Nu har jeg, den sidste måneds tid, arbejdet som lærer-vikar på to af de lokale folkeskoler.
Det er faktisk skægt. Det er jo ikke Verdens nemmeste job (selvom det er tæt på), men det er lærerigt *hø-hø* og fedt at kunne få taletid med unge mennesker.
De fleste elever blir tit i tvivl om hvorvidt jeg er vikaren eller en ny pige i klassen. - Men stort set ALLE lærerne ser mig som en elev!
Heldigvis har jeg endelig nået alderen, hvor jeg kan grine af det...
Okay, jeg holder mig ret godt, men helt ærligt - jeg ligner sgu ikke een på 14!
Det er helt klart min manglende højde, der gør det. De kan stå LIGE ved siden af mig og
surt spørge eleverne, hvor deres lærer er. Og når jeg så prikker dem på skulderen og siger "Hér!" blir de meget pinlige og prøver at forklare sig. *Himle*
Fordi de tror, jeg er 14, kan jeg mærke, at der også hersker tvivl om hvorvidt jeg er i stand til at se efter en flok teenagere.
Nuvel, jeg ved da, at det ikke er mange 30-årige, der kommer springende i gadedrengeløb ned ad gaden eller gangen. Eller hopper op i luften og smækker hælene sammen. Eller blinker til folk og gi'r dem et skulderklem og en "Det sagd' hun oss' igår"-vits med på vejen.
Jeg er meget afslappet. Mere end de fleste nok. Måske lidt for meget?? Neeeeeeeeeeej...
Folk kan sagtens tåle en krammer - også selvom de ikke kender mig og katederet kan sagtens tåle, at man sidder på det og svinger med benene. Sagtens!
Men ikke desto mindre, så betyder det, at ungerne ligeså slapper mere af og er glade i timerne. Og i frikvarterene kommer de løbende og får et knus - og hvor er det FEDT at se 20 ansigter lyse op, når de ser een komme mod deres klasselokale og derefter høre råbene "JUHU, det er Katrine!"
Jeg har fået nogle gode snakke med nogle af ungerne omkring skoler, forskellige undervisningsformer og indstillinger til livet generelt. De er sgu kvikke og fornuftige at høre på!
Arj, hvor skal der bare laves FULDSTÆNDIG om på den folkeskole!! De børn kan og vil så meget - og det oplever jeg ikke, at der er plads til.
1 ud af 20 er jo glad for skolen. Det' fa'me ikke mange. Og sådan har det altid været (vil jeg vove at påstå).
Var DU glad for skolen?? Så'n rigtigt?
Jeg havde det ok med på min gamle skole, men jeg var også et 9/10-tal (på den gamle skala) hele perioden ud.
Men vi kender jo alle sammen de 2-3 stykker i klassen, der dårligt kan klare sig og føler sig dumme og udenfor, når de blir hentet af special-undervisningslæreren. Dem, der sidder og hænger og siger "det ved jeg ik'", "det er kedeligt og åndssvagt" og "kan vi ik' bare få fri?".
Det er hårdt at stå at se på 12-årige, der ser ud som om, at de har opgivet skolen, livet og glæden ved at lære.
Men det kan man vel vænne sig til?
Er det bare mig, der er FOR speciel?
Katrine
