Igår var jeg til frokost i Regstrup. En lille by, hvor jeg engang boede en årrække med min mor og søster. Det hører til sjældenhederne, at min vej går til, og sågår bare gennem, denne by. Så igår var speciel på flere måder.
Jeg skulle mødes med nogle af mine medstuderende fra Gude-holdet. Vi har alle taget kursus 1 og 2 hos et par rimelig meget specielle damer i Holbæk og her efter et par måneder efter afslutningen, var det på tide at ses igen og høre, hvad, hvordan og hvorledes.
Kurserne hedder "Selvudvikling" og det må man sige kommer ud af det. På den helt spirituelle måde. Det sjove ved netop vores hold er, at vi alle "kører på" Gud-energien. Nogle har Buddha, Kristus, en helt tredie eller fjerde energi, men vi har altså Gud-energien.
Og hvad vil det sige?? Tja.. godt spørgsmål.
Flere på holdet har, eller har haft, flere oplevelser som man kun kan beskrive som "Gud" og andre kender dét med, at når Gud vil ha' en besked igennem via dem, så vold-sveder de og har lyst at flå alt deres tøj af og RÅBE, dét de nu føler, de bare MÅ råbe (ofte til en person de taler med eller evt. en forsamling). Det er måske ikke altid lige skægt - og så alligevel ;-) (Der er TONSVIS af humor på "den anden side", skulle jeg hilse at sige!)
Nå, men vi mødtes altså igår til frokost og fik et Gudsbenådet måltid! Og vi fik talt om, hvad der rører sig. Vores værtindes mand, der lige er hjemvendt fra Camino'en, fortalte et par historier fra turen og om de kæmpe spirituelle oplevelser han havde fået. Og folk kneb en tåre. Selv jeg var ved det. Og det var jo ikke fordi det var sørgeligt. Men når noget bare "passer sammen", "går ind i sjælen" - altså når noget er smukt på en helt særlig måde, så begynder vandet at stige i øjnene.
Vores værtinde (Anne) fortalte, at hun er i gang med at læse en trilogi, som er en selvbiografi af Jesus. Altså en ung, dansk pige har taget diktat fra Jesus og nu er der så tre bøger, man kan dykke ned i. Anne fortalte så, at når hun læser disse bøger, må hun lægge lommetørklæder ved øjnene, for vandet vælter simpelthen ud af dem og hun kan dårligt læse ordene. Og hun var i tvivl om, hvorfor det egentlig skete. Men så kom hun til et sted i den ene bog, hvor der stod, at Jesus faktisk havde det sammen "problem". Når han så eller følte Gud i en person, et sted eller en situation, så græd han. Altså ikke hulke-græde. Men tårerne triller bare. Fordi sjælen genkender og siger JA.
Og det forklarede jeg så til min mand, da jeg kom hjem igår aftes. Og han sagde, at det jo er derfor han græder, når han spiser ekseptionel god mad. Og det GØR han altså!
Og her for 5 minutter siden oplevede jeg det samme; Gud ER i remoulade! Og han er ihvertfald også i min mor's hjemmelavede rødbede-chutney!
Åh Gud! Det er bare så rigtigt!
Nå, men apropos Jesus. Så siger vores lærere, at Jesus selv er en spasmager. Når de arbejder clairvoyant og han kommer ind over, så er der straks fest og ballade på programmet. Og jeg kan kun bekræfte.
Jeg har et sæt "Saints & Angels"-kort, som man kan trække og få svar fra. De er vældig smukke og rigtig gode til en trøstende situation. I lørdags trak jeg så et kort på, hvordan vores møde ville gå og jeg trak så Kristus, som også står for Mirakler.
Igår lod jeg så mine venner trække hver deres kort og jeg skulle til at fortælle, hvilket kort jeg allerede havde trukket, men lod så alligevel være. Da min værtinde så trak selvsamme kort, slog jeg i bordet og råbte "HA! Hold kæft det sjovt!" og fortalte så historien. Og bagefter trak hendes mand så det samme kort igen!
Så Jesus er en sjov een - og ja, jeg må vist hellere læse lidt om ham i de nye bøger. Det var en del af beskeden.
Hvis du "tilfældigvis" læser alt dette, så kig lige efter beskeden til dig. Hvis du finder den, så skriv det gerne i en kommentar.
Ha en Guddommelig dag!
Viser opslag med etiketten selvudvikling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten selvudvikling. Vis alle opslag
mandag den 5. september 2011
Hold fast - nu drejer vi!
Det siger jeg ofte til min dreng, når vi kører bil og jeg måske kører lidt for hurtigt i svingene.
Og nu tager denne blog altså også en drejning. -Fordi JEG har taget en drejning!
Og det er ikke pludseligt, nej. Det har taget noget tid at indrømme overfor mig selv, at NU er det på tide at være ... *ta-daa* mig selv. Og vise det. Og ikke gemme det af vejen, fordi nogen måske ikke forstår eller ikke er enig. Og det er jo noget pjat.
Jeg har i nogen tid rullet rundt i "Blog-land" og fundet de forskellige sider derude så ... måske ikke intet-sigende, men mere ... lige til at putte i en kasse. Meget tilpasset den generelle holdning. Ikke noget med at sige noget forkert - og HVIS nogen har turde skrive noget andet (evt. en "skæv" holdning, noget spirituelt eller blot noget om følelser) så har der været undskyldt stolpe op og stolpe ned.
Og det ærgrer mig. I den grad.
Jeg får lyst til at ruske liv i folk og sige "Kom nu! Hvad vil du i virkeligheden? Hvem ER du? Så sig dog NOGET!"
Så jeg må starte med at være mit eget gode eksempel og -om ikke andet- så vise mig selv og mine nærmeste, hvem jeg er. Og det er jo sjovt og lærerigt.
Så nu vil jeg gerne sige NOGET. ;-)
Og nu tager denne blog altså også en drejning. -Fordi JEG har taget en drejning!
Og det er ikke pludseligt, nej. Det har taget noget tid at indrømme overfor mig selv, at NU er det på tide at være ... *ta-daa* mig selv. Og vise det. Og ikke gemme det af vejen, fordi nogen måske ikke forstår eller ikke er enig. Og det er jo noget pjat.
Jeg har i nogen tid rullet rundt i "Blog-land" og fundet de forskellige sider derude så ... måske ikke intet-sigende, men mere ... lige til at putte i en kasse. Meget tilpasset den generelle holdning. Ikke noget med at sige noget forkert - og HVIS nogen har turde skrive noget andet (evt. en "skæv" holdning, noget spirituelt eller blot noget om følelser) så har der været undskyldt stolpe op og stolpe ned.
Og det ærgrer mig. I den grad.
Jeg får lyst til at ruske liv i folk og sige "Kom nu! Hvad vil du i virkeligheden? Hvem ER du? Så sig dog NOGET!"
Så jeg må starte med at være mit eget gode eksempel og -om ikke andet- så vise mig selv og mine nærmeste, hvem jeg er. Og det er jo sjovt og lærerigt.
Så nu vil jeg gerne sige NOGET. ;-)
onsdag den 8. juni 2011
Et DØD-lækkert og for nogen muligvis provokerende indlæg
DØDEN.
Der har været rigtig meget omkring den det sidste lange stykke tid, synes jeg. Eller.. det er der jo hele tiden. Men der har været mange indlæg på bloggerne og på Facebook. Og folk er kede og sure og gi'r udtryk for at "det er uretfærdigt" og at "livet er hårdt for nogen" og deslige.
Jeg vil fortælle, at sådan har jeg også selv haft det tidligere. Måske endda til for ganske kort tid siden. Fordi det er sådan jeg har fået det lært. Døden er ikke noget vi er herre over og det er en dårlig og farlig ting. Og den "engel" der kommer og henter os er tilmed også uhyggelig!
Jeg opdagede, at jeg jeg lod min frygt for døden styre mit liv. Jeg udviklede noget, som jeg selv kaldte OCD; jeg skulle udføre forskellige handlinger, for ellers ville mine kære dø!
Men en venlig dame gjorde mig opmærksom på, at det skam ikke var "OCD", men min frygt og begrænsninger, som vi kalder EGO.
Ego er den stemme i dit hovede som prøver at bilde dig en masse vrøvl ind, såsom "Du er ikke god/klog/smuk/høj/tynd/bla-bla nok!" Og den siger også grimme ting om andre mennesker og situationer. Det en stemme, der prøver at styre dit liv.
Prøv at lytte til den og hør hvad den egentlig siger - og om det er noget, du vil stå inde for.
Nå. Men min egen far, der i efteråret fyldte 70 år, lader også spørgsmålet om døden fylde en del. Så jeg fandt en bog til ham, som jeg syntes han skulle læse. Den hedder "Ét med Gud" af Neale Donald Walsh.
(Neale har tidligere udgivet trilogien "Samtaler med Gud" som mange måske har hørt om.)
Min far læste den første tredie-del og opgav så, da det var som sort snak for ham, sagde han. Og det er jo fordi, dét han er blevet lært om livet og døden, er radikalt anderledes end dét, der står i bogen.
Jeg snuppede så selv bogen med hjem og læste den over ½ år, mens hele min verden- og dødsopfattelse svirpede rundt og lavede badutspring.
Da jeg lukkede bogen for et par måneder siden, var min verden forvandlet.
Jeg tror på, at det er Gud, der taler gennem de bøger som Neale har skrevet, for når jeg læser ordende giver det genklang indeni mig. Det er som om jeg husker det, der bliver sagt. Jeg ved det er sandt dybt inde i min sjæl. Tingene giver bare pludselig mening. Det er rart. I modsætning til de overbevisninger jeg blev lært, da jeg voksede op.
Som helt lille barn vidste jeg godt, hvad døden var og trøstede min mor, da hendes far døde, kan jeg huske. Og jeg selv havde samtaler med Gud. Og Jesus for den sags skyld.
Når noget ikke føles rart helt indeni, så er det ikke sandt. Så er det som en falsk og skinger akkord i din sjæl. Og det kan alle mærke.
Så hvad sker der inde i dig, når jeg fortæller, at det er synd for børn der dør og det er unfair, at de skal lide og går glip af den gode mor og far og søskende, der havde så megen kærlighed at give det og som det nu aldrig skal opleve.. ?
Føles det rigtigt indeni dig? Eller føler du vrede og ked-af-det-hed og bliver vred på Gud?
Hvis jeg så nu fortæller, at børn der dør er Avatarer, der udelukkende er her for at tilgodese andres dagsorden. ALLE, der kommer i berøring med, eller blot hører om, barnets død har noget at lære og det tager barnet hånd om. Det er den største gave!
Hvordan har du det indeni nu?
Mange vil mærke en dyb glæde og at sjælen siger "Ja, det er sandt, jeg husker det!"
Men mange vil hurtigt høre deres Ego sige, "Ja, GID det var så vel, men det ER det jo ikke! Se nu hvor ulykkelige alle er! Det er ihvertfald IKKE en gave! *Fnys* "
Og Ego bliver ved og ved og gør dig rigtig gal i skralden - hvis du tillader det vel at mærke.
Alle dødsfald er perfekte; Den perfekte timing og de perfekte omstændigheder. Alt.
Og man dør kun, når man selv vælger det. Man bliver simpelthen spurgt. Ja eller nej.
Og nej, der er ikke nogen Skærsild eller Limbo. Ikke nogen vred og skuffet Gud, der "kommer og dømmer levende og døde". Der er kun ren kærlighed.
Og egentlig ville det være mere rart, hvis ikke længere kaldte det Døden. Men en transformation eller skabelsesproces. Fødslen og døden er nemlig det samme. Og fødselen kalder vi en smuk skabelsesproces.
Der bliver man "sluset ud" fra den anden side - og jeg er ret sikker på, at dér er der ingen, der står og græder og siger "Åh, hvor er det synd for hende. Hun blev født. Og nu kan vi ikke længere give hende al vores kærlighed.."
Det er en fest. Et væsen har selv valgt sin vej og udfører den - i kærlighed.
Og således som i Himlen som på Jorden. Det er ét og samme sted. Ingen er adskilt. Nogensinde.
"There is only one of us in the room".
Nærstudér samtlige religiøse eller videnskabelige tekster og du vil se, at der står det samme. Du vil se, at alt er godt. Du vil se, at der er et evigt liv. Du vil se, at alt, der forbinder os, er kærlighed.
Det er alt der er. Amen.
Katrine
Ps: Der er et link til Neale Donald Walsh blog her på min side og hvis du læser den, garanterer jeg, at du får noget at tænke over. Og tak for det :-)
Der har været rigtig meget omkring den det sidste lange stykke tid, synes jeg. Eller.. det er der jo hele tiden. Men der har været mange indlæg på bloggerne og på Facebook. Og folk er kede og sure og gi'r udtryk for at "det er uretfærdigt" og at "livet er hårdt for nogen" og deslige.
Jeg vil fortælle, at sådan har jeg også selv haft det tidligere. Måske endda til for ganske kort tid siden. Fordi det er sådan jeg har fået det lært. Døden er ikke noget vi er herre over og det er en dårlig og farlig ting. Og den "engel" der kommer og henter os er tilmed også uhyggelig!
Jeg opdagede, at jeg jeg lod min frygt for døden styre mit liv. Jeg udviklede noget, som jeg selv kaldte OCD; jeg skulle udføre forskellige handlinger, for ellers ville mine kære dø!
Men en venlig dame gjorde mig opmærksom på, at det skam ikke var "OCD", men min frygt og begrænsninger, som vi kalder EGO.
Ego er den stemme i dit hovede som prøver at bilde dig en masse vrøvl ind, såsom "Du er ikke god/klog/smuk/høj/tynd/bla-bla nok!" Og den siger også grimme ting om andre mennesker og situationer. Det en stemme, der prøver at styre dit liv.
Prøv at lytte til den og hør hvad den egentlig siger - og om det er noget, du vil stå inde for.
Nå. Men min egen far, der i efteråret fyldte 70 år, lader også spørgsmålet om døden fylde en del. Så jeg fandt en bog til ham, som jeg syntes han skulle læse. Den hedder "Ét med Gud" af Neale Donald Walsh.
(Neale har tidligere udgivet trilogien "Samtaler med Gud" som mange måske har hørt om.)
Min far læste den første tredie-del og opgav så, da det var som sort snak for ham, sagde han. Og det er jo fordi, dét han er blevet lært om livet og døden, er radikalt anderledes end dét, der står i bogen.
Jeg snuppede så selv bogen med hjem og læste den over ½ år, mens hele min verden- og dødsopfattelse svirpede rundt og lavede badutspring.
Da jeg lukkede bogen for et par måneder siden, var min verden forvandlet.
Jeg tror på, at det er Gud, der taler gennem de bøger som Neale har skrevet, for når jeg læser ordende giver det genklang indeni mig. Det er som om jeg husker det, der bliver sagt. Jeg ved det er sandt dybt inde i min sjæl. Tingene giver bare pludselig mening. Det er rart. I modsætning til de overbevisninger jeg blev lært, da jeg voksede op.
Som helt lille barn vidste jeg godt, hvad døden var og trøstede min mor, da hendes far døde, kan jeg huske. Og jeg selv havde samtaler med Gud. Og Jesus for den sags skyld.
Når noget ikke føles rart helt indeni, så er det ikke sandt. Så er det som en falsk og skinger akkord i din sjæl. Og det kan alle mærke.
Så hvad sker der inde i dig, når jeg fortæller, at det er synd for børn der dør og det er unfair, at de skal lide og går glip af den gode mor og far og søskende, der havde så megen kærlighed at give det og som det nu aldrig skal opleve.. ?
Føles det rigtigt indeni dig? Eller føler du vrede og ked-af-det-hed og bliver vred på Gud?
Hvis jeg så nu fortæller, at børn der dør er Avatarer, der udelukkende er her for at tilgodese andres dagsorden. ALLE, der kommer i berøring med, eller blot hører om, barnets død har noget at lære og det tager barnet hånd om. Det er den største gave!
Hvordan har du det indeni nu?
Mange vil mærke en dyb glæde og at sjælen siger "Ja, det er sandt, jeg husker det!"
Men mange vil hurtigt høre deres Ego sige, "Ja, GID det var så vel, men det ER det jo ikke! Se nu hvor ulykkelige alle er! Det er ihvertfald IKKE en gave! *Fnys* "
Og Ego bliver ved og ved og gør dig rigtig gal i skralden - hvis du tillader det vel at mærke.
Alle dødsfald er perfekte; Den perfekte timing og de perfekte omstændigheder. Alt.
Og man dør kun, når man selv vælger det. Man bliver simpelthen spurgt. Ja eller nej.
Og nej, der er ikke nogen Skærsild eller Limbo. Ikke nogen vred og skuffet Gud, der "kommer og dømmer levende og døde". Der er kun ren kærlighed.
Og egentlig ville det være mere rart, hvis ikke længere kaldte det Døden. Men en transformation eller skabelsesproces. Fødslen og døden er nemlig det samme. Og fødselen kalder vi en smuk skabelsesproces.
Der bliver man "sluset ud" fra den anden side - og jeg er ret sikker på, at dér er der ingen, der står og græder og siger "Åh, hvor er det synd for hende. Hun blev født. Og nu kan vi ikke længere give hende al vores kærlighed.."
Det er en fest. Et væsen har selv valgt sin vej og udfører den - i kærlighed.
Og således som i Himlen som på Jorden. Det er ét og samme sted. Ingen er adskilt. Nogensinde.
"There is only one of us in the room".
Nærstudér samtlige religiøse eller videnskabelige tekster og du vil se, at der står det samme. Du vil se, at alt er godt. Du vil se, at der er et evigt liv. Du vil se, at alt, der forbinder os, er kærlighed.
Det er alt der er. Amen.
Katrine
Ps: Der er et link til Neale Donald Walsh blog her på min side og hvis du læser den, garanterer jeg, at du får noget at tænke over. Og tak for det :-)
onsdag den 4. maj 2011
En ny verden
Jeg er jo sprunget ud som kunstner. Simpelthen. Nu er det dét, jeg kalder mig, når folk spørger. Og det gør de jo.
Det er vigtigt at vide, hvad folk laver.
Jeg har bare ikke rigtig fattet det endnu, for jeg kan aldrig huske, hvad nogen laver, men jeg ved altid om de har det godt eller skidt.
Nå. Men min allersødeste mand har hanket op i mig og fået mig igang! Han har inviteret mig med ind til et par af hans ManuVision-behandlinger, for jeg kan noget andet end han kan og supplerer ham godt. -Og det har været sjovt og yderst interessant!
Jeg har også selv behandlet på egen hånd og det gik rigtig godt!
Og apropos hånd, så er jeg begyndt at øve mig mere på min kiromanti. Og det er OGSÅ rigtig sjovt!
MasSøren har også gang i den Store Markedføring og til den har han shanghai'et MorSomMor til at stå for ArtWork.
Og så var jeg lissom igang!
Idag har jeg malet og rumsteret og lagt flere billeder ud på min side. Så tag liiige et kig på den, hva'! *hopper op og ned og klapper i hænderne*
Men det er godt nok nyt det hele! Og meget spændende - på flere planer.
Manden sagde til mig forleden: "Du ER god! Tør du indrømme overfor dig selv, at du er så dygtig, at du kan tage penge for dit arbejde?"
...Den måtte jeg lige overveje.
Joh, der er nok at arbejde med. Både indeni og udenpå.
onsdag den 16. marts 2011
Hvis man sørger over Japan..
...og forøvrigt alle de andre steder, hvor folk "mister" livet, så kan jeg anbefale at tage et kig ind på Neale Donald Walsh's blog, hvor han i de kommende dage vender emnet.
Han er fantastisk til at formulere sig og tilmed meget blid.
Hans side og hans bøger er GU(L)D!
Katrine
Han er fantastisk til at formulere sig og tilmed meget blid.
Hans side og hans bøger er GU(L)D!
Katrine
lørdag den 12. marts 2011
onsdag den 2. februar 2011
Kuk-kuk? Er du derinde?
Igår var jeg på arbejde (faktisk for første gang siden jeg stoppede i Oktober) -og jeg var på arbejde som vikar i klubben (red: hvor jeg stoppede i Okt.).
Og hvorfor så det?
Jo, jeg er blevet hyret til et maleprojekt med børnene i næste uge og så blev jeg lige spurgt, om jeg ville hjælpe lidt, ved at tage et par vikar-timer hist og her. Og jeg sagde ja, fordi børnene og hende, der spurgte er så søde og jeg ved, de savner mig.
Så igår var jeg afsted - og fik bekræftet, at dét jeg ikke fik den faste stilling, jeg søgte i efteråret, var noget af det bedste, der kunne ske.
