Viser opslag med etiketten søvn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten søvn. Vis alle opslag

fredag den 12. november 2010

Hurra for børneren!

Han sover!
Klokken 20.20 faldt Saxe SELV(!) i søvn - godt nok hjulpet på vej af Ørkenens Sønner - men alligevel!
Hurra, det var dét vi håbede på, der ville ske, når han startede børnehave.


Og nu sidder vi her og har en aften, hvor vi begge er vågne. Og ser fjernsyn og manden har lavet cheese cake i sin nye trykkoger og jeg gennemgår planen for imorgen, hvor vi skal holde Saxes fødselsdag.
Sikke dog.

Det kan være, jeg så blir en gladere mor. Altså ja, det sker, at jeg er Sure Mor. Og det blev lige understreget, da Saxe tegnede sit aller-aller-første ansigt i Onsdags:

Det er mig...
Jeg viste ham selvfølgelig liiige hvordan en glad mund - som MIN jo er - ser ud.

Moren

torsdag den 25. marts 2010

Smil gennem tårer

Okay, måske liiige melodramatisk nok, men altså...

Jeg er alene hjemme! Helt til Søndag!
Junior og Senior er i Jylland og jeg oplever for første gang at være uden barn i FIRE hele dage!!
*SKRIIIIIG*
Igår vinkede jeg bravt farvel til dem fra bus888 stoppested på Q8-tanken i Holbæk, holdte tårerne tilbage og smilede så bredt jeg kunne (og dét er ræddi bredt!).
Pyha, den var svær. Min store, lille dreng. Uden sin Moar. Eller... det er jo nok mere moren uden sin dreng..

Bagefter kørte jeg hen og besøgte min mor's kusines datter (ER hun så min grand-kusine??). Nå, men hende havde jeg ikke set siden 3.g, tror jeg. Det var så i '98!
Hun var nemlig *ups* blevet gravid IGEN, så hun ville gerne høre lidt mere om de der smarte slynger, så hun rent faktisk kan ha' arme, SELVOM hun så har 2 børn!
Det var overraskende hyggeligt, må jeg sige. Jeg anede ikke, at vi havde så mange ting til fælles. Så.. det var en rigtig dejlig eftermiddag, hvor tiden fløj og jeg først var hjemme i hytten igen over spisetid.

Så var der dømt Katrine-alene-hjemme-mad, som jeg ikke vil beskrive her, for så bli'r I nok dårlige.. og en tøse-film, "It's complicated".
Og så på hovedet i seng!

Jeg vågnede så her imorges og opdagede, at ... *trommehvirvel*
JEG HAVDE SOVET IGENNEM!!
Det er jo helt vildt! Det er 2. gang det er sket på 2 ½ år! Årh, hvad, det føles godt!

Selvom jeg savner Junior helt ind i sjælen, så husker jeg at NYDE at være alene og mærke mig selv igen. *Dyb vejrtrækning*



Katrine. Ha' en da-ha-hajlig dag! :-)

mandag den 7. december 2009

Så sov dog, knægt!

Papao og Muar: Saxe, du skal sove! Nu!
Saxe: Tralalalalalala.. dudududududu..
P&M: Saxe, læg dig ned. Sove!
Saxe: Og traktor. Og Per. Av-av-av. Ihihihihihi. Båsser på.
P&M: *Dyyyyybt suk*
Saxe: Farli' farli'. Uh uh uh. Abe. Finner. Yao. Tænner. Hånd er dér. A-KAKAKAKAKAKA!
......
2 timer efter:
Saxe: Tralalalalalala. Sus å Fille. Susserfille. Fillafullafillafille. Mi hus. Mi hus. Ringdingdonggong.
P&M: SOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOV!!!!!
Saxe: ....... Heeeeeeeeej?
......

Kl. 22.30 blev jeg arrig og sagde vredt fra min dynehule til Søren:
-"Det er DIT sæd!"
-"Det er DIT dårlige æg!", fik jeg som svar.

-"Jeg er sur, jeg har fedtet hår og jeg kan ikke VÆRE der! Jeg blir sparket ud af min egen seng. Jeg gider det ikke mere. Jeg går et andet sted hen at sove!"

Og så trampede jeg ned ad trapperne og lagde mig i en køjeseng.

Kl. 02.30 blev jeg vækket af hyl og skrig ovenfra. Saxe var vågnet og KUN jeg kunne trøste, så jeg traskede ovenpå igen og fik snotkys og krammere og SÅ sov vi - alle tre.

Hva' fa'n stiller man dog op??


Katrine.. aka Muar Babao, der vil ha' sine aftener tilbage.

lørdag den 21. marts 2009

Et helt nyt menneske

Efter Saxe startede i dagpleje i midten af Januar, har han bare udviklet sig SÅ meget og er nu ... ja, næsten som et helt nyt menneske. Og det er Søren og jeg sgu næsten også blevet; for vi har rolige aftener OG vi får søvn om natten!

Jo, den er god nok! Saxe er simpelthen begyndt at sove. Gloria in exelsis!! :-)

Både om dagen OG om aftenen kan jeg nu "lave en Sussi" (DP'en hedder Sussi); altså putte, sige godnat og så trækker han selv dynen op, hiver i spille-fuglen og så kan jeg gå fra en glad dreng, der pænt lægger sig til at sove. *Falder ned af stolen af forbløffelse*
Og han sover så fint i 12 timer, fra kl 18.15-06.15, og vågner måske en enkelt gang eller to ganske kort.

Det er bare HELT vildt!

For nogle dage siden blev han 16mdr og så kunne han pludselig finde sine egne ører, vores ører og sin egen næse. Idag begyndte han så at gå - altså at gå rigtigt! Han har kunnet gå siden han var 1 år, men har ikke rigtig troet på det selv. Men idag skulle det altså være! Så han har travet rundt og han er bare så stolt og glad!

Det kan godt være, at han ikke er den hurtigste, når det kommer til grov-motorik, men hans fin-motorik er bare helt i top. Og humoren og charme-faktoren fejler heller ikke noget ;-)

Han er den gladeste, stædigste, sjoveste, kvikkeste og mest kærlige person man kan tænke sig.
Der er ikke noget som at blive vækket tidligt om morgenen med et "HEEEEEEEJ!" og derefter få flået nat-trøjen op, så han kan "prutte" een på maven. *Lykke*



Moren

fredag den 13. februar 2009

En fredag formiddag

Saxe og jeg har haft formiddagen for os selv og det har været rigtig hyggeligt. Han sov forøvrigt igennem i nat - og ligeledes gjorde jeg. Jeg sov dog ikke lige så mange timer som ham, men 6+2 timer er total luxus for mig og min trætte hjerne! Ingen klager dér!!

Vi gik en dejlig tur i frostvejret. Eller JEG gik. Det varer såmænd nok en måneds tid endnu, inden det går op for Saxen, at han faktisk GODT kan gå.
Så han sad og tronede i vognen.


(Hvem har jeg forøvrigt den lange tud efter? Morfar??)

Der blev som vanligt hilst på Loire, den nysgerrige hest, og der blev prikket til mule og hvinet og sagt "Hej!".

Så så jeg knag'me en Vinter-våge igen. Nok den samme, som jeg spottede for en måned siden og fortalte stolt svigerfatter, at jeg vist havde set en hvid ørn! Men han måtte skuffe mig lidt ved at sige, at det sandsynligvis var en Musvåge i forklædning; altså en Vinter-våge.. Nå, men den var rigtig flot. Og jeg fik den, selvom den prøvede at stikke af!


(Man kan liiiiige skimte den. Flot taget, ellers...)

Senere, da "vi" så skrabede is af bilen og smagte på det, kom en flok Canada-gæs flyvende henover gården. Jeg så dem også den anden dag ude i haven og udbrød: "Dét er sgu flot!"
Der var nok 50 dén dag. De holder til her i nærheden med en ordentlig bunke svaner.


Ja, det var så vores formiddag.

Der er nu blevet spist frokost og Saxen blev lagt ud i vognen, hvor jeg med succes lavede "en Sussi". (Dagplejeren hedder Sussi og har magiske evner, når det kommer til at få genstridige børn til at sove selv.) Nu kan jeg også ... (7-9-13 *salt og spyt over skulderen*).

Nu vil jeg skræve henover plast-bøtter og trommesæt og sætte mig ved symaskinen for at sy hans fastelavnskostume færdigt, inden jeg skal smække en dej sammen til tortillas og derefter hente farmand på jobbet.
TOTALT overskudsmor! YEAH! *Spiller med brystmusklerne*

Katrine

torsdag den 1. januar 2009

Godt Nytår!

D.30. om aftenen kom faster Fie forbi til aftensmad og tv-hygge. Det var dejligt at ses igen.
Saxe var ikke helt tilfreds og da han skulle sove, ville jeg prøve at lægge ham i hans egen seng, for vi er efterhånden ret trætte af at blive kradset, nevet og sparket om natten... Men dét gik ikke! Det var simpelthen for meget for ham og han græd og græd, så han fik endnu en nat i vores seng.

Det blev en dårlig nat. Han vågnede en del gange og græd, så det var ikke megen søvn vi fik. Stakkels Søren, for han skulle møde tidligt på arbejde.
Om eftermiddagen fik jeg lavet plads ved siden af vores seng og flyttede så Saxes seng derhen. Han sov til middag der og det gik rigtig fint.

Ved 17-tiden var vi hos Hans og Annette, hvor det flotteste nytårs-bord stod klar til de ventende gæster. Udover os kom tre andre par og vi havde en rigtig god aften med lækker-lækker mad og hygge.
Saxe charmerede selvfølgelig hele flokken og han var utrættelig, virkede det til.


Søren var ikke helt frisk, så allerede kl 22 begyndte vi at pakke sammen og så forlod vi festen. ja, så har man nået dén alder ;-)


Herhjemme blev Saxe puttet i egen seng og faldt selv i søvn uden brok og så sad Søren og jeg alene i sofaen og ventede utålmodigt på midnat - så vi ku' gå i seng! ;-)

5.30 imorges vågnede vi og jeg tog Saxe op til mig (som forøvrigt havde sovet HELE natten!) og han brændte af feber! Stakkels. Og kort efter gik det endelig op for Søren, at HAN faktisk også var syg og måtte tage fri fra arbejde.

Dagen idag er blevet tilbragt i nattøj og med spisen småkager og chili con carne. Og vi puttede alle tre i sengen og så "Wall E". REN hygge!
Saxe har sovet indimellem og pevet lidt, men har såmænd været i fint humør. Jeg tror, det er hjørnetænderne, der endelig er brudt igennem, som er skyld i feberen. Så han skulle gerne være frisk igen imorgen.


Godt Nytår til alle. Nye eventyr venter lige om hjørnet! Juhu!

Fam. Rankenberg Frey

søndag den 21. december 2008

...og så sover han ikke igen

fra Søren:

Overnattede hos Sus og Filip i nat. Saxe er nu igang med at få hjørnetænder, så han er ret ked af det om natten. Om dagen hvor vi fejrede Sus' fødselsdag var han dog som sædvanlig festens charmerende midtpunkt.

fredag den 19. december 2008

STOP PRESSEN! RYD FORSIDERNE!!

...Saxe har sovet igennem!!
Fra kl 21 - 05.30 og igen fra 06 - 08.30.
Et sandt julemirakel!!!




Moren (der nu selv skal lære at sove om natten.. )

onsdag den 17. december 2008

Hvorfor kan han ikke bare sove normalt?!?!?


Indlæg fra Søren:
Bliver vækket klokken ved ikke helt hvad i morges. Som nogen af jer nok har hørt, så sover Saxe ikke optimalt. Men her til morges prikker Katrine til mig og siger jeg skal se på ham. Tænker bare om jeg dog ikke kan få lov at sove videre, han har jo holdt os vågen hele natten (føles det i al fald som). Men jeg skal altså se på ham. Ok. Så har knægten lagt sig til at sove ovenpå Katrines hoved! Efter at han altså har kartet rundt i lang tid, lægger han åbenbart sit hoved ovenpå Katrines og går derefter ud som et lys. Go figure.

tirsdag den 25. november 2008

Stille morgen

Søren stod tidligt op, for han skulle på arbejde. Saxe og jeg blev liggende, men junior kunne ikke rigtig falde i søvn igen. Han var også våd, så jeg stod op og skiftede ham og vinkede farvel til Farmand, der med blinkende lygter allevegne, stred sig gennem sneen på sin gamle cykel.

Jeg stak Saxe en riskiks og så gik vi tilbage til sengen igen. Han sad og gumlede og læste i "Saxe får en ven"-bogen og efter en halv times tid begyndte han så småt at putte sig ind til mig. Og så sov han knag'me igen!

Jeg smuttede lige hurtigt ud og tog mig en mad og så tilbage under dynen igen. *Lykke*

Nu er vi oppe - og se lige hvilken udsigt, vi stod op til! :-)


Hvis Saxes flyverdragt er tør senere (den var jo liiige en tur til vask igår..), så skal vi da ud at kælke :-)

Og lige et billede til:

Sådan så det ud igår aftes. Det er jo bare... :-)


Katrine

fredag den 17. oktober 2008

Qian Yeye

Qian er i Danmark og vi har lige været i Odense for at træne med ham - ENDELIG! :-D
Det var bare SÅ godt at se ham igen og godt for mig at komme igang igen. Nuj, hvor har jeg trængt til et ordentlig bjørne-dask på skulderen! Og det fik jeg - flere af :-)))
Om jeg havde ømme lårbasser søndag morgen?? Åhja! Men var jeg udhvilet?? JA!! For min søde mand havde nemlig taget Saxe med sig hen til hans gode ven for at se fodbold - og de blev der lige til næste formiddag. Og jeg... jeg fik endelig lov til at være sammen med gutterne og Qian og bare hygge hele aftenen til jeg gik ud som et lys på Karstens sofa og vågnede først, da der blev serveret morgenmad. Årh, det var vildt! :-)

Qian nød rigtigt at se Saxe igen og det var skønt at se.



Vi boede hos Nick og hans dejlige familie og deres KÆMPE hund. Det var ren luksus og vi nød vores ferie i fulde drag!

Om mandagen tog Saxe og jeg i Cirkus med Sandie og Noah og vi fik set både kameler, elefanter og jonglører. Saxe var begejstret og klappede, klappede og gav den gas. Noah spænede rundt og skulle se det hele på den halve tid og fik fedtet sig selv, sin mor og den foransiddende pige ind i slikkepinds-snask *Hehe*
Bagefter tog vi hjem til Sandie og hyggede, mens Noah sov (som en god dreng) og Saxe holdte sig vågen. *Suk*

Tirsdag tog Saxe og jeg hjem og Søren blev og trænede videre.
Jeg ville selvfølgelig gerne ha' været blevet, men jeg skulle hjem og forberede noget undervisning.
Jeg håber at kunne nå at sige farvel til Qian, når han er i København at undervise.




Katrine - der stadig har det i sig *KaPOW*

mandag den 6. oktober 2008

Bedste-besøg!

Mine forældre var her på besøg i weekenden. Dét var rart! *Ahh* Søren var nemlig på uddannelses-weekend, så denne gang skulle jeg ikke være alene på pinden.
De kom lørdag middag og til alles store glæde, var Saxe lige i sit es og puttede sig straks ind til bedstemoren, da hun tog ham op. *Lykke*
Perle-hunden var også med og det var så rart - både at ha' en omvandrende støvsuger (hvilket er utroligt praktisk, når man nu har et lille svin i huset), men også den ro det gi'r, når den bare ligger dér og snorker.


Vi gik en tur til stranden, men da vi næsten var fremme, begyndte det at regne, så vi var kun ganske kort dernede, inden vi gik hjemad igen. Og da vi var hjemme, så blev det selvfølgelig godt vejr igen!


Saxe og hans bedstemor legede så godt sammen hele dagen, at han bestemt ikke ville spilde sin tid med at sove. Så knægten var vågen i 8 timer(!), inden han endelig overgav sig til søvnen. Jeg havde en god fornemmelse af, at han, for første gang, ville sove til næste morgen i ét stræk. Men ak, der gik sølle to timer, så var han der igen :-/ Og resten af natten var som vanlig.
Nå, men søndagen gik med rå-hygge; morgenmad, formiddags-gåtur i silende regn, the og kaffe. Min far og hunden indtog FatBoy'en og snorkede omkap, mens min mor læste og jeg bagte croissanter - helt fra bunden! Jow-jow..


Men tiden fløj og inden vi fik set os om, ja, så var det desværre tid for dem at køre hjem igen. Æv. Så synes Sjælland pludselig rigtig langt væk :-( Jeg bryder mig bare ikke om, når folk jeg holder af, rejser igen.
Men jeg håber vi snart ses igen. Forhåbentlig allerede om et par uger. Det ville være rart.



Datteren (der forøvrigt fik sin far til at skifte Junior og dermed vandt en stor gammeldaws isvaffel af moren ;-) *Hihi*

fredag den 3. oktober 2008

Der sker noget!

Saxe er virkelig begyndt at komme omkring nu. Han kan ruller, kryber og kravler baglæns og er sååååå tæt på også at kravle forlæns! Han kan sætte sig op og klapper gerne af sig selv, når han har gjort det.
Han er meget glad for ledninger, telefoner, køkkengrej - og ja, alt andet, der kan stikkes i munden.


De sidste par dage har jeg puttet ham i flyverdragten og haft ham med udenfor. Vi har været på stranden at smage på sten og idag var vi en tur ude på græsplænen og bagefter på gårdspladsen, hvor Kvik og Olav kom forbi og hilste på.

Ellers øver han sig virkelig på at tale! Han RÅBER og fortæller historier og slår smæk med tungen som en anden vild masai-dreng.
Natteroderi er her stadig rigtig meget af, så mor her er indimellem bekymret for, om vi kan klare det. - Men det gør vi jo... Det skal vi jo! Så der bli'r sjat-sovet, snerret af hinanden og taget diverse kosttilskud for at holde os selv kørende. Akkeja.

Men han er jo vores lille abe-dreng og han er den skjønneste på Jord! Uden tvivl.


Moren

fredag den 19. september 2008

*Ah* Efterår!

Da Søren er den, der tager sig af sønnike om morgenen, så undertegnede kan sove lidt længe, trængte han til en formiddagslur. Han plejer at ku' nuppe den sammen med Saxe, der alligevel også skal sove på det tidspunkt, men idag gik den ikke. Søren lå bare der og blev sparket og råbt i hovedet, så jeg tog junior med ud at trille i vognen istedet, så far ku' få sin søvn, inden han skulle på arbejde.


Sikke et herligt efterårsvejr! Mildt og frisk. Jeg elsker simpelthen Septembervejr.
Der er så meget kønt at se på derude.

Olav har fået høstet markerne og gør nu klar til vinter-hveden.


Oppe ved grusvejen står et gammelt æbletræ og lokker hestene med årets sidste frugter.
Der står også hyld med modne bær på, som man drømmer om at kunne indtage som varm hyldebærsuppe en kold vinterdag.

Det var en herlig morgentur, selvom een ikke overgav sig så let til søvnen ;-) Men det lykkedes tilsidst og så var der fred i en lille time. Lidt har også ret, ik'..?!



Vejr-hønen

Status

Vi har nu boet herude på gården 3½ mdr og...... det går fint. Det er langt væk fra mange ting - ikke stranden og ikke marker og skov - men indkøbsmuligheder, aktiviteter med andre mennesker og ikke mindst MIN familie.
Men trods alt det, så nyder vi stadig freden og roen og vi glæder os over at give Saxe sådanne skønne omgivelser at starte livet i.

Søren arbejder og hiver penge hjem til sin familie. Han cykler ind til byen, køber ind og sørger for, at vi har hjemmelavet rugbrød, leverpostej, hummus o.m.a. i huset.
Han er godt igang med sin nye uddannelse - og han NYDER det :-) Det er rigtig dejligt at opleve ham så glad og med fornyet energi, når han kommer hjem og fortæller (OG masserer mig ;-) ).

Saxe er over 10 mdr nu. Han måler 76cm, vejer 9,1kg og har 7 skarpe tænder. Han er stadig glad og storgrinende - men er godt nok blevet en ENDNU mere stædig karl!! Pyyha..! Det ene øjeblik er noget evigt sjovt og kort efter er der dømt flitsbue og hyl og skrig!
MEN der sker godt nok også meget med ham for tiden; Han kryber og står på alle fire, han spiser meget fint(!) med fingrene, han rejser sig op i sengen, han vinker, klapper, ryster på hovedet og siger måske "Nej"..? Han snakker i det hele taget rigtig meget og har en fantastisk mimik!
Hans søvnmønster har ændret sig. Ofte sover han ku een lur om dagen og nogle nætter sover han faktisk 4-5 timer i træk. Det er virkelig dejligt, når det sker!!
Vi har skrevet ham op i en børnehave og skal til at finde en god dagplejer (selvom moren ikke er meget for det..).

Jeg selv, sagde hun-hunden... Tja, jeg er stadig en rigtig træt mor og kone. Jeg har været forbi den lokale skovbørnehave og er blevet skrevet op som vikar, men har besluttet at "fuldføre" min barsel først, for jeg er simpelthen ikke rigtig tilstede... stadigvæk.
Jeg pusler med tanken om at starte en lokal legestue og en netbutik. I efterårsferien har jeg planer om en lille stage fight dag for børn. Men nu må se, hvordan og hvorledes..
Jeg er glad for vores nye hjem, men jeg savner godt nok udlandet indimellem. Jeg savner at være et sted, hvor folk ikke prøver at presse os ned i en kasse, der skal passe ind i et, i mine øjne, underligt samfund. *Hjerte-suk* Hvis det ikke var for vores familier, var vi helt sikkert rykket til et andet land. Vi er ikke videre begejstret for Danmark. Men så'n er ded jo...

Snart får vi besøg af gode venner og familie. Qian kommer til Danmark, så vi tager vi til Odense for at møde ham. Uh, det bli'r dejligt :-)

Katrine