søndag den 9. november 2008

Bandit !

Jeg kan jo blive ved at gentage mig selv; Der sker simpelthen så meget med Saxe i øjeblikket!

Tænderne popper jo frem til hans store irritation, dag og nat. Han snakker meget og nu kommer der flere danske OG kinesiske ord ud af hans mund.
"JA!" "JA?" "Hallo?" "Tak" "Hej Hej" "Wei?" (som betyder Hallo på kinesisk) "A' det?" "Ae-ae" og måske sagde han også "Hest" den anden dag..? Der var ihvertfald en hest, i den film vi så, og han pegede på den ;-)

I fredags skulle han passes af Sørens mor (da vi skulle i biffen!!!) og pludselig rejste han sig op ad et lille plastikstativ - (sådan een, hvor der hænger legetøj fra, som babyer ligger uder og slår til) - og GIK!
WHAT???
Herhjemme rejser han sig op hele tiden, jojo. Men han går jo ikke engang rundt langs tingene endnu!
Han skal simpelthen bare ha' muligheden :-)

Og idag er skoldkopperne kommet. 4 stk indtil videre. Vi håber det bli'r en mild omgang.


Men han er jo en rigtig bandit! Han VIL lege med vores computere og telefoner. Han bli'r rasende, hvis han ikke får lov! Han finder ledninger allevegne og propper stik i munden. Han smider sin mad på gulvet og hamrer betikket ned i tallerkenen, så det støjer. Han rejser sig op i sengen igen og igen og igen, så Moren tilsidst bli'r tosset.
Og han er så STÆDIG!! Han bli'r VED og han VIL bare ha' sin vilje og han VIL bare SELV!

...Gad vide hvem han har det efter..?

Moren

torsdag den 6. november 2008

Fødselsdags...forældre

Min Mor havde fødselsdag 1½ uger siden og idag er det så min Far's tur.

Jeg tænker altid på mine forældre som hhv knapt 40 og knapt 50 år. Den alder har de altså ikke længere!

Min mand spurgte mig engang; " Hvilken farve hår havde din Far egentlig?"
Mig: " ??? .......... Han har jo SORT hår! Det kan du da se!"

Nej, min Far's hår har i MANGE år været kridhvidt...

Mit mentale billede af mig selv - altså aldersmæssigt - plejer jeg at sige, ligger omkring de 17 år.
Og det passer jo så meget godt. Jeg er GÅET I STÅ i mine sen-teenage år! *O ak, O ve, O w*

Nå, men på den anden side, så er det måske dét, der holder mig ung? ;-)
Naaah... jeg er nu rigtig glad for at blive ældre. Det er ok. Jeg kan bare ikke li', at mine forældre bli'r gamle.
Altså, jo, jeg vil gerne ha', at de bli'r gamle, men de skal bare ikke ældes.


Sådan så vi ud i 1980 (tror jeg det må være).

Tillykke, Mor og Far. I ser stadig godt ud, må jeg sige. I LOVE IT! ;-)


Den Yngste... der vil tage Jr på ryggen og gå en tur NU.

onsdag den 5. november 2008

Bare fordi.



Man har kun det skæg man selv sidder på.
(Og det er efterhånden en ordentlig tot..)

Jeg blir glad, når...

Jeg har lige set den nye Batman-film -næsten den hele, altså. Folk havde virkelig rost den, så den måtte jeg jo se. *Puh* Det blev simpelthen ALT for meget! Hvordan kan man synes at forherligelse af alskens slags vold er fantastisk?? Jeg blev så depri af den film, så Søren måtte stoppe den. AD! NEJ! VÆK! Det er da ikke til at holde ud!
Det gi'r ingen mening for mig, at vi skal underholdes med elendighed.

NÅ, men...

Imorges, da vi stod op, tændte vi spændte for fjerneren og kunne med stor glæde høre, at OBAMA har vundet valget. *Hurra* Nu skal vi passe godt på ham!!
Det gjorde mig rigtig glad, for Verden står overfor store forandringer.


I lørdags havde jeg en fri-aften. Jeg skulle ud til en veninde, som jeg ikke havde set siden engang i sommers. Hun havde også en fri-aften og havde derfor inviteret nogle gode veninder - deriblandt MIG :-D
Dét gjorde mig glad!! Hygge, hygge, hygge. Spise, spise, spise. Snakke, snakke, snakke. Åh, for hulen hvor jeg savner det. Savner hende! Og så fortalte hun skisme, at hun er gravid!! :-D *Hurraaaaaaa* Det bli'r så godt! Jeg er så spændt allerede. Hun bli'r bare den mest blærede mor - EVER!


Regnbuer gør mig også glad. Og der har faktisk været nogle stykker af dem på det sidste.


Tanken om, at vi skal på bryllupsrejse til foråret, gør mig rigtig glad! Vi har endnu ikke besluttet, hvorhen vi skal. Måske Budapest, måske Toscana, måske et helt tredie sted. Men jeg savner at rejse og opleve den frihed det gi'r.


Uh, og så er det snart Juniors fødselsdag og bagefter bli'r det Jul! Det er da også lige til at blive glad af :-)


Katrine, der snart vil se en morsom film.

mandag den 3. november 2008

Mange ting!

Vi er lige kommet hjem fra 9 dage på farten. *Pyh*
Sidste lørdag tog vi bus888 fra Ebeltoft Superstop til Q8-tanken i Tuse. Vi skulle besøge mine forældre, da de dagen efter ville fejre deres fødselsdage. Dér blev vi til onsdag, hvor vi tog regional-tog og S-tog til Birkerød, for at sige "NiHao" til Qian Yeye, der underviste der. Derfra videre til Nørrebro, for der bor nogle gode venner, der godt turde at have os boende et par dage.
Torsdag var vi en tur i Hørsholm, for at sige "ZaiJian" til Qian, da han skulle flyve tilbage til Shanghai dén aften. Tilbage til Nørrebro.
Fredag tog Søren til undervisning på Frederiksberg, mens Saxe og jeg tog metroen til Amager, ud til min søster og hendes mand. Der var vi så til og med søndag, altså igår, da Sørens undervisningsweekend sluttede. Og så med bus888 hjem til Superstop igen, hvor Sørens mor var så uendelig sød at hente os og køre den ufatteligt trætte og sløje familie hjem til gården.

Vi havde nogle rigtig gode dage, men nogle rigtig dårlige nætter...

Saxe var jo, som vanligt, eksemplarisk og den sødeste dreng i Verden -OM DAGEN! Så snart han blev lagt, SKREG han og prøvede desperat at holde sig vågen. - Noget han ikke havde gjort længe herhjemme.
Vi anede simpelthen ikke, hvad det kunne være.
Måske var det for mange indtryk. Vi lavde jo godt nok mange ting.
Måske var det hård mave.
Måske var det tilbagefald mht nat-amning.

Tja..

Lørdag eftermiddag, da han hylede og kastede sig bagover, fik jeg kastet et blik ind i munden på ham. *AHA!*
Tand nr 8 i undermunden var brudt igennem - og TO GIGA KINDTÆNDER tittede også ud i overmunden!!! Stakkels... Det må bare gøre nas.

Tilmed havde han raget en snotnæse og en grim hoste til sig fra fætter Bobby (og muligvis også en gang skoldkopper fra fætter Thor. Det ser vi om en uges tid ;-) )
Og fredag begyndte min næse også at klø og søndag var den helt gal. Mit hovede var ved at sprænge af snot og jeg havde muligvis også feber. Så det var ikke en speciel morsom 3-timers lang bus-tur fra Valby til Ebeltoft..


Er der så sket mere?? - Ja, det er der da!
Saxe øver sig i at spise med ske og gaffel og ve dén, der prøver at hjælpe ham! "KA SELV!"
Han taler nu "rigtigt" i mobil. Ta'r den op til øret og svarer "JA!" til den, der spørger.
Han sidder fint på potte nu. Det er lettere end at holde ham henover wc'et.

Vi har også været forbi en vuggestue, som vi nu har skrevet ham op i. Håber, håber og krydser fingre for en plads til December/Januar!!! Personalet dernede var så søde og svarede ærligt, når jeg udspurgte dem om deres indbyrdes forhold peronalerne imellem. Desuden var de helt friske på stofbleerne, hvilket naturligvis lå mig meget på sinde.
Så nu kan jeg faktisk næsten ikke vente! Jeg føler mig klar til at aflevere ham og starte et nyt kapitel i vores liv. :-)


Snothas

tirsdag den 21. oktober 2008

Men den skøøønneste krans..!

Tjek lige hvor krea Mor her var igår! :-D
Svimse AKA Annette inviterede Fie og jeg til erfa-kursus i kransebinding nede i Hans' værksted. Det var rigtig hyggeligt - og JEG vandt! ;-P Og Fie, du vidste godt, det var en konkurrence!


Senere blev der tryllet lækker-lækker frokost frem og da mænderne forsvandt ud af døren, blev damerne tilbage og så blev der strikket, hæklet og lavet fransk manicure! Jow-jow...

Det var en dejlig dag!


Katrine Kranzenstolt

mandag den 20. oktober 2008

Bryllupsbilleder

Nu, da vi så småt er gået igang med at sende de længe ventede takkekort ud, er det på tide at vise de gode billeder fra brylluppet. Jeg har indsat et link i indlægget "Nu er vi også gift", men de utålmodige kan også bare klikke HER! ;-)

God fornøjelse!


Fru Rankenberg Frey


PS: Hvis man ligger inde med billeder, må man meget gerne enten sende dem til Søren eller sende os et link, hvis man har dem på nettet. Tak :-)

lørdag den 18. oktober 2008

Snakke-kommode!

