Kort tid efter vi var flyttet, fik Saxe dårlig mave. Eksplosiv dårlig mave hver 4 dag. Nå, men det er jo, hvad dét er!
Men! Her i huset passer vi jo en kat. En rigtig sød og kælen kat, der med det samme kom og sov på vores ben - uanset, hvor vi var.
Den skulle sove indenfor, fik vi at vide, for den æder naboens kattemad og skræmmer de andre katte væk.
Fint nok.
Den sov trygt i vores seng i flere nætter. Men så pludselig begyndte den at sk*** i en bestemt lænestol! Stakkels, tænkte jeg, så vi huskede at lukke den en ekstra gang ud, inden vi skulle i seng.
Men den blev ved! Hver morgen har vi tørret kattelort op. Eller kattepis.
Så.. igår aftes lukkede jeg den ude i bryggerset med vand og mad og en kattebakke. Den var helt klar IKKE tilfreds!
Da jeg blev vækket imorges kl. 03.30 kradsede den på døren og jeg kiggede ud til den. Den havde lagt en lort ved siden af kattebakken(!), men havde dog været så venlig at komme kattegrus henover...
Den kom så ind i stuen, for nu havde den jo skidt færdig. - Troede jeg!
Da jeg stod op igen kl.07.30 var der lort til mig i stolen OG eksplosiv bæ henad gulvet.
*PUUUUUUUUUUUUH*
Een ting er at tørre sit barns lort op. Det gør sgu ikke så meget. Men en KAT!?! *Bvadr*
Idag må jeg sige til naboen, at katten altså sover UDE fra NU af! Så må hun fjerne sit kattemad eller tage sine egne katte ind.
Det går jo ik'.
Katrine - næsten med en permanent rynke på næsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar