torsdag den 31. december 2009

Glædeligt og godt Nytår!


Så nåede vi frem til årets sidste dag.
Sikke et år det har været;

-Saxe startede i dagpleje i Ebeltoft.
-Jeg fik arbejde i en Juniorklub i en kort periode - og det var en skæg tid.
-Søren fik pendlet rigtig meget mellem Ebeltoft og Århus pga sin ManuVision-uddannelse.
-Saxe og jeg var 10 dage i Norge på StageFight Workshop og jeg fik taget min sidste grundtest.
-Søren var samtidig i Kina med en flok danske turister for at se solformørkelsen.
-Jeg fyldte 30 år og havde nogle dejlige fejringer af dette med venner og familie.
-Vi havde 1 års bryllupsdag, men det fik vi ikke rigtig fejret..
-Søren fyldte 32 år og det blev fejret en lille bitte smule (sammen med venner, der ikke vidste, at det var hans fødselsdag).
-Søren kom med i Marin Spang Olsens projekt "Krop & Kontor".
-Vi sagde JA til at flytte i hus, men sprang fra i sidste sekund og har nu penge ude at hænge og advokat på sagen..
-Saxe fyldte 2 år og det blev fejret 3 dage i træk!
-Vi flyttede til Dyssekilde ved Torup i Nordsjælland og faldt til med det samme!
-Saxe startede i ny dagpleje og faldt ligeså til med det samme.
-Vi fejrede jul i Ebeltoft...
... og nu er vi her, Nytårsaftensdag i Torup.

Hvad skal der så ske i 2010?

-Søren får mere gang i biksen og han skal tilmed starte som Taiji-lærer i Albertslund.
-Jeg skal sammen med en veninde (og kollega) lave en StageFight workshop her i Danmark engang i foråret.
-I Juli skal jeg på StageFight Summer Workshop i Finland, mens Søren skal til Kina.
-Måske bli'r der mulighed for at få "afviklet" dén bryllupsrejse, som vi stadig ikke har været på...
-Saxe skal starte i Børnehave engang til efteråret. (Tiden flyver!)

Iaften kommer Faster Fie for at holde os med selskab.
Vi skulle ha' været til en stor fest, men den blev desværre aflyst.. Men vi fire skal nok få hygget os med sushi og islagkage.
Og lur mig om vi ikke får besøg af et par naboer eller to. Jo, det skal nok blive en god aften.

Pas på øjne, fingre og hinanden derude!



Katrine

7 kommentarer:

Faster sagde ...

Juhu! Islagkage - og SUSHI!!! Glæder mig rigtig meget.

Sus sagde ...

Godt nytår til jer også.
Men hvem skal passe Saxe mens du er i Finland og Søren er i Kina?

Prøv og hør mig, inden jeg når at glæde mig over alle de fine og skønne planer I har for 2010, så er jeg igang med at spekulere.

Så nu fletter jeg lige næbbet igen.

I får et pragtfuldt 2010! :))

Katrine sagde ...

Det' iorden Sus. Det går nok ;-)

Katrine sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Annette sagde ...

Hej - vi er altså HELT med på at passe Saxe når I er i hhv. Kina og Finland!!!

Katrine sagde ...

Hehe. Det vil jeg skrive bag øret, Annette ;-) Men vi snakker altså 2 uger.

Annette sagde ...

Vi kan vel dele ham med Sus og Fille :-)?