Viser opslag med etiketten Salg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salg. Vis alle opslag

onsdag den 4. maj 2011

En ny verden


Jeg er jo sprunget ud som kunstner. Simpelthen. Nu er det dét, jeg kalder mig, når folk spørger. Og det gør de jo.
Det er vigtigt at vide, hvad folk laver.
Jeg har bare ikke rigtig fattet det endnu, for jeg kan aldrig huske, hvad nogen laver, men jeg ved altid om de har det godt eller skidt.

Nå. Men min allersødeste mand har hanket op i mig og fået mig igang! Han har inviteret mig med ind til et par af hans ManuVision-behandlinger, for jeg kan noget andet end han kan og supplerer ham godt. -Og det har været sjovt og yderst interessant!
Jeg har også selv behandlet på egen hånd og det gik rigtig godt!
Og apropos hånd, så er jeg begyndt at øve mig mere på min kiromanti. Og det er OGSÅ rigtig sjovt!

MasSøren har også gang i den Store Markedføring og til den har han shanghai'et MorSomMor til at stå for ArtWork.
Og så var jeg lissom igang!
Idag har jeg malet og rumsteret og lagt flere billeder ud på min side. Så tag liiige et kig på den, hva'! *hopper op og ned og klapper i hænderne*

Men det er godt nok nyt det hele! Og meget spændende - på flere planer.
Manden sagde til mig forleden: "Du ER god! Tør du indrømme overfor dig selv, at du er så dygtig, at du kan tage penge for dit arbejde?"
...Den måtte jeg lige overveje.

Joh, der er nok at arbejde med. Både indeni og udenpå.

søndag den 21. marts 2010

Kom så, Blogland!

Nu skal den andel eddergodyl'me videre til en glad, glad køber!

COME ON!

Jeg troede jo lige jeg havde fundet den rigtige, men det var det altså ikke... Æv-bæv

Dejlig 2-værelses andelslejlighed på Halmtorvet på 47 m2 + loftrum (og muligvis kommende altan).
Super central med 5 min. gang til Hovedbanegården, 2 min. til Netto og 10 sek. til Vesterbros bedste Thai-restaurant ;-)
Oprindeligt sat til 699.000kr, men sat ned til 599.000kr, da linoliumsgulvet i entré og køkken trænger til en opfriskning/evt. udskiftning.
Huslejen er sat til 3046kr/md INKL. aconto varme, vand, internet og antenne.

Udsigt, udefra og køkkenet.

Gården. Privat vaskeri til højre lige udenfor billedet.

Læg en kommentar, send en mail, send linket til evt. interesserede! Vi viser naturligvis frem! :-)

http://www.rankenbergfrey.dk/andelslejlighed_halmtorvet36.htm

Katrine - med krydsede fingre og det hele!

torsdag den 4. februar 2010

Kbh t/r

Så så man mig springe på Lokalbanen til Hillerød og derefter på Linie E ind til Hovedbanen, så jeg kunne nå ind i lejligheden til kl 12. For ... jeg havde en fremvisning. Jo! Juhu.

Havet ved Frederiksværk

Så jeg var gavmild med den medbragte æteriske olie med lavendel-duft, for hørmen af de to forrige lejere skulle der nu gøres bugt med. Pyh!

Jeg ventede og nåede da også lige at catch'e op telefonisk med en dame fra min gamle mødregruppe. Da klokken nærmede sig 12.10, regnede jeg slukøret med, at jeg var blevet brændt af, men heldigvis dukkede pigen op alligevel.

Hun var meget ung og fór ind i lejligheden og viste sig selv rundt på 30 sekunder! Jeg var helt forvirret over det og prøvede i farten at fortælle hende lidt om stedet og praktiske ting og deslige. Men hun sluttede af med, at hendes far nok skulle se den også og det ku' altså først blive om 2-3 uger(!) så pøj-pøj med salget.
BANG! Så var hun væk igen!

