Igår, mens jeg sad i møde med en advokat, kiggede Saxe op på mig (han sad på mit skød) og sagde:
"Moar? Moar? Moar?"
Først lod jeg mig ikke mærke af det, for jeg sad jo og lyttede til advokatens anekdote (ja, det var en anekdote). Men da han blev ved med "Moar? Moar?" kunne jeg ikke ignorere det.
Mig: Hvorfor kalder du mig Mor? Det er så stenet, mand! Hvad hedder jeg?
Advokat: ...Æh.. Er det da ikke din søn??
Mig: Jojo, men han har altid kun kaldt mig Babao, men nu retter folk ham jo og siger "Mor" om mig. Og havde jeg jo lige vænnet mig til det .. og bla-bla-bla...
Advokat: ...?!?.. Æh..okay.. men hvor kom jeg fra..
Så.. nu bli'r jeg altså kaldt lidt af hvert. Men det er jeg jo så vant til fra alle mine arbejdspladser. (For Katrine er jo sådan et svært navn..).
Oh well. Så længe han ikke kalder mig Kirsten.
Babao. Blev der sagt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar