mandag den 6. juli 2009

Stress af..

Det gode ved at være arbejdsløs er jo, at man har FRI! Jeg dur bare ikke til at være fastansat og arbejde HVER dag. *Gys*
JO, pengene er virkelig rare og det er da også fedt at se andre mennesker og få en hverdag til at køre og bla-bla. Men jeg føler mig totalt bundet og fanget og bli'r helt panisk ved tanken om, at jeg ikke bare kan tage ud at rejse, hvis jeg ville. Jeg skulle spørge OM LOV! Og så ville jeg skylde timer og skulle ha' dårlig samvittighed overfor de andre osv.

Nej, jeg vil meget hellere ha' mig eget. Eller i det mindste ha' noget med mine venner - derhjemme, helst.

Men det var faktisk et rigtig godt job, jeg havde. Og dagen efter jeg var stoppet var underlig. Jeg havde LYST til at gå på arbejde, men måtte ikke...

Nå, men nu har jeg efterhånden vænnet mig til det og nu nyder jeg sommeren!


Vi har haft kærestedag (hvor vi så ordnede have... Men den TRÆNGTE altså.) og vi har været på stranden, som en rigtig, lille familie. Med solcreme og pandekager med sand i og alting.

Vi har haft besøg af Sarah fra USA og fejrede 4th of July med hende. Vi grillede burgere og spiste apple pie, mens vi så en film med Steve Carell. Sweet!
Dagen efter viste Saxe og jeg hende Ree Park og det var en hyggelig dag - og jeg fik bekræftet, at jeg VIRKELIG trænger til at få mit engelske opfrisket(!) GAAH, jeg taler dårligt, mand! (Men det danske halter jo også stadig. Åndssvage ammehjerne/søvnmangel!!)


Idag har jeg alene-tid! Saxe er afleveret hos DP'en og blev modtaget med kys og kram af hans lille veninde, der havde haft ferie. Så jeg sidder her med god samvittighed og tænker over de ting, jeg skal nå at få fra hånden, inden vi smutter til Norge næste mandag. - Og det er ikke så lidt.
Arj, der er et par sy-projekter og ellers skal jeg bare ha' styr på alt vores grej, jeg skal slæwe med.

Det blir SÅ godt med en rigtig-rigtig ferie!!

Katrine

Ingen kommentarer: