Viser opslag med etiketten sygdom. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sygdom. Vis alle opslag

mandag den 25. januar 2010

Kærestedag

Siden Junior kom til, er det ikke blevet til mange kæreste-dage.. Men nogle ER det da blevet til alligeveller!
I lørdags så vi snittet og snuppede een til!

Fredag eftermiddag kørte vi hjem til mine forældre og overnattede, så vi allerede lørdag formiddag kunne tage afsted til Kbh. Jeg var stadig ret splat dér fredag aften og Saxe var også temmelig stille, men vi spiste begge godt, så vi var sikkert på rette kurs.

Lørdag vinkede vi farvel og drønede afsted og alle var glade.
Søren og jeg tog i Frederiksberg Kurbad og ØJ det var godt! det havde vi bare fantaseret om så længe!
Efter to timer dér var vi godt møre og runkne og så stilede vi mod Metroen igen. Vi havde bestilt billetter til Sherlock Holmes og da Søren var SUUULTEEEN(!) skulle vi lige nå et slag forbi BurgerKing. ØJ, hvor smagte det godt - og ØJ, hvor var min mave skeptisk bagefter...


Ind i biffen og indløse "Guf-billetter" (TAK Tenna for fantastisk fødselsdagsgave!!!) og så afsted-afsted.. i langsomt tempo for mit vedkommende, for nu begyndte jeg at kunne mærke, at jeg slet ikke var frisk endnu.
Men vi fik set filmen og den var SÅ god!! Vi var begge meget positivt overraskede over hvor godt de spillede og hvor flot de havde fortolket deres versioner af Holmes og Watson! Super-super! Og kampscenerne... *savle* Såååååå fede! Jeg spottede et enkelt miss eller to, men dét betyder jo ingenting i det store hele!

Efter filmen tog vi lidt indisk take-away med hjem til søsters hus, som vi havde fået lov at låne.
Og SÅ kunne det nok være, at jeg skulle ligge på sofaen! Ikke noget mad til mig. Kun varm the og så sooove.
Søren gav mig en albue i lysken og maven, inden jeg skulle i seng (altså som behandling, ik'). Fååååååårk! NAS! Men det hjalp og jeg fik indset nogle flere ting omkring mig selv, som jeg skal arbejde med. Og så sov jeg... Lige indtil kl. 06, hvor min mave vækkede mig.

Ved middagstid var vi hjemme hos Bedsterne og Saxe igen. Det var bare den gladeste dreng! Den gladeste dreng, der glad fortalte, at han havde brækket sig udover Bedste og Bedstefar hele natten! :-)
Men nu er vi enige om, at vi er "har dårlig!" og "Færdig dårlig".

Dejlig weekend.. trods alt.

Katrine

fredag den 22. januar 2010

Uuuuuulrik!

*Phew*

Den anden aften kom Saxe ind til bordet, efter lige at have siddet og sunget ude på potten. Da han satte sig slog han en mærkelig bøvs og holdte sig for munden og stirrede på mig.
Jeg fjernede forsigtigt hans hænder og så, at der var slim og lidt madrester... Og *BRÆÆÆÆÆÆÆÆÆK* stod så i kaskader udover ham og mig!!

Det skete et par gange og hvergang prøvede jeg, af en totalt mærkelig grund, AT GRIBE hele strålen. Det virkede ikke. Så lad være at gøre mig det efter.
Nå, men så af med tøjet, vaske-vaske-vaske, tørre-tørre op og så ind i seng.

½ time efter *BRÆÆÆÆÆÆK*. Og sådan blev det ved et par timer. Vi fik brugte alle vores håndklæder og viskestykker og Saxe fik drukket en hel liter vand, for han blev bare ved at være "døøørstiii"!

Det fede ved syge børn er, at de, modsat os voksne, IKKE føler selvmedlidenhed!
Ind imellem strålerne, var han dejlig glad og helt sig selv.

Igår blev det så MIN tur!
*BUM* kl.16.30 stod jeg ved selvsamme spisebord og blev dårlig. Ud af den blå luft.
Jeg gik ind og lagde mig og efter en lille lur, var jeg klar over, at det ikke var noget, der lige ville gå over. Så jeg bevægede mig mod badeværelses.
Dér blev jeg så hele natten!
Der var bræk i lårtykke stråler og da jeg på et tidspunkt fornemmede, at der også var hul i den anden ende, klemte jeg ballerne sammen (dog en anelse for sent..) og så kender I rutinen.....

