Vel hjemme fra Norge med rygsækken fuld af oplevelser!
Jeg tror, at både Saxe's og mit eget hovede har været ved at sprænge af indtryk og indlæring.
Det var nok godt, at vi tog hjem - selvom jeg gerne ville blive der lidt længere. Men sådan er det hver gang, man hjemvender fra en workshop...
Det er fabelagtigt at "bure sige inde" sammen med ligesindede nørder i en periode. Skønt at glemme dén Verden, man kom fra, og bare glemme tid og sted!
Nå, men jeg skal hilse at sige fra folk deroppe, at jeg er intet mindre end SKIDE-SEJ, smuk og fantastisk! ;-)
Åhja, mit ego blev lige boostet og jeg fik bevist ting og sager overfor folk - og ikke mindst overfor mig selv.
Vi nåede dårligt at lande, inden arrangørerne og lærerne besluttede for mig, at jeg ikke ville kunne tage min sidste Test, nu da jeg havde Saxe med.
HA! Men jeg viste dem, gjorde jeg!
Jeg er MOR - jeg kan ALT! Det står i loven!
Jeg måtte "ofre" mine small sword timer, men tilgengæld fik jeg Theatrical Martial Art og Kniv foræret; min amerikanske ven gik tur med Saxe i førstnævnte time og i næste time sov han pænt til middag. Perfekt!
Jeg fik dog en udfordring i min test-makker; en 61-årig mand fra Letland. Han var som et murstenshus - både fysisk og metalt. Jeg kom tilskade, når jeg slog/sparkede på ham og ligeledes, når han skulle lade som om han skulle angribe mig. = En forvredet albue og en skalle lige på kindbenet! Åhjo...
Nå, men dagen inden testen kunne jeg ikke holde til mere. Jeg KUNNE ikke kommunikere med manden! Han kunne INTET engelsk og gad desuden ikke høre på mine forslag, da han er en stor kanon indenfor teater-industrien i Letland *himle*.
Så jeg blev vred, tudede og fik derefter en masse hjælp og opbakning fra mine super-kompetente lærere!
Uenighederne blev løst og jeg trak ham igennem hans test til UG kryds og slange! (Heldigt for ham og overdrevet fedt for mig ;-))
Nå, men Saxe...
Saxe opførte sig eksemplarisk og blev hurtigt alles kæledægge. Hvergang han trådte ind i et rum, var der 40 mennesker, der råbte "Hej-HEEEEEEJ".
Her mænger han sig med Finlands store Soap-Star, Lary ;-)
Om aftenen kom han sent i seng, men sov som regel fint, når jeg smuttede ned i teatersalen for at se film med vennerne.
Jeg fik sågar også lov til at gå til fest og kunne danse helt til kl 01 !! Noget jeg har haft lyst til og brug for i laaange tider.
Kurset var inkl. morgenmad og lunsj - OG banquet med diverse lækkerier! Hvor luksus var det ikke lige?!
Jeg har fået nye venner og genset de gamle og jeg savner hver og een af dem allerede og ønsker blot, at det snaret blir tid til endnu en rejse og endnu en stage fight workshop!
Alt i alt to fantastiske og lærerige uger i Norge. :-D
Katrine - nu klar til at blive assistent!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar