lørdag den 19. december 2009

Antrophantastisk læge!

I torsdags skulle vi en tur ind til Kjøwenhavnstrup, for Saxe havde en tid hos lægen, men først ville jeg besøge Danmarks Bedste Vugger på Østerbro.
De skulle ha' julefrokost kl. 11, så det passede lige med, at hvis vi sled os gennem snedriverne, så lungerne hang forpinte ud af halsen, kunne vi nå toget og være der til tiden.
Men nu var det jo pludselig blevet vinter... så sporskifterne var frosset fast og det gav problemer for togtrafikken -som vanligt.
Så da lokalbanen nåede stoppet inden Hillerød, skulle vi stå af og gå over på modsatte perron og stå på toget. Så så man os med barnevogn og knægt slæbe os OVER SKINNERNE(!), mens toget kom og folk, der bare stod og så til! ("&#$€!?!") Dét var simpelthen vilkårene!

Da vi nåede Hillerød og skulle skifte til S-tog, måtte vi vente 20 minutter.. Vi kom med og ankom til Nordhavn St. laaang tid efter. (Og da vi kom ud, trådte jeg selvfølgelig lige ned i en 20cm dyb ispyt! *typisk*)

Så, vi nåede ikke til julefrokost, men jeg skal love for, at vi ikke blev snydt alligevel! Pia, som er den ubestridte leder af Danmark Bedste Vugger, trakterede os med flæskesteg, kartofler, surt & sødt og brun sovs. Brun sovs i kaskader! *Uhm*
Saxe fik en godtepose med to dyr, rosiner og en clementin. Og så gik han ellers ombord i alt legetøjet, som han havde helt for sig selv, da alle ungerne var lagt ud at sove.
Nøj, hvor vi hyggede os! Og Søren kunne ikke holde nallerne i ro, så pludselig lå een af pædagogerne på madrassen og fik en lille behandling, mens de andre så på. Så måske kommer der en lille firma-aftale i hus. - Dét var der ihvertfald stemning for.


Bagefter puttede vi Saxe i vognen, så han ku' sove lidt, og vandrede mod bussen, der skulle køre os til Frederiksberg. Vi gik selvfølgelig en dejlig, iskold omvej - for det ku' vi da lissågodt *himle*.

Vi ankom Frederiksberg i RIGTIG god tid, men besluttede alligevel at tage hen at vente hos lægen .. nu da Saxe var vågnet efter en lur på 20 min...

Nå, men lægen: Saxe havde på det sidste haft alle mulige mærkelige symptomer og dem havde jeg fortalt om til vores dagplejefar. Ham, hans kone og hans mor anbefalede os så deres læge, der er en Antroposofisk Læge.
Jeg kendte INTET til sådan een, men nikkede bare og lod som om. Han lød dygtig og rar. Og sådan en læge, må man da prøve.
Så sådan endte vi på Frederiksberg hos Hr. Abildgård dén torsdag.

Han var ½ time bagud med sine klienter, så vi ventede en rum tid med en træt Saxe. Men da det blev vores tur, glemte vi bare tilfrosne sporskiftere, våde sokker og ventetid.
Han var SÅ rar! Og hvor var det fedt med en LÆGE, der kiggede på HELE mennesket og ikke kun en mikro-del.
Saxe var så dygtig, at han måtte påpege, at han aldrig havde set mage. *Me'et stolte var og er vi*
Vi var derinde i en hel time og der blev gået grundigt tilværks. Saxe fik ordineret naturmedicin; til hosten, til fordøjelsen, til eksemet og noget mod kontrol. (Damen på apoteket i Hundested kiggede godt nok en ekstra gang på recepten og sagde, at det var vist noget, de måtte bestille hjem.)

Men sikken en dejlig oplevelse! Det kan kun anbefales - hvis man er en smule "alternativ" that is ;-)


Katrine

Ingen kommentarer: