg har lært om penge, da jeg voksede op! Og jeg vidste heller ikke, at jeg kun tænker overlevelse og ikke hvad jeg har FORTJENT!
Shit mand! Sikke en spand koldt vand - nu er jeg (næsten) vågen!

Lige før sad jeg fx med en opgave, der hed:
"Brug 100.000 fiktive kroner idag".
Hvad lister jeg så op? Hør her:
-Undertøj til Saxe
-Tandlægebesøg
-Mad
-Betale dagpleje
-Betale gæld til forældre

Så slog jeg mere løs og skrev:
-Frisør
-Tatovering
-Kurbad
-Workshops

Da jeg ikke kunne finde på mere, besluttede jeg mig for, at resten var til gaver og Haiti..

Der var også en anden øvelse, der virkelig var en øjenåbner for mig. Man skulle skrive det højeste, realistiske tal ned, som man kunne. Altså, et tal, der for een IKKE virker som et fantasi-tal.
Mit ligger (eller lå!) mellem 3-7000kr!!
Jeg har simpelthen ikke syntes, at jeg var mere værd end det! Jeg har ikke kunne forestille mig, at der nogensinde skulle stå mere end 7000kr på min konto!

*Hallo! McFly!"

Så... nu er tiden kommet til en omprogrammering!
Jeg har taget chancer og sendt breve og tanker ud i Verden, for nu skal den erobres!
Jeg får en masse idéer og jeg husker at skrive dem ned!
Der er taget beslutninger og jeg glædes nu ved tanken om, at alt er muligt :-)

Katrine
(- der nu har forkastet overbevisningen om, at de fattige bønder er de gode og de rige er onde, ikke-spirituelle mennesker! Slut-prut-finale!)

Se mig, se mig!

Hele mit liv og især i min barndom ELSKEDE jeg jo at klæde mig ud!
Stort set hver morgen, når jeg kom ned for at spise, havde jeg et nyt out-fit på. -Eller skal jeg mon hellere sige "en dragt". For så'n rigtig smart var jeg jo ikke. Det var noget med en hel-natdragt + sommerhat, vanter og kikkert .. i den dur.
Senere gik der sport i, hvor meget tøj, man egentlig kunne ha' på på een gang.
Og endnu senere (i gymnasiet) blev der crash'et fester iført selvopfundne superhelte-trikoter. Åh jo! Daværende kæreste, piger fra parallel-klasser og andre folk græmmede sig, men JEG, jeg nød det bare. Det er en FEST at være klædt ud!

Og nu er Saxe ENDELIG begyndt at klæde sig selv ud!! Han finder f.eks. Mor's høje hæle, Far's trøjer og en pandelampe (bar røv, nissehue og en grydeske i hånden er heller ikke at kimse af) -og SÅ er han ellers klar!
Jeg er vild med det og kan næsten ikke vente med at lave hans egen lille klæd-ud-kasse!



Den stolte moder ;-)

Legetøj, der holder!

Idag var det tid til at gå på loftet og finde noget af mit gamle legetøj frem, for Saxe er efterhånden blevet så stor, at hans "gamle" ting er ved at blive lidt kedelige.

Jeg fandt mine klodser fra '84. 12 stk, der kan samles til 6 forskellige billeder af ... My Little Pony, selvfølgelig! Saxe er helt vild med dem. De kan stables OG de kan puttes i og tages ud af den tilhørende kuffert. Jublen vil ingen ende tage!

Jeg fandt også min gamle kugleramme. Den er stadig rigtig fin, synes jeg. Malingen er skallet lidt af og kuglerne er falmet, men eftersom den har været brugt flittigt, er standen virkelig god.

Jeg bladrede i Min Bog, for at se, hvornår jeg fik den - og se :


Her er jeg til min 3 års fødselsdag.


Og nu er det min søn, der har den. Skægt.


Katrine

Den første fastelavnsfest !

Een af grundene til, at jeg ville ha' et barn er, at så har jeg en at klæde ud! Jeg ELSKER udklædning!! Jeg har altid klædt mig ud og malet mig i ansigtet, men har ofte manglet nogle at dele min begejstring med.

Da jeg var lille, havde jeg vores hund, som jeg klædte ud og legede cirkus med og nogle gange kom der også legekammerater hjem til mig og så gik vi ombord i klæd-ud-kassen.

Dét var tider!

Men som man bli'r ældre, mister man åbenbart lysten til at klæde sig ud. Man synes måske det er barnligt eller ligefrem pinligt.
Jeg er MEGET uenig i begge dele!!

Udklædning skal der til!

Så.. NU har jeg ENDELIG et barn, der skal til utallige udklædnings-arrangementer, hvor han forhåbentlig gerne må tage sin gamle, tossede mor med!
Og Åh, jeg bli'r SÅ pinlig, når jeg sådan tropper op og henter ham i 7. klasse i min neonfarvede teletubbi-heldragt..... på en helt almindelig mandag ..... bare fordi.

Men idag er Saxe altså til sin allerførste fastelavnsfest. I legestuen, sammen med DP'en, Sussi.
Jeg har lige været oppe at aflevere ham og der drønede allerede prinsesser, tigerdyr og grislinger rundt. Fantastisk!
Jeg overvejede om jeg også selv skulle trække i en dragt, men jeg tror jeg venter til søndag, hvor vi måske ta'r en tur ned til den lokale kirke til tøndeslagning. For dér får man GRATIS fastelavnsbolle, hvis man kommer udklædt. Og det gør man jo!

Nå, men i år er Saxe en panda. Selvfølgelig. Den lille kineser-dreng. Man kan også sige, at han er KungFu Panda (uden buks), hvis man skal være lidt mere moderne.
Dragten har jeg SELV syet og den er ikke specielt vel-lavet. Jeg er stadig ikke helt gode venner med symaskinen og trådspændingen. Og det hjalp så heller ikke, at Junior voksede en ordentlig sjat lige inden dragten var færdig.
Men han har den på og jeg håber den holder resten af dagen.

I skal da ikke snydes for et billede eller to.

"Juhu, hvor jeg elsker at være en panda..."

"Se! Min nye cykel!"

Moren

Som mor, så søn

Tupperware holder bare! - På så mange planer ;-)



Samme køkken. Samme skab (bare med nye låger). Samme sjov!


Katrine