Nu er det lidt tid siden, men da vi rundede d.1.December, fandt jeg en tøj-nisse på Saxes plads nede i børnehaven.
Og der fulgte en mappe og en forklaring med;
Lub, som nissen hedder, er en vandre-nisse, som børnene skal skiftes til at have med hjem og "opleve" alt muligt med... altså fra kl. 16 - 09 (hvoraf de 12 timer er ikke-vågne timer..).
Nå, men der blev foreslået, at man kunne tage et billede, tegne en tegning eller bare skrive lidt om Lub's tid hos barnet.
Og da vi var de sidstankomne (vil jeg tro), var det så OS, der skulle starte!
"HA!", tænkte jeg, "de ved ikke hvad de har bedt om!" Og så gik OverskudsMor her ellers igang!
Bare en lille tegneserie om aaalle de ting, jeg lige fik skruet ind i vores ellers *host* stramme program. Nej, men det gav en rigtig god undskyldning for at tilbringe lidt kvalitetstid i køkkenet med sin søn. Ik'.
Men tror I der kom nogle kommentarer næste dag?? Næh-nej. Og mig, der var så spændt!
Så et par dage efter måtte jeg SELV fiske efter noget ros. (Ja, for det er så rart med lidt ros i ny og næ).
Og pædagogen sagde, at da de havde åbnet mappen, havde de udbrudt "Åh-åååh" og været enige om, at GODT det ikke var dem, der var forældre og skulle komme efter dét.
Hihihi.
Den næste glemte mappen og nissen derhjemme. Skulle man mon lige bruge weekenden på at tage et par actionpics?
Muhaha.
Ja-ja. Men når nu jeg KAN?!
Katrine
2 kommentarer:
Åh Katrine. Det er jo den slags, der får forældre som mig til at skrive meget sarkastiske historier om, hvad nissen så laver, når den er hjemme hos os... vi har ikke haft den i år endnu, men sidste år havde den travlt med at få skæld ud, æde burgere og spille Resident Evil på ps2 hele natten...
(men din tegneserie er helt klart imponerende :-D)
Åååååhahahahahahahaha!
Det er sgu sjovt!
Hmm... vi får den jo med hjem igen. Måske er den i et helt, helt andet humør?? ;-)
Send en kommentar