tirsdag den 25. november 2008

Knæk og bræk...


Saxe spiste ikke så meget i forgårs (som han plejer, ihvertfald) og ved aftenbordet sad han bare og vendte hovedet væk og sagde "Abuuu" og spruttede.
En smule røg dog ned.
Han virkede godt træt, så jeg puslede ham og han kom lige en tur på potten. Da jeg tog ham op, var der bare en giga-klammo bæ dernede. *Puuuh* Så jeg råbte lige på Søren, at han skulle komme at se. Da jeg så hejser Saxe op igen (jeg skulle lige se om han kunne mere), så jokker han tilbage og træder lige ned i sin egen lort! *LOL* Føj altså.
Nå, så i seng. Han blev ammet og vendte sig om og puttede. MEGET usædvanligt!
En time efter gik jeg ind til ham og puttede ved siden af ham i vores seng. Og så... brækkede han sig mens han sov :-(
OP med ham *bræk bræk bræk* Udover mig, sengen, gulv, tøj, ALT.
Nå. Ud med ham på badeværelset. Vi dryppede bræk hele vejen derned. Vi var SMURT ind.
Tilbage i sengen kom der lige lidt til og lidt til. Skifte tøj, sengetøj og lægge nyt håndklæde i sengen.
Jeg satte mig halvt op, og så sov han på mig indtil 02.30, hvor han kom ned at ligge igen.

Dagen igår gik ok. Han spiste morgenmad og var i godt humør. Var til lægen, men fik udsat vaccinationen, da han jo var sløj.

På vej hjem i bussen kom der pludselig skylle efter skylle igen. Og jeg havde ham i viklen på maven! Vi var SMURT ind igen og jeg stod oppe ved chaufføren og halv-råbte "Åhnej åhnej SHIT", mens hun drønede hen til vores stop.

Herhjemme pev han en del og han sad igen på mig inde i sengen. Efter en rum tid, ammede jeg ham, for han SKULLE jo ha' noget i sig! Han nåede lige at slippe og jeg nåede lige at gribe en gylpeklud, som jeg holdte op mellem vores ansigter. *SPLAT!*

Og SÅ blev han sulten! *LOL* Jeg begyndte at spise et æble og han greb det med den ene hånd og ÅD af det! Og så en riskiks i den anden! Og så lidt te!

Resten af aftenen gik det ok. Han fik revet æble + lidt suppe til aftensmad og han sov med det samme kl 19.

Søren har også lidt muller med maven og jeg ditto.
Vi håber snart at være helt friske igen.


Katrine

Ingen kommentarer: