mandag den 16. november 2009

"Og festen varede i 3 dage og 3 nætter..."

Saxe fylder sør'me 2 år idag!!
Store dreng, altså.


Igår fejrede vi det på Sjælland sammen med familien. Det var en rigtig dejlig dag og Saxe rakte armene i vejret og råbte "TO ÅÅÅR!", når vi spurgte, hvor stor han nu var blevet.


Han fik lige dét han ønskede sig: En stor, blå traktor! *Ren lykke* Og den kan sige dejlige, irriterende lyde og alt muligt.


Han fik også fint, fint tøj, en bog om dinosaurer, en løve og en zebra, en Postmand Per-bil og af os fik han hjemmesyet tøj og et personligt træsværd (en Gladius).


Bedste og jeg lavede fødselsdags-brunch med ALT og da vi havde forædt os, tog vi på skattejagt.


Jo, for Fætter Thor fandt et brev fra Kalle Klapøje, der engang havde boet dér og i det stod der, at vi skulle skynde os at finde hans skattekiste, inden Piraten Theodor Træben fik fingre i den!
Saxe snuppede et powernap på ryggen af sin Far og overlod derfor kommandoen til Fætter Thor, der fluks trykkede på den usynlige knap på sin mave og råbte "AKTIVÉR!" og fór afsted! Heldigvis klarede han strabadserne og skatten var vores! Og hvilken skat det var!! Oh-la-la :-)


Om eftermiddagen fik vi Traktor-kage og da Saxe insisterede på at få "KA-FÆ", fik han 3 teskefulde kaffe i sit glas. "Kaff'og ka'e", sagde han, nok så fornøjet. Bagefter legede vi, at hans kakao var kaffe. Altså, den knægt..


Hertil morgen spiste vi rester fra igår; croissanter og thebirkes. Og vi hyggede med stearinlys på bordet og fødselsdagskortet, der kom helt fra England!

*Gaaaaab*


Så blev han sendt i dagpleje med et par stykker traktor-kage og flag - og når han kommer hjem, må han lege med sin traktor og se Byggemand Bob.

Imorgen (ja, festen fortsætter nemlig) får Farfar sit ønske opfyldt, for han skal holde børnefødselsdag for dagplejen. De er inviteret til pølsehorn og kage om formiddagen. Sikken fest det er og blir!

Katrine - Mor til Eventyrsdrengen.

5 kommentarer:

Zarah sagde ...

Åhh sikke en herlig dag, med traktor kage og sovende skattejagt.
Der er ikke noget at sige til han er en glad dreng. Tillykke.

Sandra Brix Lerche sagde ...

Tillykken søde Saxe :O))

Beate sagde ...

Tillykke med Saxe ;) Store fine dreng, der selvfølgelig får sin traktor... Dejligt ;)

Hilsen Beate 27 år + 364 dage ældre end Saxe...

Cirkus Rank & Freydi' sagde ...

Tak piger ...og gamle Beate ;-)

Gianna sagde ...

Nårhj, det varmer helt at læse dine indlæg - shit, man bli'r glad i låget, bare af at SE, hvad I går og foretager jer ;-)
Én ting er sikkert, når jeg får børn, SKAL vi bare bo i nærheden af hinanden..! Og laveskattejagt. Og bage traktorkager. Og alt det andet sindssyge, skøre, sjove, man kan finde på *smiler*
Dejligt at se, I trives!
Knus