Se lige en flok høns, der stod ude foran vores hoveddør og ville ind!
Høns, i bogstaveligste forstand!
Så er man rigtigt på landet.
Her er så hyggeligt heroppe. Og da vi vågnede onsdag morgen, var der rimfrost over det hele, hvilket gjorde det endnu finere. Jeg elsker rimfrost.
Da Saxe var i dagpleje, lokkede/tvang Søren mig med ud på en jogge-tur rundt i området. Det gik fint - og et par timer efter kunne jeg allerede mærke mine ankler og lægmuskler. Man skal jo løbe på forfoden som en GAZELLE, siger eksperten!
Så vi sprang afsted *boing-boing* over de frosne vandpytter og jordknolde.
Saxe havde rigtig hygget sig med Benn, der er hans nye Dagplejefar. De startede dagen med et besøg hos Ellen, hvor de lavede QiGong og legede Bjørnen Sover.
Det er bare noget HELT andet! Og Saxe nyder det - og det gør vi ihvertfald også!
Igår havde han sin første hele dag og Benn fortalte, at de havde leget med en Kaj-dukke og det havde været den sjoveste leg NOGENSINDE.
Imorges, da Saxe vågnede, kiggede han glad på mig og sagde:
"Benn. Kaj. Fingre. Av!"
Yes. Det er vist det rigtige sted, han er havnet.
På mandag er det Anders og Marianne, der banker på døren. Og vi kan næsten ikke vente :-)
Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar