Jeg havde fri idag og Søren skulle først møde kl 16, så vi valgte at Saxe også skulle ha' en fridag og fejrede solskinsdagen med en tur i Ree Park.
Der var faktisk næsten ingen mennesker, så der var masser af ro og plads til at opleve dyrene.
Vi kom helt tæt på Lemurene, der havde fået små Lemur-unger, som hang på ryggen og maven af deres mødre.
Æslerne VILLE bare klappes og blev tvære, da vi prøvede at gå væk fra dem. De skulle da også lige smage på barnevognen..
Klappe-Alpaka'erne gloede en ekstra gang, da Søren begyndte at lave stræk-øvelser for ryggen og blev nervøse, da jeg derefter nærmede mig for at få taget et billede med dem. Så vi skyndte os ud igen, mens de lagde ørene tilbage og knurrede(!)
Vi nød vores frokost i det grønne, så bjørnene, konstaterede at Saxe havde fået sol på næse og ører og kørte derefter glade hjem.
Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar