Sikken Pinse!

I lørdags kørte Saxe og jeg med mine forældre helt ned til Syd-Lolland. Nevø 2.0 skulle fejre sin 3 års fødselsdag og Saxe havde glædet sig i flere dage. Også selvom han syntes, at det var storebroren, Thor, der hellere skulle ha' haft gaven.
Det var dejligt at se familien igen og ungerne HYGGEDE sig! Fætrene fra Kæmpegården har jo nemlig alt det gode; dinosaurer, bil-baner, dvd-film, legehus, grusbunke, rutchebane OG en el-bil(!)
(Nogen husker måske succes'en fra sidste år - den blev i dén grad gentaget, bare lidt vildere!)

Dagen efter var Søren kommet hjem fra Århus, så vi kørte alle tre til Græsted, hvor der var Veterantræf. Det lyder måske ikke såååå morsomt igen, men det VAR det altså! Det overgik alle mine forventninger (okay, de var måske heller ikke så høje ;-)), men jeg blev bogstavelig talt blæst omkuld af den lastbils-store "lirekasse", der kunne spille oldgamle som spritnye numre.
Der var gamle, GAMLE biler og T-birds og de fedeste 50'er busser. Der var brandbiler, tanks, motorcykler og knallerter. Og der var traktorer! Dampdrevne traktorer som var så smukke og så farlige på samme tid. Saxe hvinede både af fryd og frygt og jeg tænkte på alle de folk, der havde fået revet arme og ben af i de maskiner...
Veterantog i flere størrelser tuttede allevegne og Saxe fik en tur på det mindste. Ja, okay TO ture, for Verden brød da HELT sammen, da første tur var slut... Lidt lissom den gjorde, da han tabte sin pølse på jorden og en mand trådte på den.. *Suk*

Men hvorfor var det egentlig, at vi tog til Veterantræf? Een grund (udover traktorerne, som vi vidste, at Saxe ville ku' li'..).
KANONKONGEN, Captain Muñoz!!! *Fanfare*

En Kanonkonge! Hører I?!? Det bli'r sgudda ikke mere magisk!
Ham måtte jeg bare se!
Det viste sig jo, at den forhenværende kanonkonge er nu ejer af Ny Kro, der ligger et stenkast fra mine forældre. Men da han er så ødelagt af at blive fyret af, har hans bror overtaget hans gesjæft.
Vi ventede i laaang tid og endelig var det blevet tid! Uuuuuuuuh!
*BOM* og ud fløj manden og landede i et stort net og folk klappede og jeg hoppede op og ned af begejstring og vinkede til manden i den stramme hvide dragt.
Søren bemærkede hans dårlige holdning og jeg fik store øjne og hev ham bestemt i ærmet og sagde: "Så kan du jo behandle ham OG så kan der stå på din side, at du er den officielle KANONKONGE-MASSØR!!"
Søren mente dog ikke, at der er så meget prestige i det.. *Phhft* Men det ER der altså!

Siden da har jeg haft mange tanker omkring dét at være kanonkonge; Er det trykket eller en stor fjeder, der skyder ham ud? Hvem bygger egentlig de kanoner? Er det hårdt eller kan alle gøre det? SKAL man være rund som en kanonkugle?
Søren sukker og ryster på hovedet ad mig..

Nå, men jeg skal helt sikkert op at ha' en sludder med kongen, næste gang jeg kommer til Kvanløse Ny Kro!

Katrine