Vores søde, nemme Saxelicious har forvandlet sig til en skrigende, sparkende, bidende, fejende-alt-af-bordet-i-raseri monster-dreng!
(Okay, ikke HELE tiden, men ofte!)
Hvert minut afprøver han sit meget grundige test-system af på os og vi får fnat og spat og alt muligt! Og jeg støvsuger og tørrer op og skrubber kuglepen af gulv og borde.
Tyngdekraften bliver udforsket til stadighed og mine stemmebånd ligeså.
"HVOR højt kan Mor mon råbe?? Hvor mange tusind havregryn kan jeg fordele over hele stue-etagen, inden jeg skal i seng? Hvor mange knapper kan jeg pille af computer-tastaturet, før Papao blir vred? Gad vide om katten river mig, hvis jeg hiver den i halen for ti-tusinde gang??"
*GAH!*
Men trods-alder til trods, så husker jeg, at han er derinde et sted.. Nu er jeg ved at hækle en vest til ham, så han i det mindste SER sød ud!Moren, den lettere tyndslidte
2 kommentarer:
Skønt hue-billede - Kan virkelig fornemme stemningen ;)
Hi Hi fedt med huen.
Ja de kan drive en til vanvid de små skrappe troldeunger.
Simon og jeg føler til tider at vores hjem er invaderet af to små fulde nisser
Send en kommentar