Det var hvad, jeg havde idag!En lille svale-unge, der var ved at lære at flyve, sad pludselig på fliserne ude i mine forældres gårdsplads. Saxe og jeg gik hen og satte os på hug og kiggede på den. Og da den blev siddende og ikke virkede bange krøb vi nærmere og nærmere. Til sidst tog jeg den op.
Den var så fin og krøb bare helt ned i min hånd og missede med øjnene.
Saxe mente, at den var ked af det, fordi den ikke kunne finde sin mor og far. Men han forklarede den, at de bare var på arbejde..
Søren sagde, at dens søskende var inde i laden og i fuld sving med flyve-lektionerne, så jeg skulle sætte den op på taget af traktoren, så kattene ikke kunne nå den. Så jeg klatrede én-håndet op på traktordækket og prøvede at sætte fuglen af. Men den puttede sig bare mere ned i min hånd. Hm. Så rakte jeg den lidt op i luften og den kravlede op på min pegefinger og sad dér. Hm. Forældrene drønede frem og tilbage og når ungen fik øje på dem spærrede den næbbet op og så derefter lidt skuffet ud, da der ikke faldt noget af.. Så jeg prøvede at sende Saxe afsted efter fluer. (Jamen, for hulen altså, hvad skulle jeg da stille op?? *Kaster armene i vejret*)
Nå, men pludselig fik den øje på sine søskende og så pippede den lidt og fløj over til dem.
Og jeg kunne atter kravle ned igen. En oplevelse rigere.
Katrine -Nu med ti fugle på taget istedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar