Överraskning

Nå. Men vi blev inviteret til 30 års fødselsdag i Jönköping i weekenden af en pige, som vi havde mødt i Kina i 2006. Og hende og hendes kæreste havde vi så ikke set siden. Tiden flyver, I ved..
Så vi greb chancen, fik Saxen passet hos Søster Lystig i Kbh og kørte derefter over Bron i høj solskin. Det var første gang jeg (og bilen) kørte i et fremmed land, så det var lidt spændende!

I Lomma samlede i et andet par op og jeg overlod glad føresædet til dem, lænede mig tilbage og nød min medbragte speltmors-snacks; nødder, tørret frugt og lakridsrødder. Underligt, at det kun var Søren og jeg, der ville ha' noget..
1 time hvor Søren snakkede svensk med dem og 2 timer i mere eller mindre tavshed.

Vi kom endelig frem til ... en lejlighed, som vist var vores venindes søsters. Der var 7 andre Svenskere, som heller ikke forstod et ord af hvad jeg sagde. Vi skulle alle sove der om natten, fik vi at vide.
Værtsparret kom ud fra badeværelset og vi hilste på dem og spurgte selvfølgelig, hvad der skulle ske til festen. Det hele var nemlig meget hemmeligt. Der stod på invitationen, at man skulle møde op i badetøj og håndklæde. (Og tilfældigvis fik vi at vide over Facebook, at man også kunne ha' sommertøj på/med - hvilket jeg blev ret glad for senere hen).
Ja, så alle var meget nysgerrige og især alle pigerne (inkl. MIG) oplevede hvor kontrol-freak-agtige vi kunne være, når det kom til planlægning af påklædning(!)
Søren, der for tiden afprøver kontaktlinser, tog dem ud, da man ikke må bade i klorvand med dem. Så.. nu var vi klar!

Vi kørte så i kortage nogle kilometer (i -14*c) og havnede på en parkeringsplads, hvorfra vi fulgte fyrfadslys af en sti.
Uh, hvor jeg fantaserede om et badeland med rigtig sandstrand og boblebade og massører!
Men..... det var så ikke lige dén weekend det gik i opfyldelse.

Vi kom frem til et ret lille forsamlingshus, som havde en meget lille entré, hvor folk stod og smed deres tøj. Og så kom man ind i halvmørket, hvor salsa-musikken buldrede løs og der var disket op med paraply-drinks og tapas på baren.
Den ene halvdel af rummet var transformeret til en sandkasse med sandlegetøj og en parasol, som jeg parkerede mig selv under. Der var fyret godt op for radiatorene - men ikke nok til, at jeg smed tøjet og rendte rundt i bikini..! (Desuden ville det nok også kræve mere end ½ pinacolada - og da jeg skulle køre, såeh..).
Det var hyggeligt. Det var det. Trods ingen fattede et ord af, hvad jeg sagde (nogle spurgte, om jeg KUN var Dansk eller om jeg også talte et andet sprog) og at jeg følte mig gammel, da jeg kiggede på playlisten og IKKE fandt nogle numre fra det forrige årtusinde..

01.30 var Søren og jeg tilbage i lejligheden og lagde beslag på sofaen og nogle vattæpper. Jeg gik nærmest ud som et lys og sov fantastisk!
Næste dag kørte vi ud i det svenske sne-landskab, for at se et par renoverede gårde. Den første var fødselarens forældres "hobby"; et ældgammelt hus, som de havde gjort til et museum. Super-flot og imponerende!
Og det andet hus var fødselarens og kærestens eget, som de havde købt af hendes bedstemor og har været igang med et par år efterhånden. Meget flot! Kæmpe arbejde!

Vægmalerier var der mange af i dette hus.
Det anede jeg ikke, man havde dengang.

En lem til "Luffer" (landevejens svende), hvor de kunne sove lunt.
Et lille rum over ovnen, der kunne lukkes, så man ikke ku' lugte dem.

Tja.. og så kørte vi hjem. Nogle timer i tavshed igen og så en burger og så videre.
Hentede en meget vel-stimuleret dreng i Kbh og spiste Buzz Lightyear-kage, inden vi rullede den sidste time hjem. Trætte, men glade.

Katrine

Åh, tiden flyver

Ofte opfører han sig også som en teenager...!

Og Saxe er også i rivende udvikling ... ;-)

Kuk-kuk? Er du derinde?

Igår var jeg på arbejde (faktisk for første gang siden jeg stoppede i Oktober) -og jeg var på arbejde som vikar i klubben (red: hvor jeg stoppede i Okt.).
Og hvorfor så det?
Jo, jeg er blevet hyret til et maleprojekt med børnene i næste uge og så blev jeg lige spurgt, om jeg ville hjælpe lidt, ved at tage et par vikar-timer hist og her. Og jeg sagde ja, fordi børnene og hende, der spurgte er så søde og jeg ved, de savner mig.
Så igår var jeg afsted - og fik bekræftet, at dét jeg ikke fik den faste stilling, jeg søgte i efteråret, var noget af det bedste, der kunne ske.
At passe børn (uanset alder) er bare ikke mig! Jeg vil rigtig gerne arbejde SAMMEN MED børn, men jeg orker ikke al den "det må du/det må du IKKE"-halløj hele tiden. Totalt drænende!

Nå, men det jeg vil frem til er, hvor VIGTIGT det er at indse, hvad man IKKE vil og derved finde ud af, hvad man VIL! Og så gøre det!
Mine kollegaer dernede er søde, kompetente folk, men de laver bare heller ikke dét de drømmer om. Og jeg kunne remse op i flæng alle de folk, der har et arbejde - bare for at ha' et arbejde. Og når man spørger folk, hvad de drømmer om at arbejde med, ved de faktisk godt. Men de har 5 mia. undskyldninger for IKKE at gøre det.
Hvad handler det dog om??
Frygt... søde venner.
Og det er sørme ikke frygt for at være en fiasko - men en frygt for at opleve, hvor fantastiske de egentlig er!

Prøv at forestille jer en Verden, hvor alle udrettede dét, de havde lyst til! Og nej, ALLE vil ikke være det samme eller ligge hjemme på sofaen. Alle har een eller anden form for skabertrang i sig og det kan være indenfor matematik, sang, ballondyr... alt muligt!
ALT ER MULIGT.

Folk har en indgroet idé om, at der er noget, de SKAL. "Man SKAL ha' en uddannelse! Man SKAL ha' et job! Man SKAL tjene så og så meget for at kunne LEVE af det!"
Dette udsagn kommer ikke inde fra dem selv. Det er noget de tror, at andre synes og derfor prøver at leve op til det for ikke at føle sig anderledes.
Og når man pensler det sådan ud, kan enhver jo se, at det ER noget pjat.

Du lever først fuldt ud, når du udlever dine drømme og derved oplever dig selv fuldt ud.
Og selvfølgelig er det det hele værd!
Ingen har lyst til at sidde som 80-årig og ærgre sig over, at de aldrig kom på den Jordomrejse, fordi de var bange for at miste deres job (som de forøvrigt ikke trivedes i, men beholdte i 40 år..). Eller de aldrig fik skrevet den bog, eller ikke tog uddannelsen som møbelsnedker, fordi de troede at deres far ville blive ked af det, hvis de ikke blev revisorer.. Og eksemplerne er endeløse - og lige sørgelige.
Og alle er de en illusion.

Dine forældre har deres liv. Dine børn har deres liv. Og du - du har dit EGET liv!
Hvad skal det indeholde? Det er dig, der bestemmer - sjovt nok ;-)

Katrine

PS: Og hvis man er mere nysgerrig på emnet, kan jeg anbefale at kigge ind på Sofia's blog, som man kan finde ude i spalten til højre.

*Brrr*

Ja, man ku' snildt tro, at vi lige havde været et smut forbi Grønland..
Men det er altså bare stranden i Liseleje.
Saxe og jeg var alene hjemme i søndags og kørte derfor derned for at se hvordan stranden så ud i frostvejr. Og den så flot ud!

Brrr... men det var koldt! Hatten af for de tre unge mennesker, som vi så løb ud i bølgerne og dyppede sig(!)
Huset her er ko-o-oldt og vi drømmer om varmere himmelstrøg og halløj.
Og snart får vi dét ønske opfyldt; vi er inviteret til 30 års fødselsdag hos et par, som vi mødte på en ferie, da vi boede i Kina. Vi har ikke set dem siden Januar 2006, så det bli'r lidt sjovt.
Og det blir ikke mindre sjovt af, at der på indbydelsen stod: 35 grader i skyggen, paraply-drinks og badetøj og håndklæde obligatorisk!
Oh-lala.
Men hvordan det liiige lader sig gøre - se dét er et mysterium. For festen afholdes i Jönköping..!

Katrine

'Olo?

Da vi var i føromtalte Ebeltoft City, greb vi chancen og styrtede hvinende og nyforelskede afsted til en barnefri kæreste-aften.
Vi tog i Storebjørn og så MEGA MIND! I 3D!
MEGA-god film!
Den havde dog dansk tale opdagede vi.. Da vi så rulleteksterne og så at selveste Will Ferrell (og en masse andre sjove folk) lagde stemme til figurerne ærgrede vi os lidt. Men oh well..
Da vi kom hjem fra Jylland, så vi den Amerikanske version og opdagede til vores store overraskelse, at den DANSKE version var LANGT sjovere!
Det er da vist første gang, dét er sket.

SÅ! Sus ind og se den. På dansk. I 3D. Den er forrygende.
Animationen er helt og aldeles magnifique(!) Men kan ligefrem se og fornemme stoffet i deres dragter. Og på vinduerne er der endda streger efter vinduespudsningen!
Ad sti afsted!

Katrine

Transparent and glasslike

I weekenden var vi i Ebeltoft for at besøge Farmor og Farfar - og det var jo (som vanligt) ikke en så tosset idé.
Og så fik jeg også set vores gode venner, Leif og Christina's, nye butik i selvsamme by.
PUST hedder den - og den er bestemt et besøg værd!
Glas siger mig sjældent noget, men jeg indrømmer, at der er flere af deres ting, der godt ku' snige sig ind på min ønskeseddel.

Deres nye sted, som både er butik og værksted, hvor man kan se dem puste glas, mens man nyder en kop kaffe, ligger lige overfor Glasmuseet. Så det er nemt at finde, når man først er i Ebeltoft.
Tag et kig forbi dér og/eller deres hjemmeside.

Katrine

Award debut, Såmænd.

• By accepting this award I will complete the following:
• Thank and link back to the person who awarded me.
• Share 8 things about myself.
• Pay it forward to 8 bloggers that I have recently discovered.
• Contact those bloggers and tell them about their awards.

Det' da fi'int! Takker og bukker.

1) Jeg elsker at skabe. Både mig selv og ting.
2) Jeg hælder mere til tankeoverføring fremfor ord og tekst.
3) Jeg blir helt vildt glad, når jeg får ting til at ske.
4) Jeg lytter meget til HayHouseRadio.com
5) Jeg spørger ofte folk om de er glade i deres liv.
6) Jeg har ingen decideret uddannelse (udover min gymnasie-eksamen).
7) Jeg elsker spaghetti med remoulade, ketchup, cocktailpølser og ost.
8) Jeg tror, at ALT er muligt og INTET kan lade sig gøre.

Jeg gi'r den videre til Zarah, for jeg har altså ikke opdaget 8 (OTTE!?!) bloggere på det seneste. Og Zarah er sød - og tilmed sjov. Så hun får den.

Katrine

I *HEART* Earthships

Job done!

Sidste år (og det er jo efterhånden laaang tid siden) blev jeg færdig med mit store vægmaleri på Lerbjergskolen i Hundested.

Det var en sjov og lærerig process for mig - og nu for de børn og voksne, der har deres gang i dette data-lokale.

Jeg er selv meget tilfreds med resultatet og det er inspektøren også, så han har bedt mig om at komme med en ny skitse til det andet computerrum. Jeg er super-glad!

Her kan I se billeder af værket.

Katrine

Årh, hvad..?!

..det var en dejlig Nytårs-aften!

Vi tog hen til Øko-byen ved halv-fire-tiden og Søren gik fluks igang med kransekagen a.k.a. "Det skæve tårn i Dyssekilde". Og jeg gik ind til de andre og fik job i Sushi-fabrikken, hvor jeg nok producerede 1000 stykker maki(!)

Der blev også lavet forårsruller from scratch og da vi langt(!) om længe fik sat os til bords, var der riiiiigeligt af det hele! Og hold k***, det var lækkert!

Saxe var også godt tilfreds og bundede tilmed lige en kop Sake..

Efter maden kom der 1000 stykker kage, kaffe og the på bordet og isvafler til ungerne. Og da de havde spist op, var der dans i nabo-huset, for nogle af gæsterne var fra Sydamerika og havde naturligvis lige deres trommer, strengeinstrumenter, trompeter og fløjter med i tasken.

Og så blev det hurtigt midnat og vi nåede lige at vælte lidt forvirrede ind ad døren i fælleshuset, hvor en flok ældre holdt deres egen fest. Lige på slaget. Så jeg stod ude i gangen i gummistøvler og hoppede op og ned, for at være sikker på at komme "ordentlig" ind i det nye år.

Så så vi lidt fyrværkeri og derefter gik Søren og Saxe i seng, for Junior kunne næsten ikke holde til flere indtryk.

Jeg måtte ikke gå i seng, sagde "de unge", så jeg hankede lidt op i mig selv og traskede i forvejen til danse-huset. Men der var mørkt, så jeg gik tilbage til Sørens kransekage (som forøvrigt var sublim!) og fik mig en kop the og en snak med 8-årig pige, der sad og ventede på Viggo, der var ét år ældre og som havde lovet hende noget af sin Børne-champagne - og det glædede hun sig meget til.

Nå, men så kom "de unge" endelig og sagde, at nu havde de lavet en fest i danse-huset, så jeg trippede derover og prøvede virkelig at tage mig sammen. Men... det gik bare ikke rigtigt. Og da folk kom og begyndte at ryge indenfor, gik det helt skidt.

(Hvor har jeg bare vænnet mig til, IKKE at lugte og smage cigaretrøg!)

Jeg bambi'ede mig vej hen til vores venners hus og kravlede op på hemsen til Junior og Senior.

Føj, hvor jeg bare kunne lugte alt det røg!

Nå, men vi sov dejligt resten af natten og næste dag bød på sushi- og kransekagerester og en omgang Cranium!

Det var en dejlig start.

Katrine

PS: Ja, det er Saxe på videoen, der er iført lyserødt ski-undertøj. Hans bedste julegave! Vi fik først flået det af ham her natten til onsdag...