Kuk-kuk? Er du derinde?

Igår var jeg på arbejde (faktisk for første gang siden jeg stoppede i Oktober) -og jeg var på arbejde som vikar i klubben (red: hvor jeg stoppede i Okt.).
Og hvorfor så det?
Jo, jeg er blevet hyret til et maleprojekt med børnene i næste uge og så blev jeg lige spurgt, om jeg ville hjælpe lidt, ved at tage et par vikar-timer hist og her. Og jeg sagde ja, fordi børnene og hende, der spurgte er så søde og jeg ved, de savner mig.
Så igår var jeg afsted - og fik bekræftet, at dét jeg ikke fik den faste stilling, jeg søgte i efteråret, var noget af det bedste, der kunne ske.
At passe børn (uanset alder) er bare ikke mig! Jeg vil rigtig gerne arbejde SAMMEN MED børn, men jeg orker ikke al den "det må du/det må du IKKE"-halløj hele tiden. Totalt drænende!

Nå, men det jeg vil frem til er, hvor VIGTIGT det er at indse, hvad man IKKE vil og derved finde ud af, hvad man VIL! Og så gøre det!
Mine kollegaer dernede er søde, kompetente folk, men de laver bare heller ikke dét de drømmer om. Og jeg kunne remse op i flæng alle de folk, der har et arbejde - bare for at ha' et arbejde. Og når man spørger folk, hvad de drømmer om at arbejde med, ved de faktisk godt. Men de har 5 mia. undskyldninger for IKKE at gøre det.
Hvad handler det dog om??
Frygt... søde venner.
Og det er sørme ikke frygt for at være en fiasko - men en frygt for at opleve, hvor fantastiske de egentlig er!

Prøv at forestille jer en Verden, hvor alle udrettede dét, de havde lyst til! Og nej, ALLE vil ikke være det samme eller ligge hjemme på sofaen. Alle har een eller anden form for skabertrang i sig og det kan være indenfor matematik, sang, ballondyr... alt muligt!
ALT ER MULIGT.

Folk har en indgroet idé om, at der er noget, de SKAL. "Man SKAL ha' en uddannelse! Man SKAL ha' et job! Man SKAL tjene så og så meget for at kunne LEVE af det!"
Dette udsagn kommer ikke inde fra dem selv. Det er noget de tror, at andre synes og derfor prøver at leve op til det for ikke at føle sig anderledes.
Og når man pensler det sådan ud, kan enhver jo se, at det ER noget pjat.

Du lever først fuldt ud, når du udlever dine drømme og derved oplever dig selv fuldt ud.
Og selvfølgelig er det det hele værd!
Ingen har lyst til at sidde som 80-årig og ærgre sig over, at de aldrig kom på den Jordomrejse, fordi de var bange for at miste deres job (som de forøvrigt ikke trivedes i, men beholdte i 40 år..). Eller de aldrig fik skrevet den bog, eller ikke tog uddannelsen som møbelsnedker, fordi de troede at deres far ville blive ked af det, hvis de ikke blev revisorer.. Og eksemplerne er endeløse - og lige sørgelige.
Og alle er de en illusion.

Dine forældre har deres liv. Dine børn har deres liv. Og du - du har dit EGET liv!
Hvad skal det indeholde? Det er dig, der bestemmer - sjovt nok ;-)

Katrine

PS: Og hvis man er mere nysgerrig på emnet, kan jeg anbefale at kigge ind på Sofia's blog, som man kan finde ude i spalten til højre.