Jeg troede ellers, at jeg var smart. For jeg tog ham op, puslede, gav varme sokker på, stillede en tallerken med morgenmad og en tudekop frem, så han SELV kunne forsynes sig, mens jeg smuttede i seng igen. *Griner lusket*
Men altså... så nemt gik det ikke. Hvergang jeg var lige ved at falde i søvn, fik jeg enten dunket en tom tallerken i hovedet eller blev prikket i øjet. Da han tilsidst kom hen og viste mig en tom skål og sit drivvåde tøj... ja, så måtte jeg jo se i øjnene, at jeg SKULLE stå op! *ØV!*
Kl. 09 var vi nede på stranden, iført regntøj og huer og med hver vores spand og skovl i hånden.
Jeg ville samle noget sand til Saxe, så han har noget at lege med herhjemme. (Nu mangler jeg så bare en kasse, som det kan være i...)
Ja, jeg VED godt, at det er mere eller mindre ulovligt, men altså.. den smule, tænkte jeg, og skulede op mod dén bil, hvori der sad to mænd og holdte øje med mig.
De holdte jo nok ikke øje med mig. Men inde i mit hovede var de allerede 1) ved at ringe til politiet eller 2) de VAR politiet!
Så jeg lod spandene med sand stå og fjollede rundt med Saxe. Jeg skulle også lige ringe lidt.
Nå, men tilsidst ville Saxe hjem og så måtte jeg jo tage mod til mig og losse de spande med stjålen sand ind i bilen og køre afsted.
Jeg gjorde det!
Så nu har jeg ½ meter sand ... som jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af.
Moren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar