For ikke så længe siden, var jeg på besøg hos min søde veninde og hos hende fik jeg øje på en bog, der stod i hjørnet. "Millionøse-metoden". Det var een, som hendes kæreste havde vundet i mandelgave og dén måtte jeg da lige høre mere om!
Hun havde læst en smule af den og fortalte i hovedtræk, hvad hun indtil videre havde lært.
Tankegange kunne jeg sagtens genkende, for jeg har i løbet af de sidste 5-10 år kendt til The Secret, Louise Hay, Eckhart Tolle og i den dur. Faktisk tror jeg, at jeg har haft det med fra spæd, men har efterhånden lade det sluse ud pga andre menneskers overbevisninger.
Da jeg var lille, talte jeg med Gud og fik svar på de spørgsmål, jeg stillede - som noget af det mest naturlige for mig. I folkeskolen opdagede jeg, at der fandtes Buddhisme og blev overrasket, for jeg troede, at det bare var MIN måde at tænke på. I konfirmationsgave ønskede jeg mig (og fik) Den 9. Indsigt på bog.
Nå, men selvom jeg inderst inde har haft denne viden inderst inde, så har jeg alligevel kun brugt den sjældent.
Den kommer til udtryk på dén måde, at jeg VED, at det hele nok skal gå, selvom kontoen er tom og vi skal flytte, men ikke ved hvorhen.
Men... hvorfor bli'r de samme ting ved med at ske? Hvorfor er der altid kun akkurat nok til at overleve og ikke til luksus?
Det måtte jeg jo vide, så Søren fik byttet sin julegave-bog til "Millionøse-metoden" og lavede fluks to øvehæfter til os hver, så vi kunne komme igang!
Nu er vi efterhånden nået 3/4 igennem bogen og øvehæftet - og sikke nogle åbenbaringer vi har fået! Det gælder virkelig om, at blive stillet de rigtige spørgsmål, så kan man få nogle helt vilde svar fra sig selv!
Jeg har sgudda aldrig tænkt over, hvad jeg har lært om penge, da jeg voksede op! Og jeg vidste heller ikke, at jeg kun tænker overlevelse og ikke hvad jeg har FORTJENT!
Shit mand! Sikke en spand koldt vand - nu er jeg (næsten) vågen!
Lige før sad jeg fx med en opgave, der hed:
"Brug 100.000 fiktive kroner idag".
Hvad lister jeg så op? Hør her:
-Undertøj til Saxe
-Tandlægebesøg
-Mad
-Betale dagpleje
-Betale gæld til forældre
Så slog jeg mere løs og skrev:
-Frisør
-Tatovering
-Kurbad
-Workshops
Da jeg ikke kunne finde på mere, besluttede jeg mig for, at resten var til gaver og Haiti..
Der var også en anden øvelse, der virkelig var en øjenåbner for mig. Man skulle skrive det højeste, realistiske tal ned, som man kunne. Altså, et tal, der for een IKKE virker som et fantasi-tal.
Mit ligger (eller lå!) mellem 3-7000kr!!
Jeg har simpelthen ikke syntes, at jeg var mere værd end det! Jeg har ikke kunne forestille mig, at der nogensinde skulle stå mere end 7000kr på min konto!
*Hallo! McFly!"
Så... nu er tiden kommet til en omprogrammering!
Jeg har taget chancer og sendt breve og tanker ud i Verden, for nu skal den erobres!
Jeg får en masse idéer og jeg husker at skrive dem ned!
Der er taget beslutninger og jeg glædes nu ved tanken om, at alt er muligt :-)
Katrine
(- der nu har forkastet overbevisningen om, at de fattige bønder er de gode og de rige er onde, ikke-spirituelle mennesker! Slut-prut-finale!)
2 kommentarer:
Den bog skal jeg hvist se lidt nærmere på :O)
Godt gået, søster. Det er en lang rejse.
Send en kommentar