Nu er Saxe 11 mdr. Han måler 76cm og vejer nu 9,3kg.
Han kan kravle, rejse sig op ad ting, selv drikke af kop, danse til musik og så snakker han! Han snakker og snakker og snakker..!
Den anden morgen sad han pludselig med min mobil, stak den op til øret og snakkede løs! :-O
Og idag, da vi vinkede farvel til Far, sagde han "Hejhej". Det kan NOK være vi gloede! Han gjorde det flere gange, så den er ret sikker.
Han har jo længe sagt "JA!" og nogle gange "nej", men han er vist også begyndt at sige "tak" nu.
Han er begyndt at dele. Han deler gerne sine smattede riskiks med een eller et stykke legetøj. Det er jo herligt.
Der sker bare så meget. Han forvandler sig til et rigtigt barn nu. Og han er bare sjov! Og charmerende ikke mindst.

Her er et klip fra aftensmaden den anden dag. Så kan I høre, hvor meget han sludrer og sladrer :-)


Moren

fredag den 17. oktober 2008

Qian Yeye

Qian er i Danmark og vi har lige været i Odense for at træne med ham - ENDELIG! :-D
Det var bare SÅ godt at se ham igen og godt for mig at komme igang igen. Nuj, hvor har jeg trængt til et ordentlig bjørne-dask på skulderen! Og det fik jeg - flere af :-)))
Om jeg havde ømme lårbasser søndag morgen?? Åhja! Men var jeg udhvilet?? JA!! For min søde mand havde nemlig taget Saxe med sig hen til hans gode ven for at se fodbold - og de blev der lige til næste formiddag. Og jeg... jeg fik endelig lov til at være sammen med gutterne og Qian og bare hygge hele aftenen til jeg gik ud som et lys på Karstens sofa og vågnede først, da der blev serveret morgenmad. Årh, det var vildt! :-)

Qian nød rigtigt at se Saxe igen og det var skønt at se.



Vi boede hos Nick og hans dejlige familie og deres KÆMPE hund. Det var ren luksus og vi nød vores ferie i fulde drag!

Om mandagen tog Saxe og jeg i Cirkus med Sandie og Noah og vi fik set både kameler, elefanter og jonglører. Saxe var begejstret og klappede, klappede og gav den gas. Noah spænede rundt og skulle se det hele på den halve tid og fik fedtet sig selv, sin mor og den foransiddende pige ind i slikkepinds-snask *Hehe*
Bagefter tog vi hjem til Sandie og hyggede, mens Noah sov (som en god dreng) og Saxe holdte sig vågen. *Suk*

Tirsdag tog Saxe og jeg hjem og Søren blev og trænede videre.
Jeg ville selvfølgelig gerne ha' været blevet, men jeg skulle hjem og forberede noget undervisning.
Jeg håber at kunne nå at sige farvel til Qian, når han er i København at undervise.




Katrine - der stadig har det i sig *KaPOW*

torsdag den 9. oktober 2008

Han KRAVLER, sgu!

Jo, sandelig om han ikke gjorde det i tirsdags, da vi alle tre var på besøg hos vores nyeste slynge-veninde, Fru Pigallop i Dråby-land! Dér sad vi snakkede ligeså fredeligt og pludselig lettede Junior måsen og kravlede hen til en "and-i-kugle"!
"Han...... han kravler sgu!", fik jeg fremstammet. Det var vildt! Men så glemte han det lidt igen og satte sig bare op og snakkede videre.
Inden vi skulle gå, gjorde han det så igen. Bare lidt. Bare et par skridt. Men nok til at jeg fik helt sug i maven! Det var et dejligt øjeblik.
For ret kort tid siden skulle der en tur i Tivoli's rutschebane til, for at give mig kilderier i maven. - Men NU. Nu skal jeg sgi bare glo på en unge, der KRAVLER! Nåja, men han ER jo MIN unge - OG jeg havde bare ventet længe på det. Nu var den der så pludselig. Og det var FEDT at opleve!

Det er da også derfor jeg er lidt vægelsindet ved det dér pasning af ham. Hva' så, skal han så være i institution HVER dag i 5-8 timer?? Så er det jo "DEM", der kommer til at opleve alle de fede førstegangs-oplevelser... Nul putte! Det vil jeg sg.. sandelig ha' lov til! Det er jo dét, der er det mest fantastiske ved at ha' barn! IK?! Lissom!

Nå........ Men jeg kommer jo desværre nok ikke udenom det...... helt. Vi mangler penge og jeg skal selvfølgelig være med at hive dem hjem. *Gys* Så, han bli'r skrevet op til en dagplejer og så må vi se. :-/

Jeg HAR filmet ham lidt, men de ivrige må desværre vente lidt endnu, da det er Søren, der står for alt det tekniske. Måske blir det ordnet imorgen. Ellers nok først i slutningen af næste uge. (Vi skal jo til Odense og ha' tæsk af vores GongFu-mester :-D )



Moren - nu med mere fart på

Faren har nu lagt film op