Jeg var SÅ dårlig og det var SÅ synd for mig! For tænk nu, hvis jeg skulle indlægges eller Saxe blev smittet og HAN skulle indlægges og vi skulle leve adskilt og ...ja, tankerne kører, når man er syg. Det kom så også af, at jeg pludselig hørte et andet *BRÆÆÆK* inde fra stuen og et "NAAARJ" fra Søren. Saxe var på'en igen.. (Det var heldigvis en engangsforestilling - men han ramte et mohairtæppe, hvorpå der står "Dry clean only", så.. godt sigtet.)

Hold kæææft, mand.
Jeg tror, det stoppede lidt over kl.02 og jeg kan huske, at jeg kiggede på klokken 03.20 og tænkte "Jæj, jeg har sovet!"

Idag er jeg lodret, men jeg er godt nok afkræftet og tynd. Hey, men det er jo ret cool, for måske skal jeg ha' bikini på imorgen, hvis vi skal i kurbad. (Vi skal jo ha' en kæreste-dag, langt om længe!)


Katrine, der bare ikke er god til dét med sygdom..

fredag den 8. januar 2010

Nihao Yisheng


Igår tog vi Saxe til den kinesiske læge. Han blev bare ved med at hoste og slime og snotte og ha' mærkelig mave - og hans underlige udslæt på ryggen gik bare helt amok. Så nu havde Moren fået nok og bestilte tid hos Dr Hao ved Svanemøllen!
Jeg tænkte, at "det hér er der sgu ingen almindelig læge, der kan gennemskue" - så afsted med os!
Da lægen først så ham, sagde hun: Jamen, han ser jo glad og frisk ud!
Og jeg forklarede, at sådan er han (heldigvis) næsten altid - også når han er syg.

Saxe sagde NIHAO, hun hørte på vores historie, tog hans puls og ville så se hans tunge.
Nu havde Saxe glædet sig til at vise lægen sin tunge(!), så det var nemt nok. Og lægen var meget imponeret!
Dernæst kom "massøsen" og Saxe fik trøjen af og blev lagt på ryggen. Hun gik rigtig til den og han lå fint stille. Han grinede nogle gange, da han blev masseret på lungemeridianen, for han er utrolig kilden.
Så var det om på maven og han skulle ligge med ansigtet ned i hullet på briksen. Og det gjorde han bare! Nul vrøvl. Og der lå han i yderligere 5 minutter og fik kinesisk rulle-massage op og ned af rygraden.
Damen viste mig, hvordan jeg fremover skal massere ham hver aften, så hans lunger og milt kan komme på toppen igen. Godt vi har en briks herhjemme!

Bagefter kom lægen tilbage igen og gav ham akupressur på lunge-, tyktarm- og mavemeridianerne. Så var det om på maven igen og hans ryg blev gnedet hårdt med en slags spatel af horn. I lang tid! Tilsidst kunne han ikke mere og pev lidt.
Om på ryggen og kun ligge i underbukser. Så fik han akupressur på benene og det var så rart, at han var liiige ved at falde i søvn.
Men SÅ kom nålene frem, og så skulle der ikke soves mere!!
"Av nål!" sagde han og græd og vi måtte alle 3 holde ham, så hun kunne stikke de nødvendige steder.
Bagefter bad han om et stykke papir, så han kunne tørre øjnene og næsen.


Lægen var meget imponeret af ham og spurgte forundret, hvordan vi dog havde opdraget ham??
Vi kunne berolige hende med, at hjemme er han knapt så eksemplarisk ;-)

I nat sov han helt igennem *Jæj* og hans ryg ser ikke så aggressiv ud mere.
Imorges fortalte jeg dagplejefar, at Saxe ikke må få dyr/ting fra havet, gær, sukker, surt og koldt vand. Og Saxe fortalte ham, at nåle gør AV!
Dagplejefar skulle også lige høre, hvilke meridianer, der skulle masseres, for det ville han da gerne lige gøre, når Saxe skulle sove.
Hvor læx er det ik' lige?!?

Katrine - med den sejeste gå-til-lægen dreng!

lørdag den 19. december 2009

Antrophantastisk læge!

I torsdags skulle vi en tur ind til Kjøwenhavnstrup, for Saxe havde en tid hos lægen, men først ville jeg besøge Danmarks Bedste Vugger på Østerbro.
De skulle ha' julefrokost kl. 11, så det passede lige med, at hvis vi sled os gennem snedriverne, så lungerne hang forpinte ud af halsen, kunne vi nå toget og være der til tiden.
Men nu var det jo pludselig blevet vinter... så sporskifterne var frosset fast og det gav problemer for togtrafikken -som vanligt.
Så da lokalbanen nåede stoppet inden Hillerød, skulle vi stå af og gå over på modsatte perron og stå på toget. Så så man os med barnevogn og knægt slæbe os OVER SKINNERNE(!), mens toget kom og folk, der bare stod og så til! ("&#$€!?!") Dét var simpelthen vilkårene!

Da vi nåede Hillerød og skulle skifte til S-tog, måtte vi vente 20 minutter.. Vi kom med og ankom til Nordhavn St. laaang tid efter. (Og da vi kom ud, trådte jeg selvfølgelig lige ned i en 20cm dyb ispyt! *typisk*)

Så, vi nåede ikke til julefrokost, men jeg skal love for, at vi ikke blev snydt alligevel! Pia, som er den ubestridte leder af Danmark Bedste Vugger, trakterede os med flæskesteg, kartofler, surt & sødt og brun sovs. Brun sovs i kaskader! *Uhm*
Saxe fik en godtepose med to dyr, rosiner og en clementin. Og så gik han ellers ombord i alt legetøjet, som han havde helt for sig selv, da alle ungerne var lagt ud at sove.
Nøj, hvor vi hyggede os! Og Søren kunne ikke holde nallerne i ro, så pludselig lå een af pædagogerne på madrassen og fik en lille behandling, mens de andre så på. Så måske kommer der en lille firma-aftale i hus. - Dét var der ihvertfald stemning for.


Bagefter puttede vi Saxe i vognen, så han ku' sove lidt, og vandrede mod bussen, der skulle køre os til Frederiksberg. Vi gik selvfølgelig en dejlig, iskold omvej - for det ku' vi da lissågodt *himle*.

Vi ankom Frederiksberg i RIGTIG god tid, men besluttede alligevel at tage hen at vente hos lægen .. nu da Saxe var vågnet efter en lur på 20 min...

Nå, men lægen: Saxe havde på det sidste haft alle mulige mærkelige symptomer og dem havde jeg fortalt om til vores dagplejefar. Ham, hans kone og hans mor anbefalede os så deres læge, der er en Antroposofisk Læge.
Jeg kendte INTET til sådan een, men nikkede bare og lod som om. Han lød dygtig og rar. Og sådan en læge, må man da prøve.
Så sådan endte vi på Frederiksberg hos Hr. Abildgård dén torsdag.

Han var ½ time bagud med sine klienter, så vi ventede en rum tid med en træt Saxe. Men da det blev vores tur, glemte vi bare tilfrosne sporskiftere, våde sokker og ventetid.
Han var SÅ rar! Og hvor var det fedt med en LÆGE, der kiggede på HELE mennesket og ikke kun en mikro-del.
Saxe var så dygtig, at han måtte påpege, at han aldrig havde set mage. *Me'et stolte var og er vi*
Vi var derinde i en hel time og der blev gået grundigt tilværks. Saxe fik ordineret naturmedicin; til hosten, til fordøjelsen, til eksemet og noget mod kontrol. (Damen på apoteket i Hundested kiggede godt nok en ekstra gang på recepten og sagde, at det var vist noget, de måtte bestille hjem.)

Men sikken en dejlig oplevelse! Det kan kun anbefales - hvis man er en smule "alternativ" that is ;-)


Katrine

fredag den 3. april 2009

Den første "Barnets 1. sygedag".

Så nåede man lige 5 dage på nyt job, inden man måtte tage fri... Tja.

Saxe vågnede nogle gange efter han blev lagt igår aftes. Lidt underligt, for han havde haft en dejlig og lang dag og han var super-glad.
Om natten vågende han så og græd og græd. Lyset blev tændt og jeg mærkede på ham. Han BRÆNDTE af feber! Så var det af med noget tøj og så op til Mor at sove videre.

Imorges var der ingen tvivl. Der var dømt Barnets 1. Sygedag.. Vi blev i sengen helt til kl 12, hvor han gled ind og ud af søvnen og ligeså gjorde jeg. Vi så også et afsnit "In the Night Garden" og der blev drukket vand og sovet, sovet, sovet afbrudt af klynken og gråd, så man lige skulle putte sig lidt længere ind til Mor.

Til frokost fik han lidt havregryn og derefter var det op på ryggen i viklen, så jeg kunne få lidt fra hånden.
13.45 var han så udmattet, at han nærmest sov med det samme, da jeg lagde ham tilbage i sengen. Stakkel.

Her til aften fik han lidt spaghetti og vi så Shanes Verden i tv. Så kvikkede han lidt op og begyndte endda at snakke lidt, men ville helst hænge på mig alligevel. Gå kunne/ville han slet ikke. Han var simpelthen for flad.

Nu er han puttet og vi håber, at han er frisk imorgen, hvor vi kører til Odense for at træne de næste 6 dage.

Vi burde faktisk pakke nu, men da vi ikke er de mest organiserede mennesker, sidder vi her i sofaen istedet og udskyder ting til imorgen.

God Påskeferie og husk nu at tage jakke på, selvom solen skinner!

Katrine

mandag den 9. marts 2009

Sendt til tælling

... er hvad jeg er.

Jeg har nu været syg i 2 uger nu og idag måtte jeg overgive mig og gå til lægen.

Bihulebetændelse! Sgu!
Så nu er jeg på penicillin de næste 10 dage. *ØV!

Jeg magter ingenting og mit hovede dunker og jeg kan ikke trække vejret. 10 dage er pludselig uendelig lang tid.

Men set fra den positive side, så har jeg nu lært at skylle næse...


Syge Sygesen

tirsdag den 3. marts 2009

Jeg insisterer!

Jeg insisterer og slår i bordet; NU vil jeg ha' forår, sol og sommer!

Jeg har hovedet fyldt med snot og lungerne er jeg ved at hoste op. *GAAH*
Saxe er næsten ovre samme tur og Søren er lige "gået i gang" med sin omgang. Vi er en køn trio.
Vi sover bare så elendigt og skiftes til at vække hinanden med hoste, næsepudsning eller snorken.

Åh, bare det snart er slut...

Men der er da rare ting også;


Vintergækker og erantis står og pynter ude på gårdspladsen og omme i vores have.

Min søde mand har givet mig en ny symaskine, som allerede kom med posten idag! Snart skal den afprøves, for jeg har mange idéer til nyt tøj til Junior.

Jeg har fået job. Jow-jow. Og starter i slutningen af denne måned.
Det skal nok blive morsomt og jeg ser frem til det. Det gør jeg faktisk.

Jeg har mange 30 års fødselsdage i år - Inkl. min egen!! Meget planlægning - på den gode måde.


Katrine - Må jeg godt snart smide de lange underbukser?

mandag den 26. januar 2009

2 syge drenge

Saxe lyder som en kaffemaskine og Søren lyder som en elefant med stoppet snabel.

To syge drenge slapper af foran fjerneren.


Senere skal Moren vist slutte sig til dem og se en film inde i sengen ;-)

søndag den 25. januar 2009

Søndagstanker

Saxe sover nu - endelig. Han er syg. Hele huset, inventar, ham og mig er SMURT ind i snot og slim. Han hoster og raller og vil ikke rigtig noget.
Jeg villle egentlig gerne ha' muget lidt ud her i huset, men det har ikke rigtigt været muligt, da han græder ligeså snart han ikke kan se mig eller jeg ikke ta'r ham op. :-/
Vi mangler desperat en husholderske og en FengShui ekspert!

Nå... men jeg har jo fundet ud af, hvad jeg vil være ... ish. Desværre er jeg en kreativ person, der bor et dumt sted og lever i en out-sourcing tid. Det hænger simpelthen ikke sammen. Øv-bøv for mig.
Så, det må vente til Søren er færdig med sin uddannelse og vi har bosat os permanent ét eller andet sted. Det kan åbenbart ikke lade sig gøre nu, men jeg kan tyv-starte ... måske.

Sagen er, at jeg gerne vil være kunsthåndværker (i een eller anden form) og de er simpelthen ved at uddø herhjemme! Skolerne er lukkede og der er een tilbage; på Bornholm!
Jeg kan også vælge at blive designer, men skolen er på Østerbro eller i Kolding! *GAH*
Nu bor jeg her i Ebeltoft, hvor det nærmest vrimler med pottemagere, glaspustere og kunsthåndværkere generelt, men INGEN af dem, har råd/plads/lyst til en lærling! ***

Jeg søger nu job, mens jeg venter på, at det skal blive min tur til at få lidt nye indput. Det er selvfølgelig meget sparsomt med job herude på landet, men det skal nok gå - det hele. Det gør det jo.

Vi HAR det faktisk rigtig godt! Det sker jo bare nogle gange, at alle de små irriterende ting hober sig op og så bli'r man bare lidt... *laver pruttelyd med munden*


Katrine

*** Jeg var fx nede at tale med en pottemager i byen og hun sage;
1. Det et benhårdt, opslidende lorte-job.
2. Der er INGEN fremtid og/eller penge i det.
3. Det var ALT for sent for mig at dreje ler (der jo er gaaaaammel - 29 år(!))
4. Hvis hun kunne vælge om, ville hun ALDRIG vælge dét fag!
5. Hun syntes helt ærligt, at jeg istedet skulle blive SYGEHJÆLPER!

Så kunne jeg jo lige fortælle, at det HAR jeg skam være og at det med garanti er 1000 gange mere opslidende end at sidde og klatte med ler!!
Nå, men jeg måtte da gerne kigge forbi og prøve lidt, hvis det var ... sagde hun så tilsidst.
Tak, men nejtak. Jeg har da ikke lyst til at sidde hos een, der ikke tror på faget, men istedet tror på, at har man valgt een gang, kan man ikke vælge om. *Tsss*

Jeg ta'r på aftenskole og kigger så ind til en anden pottemager, der forresten synes, at JEG er spændende! :-)

torsdag den 1. januar 2009

Godt Nytår!

D.30. om aftenen kom faster Fie forbi til aftensmad og tv-hygge. Det var dejligt at ses igen.
Saxe var ikke helt tilfreds og da han skulle sove, ville jeg prøve at lægge ham i hans egen seng, for vi er efterhånden ret trætte af at blive kradset, nevet og sparket om natten... Men dét gik ikke! Det var simpelthen for meget for ham og han græd og græd, så han fik endnu en nat i vores seng.

Det blev en dårlig nat. Han vågnede en del gange og græd, så det var ikke megen søvn vi fik. Stakkels Søren, for han skulle møde tidligt på arbejde.
Om eftermiddagen fik jeg lavet plads ved siden af vores seng og flyttede så Saxes seng derhen. Han sov til middag der og det gik rigtig fint.

Ved 17-tiden var vi hos Hans og Annette, hvor det flotteste nytårs-bord stod klar til de ventende gæster. Udover os kom tre andre par og vi havde en rigtig god aften med lækker-lækker mad og hygge.
Saxe charmerede selvfølgelig hele flokken og han var utrættelig, virkede det til.


Søren var ikke helt frisk, så allerede kl 22 begyndte vi at pakke sammen og så forlod vi festen. ja, så har man nået dén alder ;-)


Herhjemme blev Saxe puttet i egen seng og faldt selv i søvn uden brok og så sad Søren og jeg alene i sofaen og ventede utålmodigt på midnat - så vi ku' gå i seng! ;-)

5.30 imorges vågnede vi og jeg tog Saxe op til mig (som forøvrigt havde sovet HELE natten!) og han brændte af feber! Stakkels. Og kort efter gik det endelig op for Søren, at HAN faktisk også var syg og måtte tage fri fra arbejde.

Dagen idag er blevet tilbragt i nattøj og med spisen småkager og chili con carne. Og vi puttede alle tre i sengen og så "Wall E". REN hygge!
Saxe har sovet indimellem og pevet lidt, men har såmænd været i fint humør. Jeg tror, det er hjørnetænderne, der endelig er brudt igennem, som er skyld i feberen. Så han skulle gerne være frisk igen imorgen.


Godt Nytår til alle. Nye eventyr venter lige om hjørnet! Juhu!

Fam. Rankenberg Frey

tirsdag den 25. november 2008

Ingen kælketur idag..

Jeg er syg nu... Øøøøøøvvv :-(

Katrine

Knæk og bræk...


Saxe spiste ikke så meget i forgårs (som han plejer, ihvertfald) og ved aftenbordet sad han bare og vendte hovedet væk og sagde "Abuuu" og spruttede.
En smule røg dog ned.
Han virkede godt træt, så jeg puslede ham og han kom lige en tur på potten. Da jeg tog ham op, var der bare en giga-klammo bæ dernede. *Puuuh* Så jeg råbte lige på Søren, at han skulle komme at se. Da jeg så hejser Saxe op igen (jeg skulle lige se om han kunne mere), så jokker han tilbage og træder lige ned i sin egen lort! *LOL* Føj altså.
Nå, så i seng. Han blev ammet og vendte sig om og puttede. MEGET usædvanligt!
En time efter gik jeg ind til ham og puttede ved siden af ham i vores seng. Og så... brækkede han sig mens han sov :-(
OP med ham *bræk bræk bræk* Udover mig, sengen, gulv, tøj, ALT.
Nå. Ud med ham på badeværelset. Vi dryppede bræk hele vejen derned. Vi var SMURT ind.
Tilbage i sengen kom der lige lidt til og lidt til. Skifte tøj, sengetøj og lægge nyt håndklæde i sengen.
Jeg satte mig halvt op, og så sov han på mig indtil 02.30, hvor han kom ned at ligge igen.

Dagen igår gik ok. Han spiste morgenmad og var i godt humør. Var til lægen, men fik udsat vaccinationen, da han jo var sløj.

På vej hjem i bussen kom der pludselig skylle efter skylle igen. Og jeg havde ham i viklen på maven! Vi var SMURT ind igen og jeg stod oppe ved chaufføren og halv-råbte "Åhnej åhnej SHIT", mens hun drønede hen til vores stop.

Herhjemme pev han en del og han sad igen på mig inde i sengen. Efter en rum tid, ammede jeg ham, for han SKULLE jo ha' noget i sig! Han nåede lige at slippe og jeg nåede lige at gribe en gylpeklud, som jeg holdte op mellem vores ansigter. *SPLAT!*

Og SÅ blev han sulten! *LOL* Jeg begyndte at spise et æble og han greb det med den ene hånd og ÅD af det! Og så en riskiks i den anden! Og så lidt te!

Resten af aftenen gik det ok. Han fik revet æble + lidt suppe til aftensmad og han sov med det samme kl 19.

Søren har også lidt muller med maven og jeg ditto.
Vi håber snart at være helt friske igen.


Katrine

mandag den 10. november 2008

Skoldkop opdatering:

Her, Mandag morgen, tæller vi nu 20 skoldkopper.

Jeg forventer, at de vil være nogenlunde væk til hans fødselsdag.. *krydser fingre*

Tirsdag morgen: 55 stk !! :-O

Han er stadig glad og virker ikke påvirket af alle prikkerne. *Pyha*

Onsdag: 500... eller deromkring. Een lige i nummeren og een på tungen!

Torsdag: Uendelig mange! Store som små. På øjenlåg, mellem fingrene, i hårbunden, på dilleren, på tungen, på næsen, i nummeren, under fødderne, i håndfladerne - ALLE VEGNE!
De klør lidt nu, men han er stadig i fint humør :-)

Fredag: Der er nu skorpe på en del af dem. Han ligner, jeg ved ikke hvad! Jo, måske en rigtig hårdt bumse-ramt teenage-dreng! ;-)


Katrine

søndag den 9. november 2008

Bandit !

Jeg kan jo blive ved at gentage mig selv; Der sker simpelthen så meget med Saxe i øjeblikket!

Tænderne popper jo frem til hans store irritation, dag og nat. Han snakker meget og nu kommer der flere danske OG kinesiske ord ud af hans mund.
"JA!" "JA?" "Hallo?" "Tak" "Hej Hej" "Wei?" (som betyder Hallo på kinesisk) "A' det?" "Ae-ae" og måske sagde han også "Hest" den anden dag..? Der var ihvertfald en hest, i den film vi så, og han pegede på den ;-)

I fredags skulle han passes af Sørens mor (da vi skulle i biffen!!!) og pludselig rejste han sig op ad et lille plastikstativ - (sådan een, hvor der hænger legetøj fra, som babyer ligger uder og slår til) - og GIK!
WHAT???
Herhjemme rejser han sig op hele tiden, jojo. Men han går jo ikke engang rundt langs tingene endnu!
Han skal simpelthen bare ha' muligheden :-)

Og idag er skoldkopperne kommet. 4 stk indtil videre. Vi håber det bli'r en mild omgang.


