mandag den 6. oktober 2008

Bedste-besøg!

Mine forældre var her på besøg i weekenden. Dét var rart! *Ahh* Søren var nemlig på uddannelses-weekend, så denne gang skulle jeg ikke være alene på pinden.
De kom lørdag middag og til alles store glæde, var Saxe lige i sit es og puttede sig straks ind til bedstemoren, da hun tog ham op. *Lykke*
Perle-hunden var også med og det var så rart - både at ha' en omvandrende støvsuger (hvilket er utroligt praktisk, når man nu har et lille svin i huset), men også den ro det gi'r, når den bare ligger dér og snorker.


Vi gik en tur til stranden, men da vi næsten var fremme, begyndte det at regne, så vi var kun ganske kort dernede, inden vi gik hjemad igen. Og da vi var hjemme, så blev det selvfølgelig godt vejr igen!


Saxe og hans bedstemor legede så godt sammen hele dagen, at han bestemt ikke ville spilde sin tid med at sove. Så knægten var vågen i 8 timer(!), inden han endelig overgav sig til søvnen. Jeg havde en god fornemmelse af, at han, for første gang, ville sove til næste morgen i ét stræk. Men ak, der gik sølle to timer, så var han der igen :-/ Og resten af natten var som vanlig.
Nå, men søndagen gik med rå-hygge; morgenmad, formiddags-gåtur i silende regn, the og kaffe. Min far og hunden indtog FatBoy'en og snorkede omkap, mens min mor læste og jeg bagte croissanter - helt fra bunden! Jow-jow..


Men tiden fløj og inden vi fik set os om, ja, så var det desværre tid for dem at køre hjem igen. Æv. Så synes Sjælland pludselig rigtig langt væk :-( Jeg bryder mig bare ikke om, når folk jeg holder af, rejser igen.
Men jeg håber vi snart ses igen. Forhåbentlig allerede om et par uger. Det ville være rart.



Datteren (der forøvrigt fik sin far til at skifte Junior og dermed vandt en stor gammeldaws isvaffel af moren ;-) *Hihi*

3 kommentarer:

investing tip stock market sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Sus sagde ...

Hvor lyder det dejligt :)

Anonym sagde ...

det var hyggeligt