Se mig, se mig!

Hele mit liv og især i min barndom ELSKEDE jeg jo at klæde mig ud!
Stort set hver morgen, når jeg kom ned for at spise, havde jeg et nyt out-fit på. -Eller skal jeg mon hellere sige "en dragt". For så'n rigtig smart var jeg jo ikke. Det var noget med en hel-natdragt + sommerhat, vanter og kikkert .. i den dur.
Senere gik der sport i, hvor meget tøj, man egentlig kunne ha' på på een gang.
Og endnu senere (i gymnasiet) blev der crash'et fester iført selvopfundne superhelte-trikoter. Åh jo! Daværende kæreste, piger fra parallel-klasser og andre folk græmmede sig, men JEG, jeg nød det bare. Det er en FEST at være klædt ud!

Og nu er Saxe ENDELIG begyndt at klæde sig selv ud!! Han finder f.eks. Mor's høje hæle, Far's trøjer og en pandelampe (bar røv, nissehue og en grydeske i hånden er heller ikke at kimse af) -og SÅ er han ellers klar!
Jeg er vild med det og kan næsten ikke vente med at lave hans egen lille klæd-ud-kasse!



Den stolte moder ;-)