Men han er jo en rigtig bandit! Han VIL lege med vores computere og telefoner. Han bli'r rasende, hvis han ikke får lov! Han finder ledninger allevegne og propper stik i munden. Han smider sin mad på gulvet og hamrer betikket ned i tallerkenen, så det støjer. Han rejser sig op i sengen igen og igen og igen, så Moren tilsidst bli'r tosset.
Og han er så STÆDIG!! Han bli'r VED og han VIL bare ha' sin vilje og han VIL bare SELV!

...Gad vide hvem han har det efter..?

Moren

mandag den 3. november 2008

Mange ting!

Vi er lige kommet hjem fra 9 dage på farten. *Pyh*
Sidste lørdag tog vi bus888 fra Ebeltoft Superstop til Q8-tanken i Tuse. Vi skulle besøge mine forældre, da de dagen efter ville fejre deres fødselsdage. Dér blev vi til onsdag, hvor vi tog regional-tog og S-tog til Birkerød, for at sige "NiHao" til Qian Yeye, der underviste der. Derfra videre til Nørrebro, for der bor nogle gode venner, der godt turde at have os boende et par dage.
Torsdag var vi en tur i Hørsholm, for at sige "ZaiJian" til Qian, da han skulle flyve tilbage til Shanghai dén aften. Tilbage til Nørrebro.
Fredag tog Søren til undervisning på Frederiksberg, mens Saxe og jeg tog metroen til Amager, ud til min søster og hendes mand. Der var vi så til og med søndag, altså igår, da Sørens undervisningsweekend sluttede. Og så med bus888 hjem til Superstop igen, hvor Sørens mor var så uendelig sød at hente os og køre den ufatteligt trætte og sløje familie hjem til gården.

Vi havde nogle rigtig gode dage, men nogle rigtig dårlige nætter...

Saxe var jo, som vanligt, eksemplarisk og den sødeste dreng i Verden -OM DAGEN! Så snart han blev lagt, SKREG han og prøvede desperat at holde sig vågen. - Noget han ikke havde gjort længe herhjemme.
Vi anede simpelthen ikke, hvad det kunne være.
Måske var det for mange indtryk. Vi lavde jo godt nok mange ting.
Måske var det hård mave.
Måske var det tilbagefald mht nat-amning.

Tja..

Lørdag eftermiddag, da han hylede og kastede sig bagover, fik jeg kastet et blik ind i munden på ham. *AHA!*
Tand nr 8 i undermunden var brudt igennem - og TO GIGA KINDTÆNDER tittede også ud i overmunden!!! Stakkels... Det må bare gøre nas.

Tilmed havde han raget en snotnæse og en grim hoste til sig fra fætter Bobby (og muligvis også en gang skoldkopper fra fætter Thor. Det ser vi om en uges tid ;-) )
Og fredag begyndte min næse også at klø og søndag var den helt gal. Mit hovede var ved at sprænge af snot og jeg havde muligvis også feber. Så det var ikke en speciel morsom 3-timers lang bus-tur fra Valby til Ebeltoft..


Er der så sket mere?? - Ja, det er der da!
Saxe øver sig i at spise med ske og gaffel og ve dén, der prøver at hjælpe ham! "KA SELV!"
Han taler nu "rigtigt" i mobil. Ta'r den op til øret og svarer "JA!" til den, der spørger.
Han sidder fint på potte nu. Det er lettere end at holde ham henover wc'et.

Vi har også været forbi en vuggestue, som vi nu har skrevet ham op i. Håber, håber og krydser fingre for en plads til December/Januar!!! Personalet dernede var så søde og svarede ærligt, når jeg udspurgte dem om deres indbyrdes forhold peronalerne imellem. Desuden var de helt friske på stofbleerne, hvilket naturligvis lå mig meget på sinde.
Så nu kan jeg faktisk næsten ikke vente! Jeg føler mig klar til at aflevere ham og starte et nyt kapitel i vores liv. :-)


Snothas