..Tip tap tønde..

Så er det ved at være enden på en æra - og heldigvis starten på en helt ny og helt anderledes og dejlig een af slagsen.

Maya kalenderens "9th wave" slutter her d. 28. Oktober og det kan nok være, at der er mange folk kloden over, der glæder sig i denne stund!
Siden 9. Marts i år er der sket rigtig mange ting i Verden som et resultat af folks bevidsthedsudvidelse. Har du mon selv lagt mærke til det?

Jeg har. I dén grad! Selv min far på 70 år, der har begge ben solidt plantet i mulden og never-ever har talt ét eneste ord om religion eller andet, der ikke har noget at gøre med traktorer eller planteavl - er nu begyndt at åbne op for sine følelser, er med i det hele taget og spørger interesseret til spirituelle ting og emner (!)

Verden er en anden. Og det bli'r bare helt vildt! Lige omlidt!

Her er en youtube-video med en fyr, der forklarer omkring de 9 trin i Maya-pyramiden. Det er på engelsk og han taler ...lige ud af posen. Det er helt ok at trække på smilebåndet ;-)
Men jeg kan godt li' videoen, for den forklarer en masse ting på en enkelt måde.



Vi er nu nået længere end "den femte dag og nat" (31. juli - 17. aug. + 18. aug. - 4. sep.) og hvad der skete i de dage, kan du bla. læse om her.
Måske kunne det være sjovt at finde ud af, hvad der skete i Danmark i de dage - og måske også i dit eget liv?

Hvad jeg personligt synes er fantastisk er, at folk stopper op og stiller spørgsmål og tager stilling. The Story Of Stuff forklarer folk, at det er ok at undersøge ting og sig nej til fx gift i mad, tøj og andre varer. Det løfter sløret så at sige. Meget spændende!
Amerikanerne er trætte af at blive snydt af gigant-fimaerne og lade sig styre af det. Nu er Wall Street besat!
Lejre herhjemme springer nu ud som landet første øko-kommune!
Vi har et politisk parti, der vil ha' afskaffet militæret - helt!

Og jeg kan jo blive ved og ved. Ofter laver jeg en "Ole Henriksen" og hopper op og ned på stedet og klapper i mine hænder; I LOVE IT!

Det er en rigtig, rigtig spændende tid vi er i - lige nu!

Påske-Skæg

Junior ønsker sig breve med posten (den rigtige!) hver evig eneste dag. Og hvor er han god til at manifestere, den knejt!
Han har fået hele TRE "ægge-breve", Glasposten fra Ebeltoft (hvor han selv er at finde på s.10!) og hans nye sygesikringskort!
Lykken er gjort!
Det første æggebrev er gættet og det blev fluks forvandlet til det fiiineste Påskeæg - som var en ren skat! Åh, hvor blev det nydt.
De to andre skal stadig gættes. Men det kræver jo, at man selv spørger.. og det må man nok lige bruge lidt tilløb til.


Og så kom Hr Skæg. Til nabobyen. Og sang om bogstaver. Som vi elsker.
Og vi gav den gas! Især Superman - med S på maven og kappe og vilde fagter!
Og siden har vi ikke kunne få "1½ kg cornflakes" og "et dobbelt-v-c" ud af hovedet...
Et HIT, siger jeg! Uendelig megen ros til Hr Skæg og hans band!!
Og fik man lige kuldegysninger, da alle børnene kunne bogstaverne, fordi de "havde set ham i fjernsynet" ?!
Junior her kan stave sit eget navn og har siden vi begyndte at se "Skæg med bogstaver" kunne genkende bogstaver og høre hvilket forbogstav ord starter med!
Hurra for legende let indlæring!

En slags afvænning/eksperiment # 1

Næh, denne gang er det hverken sukker, hvedemel eller remoulade ... men derimod...
SHAMPOO.

Jeg så en tråd på et forum, hvor der var een, der spurgte hvor mange, der egentlig havde droppet shampoo'en. Så jeg læste lidt og kiggede billeder og så torsdag i sidste uge, besluttede jeg at give det et skud!
Så idag er det 9 dage siden, jeg sidst skummede håret op med sæbe!

Jeg vasker normalt hår hver anden dag, for der er mit hår fedtet og klør også nogle gange. Så jeg var lidt spændt på, hvordan hovedbunden ville reagere.
Til min store overraskelse kløede det slet ikke! Mit hår var fedtet, jotak, men det var ikke sååå slemt igen.
Jeg vaskede bare mit hår med vand og jeg børster det med en natur-børste med vildsvinehår (som btw er helt fantastisk!). Man fordeler fedtet i hele håret bedre med en sådan børste - og nu forstår jeg hvorfor prinsesserne børstede deres hår 100 gange hver aften..

For et par dage siden var mit hår så klistret, at det var tid til at prøve et par gamle tricks; æggeblomme og eddike!
Og halløj hvor det virkede! Mit hår blev bare "super- NAJS" og var ikke længere fedtet.

Folk, der har gjort det her et stykke tid, reporterer at deres hår ændrer struktur og er lettere at sætte, nogle får fald eller krøller og det er i det hele taget en positiv og overraskende oplevelse.

Jep, så det er et af mine projekter for tiden ;-)

Årh, hvad..?!

..det var en dejlig Nytårs-aften!

Vi tog hen til Øko-byen ved halv-fire-tiden og Søren gik fluks igang med kransekagen a.k.a. "Det skæve tårn i Dyssekilde". Og jeg gik ind til de andre og fik job i Sushi-fabrikken, hvor jeg nok producerede 1000 stykker maki(!)

Der blev også lavet forårsruller from scratch og da vi langt(!) om længe fik sat os til bords, var der riiiiigeligt af det hele! Og hold k***, det var lækkert!

Saxe var også godt tilfreds og bundede tilmed lige en kop Sake..

Efter maden kom der 1000 stykker kage, kaffe og the på bordet og isvafler til ungerne. Og da de havde spist op, var der dans i nabo-huset, for nogle af gæsterne var fra Sydamerika og havde naturligvis lige deres trommer, strengeinstrumenter, trompeter og fløjter med i tasken.

Og så blev det hurtigt midnat og vi nåede lige at vælte lidt forvirrede ind ad døren i fælleshuset, hvor en flok ældre holdt deres egen fest. Lige på slaget. Så jeg stod ude i gangen i gummistøvler og hoppede op og ned, for at være sikker på at komme "ordentlig" ind i det nye år.

Så så vi lidt fyrværkeri og derefter gik Søren og Saxe i seng, for Junior kunne næsten ikke holde til flere indtryk.

Jeg måtte ikke gå i seng, sagde "de unge", så jeg hankede lidt op i mig selv og traskede i forvejen til danse-huset. Men der var mørkt, så jeg gik tilbage til Sørens kransekage (som forøvrigt var sublim!) og fik mig en kop the og en snak med 8-årig pige, der sad og ventede på Viggo, der var ét år ældre og som havde lovet hende noget af sin Børne-champagne - og det glædede hun sig meget til.

Nå, men så kom "de unge" endelig og sagde, at nu havde de lavet en fest i danse-huset, så jeg trippede derover og prøvede virkelig at tage mig sammen. Men... det gik bare ikke rigtigt. Og da folk kom og begyndte at ryge indenfor, gik det helt skidt.

(Hvor har jeg bare vænnet mig til, IKKE at lugte og smage cigaretrøg!)

Jeg bambi'ede mig vej hen til vores venners hus og kravlede op på hemsen til Junior og Senior.

Føj, hvor jeg bare kunne lugte alt det røg!

Nå, men vi sov dejligt resten af natten og næste dag bød på sushi- og kransekagerester og en omgang Cranium!

Det var en dejlig start.

Katrine

PS: Ja, det er Saxe på videoen, der er iført lyserødt ski-undertøj. Hans bedste julegave! Vi fik først flået det af ham her natten til onsdag...

Bagjul

I Torsdags sneg vi os ud på landet til mine forældre. Sneg os, både fordi det var hamrende glat men også fordi vi, af samme grund, nærmest havde fået forbud om at komme af ovennævnte forældre.

Men vi pakkede bilen med tæpper, frugt, aske og snekæder. Og så sneg vi os afsted med 50km/t.

Vi kom sikkert frem og SÅ var det jul!

Vi strøg direkte ud i sneen med kælkene og bagefter kastede vi hjemmebag i hovedet og bare "sad og sad" og kikkede ud på det fine juletræ i haven med lys på.

Saxe kartede rundt og glædede sig så meget, at han slet ikke kunne styre det.

Julemorgen vågnede han med et spjæt og kæmpestore øjne: "Det er jul NU!"

Og så var det jo op og pakke de sidste gaver ind og derefter til naboens fødselsdag med gammeldaws æbleskiver, bagt på brændekomfur og det hele. Min mor har boet i selvsamme hus og jeg har altid holdt af det. Der er bøger fra gulv til loft, gamle ikoner og brænde- og piberøgen hænger tykt - men på en rar måde. Alt er træværk og rustikt. Også møblerne.

Så dér var vi lige et par timer. Det var hyggeligt.

Afsted gennem sneen med Saxe på kælken og hjem for at gøre os klar til årets første og eneste tur i kirke. Søster Lystig og manden mødte os derhenne ...ja og så kørte det ellers.

Klokken 17.20 forlangte Junior, at NU skulle vi altså spise! Og så fik han et stykke and og et stykke gris. Andet ville han ikke ha' - nåjo og sodavand, som han fik lov til i dagens anledning.

Julemaden var selvfølgelig fortræffelig og jeg kunne næsten ikke være i mit nye tøj (det hjalp så heller ikke, at jeg havde taget 2kg på forinden..).

Endelig, ENDELIG nåede vi til gaverne og Saxe var ved at revne af glæde!

Desværre måtte søster og manden hjem samme aften, for hun var ikke helt frisk og de skulle også noget næste dag. Æv.

Men vi blev til og med 2. juledag og vi ville slet ikke hjem. Og vi blev ikke specielt begejstrede, da vi kom frem til et iskoldt hus uden vand...

Oh well, men idag kører vi hjem til nogle venner og laver pasta med Sørens nye pastamaskine og spiller Cranium, som jeg fik i gave. Og mon ikke vi kan få lov at låne deres vaskemaskine..?

Sneen er virkelig smuk, men orv hvor jeg ser frem til tøvejr igen!

Katrine

Ja, jeg ved det...

Der har været stille ret længe.
Jeg har arbejdet et sted, hvor jeg fik nogle oplevelser - både gode og dårlige - og de dårlige påvirkede mig faktisk mere end jeg først lige troede.
Så.. jeg har ikke haft særlig meget lyst til at skrive.

Men nu er jeg stoppet på jobbet. Og jeg ved, at der sidder nogle Bedster derude, der saaavner billeder!

Der er selvfølgelig sket en hulens masse, så det skal jeg ikke begynde at remse op.
Men lige nu..?
Jeg går og genfinder mig selv. Det er jo dejligt. Jeg har lyttet en del til Abraham og det hjælper mig helt enormt! Jeg bli'r så glad og bekymringerne letter som dug for Solen. Jeg har lært rigtig meget - og som reglen jo er "Jo mere du ved, jo mindre ved du", så er det en spændende rejse at blive ved og ved og ved.

Saxe er blevet stor og skal til at stoppe hos sin dagpleje-far. *Snøft* For d.1. November skal han starte i Børnehave. Tænk engang. Han er så spændt på det - og det er vi sandelig også!


Selvom jeg endnu ikke har fundet ud af, hvordan jeg skal tjene mine "rugbrøds-penge", så har jeg en masse at se til. Jeg skal til at dekorere et lokale på en skole - og det bli'r en sjov udfordring! Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af det. Også fremover.
Og som Formand (m/k) for Stage Fight Danmark er jeg ved at planlægge en Efterårs Workshop. Det er også et større projekt, må jeg sige!
Det er ret underligt, jo - for folk siger altid, at de ikke aner hvad Stage Fighting er. Men de ser det næsten hver dag på TV eller i biffen!
Nå, men jeg skal til at sprede nyheden endnu mere, for vi skal jo ha' nogle elever, så det hele kan køre rundt. Og "The more the merrier!"

Så hvis der sidder nogle derude, der kunne tænke sig en action-weekend med kæresten/konen/manden/vennen/teenagedatteren/-drengen, sig GIV ENDELIG LYD!
Vi garanterer en vildt sjov weekend!!
KLIK HER FOR MERE INFO :-)

Drømmen om vores fremtidige hjem er sat i aktion og begyndelsen på planerne ligger nu hos Teknisk Forvaltning og venter på videre godkendelse. SÅ dejligt, at vi er igang!
Og en hjemme-side er også sat op, så folk kan følge med og evt. melde sig til projektet - på den ene eller anden måde. Det kunne jo være, at der sad nogle ivrige sponsorer derude, der gerne ville profilere sig Ultra-grønt, nu hvor DK skal være et land fri for fossile brændstoffer. (Ja, hele Verden, siden der ikke ER mere allerede i 2040.. ).
Vid, at husene kan se ud som man ønsker det. De SKAL altså ikke ligne noget fra StarWars - selvom det også er ret cool.
Man kunne evt. bygge sig et slot.

Der er flere ting, der skal ændres og vi starter med os selv. Selvfølgelig. Det er ret sjovt. Du sku' prøve det ;-)


Katrine

Tell me more, tell me more - Did she put up a fight!?

Fem dage efter hjemkomst fra årets Summer Workshop - og jeg er stadig lidt træt..
Pyha, 10 ( T I !!) fantastiske dage i Tampere, Finland. UDEN mand og barn - Kun mig... nåja, og 55 andre.
Ååååååååååååååååååååååååååååååååh!! Så. Skønt. Du. Ikke. Fatter. Det.

Jeg elsker, ELSKER sommer workshopperne! Mine søde venner fra hele Verden, hvoraf de fleste ser jeg kun den ene gang om året. Vi mødes og snakken går med det samme. Og så slås vi. I MANGE timer. Og vi griner. Og hygger. Og spiser skodmad og drikker øller, vodka-shots og cider (som åbenbart er en stor ting i Finland..?). Og vi sveder. I år mere end vanligt, da Finland slog varme-rekord og vi trænede 8-11 timer om dagen i rum, hvor vinduerne ikke kunne åbnes I 38 GRADERS VARME!!
Min søster spurgte mig, hvordan jeg kunne tabe 2kg. Ovenover står svaret.

Jeg tog flyet alene til Helsinki og skulle så videre til Tampere. I Københavns lufthavn mødte jeg så en tysk dame, der skulle samme vej som jeg, så vi slog følge. Hun havde en krystal/urtebiks som kørte efter Hildegard Von Bingens principper, men talte dog mest om sine Berner sennen hunde... Samtlige steder, hvor jeg skulle vise mit pas gav det problemer, fordi jeg pga giftemål har skiftet navn. Så hver gang måtte jeg LOVE, at jeg ville få mig et nyt pas! *Suk* (Udenrigsministeriets ord er åbenbart ikke nok...) Nå, men det gav jo lidt ekstra spænding til turen. Må jeg/må jeg ikke komme med.?
Fremme i Tampere, var jeg godt træt efter en lang rejsedag og tænkte ved mig selv, at på de 5 timer kunne ha' været fremme i Mongoliet.. Nå, men nu skulle jeg jo finde bussen til City. Et Japansk par dukkede op og de fortalte gebrokkent, at de også skulle samme vej. Jeg spottede en taxa, hev fat i en finsk ung mand, der kunne tolke for mig og den ældre chauffør og vupti var jeg på vej mod målet med to japanere, en finne og en besparelse på ihvertfald 7 Euro!
Jeg spurgte det unge par, hvad de dog lavede i Finland? De var på deres Honeymoon. Men hvorfor... Finland?? "We leally like.. *Hihihi* eh... Moomin!" Well, duh, Katrine..!

Efter en dejlig gå-tur fra centrum til Lapinkaari hostel fandt jeg min danske ven og fik heldigvis lov at crashe på hans gulv, da der var gået rod i værelsesfordelingerne. Og så var min ferie igang!
Dagen efter summede jeg bare rundt og legede med på de andres hold og om aftenen gik vi ud på bar.
En stenet ting ved Finland var, at alle (ALLE!) havde giga tattoos, sort tøj og sort eller pink hår.. Og alle vegne blev der spillet hård rock og der kørte dødsmetal-musikvideoer på skærmene. Helt modsat Danmark, hvor DR har givet hård rock ½ time søndag aften.. Jeg fik en Breezer, et vodka-shot og en up-cider... og da jeg fandt mig selv på dametoilettet og sagde til en pige "Hey, you look goooooood..!" aftalte jeg med mig selv, at jeg IKKE skulle drikke mere. Klokken 03.30 ville jeg hjem, så jeg fandt arrangøren oppe i baren, for jeg ville forsikres om, at det var sikkert at gå hjem alene om natten. Desværre var han finne (= vanvittig beruset), så han svarede mig, at hvis der skete noget, skulle jeg bare ringe til ham og så ville han skrive mig en seddel..
Efter et par forsøg opgav jeg at få et fornuftigt svar ud af ham, så jeg gik ud og opdagede, at det IKKE bli'r mørkt OVERHOVEDET, når man er på de breddegrader. *Doh*

Dagen efter havde vi fri-dag og vi tog en båd til en ø, hvor vi kunne bade. Øj, hvor var det en dejlig dag. En dag, der blev afsluttet på bar med fodbold-finale - og et telefonopkald fra manden derhjemme, at han havde brækket kravebenet og derfor skulle opereres dagen efter.. Altså, altså.

Og så gik Advanced-holdet igang! Bokkan, Kårde og kappe, Marozzo, unarmed og skydevåben..Oh-la-la! Kan man blive lykkeligere??
Jeg lærte SÅ meget og fik to nærdødsoplevelser og alting! En kårde var 2cm fra at gennembore min hals og jeg fik hamret en (ikke ladet) 9mm pistol i øjet. What a rush!

Og nye venner og nye oplevelser og nye lærere og og og..

Katrine.. Those Su-hum-mer ni-hiiiiiights!!

Et år i kamphønens tegn

Just hjemvendt fra endnu en dejlig tur på stranden - og kan ikke understrege nok, hvor lækkert det er, at bo 5 min. derfra!
Solen hamrer ned - endelig - og vi nyder det i fulde drag. Hvert år overraskes jeg over, hvor meget solstråler hjælper på humøret!

Da jeg kom hjem fra sommer workshoppen i Norge sidste år, ønskede jeg, at dette år (jeg regner jo fra sommer til sommer og ikke Nytår til Nytår..) ville blive et år i kampens tegn. Altså, jeg mente jo, at jeg ville lave en masse stage fighting. Men kamp har jeg fået. Også til stregen.

I efteråret ville vi leje et hus, men sprang fra, da udlejerne pludselig virkede suspekte og en liiille smule agressive... og de løb så med vores penge. Vi gik så til en advokat og her den anden dag, fik vi brev om, at vi havde fået rettens ord for, at vi skulle ha' vores penge tilbage. Så det var vel nok lækkert! (Nu må vi så se, hvornår de kommer..)
I efteråret satte jeg også min gamle lejlighed til salg, men lejede den samtidig ud til to fulde islændinge.. Dårlig kombi. Så vi sidder stadig med den. Men med Guds og internettes hjælp, skulle den gerne være os af hænde me'et snart!!
Så fik jeg job som vikar i en SFO, hvor jeg sandelig også fik kamp til stregen.. Og jeg har nu lært, at jeg ikke gider det mere. Og det er faktisk en lettelse.
Så blev pludselig formand for StageFightDanmark! Og det er en helt ny verden for mig. Super alt muligt!
Så startede jeg på et kursus hos en skøn dame, som gjorde mig opmærksom på den kamp jeg har kørende med mit ego. Spændende-spændende. I alle dimensioner, so to speak.
Min søster koblede mig sammen med et eventfirma, så for nogle uger siden trak jeg i musketér-tøjet og tæskede løs på børn med skumsværd ude i Ulvedalene. *Sweet*
Nogle dage efter fik jeg 9 unger til at slås med hinanden foran hele deres skole. - Til ungernes store glæde og de voksnes store skræk og forargelse.

Og nu, på fredag, runder jeg mit år af ved at tage tilbage på sommer workshoppen. Dette år i Finland! Og UDEN mand og barn! I 10 dage!
Jeg får skiftesvis lyst til at steppe og til at tude. Det bli'r så fedt! Nu er det MIN-MIN-MIN tur!
Og jeg er "Advanced" og jeg skal ha' nye lærere fra USA og jeg skal ha' nye fag og og og..! *Klapper i sine solbrune hænder*

Ah... sikke et år. Fuld af halløj og alt muligt. Jeg har ihvertfald ikke kedet mig. Og turen har givet mig MANGE sommerfugle i maven!

Katrine - snart fit for fight!

En fugl i hånden

Det var hvad, jeg havde idag!
En lille svale-unge, der var ved at lære at flyve, sad pludselig på fliserne ude i mine forældres gårdsplads. Saxe og jeg gik hen og satte os på hug og kiggede på den. Og da den blev siddende og ikke virkede bange krøb vi nærmere og nærmere. Til sidst tog jeg den op.
Den var så fin og krøb bare helt ned i min hånd og missede med øjnene.
Saxe mente, at den var ked af det, fordi den ikke kunne finde sin mor og far. Men han forklarede den, at de bare var på arbejde..
Søren sagde, at dens søskende var inde i laden og i fuld sving med flyve-lektionerne, så jeg skulle sætte den op på taget af traktoren, så kattene ikke kunne nå den. Så jeg klatrede én-håndet op på traktordækket og prøvede at sætte fuglen af. Men den puttede sig bare mere ned i min hånd. Hm. Så rakte jeg den lidt op i luften og den kravlede op på min pegefinger og sad dér. Hm. Forældrene drønede frem og tilbage og når ungen fik øje på dem spærrede den næbbet op og så derefter lidt skuffet ud, da der ikke faldt noget af.. Så jeg prøvede at sende Saxe afsted efter fluer. (Jamen, for hulen altså, hvad skulle jeg da stille op?? *Kaster armene i vejret*)
Nå, men pludselig fik den øje på sine søskende og så pippede den lidt og fløj over til dem.
Og jeg kunne atter kravle ned igen. En oplevelse rigere.

Katrine -Nu med ti fugle på taget istedet.

Me like

Sjovt. Jeg har fornylig gået og tænkt på harper - og så dukker hende her pludselig op i mit musik-Univers.
Totalt old school og totalt nyt på samme tid. Det kan jeg li'!



Katrine

Sikken Pinse!

I lørdags kørte Saxe og jeg med mine forældre helt ned til Syd-Lolland. Nevø 2.0 skulle fejre sin 3 års fødselsdag og Saxe havde glædet sig i flere dage. Også selvom han syntes, at det var storebroren, Thor, der hellere skulle ha' haft gaven.
Det var dejligt at se familien igen og ungerne HYGGEDE sig! Fætrene fra Kæmpegården har jo nemlig alt det gode; dinosaurer, bil-baner, dvd-film, legehus, grusbunke, rutchebane OG en el-bil(!)
(Nogen husker måske succes'en fra sidste år - den blev i dén grad gentaget, bare lidt vildere!)

Dagen efter var Søren kommet hjem fra Århus, så vi kørte alle tre til Græsted, hvor der var Veterantræf. Det lyder måske ikke såååå morsomt igen, men det VAR det altså! Det overgik alle mine forventninger (okay, de var måske heller ikke så høje ;-)), men jeg blev bogstavelig talt blæst omkuld af den lastbils-store "lirekasse", der kunne spille oldgamle som spritnye numre.
Der var gamle, GAMLE biler og T-birds og de fedeste 50'er busser. Der var brandbiler, tanks, motorcykler og knallerter. Og der var traktorer! Dampdrevne traktorer som var så smukke og så farlige på samme tid. Saxe hvinede både af fryd og frygt og jeg tænkte på alle de folk, der havde fået revet arme og ben af i de maskiner...
Veterantog i flere størrelser tuttede allevegne og Saxe fik en tur på det mindste. Ja, okay TO ture, for Verden brød da HELT sammen, da første tur var slut... Lidt lissom den gjorde, da han tabte sin pølse på jorden og en mand trådte på den.. *Suk*

Men hvorfor var det egentlig, at vi tog til Veterantræf? Een grund (udover traktorerne, som vi vidste, at Saxe ville ku' li'..).
KANONKONGEN, Captain Muñoz!!! *Fanfare*

En Kanonkonge! Hører I?!? Det bli'r sgudda ikke mere magisk!
Ham måtte jeg bare se!
Det viste sig jo, at den forhenværende kanonkonge er nu ejer af Ny Kro, der ligger et stenkast fra mine forældre. Men da han er så ødelagt af at blive fyret af, har hans bror overtaget hans gesjæft.
Vi ventede i laaang tid og endelig var det blevet tid! Uuuuuuuuh!
*BOM* og ud fløj manden og landede i et stort net og folk klappede og jeg hoppede op og ned af begejstring og vinkede til manden i den stramme hvide dragt.
Søren bemærkede hans dårlige holdning og jeg fik store øjne og hev ham bestemt i ærmet og sagde: "Så kan du jo behandle ham OG så kan der stå på din side, at du er den officielle KANONKONGE-MASSØR!!"
Søren mente dog ikke, at der er så meget prestige i det.. *Phhft* Men det ER der altså!

Siden da har jeg haft mange tanker omkring dét at være kanonkonge; Er det trykket eller en stor fjeder, der skyder ham ud? Hvem bygger egentlig de kanoner? Er det hårdt eller kan alle gøre det? SKAL man være rund som en kanonkugle?
Søren sukker og ryster på hovedet ad mig..

Nå, men jeg skal helt sikkert op at ha' en sludder med kongen, næste gang jeg kommer til Kvanløse Ny Kro!

Katrine

Tyw-li

Så oprandt Den Store Dag, som jeg havde fantaseret om så længe; Saxes første tur i Tivoli!
Een af grundene til, at jeg lod mig formere!
Åh, så mange muntre og overgearede timer, jeg har tilbragt i dén have *drømme*.
Så i fredags, da det selvfølgelig stod ned i stænger, skulle det være. Moster Sus tog med - og sikke en dag vi havde! Det var meget bedre, end jeg havde forestillet mig.

Da vi kom ind, spurgte Saxe hvad det hele var for noget og jeg svarede, at det jo vare Tivoli, som vi havde talt om. "Nååå", sagde han. Og så traskede vi afsted, mens han kiggede sig lidt overvældet omkring.

Da vi så spottede veteranbilerne, blev han HELT elektrisk; "Saxe oss' prøve! Saxe gerne køre!" Og da billetautomaten drillede mig og påstod, at det altså koster 50 (HALVTREDS!) kroner for 2½ min., og det derfor tog mig lidt ekstra tid at sætte visa-kortet i, råbte han "Kom nu, KOM NUUUU!" og hev Moster Sus i armen og slæbte hende hen til køen!
Og så stod jeg dér og var en rigtig forælder med sit råbende barn, der hoppede op og ned og konstant prøvede at springe over i køen ved at kravle under spærringerne. Det var intet mindre end herligt!
Hvor han dog nød de 2½ min., så det var næsten alle pengene værd.

*Weee*

Bagefter bød Moster på sandwich, for stakkels Saxe havde tabt sin elskede madpakke, som han partout SELV ville bære i sin alt for lille lomme. Vi opdagede det, da han glad bad om den og jeg måtte løbe ud i regnen for at lede efter den. -Den lå helt henne ved bilerne og nogen havde allerede trådt den flad..

Han var trist. Meget trist.
Men han fik noget sandwich og så gik det igen.
Det hjalp desuden på humøret at få lov at flyve en flyvemaskine!

Bagefter gik vi ned og så på fiskene og hajerne. Saxe spurgte flere gange, hvor de hajer var henne? Og vi pegede og sagde "Dér!", men han var ikke overbevist. Ikke så imponerende, åbenbart, når man har været i Kattegatcentret i Grenå flere gange og se de RIGTIGE hajer...

Det var sådan en dejlig dag og selvfølgelig ville man ikke hjem igen..! Det var et surt barn, jeg tvang op på ryggen af mig.

I bussen hjem faldt han i søvn og Moster og jeg sov også såsnart vi trådte ind ad døren. Man bli'r så dejlig træt af alle de dufte, lyde og oplevelser i Tyw-li.
Om aftenen fik vi kylling og is og så kunne man nærmest ikke blive mere lykkelig ;-)

Katrine

Mnjaeh..

Det er vel efterhånden tid til endnu et indlæg. Det går jo ikke, at folk kigger forgæves herind..

Jeg kan atter mærke mig selv igen. Og hvad kan det skyldes?
En del af Sørens uddannelse indeholder en faste - og jeg valgte at trappe ned med ham, for jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne stoppe med at vælte ALT sukkerholdigt ind i kæften. Og det gjorde desværre dét ved mig, at jeg blev lam i roen OG i hjertet! Altså.. på den måde, at jeg ikke længere kunne mærke mig selv.
Jeg plejer ellers at være ret god til at mærke efter i mig selv; hvad har jeg lyst og hvad har jeg IKKE lyst til at gøre/spise/vælge.. etc.
Men det KUNNE jeg bare ikke tilsidst! Og det gjorde mig enormt ked af det.. Og vred og frustreret og alt muligt andet.

Så. Jeg trængte altså til en udrensning.
Nu er jeg på 12. dagen uden sukker, hvede, koffein og mælkeprodukter og på 5. dagen uden gær og animalsk protein.
Jeg har ikke længere lyst til at sætte mig ind i et mørkt skab for at rokke frem og tilbage og jeg fantaserer ikke om gigantiske chokolade-barer og spaghetti med cocktailpølser, remoulade, ketchup og ost på.
Så... dæ bår dæjli.

Nå, men udover dét ........ så er vores dejlige KungFu-bror, QianShiYing, på besøg i Danmark istedet for hans far, der desværre ikke er helt på toppen.
Det er første gang ShiYing er ude af Kina, så det er jo en kæmpe oplevelse for ham!
Han har undervist i Odense, Malmö og Nærum - lissom Qian senior plejer at gøre. Og han er træt med træt på nu, kan jeg godt love jer! (Nogen har nok fået liiidt mere respekt for den gamle derhjemme ;-))


Han var på besøg herhjemme i onsdags til aftensmad. Hans første veganske måltid ever! Men han ku li' det. Dog ville han ikke drikke rismælk. Og jeg var så'n lidt: "Han burde sgudda ku' li' det, når nu han er kineser!" ;-)
Vi tog ned til stranden og kiggede på havet - for det er jo ikke skide-meget vand man ser i Shanghai City. Han ku' li' det og tog mange billeder.
Vi håber han kommer igen om et halvt år. Måske endda med både kone og farmand.

Saxe var helt vild med sin "Xuxu" (onkel) og fik vist, at han kan en masse kinesiske gloser; 1-2-3, trække, skubbe, goddag, farvel, elefant, numse, bedstefar, stor, hoppe og flere andre.

Dejlige dage med masser af familie- og vennehygge. Se dét gør mig glad!

Katrine

Som at være der selv

Igår aftes (da der IKKE var x-factor..), tog jeg i biffen med Faster Fie.
Jeg regnede ud, at det var (og hold nu fast) FJERDE gang på to år, at jeg begav mig derhen, hvor film SKAL ses!
Øj, det var godt!
Det var min første film-i 3D-oplevelse. Og...... WOW! Vi så Alice in Wonderland og det var helt forrygende. Kan KUN anbefale at se den. Gad SÅ godt at se den sammen med mine forældre! Eller måske Avatar, som jeg selv endnu ikke har set. Det må jo være helt afsindig vildt for dem. Mor, gør det! Og tag Far med.

Hvordan var det der 3D så? - Det var lissom din egen verden... bare uden den fjerde dimension, altså lugte, føle, osv.
Var det så lissom at være der selv? - Ja, der var faktisk nogle scener, hvor jeg tænkte f-ordet og havde lyst til at række ud efter katten med det brede smil og ae den!
Det var rigtig, rigtig flot, det må jeg sige. Glæder mig til at se flere 3D-film!

Fie og jeg i mørket med 3D-briller på.
Fie ser bare godt ud i alting. Snyd.

Nå, men efter filmen gik vi ud og fik lidt mam og bageefter skulle vi med toget, der selvfølgelig kørte nu nu nu, så vi måtte spæne ned ad trapperne. Jeg skulle klippe og i det samme lød fløjten og Faster Fie råbte "KOM NU! KOM NU!" og jeg væltede hen til døren, tabte min åbne taske, men fik samlet den op, mens jeg sprang ind i toget!!
Hmm... tabte jeg mon noget? Nej, det gjorde jeg sikkert ikke. Og HVIS jeg havde, så var det sikkert ikke noget vigtigt.
Jeg mærkede efter... *GISP* "Mine nøgler!!"
Både bil-nøgler OG nøglerne til lejligheden (som jeg skulle fremvise næste dag) var VÆK!

Faster Fie styrtede afsted efter en konduktør, der skulle ringe til NOGEN, som kunne samle mine nøgler op fra skinnerne.
Jeg sad og stirrede ud i luften og udbrød "Arj, hvor klassisk. Det er totalt film-agtigt."
Jeg rodede lidt mere i tasken. Og *HURRA* de var faldet ned i det store rum og havde forputtet sig mellem lange underbukser og appelsiner.
Vi fortalte konduktøren det og lovede ham, at vi aldrig mere ville springe på et tog, hvor fløjten havde lydt!

Uha, sikken en dag..

Katrine

Nihao Yisheng

Igår tog vi Saxe til den kinesiske læge. Han blev bare ved med at hoste og slime og snotte og ha' mærkelig mave - og hans underlige udslæt på ryggen gik bare helt amok. Så nu havde Moren fået nok og bestilte tid hos Dr Hao ved Svanemøllen!
Jeg tænkte, at "det hér er der sgu ingen almindelig læge, der kan gennemskue" - så afsted med os!
Da lægen først så ham, sagde hun: Jamen, han ser jo glad og frisk ud!
Og jeg forklarede, at sådan er han (heldigvis) næsten altid - også når han er syg.

Saxe sagde NIHAO, hun hørte på vores historie, tog hans puls og ville så se hans tunge.
Nu havde Saxe glædet sig til at vise lægen sin tunge(!), så det var nemt nok. Og lægen var meget imponeret!
Dernæst kom "massøsen" og Saxe fik trøjen af og blev lagt på ryggen. Hun gik rigtig til den og han lå fint stille. Han grinede nogle gange, da han blev masseret på lungemeridianen, for han er utrolig kilden.
Så var det om på maven og han skulle ligge med ansigtet ned i hullet på briksen. Og det gjorde han bare! Nul vrøvl. Og der lå han i yderligere 5 minutter og fik kinesisk rulle-massage op og ned af rygraden.
Damen viste mig, hvordan jeg fremover skal massere ham hver aften, så hans lunger og milt kan komme på toppen igen. Godt vi har en briks herhjemme!

Bagefter kom lægen tilbage igen og gav ham akupressur på lunge-, tyktarm- og mavemeridianerne. Så var det om på maven igen og hans ryg blev gnedet hårdt med en slags spatel af horn. I lang tid! Tilsidst kunne han ikke mere og pev lidt.
Om på ryggen og kun ligge i underbukser. Så fik han akupressur på benene og det var så rart, at han var liiige ved at falde i søvn.
Men SÅ kom nålene frem, og så skulle der ikke soves mere!!
"Av nål!" sagde han og græd og vi måtte alle 3 holde ham, så hun kunne stikke de nødvendige steder.
Bagefter bad han om et stykke papir, så han kunne tørre øjnene og næsen.


Lægen var meget imponeret af ham og spurgte forundret, hvordan vi dog havde opdraget ham??
Vi kunne berolige hende med, at hjemme er han knapt så eksemplarisk ;-)

I nat sov han helt igennem *Jæj* og hans ryg ser ikke så aggressiv ud mere.
Imorges fortalte jeg dagplejefar, at Saxe ikke må få dyr/ting fra havet, gær, sukker, surt og koldt vand. Og Saxe fortalte ham, at nåle gør AV!
Dagplejefar skulle også lige høre, hvilke meridianer, der skulle masseres, for det ville han da gerne lige gøre, når Saxe skulle sove.
Hvor læx er det ik' lige?!?

Katrine - med den sejeste gå-til-lægen dreng!

Glædelig bag(h)jul !

Ja, så nåede vi igennem juledagene. Som sløje, men dog også mere begavede mennesker.

Vi skulle ha' været til Søster Lystigs fødselsdag på Ama'r, men den blev desværre aflyst i sidste øjeblik grundet en væmmelig omgang Roskildesyge. Æv, for den. For jeg havde brugt en hel uge på hendes gave, som jeg glædede mig helt uhæmmet til at se blive pakket op.
Så jeg måtte pænt vente nogle dage...

Istedet satte vi direkte kurs mod mine forældre - og det var jeg egentlig ret glad for, opdagede jeg, da vi i vores lille, blå Ford Escort Melody (oh yeah!) begav os ud på de sneglatte veje. Den klarede det nu egentlig ret fint. Men nu stod vores forrige bils helt nedslidte OG meget ulovlige dæk jo også helt frostklar i min ellers så ringe hukommelse!
Folk kørte forholdsvis pænt derude. Vi så en enkelt dame, der var havnet i grøften og een havde helt vildt travlt og overhalede os i rygende fart og gav mig adrenalin-sus i maven (og lysten til at fare ud efter ham og losse til hans bil!).


Dagen efter var vi på den tidlige bus mod Ebeltoft. Folk sad og sov i halvmørket og vi sad og prøvede at få Saxe til at ..æh... larme mindre. Man husker jo nok tiden fra FØR man selv havde barn!


Juledagene hos Svigerne var lige i skabet. Der var alt. ALT. Jeg åd og åd og jeg har det stadig lidt dårligt...
Vi fik den bedste and med den bedste sovs til! (Hvem havde troet, at and og kardemomme går SÅ godt i spænd?!?) Og ris á la mande og halløj. Og knas og kaffe og the. Og tegnefilm og Alene Hjemme. Og sne og is.
Svigerinden og jeg slog om (med en terning, altså) mandelgaven og jeg vandt. Jeg vandt den berygtede ROBOT-STØVSUGER!! (Læs om dens tvilling her) Min mand blev ellevild.. men jeg er altså stadig ikke helt overbevist om, at den er færdigudviklet nok til at kunne gå i handlen. Den fjoller jo bare rundt! Og tilmed rundt om møget! Nå.. men en funky gave, dét er det!


Vi fik nogle super-fine gaver! Jeg kan afsløre, at jeg skal ha' nyt tøj til næste år. *Gisp!* Og i skrivende stund kører en maskinfuld bleer sammen med de nye EcoBalls. Af mine praktiske forældre fik jeg "Kvinde Kend Din Bil" og dén skal jeg nok få god brug for!
Søren fik et viskestykke med en nisse på. Den var sendt helt fra USA og var nok årets mest mærkelige gave. (Han fik altså også andre ting, der by far overgik den).


Saxe drønede rundt alle dagene og trallede "julegaver, julegaver, juletræ, nissehue, julemand *hø-hø-hø*". Han var rigtig med og trampede rundt om træet og sang sin egen sang om forskellige folk med støvler på. Han holdte godt ud hele juleaften, men ved sengetid måtte han overgive sig og fik så også feber. Men humøret fejlede heldigvis ikke noget!


2. juledag tog vi tilbage til mine forældre til julefrokost. For jeg syntes egentlig, at jeg manglede at indtage tarteletter og fiskefileter..
Vi hyggede med familie fra nær og fjern og stoppede os med godter, som min mor havde tryllet frem (læs: hun have slidt og slæbt i køkkenet i flere dage).


Om aftenen trillede vi endelig hjem igen og Saxe hyggede sig på bagsædet og serverede "kaffe og 'lade" til sin nye Kaj-bamse og nisserne.
Men da vi trådte ind ad døren herhjemme, brændte han af feber og fik en rigtig dårlig nat.
Senere næste dag, så han dog ud til at få det bedre - og det hjalp helt sikkert også, at Farmor og Farfar kom på besøg et par dage og byggede Duplo-tårne og legede med traktor.

Tak for en dejlig jul til alle jer involverede! Nu vil jeg slå mave.

Katrine

Sikken fest!

I lørdags var jeg til julefrokost her i byen. En KVINDE-julefrokost!
Vi var 47 kvinder i alderen 20-93. Og sikken fest det var.

Der var mad i overflod; And, nøddepaté, laksedeller, tundeller, sild i alle farver, sødt og surt, risálamande, frugtsalat, brød, osv. osv., vin, snaps, åben bar OG den vildeste chokoladekage EVER!

En dame (som folk sagde var 92 år(!)) underholdte med en skæg historie om et ulykkeligt, lille grantræ - hvis far drak træsprit og hvis mor var stukket af med en fyr med nogle ordentlige kogler!
Og vi spænede rundt i huset og skrålede "NU' DET JUL IGEN OG NU' DET JUL IGEN OG JULEN VARER LIG' TIL PÅSKEEEEEE!"
Og damen smed også lige den tanke, at tænk hvis alle statsoverhovederne, der sad til COP15 havde været kvinder. Så var der nok kommet en fin aftale på bordet! ......Ja, tyg lige på dén!

Efter maden blev bordene skubbet til siden og SÅ blev der ellers fyret op for stereoen!
Nu er jeg ikke dén, der holder sig tilbage, når der er god dansemusik -og jeg gav den gas, det gjorde jeg(!). MEN... jeg fik godt nok baghjul af en flok friske damer i 90'erne!!
De jernede rundt på det dansegulv. Jeg har ALDRIG set mage! Selv hende i kørestolen blev længere på gulvet end jeg!
Det er blevet brændt ind i min erindring for altid: En flok fabelagtige, gamle damer (92 udenpå og 17 år indeni), der gav den gas til Prince, George Michael og Klezmer-musik!



Jeg fik snakket med en masse dejlige og spændende mennesker og følte mig for engangs skyld IKKE udenfor, alternativ og mærkelig - for det var de sgu alle sammen. ;-)
Der var masser af palietter, uglet hår, tørklæder, strikkede sjaler, duft af æteriske olier, blomster og store smil.

Klokken 01.30 trillede jeg i seng og håbede, at jeg ikke ville vågne og ha' det dårligt pga. snapsen, rødvinen og sparkletini'en...

Sikken dejlig fest!


Katrine

Antrophantastisk læge!

I torsdags skulle vi en tur ind til Kjøwenhavnstrup, for Saxe havde en tid hos lægen, men først ville jeg besøge Danmarks Bedste Vugger på Østerbro.
De skulle ha' julefrokost kl. 11, så det passede lige med, at hvis vi sled os gennem snedriverne, så lungerne hang forpinte ud af halsen, kunne vi nå toget og være der til tiden.
Men nu var det jo pludselig blevet vinter... så sporskifterne var frosset fast og det gav problemer for togtrafikken -som vanligt.
Så da lokalbanen nåede stoppet inden Hillerød, skulle vi stå af og gå over på modsatte perron og stå på toget. Så så man os med barnevogn og knægt slæbe os OVER SKINNERNE(!), mens toget kom og folk, der bare stod og så til! ("&#$€!?!") Dét var simpelthen vilkårene!

Da vi nåede Hillerød og skulle skifte til S-tog, måtte vi vente 20 minutter.. Vi kom med og ankom til Nordhavn St. laaang tid efter. (Og da vi kom ud, trådte jeg selvfølgelig lige ned i en 20cm dyb ispyt! *typisk*)

Så, vi nåede ikke til julefrokost, men jeg skal love for, at vi ikke blev snydt alligevel! Pia, som er den ubestridte leder af Danmark Bedste Vugger, trakterede os med flæskesteg, kartofler, surt & sødt og brun sovs. Brun sovs i kaskader! *Uhm*
Saxe fik en godtepose med to dyr, rosiner og en clementin. Og så gik han ellers ombord i alt legetøjet, som han havde helt for sig selv, da alle ungerne var lagt ud at sove.
Nøj, hvor vi hyggede os! Og Søren kunne ikke holde nallerne i ro, så pludselig lå een af pædagogerne på madrassen og fik en lille behandling, mens de andre så på. Så måske kommer der en lille firma-aftale i hus. - Dét var der ihvertfald stemning for.


Bagefter puttede vi Saxe i vognen, så han ku' sove lidt, og vandrede mod bussen, der skulle køre os til Frederiksberg. Vi gik selvfølgelig en dejlig, iskold omvej - for det ku' vi da lissågodt *himle*.

Vi ankom Frederiksberg i RIGTIG god tid, men besluttede alligevel at tage hen at vente hos lægen .. nu da Saxe var vågnet efter en lur på 20 min...

Nå, men lægen: Saxe havde på det sidste haft alle mulige mærkelige symptomer og dem havde jeg fortalt om til vores dagplejefar. Ham, hans kone og hans mor anbefalede os så deres læge, der er en Antroposofisk Læge.
Jeg kendte INTET til sådan een, men nikkede bare og lod som om. Han lød dygtig og rar. Og sådan en læge, må man da prøve.
Så sådan endte vi på Frederiksberg hos Hr. Abildgård dén torsdag.

Han var ½ time bagud med sine klienter, så vi ventede en rum tid med en træt Saxe. Men da det blev vores tur, glemte vi bare tilfrosne sporskiftere, våde sokker og ventetid.
Han var SÅ rar! Og hvor var det fedt med en LÆGE, der kiggede på HELE mennesket og ikke kun en mikro-del.
Saxe var så dygtig, at han måtte påpege, at han aldrig havde set mage. *Me'et stolte var og er vi*
Vi var derinde i en hel time og der blev gået grundigt tilværks. Saxe fik ordineret naturmedicin; til hosten, til fordøjelsen, til eksemet og noget mod kontrol. (Damen på apoteket i Hundested kiggede godt nok en ekstra gang på recepten og sagde, at det var vist noget, de måtte bestille hjem.)

Men sikken en dejlig oplevelse! Det kan kun anbefales - hvis man er en smule "alternativ" that is ;-)


Katrine

Mor-tid

Fredag til mandag var MINE dage!

Med oppakningen på ryggen sprang jeg afsted til Göteborg mod endnu en dejlig NSFS-workshop.

*Først med Metro og så med Tog. Så med et andet tooog og så med buuuuus. Og så lidt på gåbeeeeeeen... Og end'lig var jeg fremmeee, og end'lig var jeg fremmeee!"


Det var min debut som NSFS lærer-assistent! *Ser vigtig ud*
Jeg skulle assistere Peppe fra Sverige og Casey fra U.S.. -Og det gik rigtig fint. Men jeg kunne godt mærke, at det var 4 år siden, jeg sidst havde svunget et small sword. Jeg skal vist liiiiige ha' ridset historiken og termologien op igen.

Det blev afholdt på Wendelsberg Folkhögskola i Mölnlycke, som er et helt fantastisk sted. Super flotte rum og flotte omgivelser!
Hvis andre også synes, at Mölnlycke lyder bekendt, kan jeg oplyse om, at man sikkert har set navnet på sytråds-ruller og WC'er. ;-)

Maden er overdådig; buffeter med alt. ALT, siger jeg! Og vi hyggede og fjollede og smadrede vores lårmuskler og tæskede hinanden - og det var jo lige dét, jeg trængte til.


Dejligt at være Gamle Katrine igen.
(Men øj, hvor jeg kom til at savne Saxe! Søndag og mandag sad jeg med min mobil og så små filmklip med ham. Så slemt var det..)

Nå, men nu har en veninde og jeg fået (teater-) blod på tænderne og har besluttet at afholde en workshop her i DK i foråret. Så vi er fuld gang med at lede efter en passende location. Indtil videre har jeg skrevet til to slotte, om de mon har plads til sådan nogle som os.


*Host* Så hvis nogen derude kender nogen, der eventuelt kender nogle andre ... you get the point... der har et slot, et gods, eller måske bare et stort sted med masser af træningsplads + overnatningsmuligheder og mad, så giv endelig lyd!
Og vi smækker selvfølgelig gerne et show på benene, hvis det ønskes.

Og nu hvor undertegnede sidder i Stage Fight Danmarks bestyrelse, vil jeg i samme åndedrag opfordre eventyrlige sjæle til at melde sig ind i forbundet og få nogle fabelagtige oplevelser sammen med os andre!

Katrine

Billedreportage af den sidste uges tid

I fredags var jeg vikar på Friskolen og istedet for "Skolernes Motionsdag" holder de "Drage-dag". Ungerne gik, løb eller cyklede ud til Kalø Slotsruin for at flyve med drager og spise deres madpakker i det skønne efterårsvejr. Mange af forældrene var også med, så det var begrænset hvad een kunne lave. Så jeg satte mig, i en ko-lort selvfølgelig.., og nød solen.

Da jeg kom hjem, pakkede vi bilen og satte kurs mod Odense. Qian skulle nemlig undervise i en lille uges tid og det kunne vi ikke gå glip af. Så vi boede på den store madras i træningssalen hele ugen og det gik fint.
Saxe blev rigtig glad for Qian og spurgte hele tiden efter "Yeye" (som betyder Bedstefar på kinesisk).
Jeg trænede i weekenden og Søren fik hverdagene. Heldigvis havde jeg venner at besøge, så dagene blev ikke kedelige for nogen af os.

Søren havde lige haft fødselsdag og han var ærgelig over, at hans venner boede så langt væk, så derfor havde jeg i al hemmelighed arrangeret, at tre vennepar skulle komme forbi til pizza. Han fattede bare ingenting! Hahahahaha. Det eneste han kunne tænke på var, om vi kunne komme til at se landskamp. Det ordnede sig heldigvis også - og vi kunne endda se den på storskærm.

Drengene blev også glade for Saxe, for han viste interesse for fodbold, øl og huller = noget de ku' relatere til.

Sandie og familien blev besøgt og Hanne og jeg + børn var ude at gå en tur i det kolde vejr. Onsdag bød på slyngemøde i Bellinge og det var rigtig dejligt at komme ud at møde nye mennesker.

Fredag, da vi var tilbage i Jylland igen, var der Ebelfestival, så vi kiggede lige forbi Glasmuseet. Dér var Christina og Leif i fuld sving med at lave stænger af glas. Det var ret interessant at se.


Så kiggede vi ind forbi Fregatten, hvor der var mange, fine boder og derfra videre hen til Farfar, som Saxe savnede noget så forfærdeligt! "Farfar? Farfar? Hvor' Farfar?"
Så dér fik han lov at overnatte - og SÅ var alle jo glade!


Idag har vi været på bagagerumsmarked at købe et par mini-traktorer til Saxe + en reserve flyverdragt til en 20'er.
Og nu vanker der kaff' og kaw med Svigermekanikken og senere aften-te'e med glaspusterne.
Det var dén efterårsferie!

Katrine