At passe børn (uanset alder) er bare ikke mig! Jeg vil rigtig gerne arbejde SAMMEN MED børn, men jeg orker ikke al den "det må du/det må du IKKE"-halløj hele tiden. Totalt drænende!
Nå, men det jeg vil frem til er, hvor VIGTIGT det er at indse, hvad man IKKE vil og derved finde ud af, hvad man VIL! Og så gøre det!
Mine kollegaer dernede er søde, kompetente folk, men de laver bare heller ikke dét de drømmer om. Og jeg kunne remse op i flæng alle de folk, der har et arbejde - bare for at ha' et arbejde. Og når man spørger folk, hvad de drømmer om at arbejde med, ved de faktisk godt. Men de har 5 mia. undskyldninger for IKKE at gøre det.
Hvad handler det dog om??
Frygt... søde venner.
Og det er sørme ikke frygt for at være en fiasko - men en frygt for at opleve, hvor fantastiske de egentlig er!
Prøv at forestille jer en Verden, hvor alle udrettede dét, de havde lyst til! Og nej, ALLE vil ikke være det samme eller ligge hjemme på sofaen. Alle har een eller anden form for skabertrang i sig og det kan være indenfor matematik, sang, ballondyr... alt muligt!
ALT ER MULIGT.
Folk har en indgroet idé om, at der er noget, de SKAL. "Man SKAL ha' en uddannelse! Man SKAL ha' et job! Man SKAL tjene så og så meget for at kunne LEVE af det!"
Dette udsagn kommer ikke inde fra dem selv. Det er noget de tror, at andre synes og derfor prøver at leve op til det for ikke at føle sig anderledes.
Og når man pensler det sådan ud, kan enhver jo se, at det ER noget pjat.
Du lever først fuldt ud, når du udlever dine drømme og derved oplever dig selv fuldt ud.
Og selvfølgelig er det det hele værd!
Ingen har lyst til at sidde som 80-årig og ærgre sig over, at de aldrig kom på den Jordomrejse, fordi de var bange for at miste deres job (som de forøvrigt ikke trivedes i, men beholdte i 40 år..). Eller de aldrig fik skrevet den bog, eller ikke tog uddannelsen som møbelsnedker, fordi de troede at deres far ville blive ked af det, hvis de ikke blev revisorer.. Og eksemplerne er endeløse - og lige sørgelige.
Og alle er de en illusion.
Dine forældre har deres liv. Dine børn har deres liv. Og du - du har dit EGET liv!
Hvad skal det indeholde? Det er dig, der bestemmer - sjovt nok ;-)
Katrine
PS: Og hvis man er mere nysgerrig på emnet, kan jeg anbefale at kigge ind på Sofia's blog, som man kan finde ude i spalten til højre.
Og hvorfor så det?
Jo, jeg er blevet hyret til et maleprojekt med børnene i næste uge og så blev jeg lige spurgt, om jeg ville hjælpe lidt, ved at tage et par vikar-timer hist og her. Og jeg sagde ja, fordi børnene og hende, der spurgte er så søde og jeg ved, de savner mig.
Så igår var jeg afsted - og fik bekræftet, at dét jeg ikke fik den faste stilling, jeg søgte i efteråret, var noget af det bedste, der kunne ske.
At passe børn (uanset alder) er bare ikke mig! Jeg vil rigtig gerne arbejde SAMMEN MED børn, men jeg orker ikke al den "det må du/det må du IKKE"-halløj hele tiden. Totalt drænende!
Nå, men det jeg vil frem til er, hvor VIGTIGT det er at indse, hvad man IKKE vil og derved finde ud af, hvad man VIL! Og så gøre det!
Mine kollegaer dernede er søde, kompetente folk, men de laver bare heller ikke dét de drømmer om. Og jeg kunne remse op i flæng alle de folk, der har et arbejde - bare for at ha' et arbejde. Og når man spørger folk, hvad de drømmer om at arbejde med, ved de faktisk godt. Men de har 5 mia. undskyldninger for IKKE at gøre det.
Hvad handler det dog om??
Frygt... søde venner.
Og det er sørme ikke frygt for at være en fiasko - men en frygt for at opleve, hvor fantastiske de egentlig er!
Prøv at forestille jer en Verden, hvor alle udrettede dét, de havde lyst til! Og nej, ALLE vil ikke være det samme eller ligge hjemme på sofaen. Alle har een eller anden form for skabertrang i sig og det kan være indenfor matematik, sang, ballondyr... alt muligt!
ALT ER MULIGT.
Folk har en indgroet idé om, at der er noget, de SKAL. "Man SKAL ha' en uddannelse! Man SKAL ha' et job! Man SKAL tjene så og så meget for at kunne LEVE af det!"
Dette udsagn kommer ikke inde fra dem selv. Det er noget de tror, at andre synes og derfor prøver at leve op til det for ikke at føle sig anderledes.
Og når man pensler det sådan ud, kan enhver jo se, at det ER noget pjat.
Du lever først fuldt ud, når du udlever dine drømme og derved oplever dig selv fuldt ud.
Og selvfølgelig er det det hele værd!
Ingen har lyst til at sidde som 80-årig og ærgre sig over, at de aldrig kom på den Jordomrejse, fordi de var bange for at miste deres job (som de forøvrigt ikke trivedes i, men beholdte i 40 år..). Eller de aldrig fik skrevet den bog, eller ikke tog uddannelsen som møbelsnedker, fordi de troede at deres far ville blive ked af det, hvis de ikke blev revisorer.. Og eksemplerne er endeløse - og lige sørgelige.
Og alle er de en illusion.
Dine forældre har deres liv. Dine børn har deres liv. Og du - du har dit EGET liv!
Hvad skal det indeholde? Det er dig, der bestemmer - sjovt nok ;-)
Katrine
PS: Og hvis man er mere nysgerrig på emnet, kan jeg anbefale at kigge ind på Sofia's blog, som man kan finde ude i spalten til højre.
torsdag den 30. december 2010
Et nyt år - et nyt kapitel
Ved hvert årsskifte er jeg altid spændt og lidt lettet. Jeg får foræret et helt nyt, utilsmudset år!
Dette år, 2010, har virket både kort og langt og der har godt nok indeholdt mange ting! Især lektier, der skulle læres... Det har været et til tider hårdt år, men vi har godt nok oplevet mange ting!
Vi boede et par måneder i Øko-byen og fandt ud af, at det er der, tæt på, vi vil bo. Så flyttede vi 5km væk og lærte her at tænde op i brændeovn, at værdsætte centralvarme og flydende vand og hvor lækkert det er at bo tæt ved skov og strand.
Jeg lærte, hvordan det er blive mobbet på en arbejdsplads, men også at stille sig op og sige sin mening og at kigge folk i øjnene. Og især at føle mig ligeværdig! I Finland lærte jeg om skuespil og om at lære at modtage. Da jeg kom tilbage til Danmark lærte jeg om ansvar og lederrollen på en arbejdsplads. Jeg lærte også dér, at jeg helst vil være min egen chef. Så det gjorde jeg og har nu fået blod på tanden!
På mit kursus i Holbæk lærte (og lærer stadig) at kigge dybt i mig selv og gjort op med gamle, grumme mønstre og syn på tilværelsen. Og det er guld værd! Jeg rykket ved nogle ting, så jeg fik solgt min lejlighed. Pyha, et langt og sejt træk...
Og er jeg her og der er stadig meget, der skal læres. Men jeg har hjælp og meget mere forståelse end tidligere, så jeg er fortrøstningsfuld ;-)
2011 har jeg rimelig høje forventinger til. Der kommer til at ske endnu flere ting! Men det bli'r langt sjovere ting (regner jeg kraftigt med..!).
Jeg elsker at skrive de oplevelser ned, som jeg ønsker mig for det kommende år. Og det er sjovt her i slutningen at kigge på listen og se, hvad jeg egentligt fik opfyldt.
I skrivende stund er jeg særligt glad ved tanken om et spritnyt år. For vi sidder i et iskoldt sommerhus UDEN vand pt. Det er rigtig, rigtig træls. Og vi har svært ved at grine istedet for at snerre. Ikke ad hinanden dog, men mere af opvasken og rodet (og lugten). Vi kan ikke være her mere - men det skal vi heller ikke. Ikke så længe endnu ihvertfald. Huset er sagt op og vi kigger efter et nyt sted. Vi glæder os!
I 2011 skal vi også samarbejde med kommunen om at få bygget Danmarks første Earthship. Og så skal vores eget hus bygges!! Der blir rigtig meget arbejde med det og det blir SÅ spændende! Tænk at få alle til at tale sammen og at være med at få sådan en stor ting til at ske!
2011 blir et vildt sjovt år!
Katrine
mandag den 13. december 2010
onsdag den 17. november 2010
lørdag den 23. oktober 2010
Ja, jeg ved det...
Der har været stille ret længe.
Jeg har arbejdet et sted, hvor jeg fik nogle oplevelser - både gode og dårlige - og de dårlige påvirkede mig faktisk mere end jeg først lige troede.
Så.. jeg har ikke haft særlig meget lyst til at skrive.
Men nu er jeg stoppet på jobbet. Og jeg ved, at der sidder nogle Bedster derude, der saaavner billeder!
Der er selvfølgelig sket en hulens masse, så det skal jeg ikke begynde at remse op.
Men lige nu..?
Jeg går og genfinder mig selv. Det er jo dejligt. Jeg har lyttet en del til Abraham og det hjælper mig helt enormt! Jeg bli'r så glad og bekymringerne letter som dug for Solen. Jeg har lært rigtig meget - og som reglen jo er "Jo mere du ved, jo mindre ved du", så er det en spændende rejse at blive ved og ved og ved.
Saxe er blevet stor og skal til at stoppe hos sin dagpleje-far. *Snøft* For d.1. November skal han starte i Børnehave. Tænk engang. Han er så spændt på det - og det er vi sandelig også!
Selvom jeg endnu ikke har fundet ud af, hvordan jeg skal tjene mine "rugbrøds-penge", så har jeg en masse at se til. Jeg skal til at dekorere et lokale på en skole - og det bli'r en sjov udfordring! Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af det. Også fremover.
Og som Formand (m/k) for Stage Fight Danmark er jeg ved at planlægge en Efterårs Workshop. Det er også et større projekt, må jeg sige!
Det er ret underligt, jo - for folk siger altid, at de ikke aner hvad Stage Fighting er. Men de ser det næsten hver dag på TV eller i biffen!
Nå, men jeg skal til at sprede nyheden endnu mere, for vi skal jo ha' nogle elever, så det hele kan køre rundt. Og "The more the merrier!"
Så hvis der sidder nogle derude, der kunne tænke sig en action-weekend med kæresten/konen/manden/vennen/teenagedatteren/-drengen, sig GIV ENDELIG LYD!
Vi garanterer en vildt sjov weekend!!
KLIK HER FOR MERE INFO :-)
Drømmen om vores fremtidige hjem er sat i aktion og begyndelsen på planerne ligger nu hos Teknisk Forvaltning og venter på videre godkendelse. SÅ dejligt, at vi er igang!
Og en hjemme-side er også sat op, så folk kan følge med og evt. melde sig til projektet - på den ene eller anden måde. Det kunne jo være, at der sad nogle ivrige sponsorer derude, der gerne ville profilere sig Ultra-grønt, nu hvor DK skal være et land fri for fossile brændstoffer. (Ja, hele Verden, siden der ikke ER mere allerede i 2040.. ).
Vid, at husene kan se ud som man ønsker det. De SKAL altså ikke ligne noget fra StarWars - selvom det også er ret cool.
Man kunne evt. bygge sig et slot.
Der er flere ting, der skal ændres og vi starter med os selv. Selvfølgelig. Det er ret sjovt. Du sku' prøve det ;-)
Katrine
mandag den 28. juni 2010
Og apropos en fugl i hånden..
...så faldt 10-øren lige!
Jeg vidste jo ikke, hvad udtrykket betyder. Så jeg spurgte min kloge mand og han svarede, at "man skal være glad for dét man har, istedet for at tænke på alle de ting, man IKKE har".
AHA!
Så kan jeg vist ikke få det skåret mere ud i pap. TAK! :-)) Jeg forstår. Endelig.
Katrine - med en lysende pære svævende over hovedet.
Jeg vidste jo ikke, hvad udtrykket betyder. Så jeg spurgte min kloge mand og han svarede, at "man skal være glad for dét man har, istedet for at tænke på alle de ting, man IKKE har".
AHA!
Så kan jeg vist ikke få det skåret mere ud i pap. TAK! :-)) Jeg forstår. Endelig.
Katrine - med en lysende pære svævende over hovedet.
fredag den 16. april 2010
Mnjaeh..
Det er vel efterhånden tid til endnu et indlæg. Det går jo ikke, at folk kigger forgæves herind..
Jeg kan atter mærke mig selv igen. Og hvad kan det skyldes?
En del af Sørens uddannelse indeholder en faste - og jeg valgte at trappe ned med ham, for jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne stoppe med at vælte ALT sukkerholdigt ind i kæften. Og det gjorde desværre dét ved mig, at jeg blev lam i roen OG i hjertet! Altså.. på den måde, at jeg ikke længere kunne mærke mig selv.
Jeg plejer ellers at være ret god til at mærke efter i mig selv; hvad har jeg lyst og hvad har jeg IKKE lyst til at gøre/spise/vælge.. etc.
Men det KUNNE jeg bare ikke tilsidst! Og det gjorde mig enormt ked af det.. Og vred og frustreret og alt muligt andet.
Så. Jeg trængte altså til en udrensning.
Nu er jeg på 12. dagen uden sukker, hvede, koffein og mælkeprodukter og på 5. dagen uden gær og animalsk protein.
Jeg har ikke længere lyst til at sætte mig ind i et mørkt skab for at rokke frem og tilbage og jeg fantaserer ikke om gigantiske chokolade-barer og spaghetti med cocktailpølser, remoulade, ketchup og ost på.
Så... dæ bår dæjli.
Nå, men udover dét ........ så er vores dejlige KungFu-bror, QianShiYing, på besøg i Danmark istedet for hans far, der desværre ikke er helt på toppen.
Det er første gang ShiYing er ude af Kina, så det er jo en kæmpe oplevelse for ham!
Han har undervist i Odense, Malmö og Nærum - lissom Qian senior plejer at gøre. Og han er træt med træt på nu, kan jeg godt love jer! (Nogen har nok fået liiidt mere respekt for den gamle derhjemme ;-))
Han var på besøg herhjemme i onsdags til aftensmad. Hans første veganske måltid ever! Men han ku li' det. Dog ville han ikke drikke rismælk. Og jeg var så'n lidt: "Han burde sgudda ku' li' det, når nu han er kineser!" ;-)
Vi tog ned til stranden og kiggede på havet - for det er jo ikke skide-meget vand man ser i Shanghai City. Han ku' li' det og tog mange billeder.
Vi håber han kommer igen om et halvt år. Måske endda med både kone og farmand.
Saxe var helt vild med sin "Xuxu" (onkel) og fik vist, at han kan en masse kinesiske gloser; 1-2-3, trække, skubbe, goddag, farvel, elefant, numse, bedstefar, stor, hoppe og flere andre.
Dejlige dage med masser af familie- og vennehygge. Se dét gør mig glad!
Katrine
Jeg kan atter mærke mig selv igen. Og hvad kan det skyldes?
En del af Sørens uddannelse indeholder en faste - og jeg valgte at trappe ned med ham, for jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne stoppe med at vælte ALT sukkerholdigt ind i kæften. Og det gjorde desværre dét ved mig, at jeg blev lam i roen OG i hjertet! Altså.. på den måde, at jeg ikke længere kunne mærke mig selv.
Jeg plejer ellers at være ret god til at mærke efter i mig selv; hvad har jeg lyst og hvad har jeg IKKE lyst til at gøre/spise/vælge.. etc.
Men det KUNNE jeg bare ikke tilsidst! Og det gjorde mig enormt ked af det.. Og vred og frustreret og alt muligt andet.
Så. Jeg trængte altså til en udrensning.
Nu er jeg på 12. dagen uden sukker, hvede, koffein og mælkeprodukter og på 5. dagen uden gær og animalsk protein.
Jeg har ikke længere lyst til at sætte mig ind i et mørkt skab for at rokke frem og tilbage og jeg fantaserer ikke om gigantiske chokolade-barer og spaghetti med cocktailpølser, remoulade, ketchup og ost på.
Så... dæ bår dæjli.
Nå, men udover dét ........ så er vores dejlige KungFu-bror, QianShiYing, på besøg i Danmark istedet for hans far, der desværre ikke er helt på toppen.
Det er første gang ShiYing er ude af Kina, så det er jo en kæmpe oplevelse for ham!
Han har undervist i Odense, Malmö og Nærum - lissom Qian senior plejer at gøre. Og han er træt med træt på nu, kan jeg godt love jer! (Nogen har nok fået liiidt mere respekt for den gamle derhjemme ;-))
Han var på besøg herhjemme i onsdags til aftensmad. Hans første veganske måltid ever! Men han ku li' det. Dog ville han ikke drikke rismælk. Og jeg var så'n lidt: "Han burde sgudda ku' li' det, når nu han er kineser!" ;-)
Vi tog ned til stranden og kiggede på havet - for det er jo ikke skide-meget vand man ser i Shanghai City. Han ku' li' det og tog mange billeder.
Vi håber han kommer igen om et halvt år. Måske endda med både kone og farmand.
Saxe var helt vild med sin "Xuxu" (onkel) og fik vist, at han kan en masse kinesiske gloser; 1-2-3, trække, skubbe, goddag, farvel, elefant, numse, bedstefar, stor, hoppe og flere andre.
Dejlige dage med masser af familie- og vennehygge. Se dét gør mig glad!
Katrine
torsdag den 8. april 2010
Oplysning til folket #3
Ja, jeg bli'r ved. Men det er så RART at blive inspireret og oplyst. Ikke sandt? :-)
mandag den 5. april 2010
søndag den 4. april 2010
Oplysning til folket #1
Sæt dig godt til rette og lad dit sind og hjerte stå piv-åbne og lyt til den rare dame.
Tak!
Tak!
mandag den 25. januar 2010
Kærestedag
Siden Junior kom til, er det ikke blevet til mange kæreste-dage.. Men nogle ER det da blevet til alligeveller!
I lørdags så vi snittet og snuppede een til!
Fredag eftermiddag kørte vi hjem til mine forældre og overnattede, så vi allerede lørdag formiddag kunne tage afsted til Kbh. Jeg var stadig ret splat dér fredag aften og Saxe var også temmelig stille, men vi spiste begge godt, så vi var sikkert på rette kurs.
Lørdag vinkede vi farvel og drønede afsted og alle var glade.
Søren og jeg tog i Frederiksberg Kurbad og ØJ det var godt! det havde vi bare fantaseret om så længe!
Efter to timer dér var vi godt møre og runkne og så stilede vi mod Metroen igen. Vi havde bestilt billetter til Sherlock Holmes og da Søren var SUUULTEEEN(!) skulle vi lige nå et slag forbi BurgerKing. ØJ, hvor smagte det godt - og ØJ, hvor var min mave skeptisk bagefter...
Ind i biffen og indløse "Guf-billetter" (TAK Tenna for fantastisk fødselsdagsgave!!!) og så afsted-afsted.. i langsomt tempo for mit vedkommende, for nu begyndte jeg at kunne mærke, at jeg slet ikke var frisk endnu.
Men vi fik set filmen og den var SÅ god!! Vi var begge meget positivt overraskede over hvor godt de spillede og hvor flot de havde fortolket deres versioner af Holmes og Watson! Super-super! Og kampscenerne... *savle* Såååååå fede! Jeg spottede et enkelt miss eller to, men dét betyder jo ingenting i det store hele!
Efter filmen tog vi lidt indisk take-away med hjem til søsters hus, som vi havde fået lov at låne.
Og SÅ kunne det nok være, at jeg skulle ligge på sofaen! Ikke noget mad til mig. Kun varm the og så sooove.
Søren gav mig en albue i lysken og maven, inden jeg skulle i seng (altså som behandling, ik'). Fååååååårk! NAS! Men det hjalp og jeg fik indset nogle flere ting omkring mig selv, som jeg skal arbejde med. Og så sov jeg... Lige indtil kl. 06, hvor min mave vækkede mig.
Ved middagstid var vi hjemme hos Bedsterne og Saxe igen. Det var bare den gladeste dreng! Den gladeste dreng, der glad fortalte, at han havde brækket sig udover Bedste og Bedstefar hele natten! :-)
Men nu er vi enige om, at vi er "har dårlig!" og "Færdig dårlig".
Dejlig weekend.. trods alt.
Katrine
I lørdags så vi snittet og snuppede een til!
Fredag eftermiddag kørte vi hjem til mine forældre og overnattede, så vi allerede lørdag formiddag kunne tage afsted til Kbh. Jeg var stadig ret splat dér fredag aften og Saxe var også temmelig stille, men vi spiste begge godt, så vi var sikkert på rette kurs.
Lørdag vinkede vi farvel og drønede afsted og alle var glade.
Søren og jeg tog i Frederiksberg Kurbad og ØJ det var godt! det havde vi bare fantaseret om så længe!
Efter to timer dér var vi godt møre og runkne og så stilede vi mod Metroen igen. Vi havde bestilt billetter til Sherlock Holmes og da Søren var SUUULTEEEN(!) skulle vi lige nå et slag forbi BurgerKing. ØJ, hvor smagte det godt - og ØJ, hvor var min mave skeptisk bagefter...
Ind i biffen og indløse "Guf-billetter" (TAK Tenna for fantastisk fødselsdagsgave!!!) og så afsted-afsted.. i langsomt tempo for mit vedkommende, for nu begyndte jeg at kunne mærke, at jeg slet ikke var frisk endnu.
Men vi fik set filmen og den var SÅ god!! Vi var begge meget positivt overraskede over hvor godt de spillede og hvor flot de havde fortolket deres versioner af Holmes og Watson! Super-super! Og kampscenerne... *savle* Såååååå fede! Jeg spottede et enkelt miss eller to, men dét betyder jo ingenting i det store hele!
Efter filmen tog vi lidt indisk take-away med hjem til søsters hus, som vi havde fået lov at låne.
Og SÅ kunne det nok være, at jeg skulle ligge på sofaen! Ikke noget mad til mig. Kun varm the og så sooove.
Søren gav mig en albue i lysken og maven, inden jeg skulle i seng (altså som behandling, ik'). Fååååååårk! NAS! Men det hjalp og jeg fik indset nogle flere ting omkring mig selv, som jeg skal arbejde med. Og så sov jeg... Lige indtil kl. 06, hvor min mave vækkede mig.
Ved middagstid var vi hjemme hos Bedsterne og Saxe igen. Det var bare den gladeste dreng! Den gladeste dreng, der glad fortalte, at han havde brækket sig udover Bedste og Bedstefar hele natten! :-)
Men nu er vi enige om, at vi er "har dårlig!" og "Færdig dårlig".
Dejlig weekend.. trods alt.
Katrine
tirsdag den 19. januar 2010
Omprogrammering
For ikke så længe siden, var jeg på besøg hos min søde veninde og hos hende fik jeg øje på en bog, der stod i hjørnet. "Millionøse-metoden". Det var een, som hendes kæreste havde vundet i mandelgave og dén måtte jeg da lige høre mere om!
Hun havde læst en smule af den og fortalte i hovedtræk, hvad hun indtil videre havde lært.
Tankegange kunne jeg sagtens genkende, for jeg har i løbet af de sidste 5-10 år kendt til The Secret, Louise Hay, Eckhart Tolle og i den dur. Faktisk tror jeg, at jeg har haft det med fra spæd, men har efterhånden lade det sluse ud pga andre menneskers overbevisninger.
Da jeg var lille, talte jeg med Gud og fik svar på de spørgsmål, jeg stillede - som noget af det mest naturlige for mig. I folkeskolen opdagede jeg, at der fandtes Buddhisme og blev overrasket, for jeg troede, at det bare var MIN måde at tænke på. I konfirmationsgave ønskede jeg mig (og fik) Den 9. Indsigt på bog.
Nå, men selvom jeg inderst inde har haft denne viden inderst inde, så har jeg alligevel kun brugt den sjældent.
Den kommer til udtryk på dén måde, at jeg VED, at det hele nok skal gå, selvom kontoen er tom og vi skal flytte, men ikke ved hvorhen.
Men... hvorfor bli'r de samme ting ved med at ske? Hvorfor er der altid kun akkurat nok til at overleve og ikke til luksus?
Det måtte jeg jo vide, så Søren fik byttet sin julegave-bog til "Millionøse-metoden" og lavede fluks to øvehæfter til os hver, så vi kunne komme igang!
Nu er vi efterhånden nået 3/4 igennem bogen og øvehæftet - og sikke nogle åbenbaringer vi har fået! Det gælder virkelig om, at blive stillet de rigtige spørgsmål, så kan man få nogle helt vilde svar fra sig selv!
Jeg har sgudda aldrig tænkt over, hvad jeg har lært om penge, da jeg voksede op! Og jeg vidste heller ikke, at jeg kun tænker overlevelse og ikke hvad jeg har FORTJENT!
Shit mand! Sikke en spand koldt vand - nu er jeg (næsten) vågen!
Lige før sad jeg fx med en opgave, der hed:
"Brug 100.000 fiktive kroner idag".
Hvad lister jeg så op? Hør her:
-Undertøj til Saxe
-Tandlægebesøg
-Mad
-Betale dagpleje
-Betale gæld til forældre
Så slog jeg mere løs og skrev:
-Frisør
-Tatovering
-Kurbad
-Workshops
Da jeg ikke kunne finde på mere, besluttede jeg mig for, at resten var til gaver og Haiti..
Der var også en anden øvelse, der virkelig var en øjenåbner for mig. Man skulle skrive det højeste, realistiske tal ned, som man kunne. Altså, et tal, der for een IKKE virker som et fantasi-tal.
Mit ligger (eller lå!) mellem 3-7000kr!!
Jeg har simpelthen ikke syntes, at jeg var mere værd end det! Jeg har ikke kunne forestille mig, at der nogensinde skulle stå mere end 7000kr på min konto!
*Hallo! McFly!"
Så... nu er tiden kommet til en omprogrammering!
Jeg har taget chancer og sendt breve og tanker ud i Verden, for nu skal den erobres!
Jeg får en masse idéer og jeg husker at skrive dem ned!
Der er taget beslutninger og jeg glædes nu ved tanken om, at alt er muligt :-)
Katrine
(- der nu har forkastet overbevisningen om, at de fattige bønder er de gode og de rige er onde, ikke-spirituelle mennesker! Slut-prut-finale!)
Hun havde læst en smule af den og fortalte i hovedtræk, hvad hun indtil videre havde lært.
Tankegange kunne jeg sagtens genkende, for jeg har i løbet af de sidste 5-10 år kendt til The Secret, Louise Hay, Eckhart Tolle og i den dur. Faktisk tror jeg, at jeg har haft det med fra spæd, men har efterhånden lade det sluse ud pga andre menneskers overbevisninger.
Da jeg var lille, talte jeg med Gud og fik svar på de spørgsmål, jeg stillede - som noget af det mest naturlige for mig. I folkeskolen opdagede jeg, at der fandtes Buddhisme og blev overrasket, for jeg troede, at det bare var MIN måde at tænke på. I konfirmationsgave ønskede jeg mig (og fik) Den 9. Indsigt på bog.
Nå, men selvom jeg inderst inde har haft denne viden inderst inde, så har jeg alligevel kun brugt den sjældent.
Den kommer til udtryk på dén måde, at jeg VED, at det hele nok skal gå, selvom kontoen er tom og vi skal flytte, men ikke ved hvorhen.
Men... hvorfor bli'r de samme ting ved med at ske? Hvorfor er der altid kun akkurat nok til at overleve og ikke til luksus?
Det måtte jeg jo vide, så Søren fik byttet sin julegave-bog til "Millionøse-metoden" og lavede fluks to øvehæfter til os hver, så vi kunne komme igang!
Nu er vi efterhånden nået 3/4 igennem bogen og øvehæftet - og sikke nogle åbenbaringer vi har fået! Det gælder virkelig om, at blive stillet de rigtige spørgsmål, så kan man få nogle helt vilde svar fra sig selv!
Jeg har sgudda aldrig tænkt over, hvad jeg har lært om penge, da jeg voksede op! Og jeg vidste heller ikke, at jeg kun tænker overlevelse og ikke hvad jeg har FORTJENT!
Shit mand! Sikke en spand koldt vand - nu er jeg (næsten) vågen!
Lige før sad jeg fx med en opgave, der hed:
"Brug 100.000 fiktive kroner idag".
Hvad lister jeg så op? Hør her:
-Undertøj til Saxe
-Tandlægebesøg
-Mad
-Betale dagpleje
-Betale gæld til forældre
Så slog jeg mere løs og skrev:
-Frisør
-Tatovering
-Kurbad
-Workshops
Da jeg ikke kunne finde på mere, besluttede jeg mig for, at resten var til gaver og Haiti..
Der var også en anden øvelse, der virkelig var en øjenåbner for mig. Man skulle skrive det højeste, realistiske tal ned, som man kunne. Altså, et tal, der for een IKKE virker som et fantasi-tal.
Mit ligger (eller lå!) mellem 3-7000kr!!
Jeg har simpelthen ikke syntes, at jeg var mere værd end det! Jeg har ikke kunne forestille mig, at der nogensinde skulle stå mere end 7000kr på min konto!
*Hallo! McFly!"
Så... nu er tiden kommet til en omprogrammering!
Jeg har taget chancer og sendt breve og tanker ud i Verden, for nu skal den erobres!
Jeg får en masse idéer og jeg husker at skrive dem ned!
Der er taget beslutninger og jeg glædes nu ved tanken om, at alt er muligt :-)
Katrine
(- der nu har forkastet overbevisningen om, at de fattige bønder er de gode og de rige er onde, ikke-spirituelle mennesker! Slut-prut-finale!)
fredag den 11. september 2009
Efterårs-stemning
Så er den første efterårsmåned godt igang, men heldigvis er der stadig masser af solskinsdage tilbage.
Jeg vil lige vise et par stemnings-billeder af Junior, mens jeg overvejer, hvad det egentlig er, jeg vil skrive.. ;-)
...Ja.. okay.
Tiden flyver bare. Jeg har rundet de 30 og har måske een eller anden hemmelig krise ét eller andet sted. Jeg har længe drømt om et rigtigt hjem og jeg har endnu ikke fået det. (Altså, nu taler vi jo HUS). Og som det ser ud, må jeg vente noget tid endnu. *Suk*
Total finanskrise i Casa RankenbergFrey! Total nederen! Hvis vi havde råd til en flyttebil, var vi skredet. Så.. det er dét vi pt sparer op til.
Nå, men samtidig med at jeg er så over-rocker-lykkelig for min lille familie, så savner jeg bare dengang jeg bare var mig og jeg bare kunne rejse hvorhen jeg ville og bruge alle mine penge på workshops. Jeg savner virkelig at rejse ud og lære noget og være sammen med mine Nordiske venner! Og jeg savner tiden før forsikringer, vægtafgifter, dagplejepladser og alt muligt andet gejl!
*Dyb vejrtrækning*
Men nu er jeg her. Og det er også ok. Og vi skal nok få det hele til at funke, så der stadig kan være plads til vores specielle drømme og fremtidsfantasier.
Men hold k***, hvor ville jeg gerne stikke af og lege 23 år igen!
Katrine
Jeg vil lige vise et par stemnings-billeder af Junior, mens jeg overvejer, hvad det egentlig er, jeg vil skrive.. ;-)
...Ja.. okay.
Tiden flyver bare. Jeg har rundet de 30 og har måske een eller anden hemmelig krise ét eller andet sted. Jeg har længe drømt om et rigtigt hjem og jeg har endnu ikke fået det. (Altså, nu taler vi jo HUS). Og som det ser ud, må jeg vente noget tid endnu. *Suk*
Total finanskrise i Casa RankenbergFrey! Total nederen! Hvis vi havde råd til en flyttebil, var vi skredet. Så.. det er dét vi pt sparer op til.
Nå, men samtidig med at jeg er så over-rocker-lykkelig for min lille familie, så savner jeg bare dengang jeg bare var mig og jeg bare kunne rejse hvorhen jeg ville og bruge alle mine penge på workshops. Jeg savner virkelig at rejse ud og lære noget og være sammen med mine Nordiske venner! Og jeg savner tiden før forsikringer, vægtafgifter, dagplejepladser og alt muligt andet gejl!
*Dyb vejrtrækning*
Men nu er jeg her. Og det er også ok. Og vi skal nok få det hele til at funke, så der stadig kan være plads til vores specielle drømme og fremtidsfantasier.
Men hold k***, hvor ville jeg gerne stikke af og lege 23 år igen!
Katrine
torsdag den 10. september 2009
En hård tid
Vi er på vej igennem en hård tid.
Vi prøver at huske Louise Hay's ord og holde hovedet højt og fuld af positive tanker. Men øj, det er svært!
Det er langt fra første gang, at jeg befinder i denne situation(!) Men som familie-mor er det altså en helt anden ting!
Det er sværere nu.
Nå, men vi kæmper, kigger forhåbningsfuldt ud i fremtiden og nyder de små, skønne øjeblikke, som Universet bringer os ... mens vi venter på lettere tider.
Her er et billede af en eftermiddags-stund fra igår.
Katrine
PS: Nej, jeg er ikke gravid. Men jeg vil huske, at næste gang jeg har horisontale striber på, skal jeg trække maven ind! ;-P
Vi prøver at huske Louise Hay's ord og holde hovedet højt og fuld af positive tanker. Men øj, det er svært!
Det er langt fra første gang, at jeg befinder i denne situation(!) Men som familie-mor er det altså en helt anden ting!
Det er sværere nu.
Nå, men vi kæmper, kigger forhåbningsfuldt ud i fremtiden og nyder de små, skønne øjeblikke, som Universet bringer os ... mens vi venter på lettere tider.
Her er et billede af en eftermiddags-stund fra igår.
Katrine
PS: Nej, jeg er ikke gravid. Men jeg vil huske, at næste gang jeg har horisontale striber på, skal jeg trække maven ind! ;-P
Abonner på:
Opslag (Atom)