Tyw-li

Så oprandt Den Store Dag, som jeg havde fantaseret om så længe; Saxes første tur i Tivoli!
Een af grundene til, at jeg lod mig formere!
Åh, så mange muntre og overgearede timer, jeg har tilbragt i dén have *drømme*.
Så i fredags, da det selvfølgelig stod ned i stænger, skulle det være. Moster Sus tog med - og sikke en dag vi havde! Det var meget bedre, end jeg havde forestillet mig.

Da vi kom ind, spurgte Saxe hvad det hele var for noget og jeg svarede, at det jo vare Tivoli, som vi havde talt om. "Nååå", sagde han. Og så traskede vi afsted, mens han kiggede sig lidt overvældet omkring.

Da vi så spottede veteranbilerne, blev han HELT elektrisk; "Saxe oss' prøve! Saxe gerne køre!" Og da billetautomaten drillede mig og påstod, at det altså koster 50 (HALVTREDS!) kroner for 2½ min., og det derfor tog mig lidt ekstra tid at sætte visa-kortet i, råbte han "Kom nu, KOM NUUUU!" og hev Moster Sus i armen og slæbte hende hen til køen!
Og så stod jeg dér og var en rigtig forælder med sit råbende barn, der hoppede op og ned og konstant prøvede at springe over i køen ved at kravle under spærringerne. Det var intet mindre end herligt!
Hvor han dog nød de 2½ min., så det var næsten alle pengene værd.

*Weee*

Bagefter bød Moster på sandwich, for stakkels Saxe havde tabt sin elskede madpakke, som han partout SELV ville bære i sin alt for lille lomme. Vi opdagede det, da han glad bad om den og jeg måtte løbe ud i regnen for at lede efter den. -Den lå helt henne ved bilerne og nogen havde allerede trådt den flad..

Han var trist. Meget trist.
Men han fik noget sandwich og så gik det igen.
Det hjalp desuden på humøret at få lov at flyve en flyvemaskine!

Bagefter gik vi ned og så på fiskene og hajerne. Saxe spurgte flere gange, hvor de hajer var henne? Og vi pegede og sagde "Dér!", men han var ikke overbevist. Ikke så imponerende, åbenbart, når man har været i Kattegatcentret i Grenå flere gange og se de RIGTIGE hajer...

Det var sådan en dejlig dag og selvfølgelig ville man ikke hjem igen..! Det var et surt barn, jeg tvang op på ryggen af mig.

I bussen hjem faldt han i søvn og Moster og jeg sov også såsnart vi trådte ind ad døren. Man bli'r så dejlig træt af alle de dufte, lyde og oplevelser i Tyw-li.
Om aftenen fik vi kylling og is og så kunne man nærmest ikke blive mere lykkelig ;-)

Katrine

Så var der dengang, hvor...

...Saxe på 2½ år selv tog mascara på (!)

Eddie Izzard in spe.

Ofte står han selv på sin skammel ude på badeværelset og børster tænder, vasker hænder og fedter med en klud, så han er klar til natten. Men den anden aften gik han lige skridtet videre.
Jeg havde lige trykket en bums (som egentlig nok bare var en lille talgknop) på ham, så I kan nok forstå min forbløffelse, da jeg pludselig så ham tage mor's mascara og far's deo på!!

Katrine -Hvem sagde, at tiden flyver?!?

PS: Og så siger de på jobbet, at 6-8 årige børn IKKE har motorik til at male sig selv og hinanden i ansigtet med maling og pensler..! Men dét er jo en helt anden snak (sagde hun sammenbidt)!

L for Love, Baby..

Jeg er gift med en nørd. Det er dejligt, men nogle gange ret ... skørt.
Han elsker at bladre internettet igennem og finde ud af ting. Smarte ting. Gerne ting man selv kan lave, så man derved sparer penge.
Igår kom han hjem fra en tur i Kbh og jeg kiggede ned i hans taske.

Mig: Hvad er det??
Mand: Det er en dåse kondenseret mælk.
Mig: Okaaaay..?
Mand: Ja, men det er fordi jeg læste, at man selv kan lave sin egen karamel. Og jeg skal se, om det passer!
Mig: Selvfølgelig skal du det, Skat...

Da vi kom hjem, blev der tændt op i brændeovnen og i det separate rum over ilden, hvor vi normalt koger vand, satte han dåsen.
Og glemte den..

Et par timer efter lyder der pludselig et BRAG! og jeg tænker, at det nok er vinduet i ovnen, der er sprunget.
Men nej... det var da bare dåsen, der var sprunget i luften *himle*.

Og se lige det flotte resultat!

Han fik smagt en klat og det VAR faktisk blevet til karamel. Næste gang (for ja, der bli'r selvfølgelig en næste gang...) skal den bare stå i vand. Så bli'r det godt, lover han.
Aha...

Konen

Just another day at work..

Ikke en skide-skæg een af slagsen... :-/

(Og dette billede er altså fra igår..)

Og JA, jeg er enig med de unger!

Æsj..

Billeddokumentation

Selvom her er stille, så lever vi! Vi er her stadig! Og her er beviserne:

Vi besøgte Marianne og Mia inde hos Rikke Æg.

Vi ventede med strandede Marianne på Hovedbanen, mens hun sad i Verdens langsommeste kø.

Vi fik besøg af VakseVigga og hendes søde mor.

Vi tog på Loppefabrikken i Frederiksværk, som klart er anbefalelsesværdig!!

Saxe fandt endnu engang kakao'en...
Og jeg kreerede et par alt for store bukser til Saxe og lavede denne frø færdig, så den kan rejse til Odense idag.

Bedsterne er også blevet besøgt og jeg har været til clairvoyant (som jeg KLART også anbefaler!). - Og 1000 andre ting, føles det som...

Joh, vi er her stadig.

Katrine

I dagens anledning

Idag er det som bekendt Dronningens fødselsdag. Og selvfølgelig skulle det fejres - OGSÅ i Hundested Sfo!
Da jeg har hang til udklædning og spas (eller var det fordi jeg er den sidstankomne kvindelige kollega??), blev jeg på naturligste udvalgt til at agere dagens fødselar.

Derhjemme fandt jeg min gamle kjole frem, som jeg fik syet i Kina af en ældre dame, der brugte symaskine med håndsving(!), men som jeg så først IDAG fik en anledning til at tage på. (Den er så også en anelse for stor, ellers havde jeg nu nok fundet en lejlighed ;-))
Og ellers tryllede jeg lidt med slips og sikkerhedsnåle. Og *Vupti* : en dronning!


Da jeg så stod ude på toilettet i Sfo'en og klædte om, kunne jeg høre ungerne komme galloperende ned ad gangen, mens de råbte "Dronningen kommer! Dronningen kommer!" og "Vi skal øve os på at neje!"
Jeg følte mig ENORMT vigtigt, selvom jeg stod i lange underhylere, høje støvler og asede med at få stoppet kjolen ud med tre undertrøjer og toiletpapir..

Så var det tid til at gå ud og mens jeg åbnede toilet-døren og ungerne råbte "Dronning, dronning kom så ud!" mærkede jeg suset og tænkte "Showtime"!
Og da jeg trådte ud foran de 60 børn iført plastik-diadem og hele baduljen ventede jeg naturligvis en mur af hurra-råb!

Men hvad gi'r du mig..... De BU'EDE mig omkuld!!
"BUUU BUUU BUUU! Du er Den Falske Dronning!! Det' bare et slips! Du er ikke så gammel!"

Jeg vinkede tappert og prøvede at få dem til at råbe et ni-foldigt leve, men tilsidst måtte jeg kyle karameller efter dem, for at holde dem fra at flå min fine kjole i stykker!
Hold kæææft, mand!

Nå, men senere sagde nogle af piger da, at jeg FORFRA lignede lidt en dronning - men bagfra lignede jeg altså mere en stedmor..
Den la'r jeg lige stå.

Jeg synes nu altså, jeg så meget royal ud. Og jeg beholdte da også kjolen på hele vejen hjem. Det var et kønt syn; Gallatøj, solbriller og blå Ford Mondeo går flot i spænd!
Saxe og de andre nede i Øko-byen syntes også jeg var fin..

Katrine - der synes, at nutidens unger trænger til at bruge deres fantasi!


NB: Det morsomme var, at de fleste børn kom hen til mig og ræsonnerede "Du er ikke den rigtige dronning, fordi det kan man høre på stemmen" eller "Du hedder Katrine, derfor kan du ikke være Dronningen".
Så lidt i tvivl var de altså ;-)

Mnjaeh..

Det er vel efterhånden tid til endnu et indlæg. Det går jo ikke, at folk kigger forgæves herind..

Jeg kan atter mærke mig selv igen. Og hvad kan det skyldes?
En del af Sørens uddannelse indeholder en faste - og jeg valgte at trappe ned med ham, for jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne stoppe med at vælte ALT sukkerholdigt ind i kæften. Og det gjorde desværre dét ved mig, at jeg blev lam i roen OG i hjertet! Altså.. på den måde, at jeg ikke længere kunne mærke mig selv.
Jeg plejer ellers at være ret god til at mærke efter i mig selv; hvad har jeg lyst og hvad har jeg IKKE lyst til at gøre/spise/vælge.. etc.
Men det KUNNE jeg bare ikke tilsidst! Og det gjorde mig enormt ked af det.. Og vred og frustreret og alt muligt andet.

Så. Jeg trængte altså til en udrensning.
Nu er jeg på 12. dagen uden sukker, hvede, koffein og mælkeprodukter og på 5. dagen uden gær og animalsk protein.
Jeg har ikke længere lyst til at sætte mig ind i et mørkt skab for at rokke frem og tilbage og jeg fantaserer ikke om gigantiske chokolade-barer og spaghetti med cocktailpølser, remoulade, ketchup og ost på.
Så... dæ bår dæjli.

Nå, men udover dét ........ så er vores dejlige KungFu-bror, QianShiYing, på besøg i Danmark istedet for hans far, der desværre ikke er helt på toppen.
Det er første gang ShiYing er ude af Kina, så det er jo en kæmpe oplevelse for ham!
Han har undervist i Odense, Malmö og Nærum - lissom Qian senior plejer at gøre. Og han er træt med træt på nu, kan jeg godt love jer! (Nogen har nok fået liiidt mere respekt for den gamle derhjemme ;-))


Han var på besøg herhjemme i onsdags til aftensmad. Hans første veganske måltid ever! Men han ku li' det. Dog ville han ikke drikke rismælk. Og jeg var så'n lidt: "Han burde sgudda ku' li' det, når nu han er kineser!" ;-)
Vi tog ned til stranden og kiggede på havet - for det er jo ikke skide-meget vand man ser i Shanghai City. Han ku' li' det og tog mange billeder.
Vi håber han kommer igen om et halvt år. Måske endda med både kone og farmand.

Saxe var helt vild med sin "Xuxu" (onkel) og fik vist, at han kan en masse kinesiske gloser; 1-2-3, trække, skubbe, goddag, farvel, elefant, numse, bedstefar, stor, hoppe og flere andre.

Dejlige dage med masser af familie- og vennehygge. Se dét gør mig glad!

Katrine

Oplysning til folket #3

Ja, jeg bli'r ved. Men det er så RART at blive inspireret og oplyst. Ikke sandt? :-)

Oplysning til folket #2

På forhånd tak :-)

Oplysning til folket #1

Sæt dig godt til rette og lad dit sind og hjerte stå piv-åbne og lyt til den rare dame.



Tak!