tirsdag den 3. februar 2009

Expedition til Sjælland.


Ja. Vi har været i København her i weekenden. Det var sådan at for et stykke tid siden dumpede der en email ind i den virtuelle postkasse, med en invitation til Bollywood-udklædnings-fødselsdagsfest.
Vores rigtig gode og dejlige veninde Kanokporn fyldte år og det skulle fejres! Vi ville sindssygt gerne med, men det lå desværre lige oveni en af de weekender hvor jeg var på uddannelse i Århus, så vi havde meldt afbud.
Pludselig opdagede jeg, at det måske kunne lade sig gøre alligevel, for det var kun fredag og lørdag jeg skulle afsted. Så hemmeligt, hemmeligt fik jeg arrangeret det sådan, at Katrine og Saxe tog bussen derover, Saxe skulle passes hos Sus og Filip og jeg fik et lift med en studiekammerat til Hovedstaden.
Vi havde ordnet udklædning og skulle til vores første rigtige fest i lang lang tid. Lige inden jeg skal afsted sammen med min kammerat, ringer Katrine og beder mig om at spørge Thomas, Kanokporns mand, om hvornår vi skal ankomme, for vi ville jo nødigt komme for tidligt! Gladeligt ringer jeg op og får fat i en meget træt mand...Og hvorfor var han mon så træt??

FORDI FESTEN VAR AFTENEN FØR!!!

Typisk os! Men der er jo ikke noget at gøre ved det. Jeg tager derover sammen med Max (min kammerat) og vi tager så ud til Kanokporn og Thomas og ender med at have en rigtig hyggelig aften.
Hvis vi var kommet til fest var der jo alligevel ikke blevet tid til at rigtig snakke, så det var nok lige præcis sådan, det skulle være. Og hvis vi ikke havde haft festen som undskyldning, var vi slet ikke kommet over.
Søndagen hyggede vi med Sus og Filip og gik en tur på Amager Fælled. Sus og Filip havde hygget sig rigtig fint med Saxe, mens vi havde været hos Kanokporn og Thomas. Så alt i alt en rigtig dejlig tur til København!

Søren

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej Søren og Katrine

Ja, det var superærgeligt at vi gik glip af jeres sjove selskab og gøgl til festen. Men har vi ikke jeres Bollywood udklædning tilgode, som du Katrine, havde arbejdet hårdt på at få færdigsyet. Vi venter på, at I skal få billeder up loaded med kostume på!

Og så synes vi, at Saxe mangler på billedet oppe i højre hjørne af sitet! Hmrf!

Super at se jer igen, der går alt for lang tid imellem besøgene:(

knus og kram Thomas og kanokporn