søndag den 9. november 2008

Bandit !

Jeg kan jo blive ved at gentage mig selv; Der sker simpelthen så meget med Saxe i øjeblikket!

Tænderne popper jo frem til hans store irritation, dag og nat. Han snakker meget og nu kommer der flere danske OG kinesiske ord ud af hans mund.
"JA!" "JA?" "Hallo?" "Tak" "Hej Hej" "Wei?" (som betyder Hallo på kinesisk) "A' det?" "Ae-ae" og måske sagde han også "Hest" den anden dag..? Der var ihvertfald en hest, i den film vi så, og han pegede på den ;-)

I fredags skulle han passes af Sørens mor (da vi skulle i biffen!!!) og pludselig rejste han sig op ad et lille plastikstativ - (sådan een, hvor der hænger legetøj fra, som babyer ligger uder og slår til) - og GIK!
WHAT???
Herhjemme rejser han sig op hele tiden, jojo. Men han går jo ikke engang rundt langs tingene endnu!
Han skal simpelthen bare ha' muligheden :-)

Og idag er skoldkopperne kommet. 4 stk indtil videre. Vi håber det bli'r en mild omgang.


Men han er jo en rigtig bandit! Han VIL lege med vores computere og telefoner. Han bli'r rasende, hvis han ikke får lov! Han finder ledninger allevegne og propper stik i munden. Han smider sin mad på gulvet og hamrer betikket ned i tallerkenen, så det støjer. Han rejser sig op i sengen igen og igen og igen, så Moren tilsidst bli'r tosset.
Og han er så STÆDIG!! Han bli'r VED og han VIL bare ha' sin vilje og han VIL bare SELV!

...Gad vide hvem han har det efter..?

Moren

Ingen kommentarer: