Nu har jeg, den sidste måneds tid, arbejdet som lærer-vikar på to af de lokale folkeskoler.
Det er faktisk skægt. Det er jo ikke Verdens nemmeste job (selvom det er tæt på), men det er lærerigt *hø-hø* og fedt at kunne få taletid med unge mennesker.
De fleste elever blir tit i tvivl om hvorvidt jeg er vikaren eller en ny pige i klassen. - Men stort set ALLE lærerne ser mig som en elev!
Heldigvis har jeg endelig nået alderen, hvor jeg kan grine af det...
Okay, jeg holder mig ret godt, men helt ærligt - jeg ligner sgu ikke een på 14!
Det er helt klart min manglende højde, der gør det. De kan stå LIGE ved siden af mig og surt spørge eleverne, hvor deres lærer er. Og når jeg så prikker dem på skulderen og siger "Hér!" blir de meget pinlige og prøver at forklare sig. *Himle*
Fordi de tror, jeg er 14, kan jeg mærke, at der også hersker tvivl om hvorvidt jeg er i stand til at se efter en flok teenagere.
Nuvel, jeg ved da, at det ikke er mange 30-årige, der kommer springende i gadedrengeløb ned ad gaden eller gangen. Eller hopper op i luften og smækker hælene sammen. Eller blinker til folk og gi'r dem et skulderklem og en "Det sagd' hun oss' igår"-vits med på vejen.
Jeg er meget afslappet. Mere end de fleste nok. Måske lidt for meget?? Neeeeeeeeeeej...
Folk kan sagtens tåle en krammer - også selvom de ikke kender mig og katederet kan sagtens tåle, at man sidder på det og svinger med benene. Sagtens!
Men ikke desto mindre, så betyder det, at ungerne ligeså slapper mere af og er glade i timerne. Og i frikvarterene kommer de løbende og får et knus - og hvor er det FEDT at se 20 ansigter lyse op, når de ser een komme mod deres klasselokale og derefter høre råbene "JUHU, det er Katrine!"
Jeg har fået nogle gode snakke med nogle af ungerne omkring skoler, forskellige undervisningsformer og indstillinger til livet generelt. De er sgu kvikke og fornuftige at høre på!
Arj, hvor skal der bare laves FULDSTÆNDIG om på den folkeskole!! De børn kan og vil så meget - og det oplever jeg ikke, at der er plads til.
1 ud af 20 er jo glad for skolen. Det' fa'me ikke mange. Og sådan har det altid været (vil jeg vove at påstå).
Var DU glad for skolen?? Så'n rigtigt?
Jeg havde det ok med på min gamle skole, men jeg var også et 9/10-tal (på den gamle skala) hele perioden ud.
Men vi kender jo alle sammen de 2-3 stykker i klassen, der dårligt kan klare sig og føler sig dumme og udenfor, når de blir hentet af special-undervisningslæreren. Dem, der sidder og hænger og siger "det ved jeg ik'", "det er kedeligt og åndssvagt" og "kan vi ik' bare få fri?".
Det er hårdt at stå at se på 12-årige, der ser ud som om, at de har opgivet skolen, livet og glæden ved at lære.
Men det kan man vel vænne sig til?
Er det bare mig, der er FOR speciel?
Katrine
8 kommentarer:
Jeg var faktisk ret glad for min skole. Det var en lille landsby friskole, med megen vægt på det kreative og ingen karakterer. Gik kun til 8. kl. Så tog jeg på efterskole og det var jeg endnu gladere for.
Så jeg har faktisk ingen erfaringer med folkeskolen. Men jeg kender godt til det at være lav og se ung ud... folk tror altid jeg er bogopsætteren, ikke bibliotekaren :)
Lucky you :-) Det er jeg glad for at høre.
Hej ;)
... det her bli'r måske ikke lige et svar på om folkeskolen har været god.. Men jeg synes jeg vil lægge et budskab, som jeg har fra min tidligere afdelingsleder. Han siger om læreren/pædagogen/vikaren...: 'Det gælder om at træde ind i klassen og udfylde rummet'
Med det mener han at det gælder om at finde ud af hvem man er, hvordan man vil gøre tingene og også om at udtrykke sine forventninger til børnene, så de forstår hvor det er man vil hen. Hvis man har styr på det, så kan man undervise hvem-som-helst... Og det er måske et af problemerne i den danske folkeskole - at nogle undervisere ikke har 'sig selv' med i undervisningen... Det er min egen hjemmebryggede filosofi... Nu kommer jeg jo dagligt på et lærerværelse og jeg synes jeg kan forstå at min teori holder vand, når jeg hører lærerne snakke sammen og dele deres erfaringer... Vi sidder ikke ved faste pladser, men ved faste borde og der er en bordende, som jeg tænker er den for de livstrætte... der sidder 5-6kvindfolk med mundvigene hængende kraftigt nedad. De taler stille sammen og deres ansigtsmimik vidner om at det aldrig er videre positivt, det de taler om... Ind imellem cirkulerer de på lærerværelset for at udspy negative kommentarer om en given situation... Okay det er måske hårdt sat op... Men ikke desto mindre kendetegnende...
Ved nye tiltag og projekter når mundvigende yderligere dybde og øjenene udtrykker noget der kunne minde om hvis der har været massedød i den nærmeste familie...
Og kigger man så på dem, i den samlede flok, så er de så anonyme i hele deres kropsholdning... De har glemt sig selv...
Jeg kan jo ikke vide det, men jeg tror at du har 'dig selv med' og du er jo fuld af krudt og kanoner, du kan skyde og der har været ild i dig... Du er for sej og du gider de dér unger og det er det der betyder noget ;)
Hvorfor bliver du ikke lærer?...Der er jo masser af muligheder. Så skal du bare finde en skole der bruger læringsstile. Kunne da være fedt.
Beate: Taaaaark :-) Jeg tror, du har ret i alt hvad du siger. Ja, man skal virkelig ikke være bange for at vise sig selv, som den man er! De kan jo LUGTE frygten, de "bæster" ;-)
Fie: Det kan godt være, at jeg skal være lærer - men jeg er ikke klar til alt det skolebænk-halløj endnu.
Hei Katrine. Jeg synes det høres ut som om du har noe å tilby Danmarks skoler. Hva med å starte et slags konsulent-firma, hvor du går inn på skoler og prøver å få skoletrette barn til å få litt geist igjen. Du kunne bl.a. bruke scenekamp som et verktøy. Nåh, hva sier du? Er det en misjon for deg?
Heysan svejsan!
Jeg havde det ad helved til i skolen - men i 8 klasse fik jeg en lære med ild i sjælen - der gerne VILLE os - han forandrede hele mit syn på læring.
Du skal da være lære bette nøv - det har jeg sagt til dig 1000 vis af gange - du er og bliver vidunderlig fantastik til både børn og unge mennesker. Men lov mig snart at komme i gang. For MINE BØRN SKAL SQ I din KLASSE
Søde du!
Nej, du er sgutte for speciel - du er, au contrâire, vidunderlig! :D
Seriøst - jeg oplever tit her i landet, at netop krammere og gadedrengehop er bandlyste - men det er sgu da for fandet dét, vi har brug for! Lidt krudt, en smule afslappethed og et smil på læben - så bliver både indlæringen og hele den (med)menneskelige interaktion en fryd for alle parterne..
Har du nogensinde overvejet at starte på f.eks. den frie lærerskole e.l.?
For ja, der er lang vej på folkeskolerne, desværre - og jeg tror, at mange af de ekstremt bitre lærere var måske også dem, der i starten havde de store ambitioner og ville forandre tingene, men som så blev desillusioneret halvvejs, fordi hele miljøet er så indspist og det kan være svært at forblive idealist - men, søde du, bliv ved! Du lyder simpelthen så egnet til omgangen med unge mennesker - de nyder sgu dit selskab, og jeg kan høre, du er med til at forme dem, oig give dem appetitten på læringen og livet (tilbage) - så skål for det :-P
Knus
Send en kommentar