Tyw-li

Så oprandt Den Store Dag, som jeg havde fantaseret om så længe; Saxes første tur i Tivoli!
Een af grundene til, at jeg lod mig formere!
Åh, så mange muntre og overgearede timer, jeg har tilbragt i dén have *drømme*.
Så i fredags, da det selvfølgelig stod ned i stænger, skulle det være. Moster Sus tog med - og sikke en dag vi havde! Det var meget bedre, end jeg havde forestillet mig.

Da vi kom ind, spurgte Saxe hvad det hele var for noget og jeg svarede, at det jo vare Tivoli, som vi havde talt om. "Nååå", sagde han. Og så traskede vi afsted, mens han kiggede sig lidt overvældet omkring.

Da vi så spottede veteranbilerne, blev han HELT elektrisk; "Saxe oss' prøve! Saxe gerne køre!" Og da billetautomaten drillede mig og påstod, at det altså koster 50 (HALVTREDS!) kroner for 2½ min., og det derfor tog mig lidt ekstra tid at sætte visa-kortet i, råbte han "Kom nu, KOM NUUUU!" og hev Moster Sus i armen og slæbte hende hen til køen!
Og så stod jeg dér og var en rigtig forælder med sit råbende barn, der hoppede op og ned og konstant prøvede at springe over i køen ved at kravle under spærringerne. Det var intet mindre end herligt!
Hvor han dog nød de 2½ min., så det var næsten alle pengene værd.

*Weee*

Bagefter bød Moster på sandwich, for stakkels Saxe havde tabt sin elskede madpakke, som han partout SELV ville bære i sin alt for lille lomme. Vi opdagede det, da han glad bad om den og jeg måtte løbe ud i regnen for at lede efter den. -Den lå helt henne ved bilerne og nogen havde allerede trådt den flad..

Han var trist. Meget trist.
Men han fik noget sandwich og så gik det igen.
Det hjalp desuden på humøret at få lov at flyve en flyvemaskine!

Bagefter gik vi ned og så på fiskene og hajerne. Saxe spurgte flere gange, hvor de hajer var henne? Og vi pegede og sagde "Dér!", men han var ikke overbevist. Ikke så imponerende, åbenbart, når man har været i Kattegatcentret i Grenå flere gange og se de RIGTIGE hajer...

Det var sådan en dejlig dag og selvfølgelig ville man ikke hjem igen..! Det var et surt barn, jeg tvang op på ryggen af mig.

I bussen hjem faldt han i søvn og Moster og jeg sov også såsnart vi trådte ind ad døren. Man bli'r så dejlig træt af alle de dufte, lyde og oplevelser i Tyw-li.
Om aftenen fik vi kylling og is og så kunne man nærmest ikke blive mere lykkelig ;-)

Katrine