Hm. Så stod jeg dér. 1½ times togtur for 2 minutters fremvisning...
Nå, men så var det jo bare om at nyde min fri-dag.. og jeg havde et par tilgode-bevis i lommen. *Springer op og slår hælene sammen*


Så der var lige til en strik-vest og et par bukser til mig fra H&M (Tak svigerne!).
Øj, det var en dejlig Strøg-tur!

Nå, men imorgen har mægleren en fremvisning og SÅ ..! Kryds lige fingre, ik'! *Jæj*

Katrine

fredag den 29. januar 2010

Var det noget? Hva-hva-hva?

På søndag fortækker mine to lejere fra min lejlighed på Halmeren. Finally.
Jeg var nødt til at ha' lejere, men altså... gid det dog havde været to ordentlige piger istedet.

To ungersvende fra Island, der brugte min lejlighed som et sted til at sove den ud - helst mens der var fremvisning..!
Æv altså.

Nå, men nu rykker de ud og JEG går igang med rengøringen!

Så.. hvis der er nogle derude, der sidder og brændende ønsker sig en læx 2 v'er 5 min. gågang fra Hovedbanen, 2 min. fra Netto, 30 sek. fra SuperB og Thai rest. og Kina rest. - SÅ kan det nok være, at I skulle smide mig en mail!

Andelen koster 599.000kr og huslejen er på 3046kr inkl. vand, varme, internet og antenne.

Yes, det er billigt!! Og det er dejlig at bo i. Fedt gårdmiljø med privat vaskeri og der er tilhørende loftsrum til lejligheden. (+ der er tale om at bygge altan. Der skal bare stemmes om det.)

Se billeder her!

Katrine

fredag den 2. oktober 2009

Vi ta'r en vild chance...

Vi flytter!!
Jo! Vi rykker teltpælene op og starter på en frisk :-)

Vi er SÅ spændte - og faktisk er det ikke rigtigt gået op for os endnu.

Sagen er, at vi pt bor i en ret fattig kommune, så som ufaglærte er der bare ikke nok arbejde til os. Så vi kæmper rent økonomisk - og det er vi naturligvis meget trætte af.
Desuden savner vi vores venner helt enormt! Det er jo nemmere OG billigere for vennerne i Kbh at flyve til London end at besøge os i Ebeltoft...

Så vi springer ud i det i starten af november!

Vi skal bo i Økosamfundet Dyssekilde i NordSjælland. Saxe skal ha' en ny Dagpleje-FAR, Søren skal ha' bygget et nyt klientel op og jeg skal finde et nyt og dejligt arbejde.
Vi skal bo i et smølfehus og vi skal lære at fyre med brænde. Rigtig meget brænde! (*Host* Så hvis nogen kender nogen, der kender nogen, der har billig brænde..) Og jeg skal lære at tage korte brusebade, eftersom vandet blir varmet op med el.

Men ja, det blir rigtig spændende det hele.

Økonomisk set ville det jo være suuuuuper-blæret, hvis nogen lige gad at købe vores Ford Mondeo og/eller min lejlighed på Halmtorvet! *Nudge-nudge*

Vi ses snart på den anden side - af Kattegat!

Katrine

søndag den 23. august 2009

Silkedyner

Søren har hentet nogle silkedyner hjem fra Kina - og denne gang i Juniorstørrelse.

Dynefyldet består af 100% silke og er betrukket med bomuldsgaze.
Silke er meget allergi-venligt, da husstøvmider ikke kan hage sig fast i silketrådene.
Ydermere virker silke temperatur-regulerende.


Herhjemme koster sådan en fætter snildt 1300kr, men vores koster 850kr/stk.

Køb glade :-)

torsdag den 20. august 2009

Sy-projekt

Den anden dag syede jeg disse små venner.


Jeg ville gerne lave nogle flere og komme en bjælde indeni, så de rent faktisk kunne bruges som rangler.
Jeg må sende manden afsted til hobby-forretningen... igen.


Katrine - Rangle, anyone?